Islam

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I 610 begyndte han at modtage, hvad muslimer kalder åbenbaringer fra Gud, overbragt gennem englen Gabriel. Hans budskaber spredtes hurtigt blandt den almindelige befolkning, men blev mødt med fjendtlighed hos lederne i Mekka, der tilbad en række guder, og hvis største helligdom var en kvadratisk bygning ved navn Ka’aba, som indeholdt en hellig sort meteor.

Muhammed blev imidlertid beskyttet af en indflydelsesrig onkel, Abu Talib, men efter onklens død omkring 619, flyttede Muhammed til byen Yathrib (senere kendt som Medina), hvor han snart fik tusinder af tilhængere.

Hans nye tro blev kaldt Islam (‘underkastelse af Guds vilje’), og hans tilhængere blev benævnt som muslimer (‘de som underkaster sig Gud’). På dansk kaldes Islam undertiden for muhammedanisme og dens tilhængere for muhammedanere.

Et flertal af muslimerne hævder dog, at Islam ikke startede med Muhammed, men var den oprindelige tro hos en række personer, der betragtes som profeter, deriblandt Adam, Noah, Abraham, Moses, David og Jesus, samt at den endelige profet var Muhammed.

I dag er Islam verdens næststørste religion (efter kristendommen), med omkring 1,8 milliarder tilhængere verden rundt.

 

 

 

 

 

Shahadah. Af et oprigtigt hjerte må enhver troende muslim recitere: “Der er ingen gud uden Gud, og Muhammed er hans budbringer.”

Salat. Fem gange om dagen foretager muezzin’erne adhan (afledt af adhina, hvilket betyder ‘at lytte’, eller ‘at blive informeret om’), fra høje, slanke tårne, kaldt minareter. Adhan meddeler de troende, at det er tid at foretage den rituelle bøn: “Allah-u-akbar! As-hadu-an-la-ilaha-il-Allah! Muhammedun-rasul-Allah!” (”Gud er stor! Jeg bekendtgør: Der er ingen gud uden Gud! Muhammed er hans budbringer.”) Oprindeligt råbte muezzin’en meddelelsen mellem sine hulede hænder, men i dag anvendes højttalere.

Dagens første bøn, al fajr, skal foregå, når en sort tråd kan skelnes fra en hvid i det første gry. De øvrige fire foreskrevne bønner foregår ved middagstid, om eftermiddagen, når solen står i en vinkel på 45^o i forhold til horisonten, ved solnedgang, samt et par timer efter solnedgang.

Disse bedetidspunkter har deres oprindelse i Arabien. Efterhånden som muslimer er flyttet til meget nordlige og meget sydlige breddegrader, kan de naturligvis ikke overholde disse tidspunkter. I stedet har man fastsat bestemte klokkeslet for bønnerne.

Bønnen kan foregå hvorsomhelst, men om fredagen – som er den muslimske helligdag – helst i en moské under ledelse af en imam (præst). Forinden vaskes ansigt, hænder og fødder, og under bønnen skal ansigtet vendes mod Ka’aba i Mekka. Den islamiske bøn foregår dels stående, dels knælende og dels liggende med ansigtet mod et lille bedetæppe foran den bedende.

Zakat. Du skal give almisser til de fattige.

Sawm. I måneden Ramadan skal man faste fra daggry til solnedgang. Denne regel kan naturligvis heller ikke overholdes af muslimer, som bor på meget nordlige eller meget sydlige breddegrader. I stedet har man fastsat bestemte klokkeslet for fasten.

Hajj. Mindst én gang i dit liv bør du foretage en pilgrimsrejse til den hellige Ka’aba i Mekka. Da Muhammed og hans tilhængere erobrede Mekka i 630, destruerede han de hedenske gudebilleder, som omgav den sorte meteor, men han anerkendte selve stenen som Guds gave til Adam.

Under Hajj er den vigtigste handling at vandre rundt om Ka’aba syv gange og hver gang kysse den sorte sten. En person, som har foretaget pilgrimsrejsen, hædres med titlen Hajji.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I 681 drog Husain og nogle af hans tilhængere til Irak for at kæmpe mod kaliffen af Damaskus, som hævdede, at han var den rette arvtager efter Muhammed, udpeget af et råd af ældre. Shi’iterne anerkendte ikke dette valg, idet de hævdede, at kun Gud kunne udpege Muhammeds efterfølgere. Ved Karbala kom det til et slag, hvorunder Husain og hans krigere blev dræbt, og herefter lå den reelle magt hos kalifferne i Damaskus, siden i Bagdad.

Rettroende shi’iter mindes Husains død med inderlig passion. I bogen Reisebeschreibung nach Arabien und andern umliegenden Ländern (Gloyer und Oldshausen, Hamburg, 1837, på dansk Rejsebeskrivelse fra Arabien og andre omkringliggende lande, Forlaget Vandkunsten, 2004, oversat af Hans Christian Fink), giver den tyske kartograf og matematiker Carsten Niebuhr en malende beskrivelse af en gruppe pilgrimme, som aflagde besøg ved martyrens grav i Karbala, i nutidens Irak: “Jeg så (…) her til min store forundring, med hvilken andagt de overtroiske folk allerede kyssede forgårdens dør, og bagefter kyssede de også moskeens dør. I templet siges de ikke blot ivrigt at kysse gulvet, man forsikrede mig også, at nogle af bedrøvelse over Hösseins død slår hovedet mod væggen og jerngitrene. Nogle skal være gerådet i så andægtigt et raseri, at de har myrdet sig selv ved deres store imams grav i den formening, at også de vil blive anset for martyrer og være sikre på at komme i himlen, fordi de har ofret deres liv for Hösseins skyld. Jeg må tilstå, at jeg ikke har hørt noget mere klagende end shiitternes andagt i denne moske. Folk skreg og hylede, som havde Hössein været deres fader og først var blevet myrdet i dag; og dette var ikke forstilt som hos grædekonerne, der for penge begræder en død, men så oprigtigt ment, at øjnene på dem, der kom ud af moskeen igen, var helt ophovnede af gråd.”

Ifølge shi’iterne har der været i alt 12 imam’er, og de hævder, at den sidste i rækken, Muhammed ibn Hasan al-Mahdi (868-941), forsvandt sporløst, men når tiden er inde, vil han vende tilbage som den ultimative frelser af menneskeheden og sammen med Isa (Jesus) bringe fred og retfærdighed til denne verden.

I 818 blev den 8. imam, Ali ibn Musa al-Ridha (765-818), i Iran kendt som Imam Reza, myrdet på ordre af abbaside-kaliffen al-Ma’mun. Stedet, hvor han blev begravet, kaldtes for Mashhad al-Ridha (‘al-Ridhas Martyrium’), og sidst i 800-tallet blev en kuppel rejst over hans grav. Siden opførtes talrige andre bygninger på stedet, der i dag udgør Islams største tempelkompleks.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gennem tiderne har sufier ofte tilhørt forskellige ṭuruq (‘ordener’), centreret omkring en wali (‘mester’), som trækker en direkte linje af læremestre tilbage til Muhammed. Disse turuq mødes for at foretage spirituelle ceremonier (majalis), under hvilke deres endelige mål er ihsan (‘perfektion af tilbedelse’). Sufier betragter Muhammed som al-Insān al-Kāmil (‘personen som har nået perfektion’), der eksemplificerer Guds moral.

Sufi-dans, eller Sema (egentlig ‘snurren rundt’) er en form for meditation, som stadig praktiseres af sufi-dervisher af Mevlevi-ordenen, og enkelte andre, med det formål at nå ind til kernen af al perfektion gennem at fokusere på Gud, mens man snurrer kroppen rundt i stadig gentagne cirkler. (Kilde: hayatidede.org/popups/about_sema.htm)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Qutb-ud-din Aibak beordrede, at 27 hinduistiske og jainistiske templer i området skulle jævnes med jorden – en handling, som blev priset af hans krønikeskriver Hasan Nizami Taj-ul-Maasir: “Erobreren drog ind i byen, og dens omgivelser blev frigjort for afgudsbilleder og afgudsdyrkelse; og på de steder, hvor der havde været helligdomme med afgudsfigurer, rejstes moskéer af rettroende, som tilbad den eneste ene Gud.” (Kilde: P. Brown 1942. Indian Architecture: The Islamic Period)

Komplekset blev fuldendt omkring 1370.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Souk’er kan spores tilbage til det 6. århundrede f.Kr. Oprindeligt befandt de sig uden for bymuren, men da byerne begyndte at vokse sig store, blev de flyttet til bycentret, hvor de udvikledes til overdækkede gyder, der hver især er forbeholdt ensartede varer.

I en gyde kan man fx finde tæpper, i en anden klæde, i en tredje smykker, i en fjerde bjerge af æbler, appelsiner, granatæbler og andre frugter, i en femte pragtfuldt duftende krydderier, så som hvidløg og mynte, ingefær og paprika, rosmarin og kardemomme.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mine oplevelser i mudhif’er er nærmere omtalt på siderne Rejse-episoder – Irak 1973: Den gæstfrie mudir, samt Irak 1973: Støvstorm og fårehoved.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Purana Qila (‘Det Gamle Fort’ på Urdu) er et af de ældste forter i Delhi. Dele af det kan dateres tilbage til det 3. århundrede f.Kr. Opførelsen af det nuværende fort blev påbegyndt under Humayun (se ovenfor) og fortsattes under Sher Shah.

 

 

 

 

 

 

 

Qubba’en nedenfor, i den lille by Hamar i det sydlige Irak, er gravmæle for en hellig mand, said Esa. Titlen said tilkendegiver, at manden er en efterkommer af Muhammed. Inde i kuplen findes en forhøjning, dækket af en spraglet dug, hvorpå der ligger adskillige koraner, indpakket i grønt klæde.

 

 

 

 

 

På et klippefremspring nær byen Kilwa Kisiwani, Tanzania, ligger ruinerne af Gereza, et stort muslimsk fort, som blev opført under sultanen af Muscat omkring 1800.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dette interessante vådområde er nærmere præsenteret på siderne Rejse-episoder – Irak 1973: Den gæstfrie mudir, samt Irak 1973: Støvstorm og fårehoved.