Hovedbeklædninger

Tuaregerne er en stor gruppe folkeslag af berber-oprindelse, som lever i den vestlige halvdel af Sahara, mod syd til Niger, Mali og Burkina Faso. De er ofte blevet benævnt ’det blå folk’ på grund af deres skik med at farve deres tøj med indigo, hvis blå farve smitter af på deres hud. Jeg traf denne tuareg, iført turban, syd for byen Arlit, Niger. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Yunnan-provinsen i det sydvestige Kina er hjemsted for mindst 25 stammefolk, som ofte er iført farverige traditionelle dragter. Disse unge kvinder af Bai-folket poserer for turister i byen Dali. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Denne tamilske politimand i Pondicherry (Puducherri), sydlige Indien, er iført den franske politi-kasket, kaldt kepi. Dette unionsterritorium var førhen en fransk koloni. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Hovedbeklædninger forekommer i et utal af afskygninger kloden rundt.

Forskellige former for hovedbeklædning i Cairo, Egypten, tegnet af den tyske kunstner Georg Wilhelm Baurenfeind (1728-63) på en dansk ekspedition til Arabien og andre lande 1761-67, senere kaldt for ‘Niebuhr-ekspeditionen’. Denne ekspedition er nærmere omtalt på siden Folk: Pehr Forsskål – genial svensk videnskabsmand. (Illustrationer: Offentligt domæne)

Høj hat

Denne hattetype, også kaldt for tophat, er en høj, bredskygget hat, som er flad på toppen, i reglen sort og ofte skinnende. Den blev især båret af mænd i Europa og Nordamerika fra slutningen af 1700-tallet frem til begyndelsen af 1900-tallet. Herefter er den mest blevet benyttet ved højtidelige eller festlige lejligheder.

Min far Jens Christen Pedersen var i lære som kommis i Venge Brugsforening 1935-38. Inden han rejste fra Venge, fik han et kørekort i afskedsgave, og i den anledning var han iført høj hat. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

I anledning af at have afsluttet sit biologistudium holdt min ven Jörn Eskildsen en fest i november 1979. Her ses under festen Jens Gregersen, iført tophat, Jörn, samt Mogens Hansen. (Foto copyright © by Jörn Eskildsen)

Bøllehat

En blød hat, ofte fremstillet af bomuld, med skygge hele vejen rundt, som ofte bøjer lidt nedad. Den anvendes mest som værn mod solen.

Denne mand ved det Levende Museum i Jamestown, Virginia, USA, er iført tøj, som det så ud i 1600-tallet, hvor Jamestown blev grundlagt, bl.a. en hat, der minder om en bøllehat. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Her er jeg ved Ammarnäs i Lapland, Sverige, sommeren 1974. Vi var plaget af tusindvis af myg, som vi forsøgte at undslippe ved at gå ind midt på en stor snefane, men myggene fulgte blot efter! (Foto Jørn Halberg, copyright © by Kaj Halberg)

Fez

En kort, cylinderformet, skyggeløs hat, i reglen fremstillet af filt, som oprindeligt var rød og oftest med en kvast fastgjort til toppen. Navnets oprindelse er omdiskuteret, men kan hentyde til den marokkanske by Fez. Det siges, at farvestoffet til hatten blev fremstillet i denne by af røde bær. Fez‘en blev et symbol på det Ottomanske Rige i begyndelsen af 1800-tallet, og den er stadig populær i Tyrkiet.

Billederne herunder viser ikke den oprindelige fez, men fez-lignende kalotter.

Topi

Denne farvestrålende hattetype minder om fez‘en i form. Den er den traditionelle hat hos Newar-folket i Kathmandu-dalen, Nepal.

Iført en blomstersmykket topi spiller denne Newar-mand på tabla under den hinduistiske højtid Bisket Jatra, der fejres i byen Bhaktapur i Kathmandu-dalen. I panden har han et tika-mærke, som består af sennepsolie blandet med rødt pulver. Det indeholder også riskorn, som kun sættes i tika’en under særlige højtider. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Strikkehuer

Undervejs op mod Lamjura-passet i det østlige Nepal passerede jeg disse børn, som legede uden for deres hjem. Som nepalesiske børn så ofte gør, råbte de noget efter mig. Da jeg gik op for at fotografere dem, blev de pludselig meget stille og iagttog mine gøremål med stor interesse. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Pelshuer

Under Losar, det tibetanske nytår, besøger disse tibetanske drenge, iført deres fineste klæder, Bodhnath-stupa’en i Kathmandu, Nepal. Deres huer er lavet af hundepels eller lignende. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Stråhatte

Stråhatte bæres typisk som værn mod solen.

På det Levende Museum i Jamestown, Virginia, USA, er denne kvinde iført en klædedragt, som den så ud i 1600-tallet, hvor Jamestown blev grundlagt. Hun er i færd med at sy, og hendes sykurv står foran hende. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Disse folk nyder en pause i deres arbejde med at plante tobak i omegnen af Koroneia, nordlige Grækenland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Udtrykket flydende marked angiver et marked, hvor handelsfolk sælger grønsager, frugt, færdiglavede retter og mange andre varer fra deres både, som de padler rundt.

På dette flydende marked i byen Damnoensaduak, nær Bangkok, Thailand, sælges måltider og snacks, samt frugter som ananas, vindruer, rambutan (Nephelium lappaceum), mangostan (Garcinia mangostana), pompelmus (Citrus maxima), lime (Citrus aurantiifolia) og longan (Dimocarpus longan). (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

Batak er en gruppe austronesiske folkeslag, som lever i et stort område i den nordlige del af Sumatra, Indonesien. Her ses en Batak-mand med sit barn i landsbyen Lingga, nær Toba-søen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Denne mand deltager i et optog under den daoistiske Boat Burning Festival, som afholdes til ære for Wang-yeh, sygdommenes gud, Siao Liouchou-øen, Taiwan. Denne højtid er nærmere beskrevet på siden Religion: Daoisme. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Disse mennesker, iført stråhatte udsmykket med blomster, deltager i midsommerfesten ved Himmelsberga, Öland. Manden spiller på et violinagtigt instrument ved navn nyckelharpa (nøgleharpe). (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

Kvinder med faner deltager i et optog under en højtid til ære for den daoistiske Modergudinde Mazu, Wangchien, Taiwan. Denne højtid er nærmere beskrevet på siden Religion: Daoisme. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Under en forestilling ved Fort Ticonderoga, Lake Champlain, New York, USA, som gengav scener fra den amerikanske revolution, er disse kvinder iført datidens klædedragt. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

Denne kvinde får sit udkomme ved at ro turister rundt i Van Long Naturreservat, Vietnam. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Kasketter

Tidligere var næsten alle mænd i landlige egne af Tyrkiet iført en typisk kasket. Denne unge mand traf jeg nær byen Samsun på Sortehavskysten i 1973. I dag er denne type kasket et langt sjældnere syn. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

I januar-marts 1988 deltog jeg sammen med andre danske ornitologer i en ekspedition til Tanzania, hvis formål var at foretage en estimering af overvintrende palæarktiske fugle langs den tanzanianske kyst. Transporten langs kysten fandt sted i en lejet sejlbåd, Gaia Quest, en 12 m lang ketch, som ejedes af englænderen Richard Speir. Foruden kaptajn Speir var båden bemandet med styrmand Neil Murray, ligeledes englænder, samt den irske kok Siobhan Bigger.

Vore oplevelser på denne ekspedition er beskrevet på siden Rejse-episoder – Tanzania 1988: Møde med afrikansk bureaukrati.

Dette orkester traf vi under en daoistisk fest for lokale guder og gudinder nær byen Checheng, sydlige Taiwan. De inviterede mig venligst ombord på lastbilen, men kørte så uden at fortælle Judy og hendes bror Horng-wen, hvor vi skulle hen. De måtte løbe tilbage til vores bil og drøne af sted for at holde trit med lastbilen for ikke at miste mig, der dengang ikke talte et eneste ord på kinesisk udover ‘tak’. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

I 1997 besøgte Uffe Gjøl Sørensen, Erling Krabbe, Jørgen Bech og jeg Bangweulu-sumpene i det nordlige Zambia. Erling er iført en kasket og et klæde som værn mod den barske sol, mens jeg bærer en bøllehat. Jørgen sidder forrest i båden. (Foto Uffe Gjøl Sørensen, copyright © by Kaj Halberg)

Hatte af forskellige typer

Tre gratier, iført stiveste puds, Danmark, ca. 1920. (Foto: Offentligt domæne)

På en vandring langs Tirthan-floden, Himachal Pradesh, nordlige Indien, traf vi nær landsbyen Gushaini denne mand, som havde pyntet sin vævede hat med hvide jasminer (Jasminum officinale). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Under en årlig musikfestival mødes orkestre fra forskellige egne af Tyrol, Østrig, i en landsby, i dette tilfælde Prägraten, Virgental. De fleste af deltagerne er iført lokale folkedragter. De hvide fjer i hattene er såkaldte ’gemsefjer’, som symboliserer en dusk af ryghårene fra gemsen (Rupicapra rupicapra), som det førhen var på mode blandt alpejægere at bære i tyrolerhatten.

Denne shaman fra Markha-dalen i Ladakh, nordlige Indien, bærer egnens typiske høje filthat samt en rosenkrans med 108 perler, fremstillet af plantefrø. (108 er et helligt tal for buddhister). Officielt er ladakhiske shamaner buddhister, men deres praksis indeholder mange elementer fra den præ-buddhistiske religion i Centralasien, bon, som overvejende var animistisk. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Tørklæder

Disse nonner deltager i fejringen af den ortodokse kristne højtid Timkat, Lalibela, Ethiopien. (Se mere om denne højtid i afsnittet Religiøse hovedbeklædninger nedenfor). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Arabisk hovedklæde

Det traditionelle arabiske hovedklæde er et kvadratisk bomuldstørklæde, kaldt for kefia, ofte med sort eller rødt mønster. Det foldes og svøbes omkring hovedet, ofte fastholdt af et sort reb, som kaldes for agal. I gamle dage blev dette reb fremstillet af kamelhår, men i dag består det ofte af bomuld eller andet materiale.

Turbaner

En turban er et langt klæde, der svøbes omkring hovedet på en særlig måde. I dag bæres den oftest som værn mod solen, men førhen var den, svøbt på en bestemt måde, visse steder et symbol på magt, bl.a. den enorme turban båret af ottomanske sultaner. Ordet stammer fra fransk turbant, oprindeligt fra persisk dolband.

Turbaner er et meget almindeligt syn i Indien, især i Rajasthan, samt blandt sikher. De forekommer også andre steder, bl.a. Mellemøsten og Sydøstasien.

Sikhismen opstod i Punjab i det nordvestlige Indien, grundlagt af Guru Nanak Dev Ji (1469-1539). Ifølge overleveringen fik han et budskab fra Gud, en kombination af det bedste fra hinduismen og islam, som han skulle forkynde. Sikherne blev i begyndelsen ledet af de såkaldte guru’er, hvoraf der har været 10 i alt. Sikhernes hellige bog, Adi Granth, udgør i princippet den 11., evige guru.

Centrum for sikhernes religion er byen Amritsar i Punjab, som er opkaldt efter den hellige dam Amrit Sarovar (‘Dammen med det Evige Livs Nektar’). I denne dam er opført et tempel, Hari Mandir (‘Guds Bolig’), i daglig tale kaldt for ‘Det Gyldne Tempel’, da det er belagt med plader af purt guld.

Sikher kan i reglen kendes på deres turban, som sættes meget sirligt på en ganske bestemt måde. Den skjuler det meget lange hår, der i lighed med skægget ikke må klippes.

Vi traf disse nihang-sikher ved det gyldne tempel Hari Mandir i Amritsar. De er iført lange blå kitler og spidse turbaner og er bevæbnet med lange spyd. Nihang-sikher er tilhængere af den militante Guru Gobind Singh Ji (1666-1708). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Kyser

En kyse er en hovedbeklædning, båret af kvinder og børn, som bindes om hagen og har en skygge omkring ansigtet. Den var meget almindelig i gamle dage, men ses sjældent nutildags.

Hætter

Kroner

Døbefonten i Aa Kirke, Bornholm, udhugget i sandsten af Mester Sigraf fra Gotland i 1200-tallet. Denne font er unik, da den både viser scener fra Jesu liv og scener fra den nordiske mytologi. Her ses en af de tre vise mænd fra Østerland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Dette Khmer-relief i Angkor Wat, Cambodia, viser apsara‘er (‘Glædens Døtre’), hof-danserinder, som også kaldtes for ‘himmelske nymfer’. På dette relief bærer de krone-lignende hovedprydelser. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Statue af Farao Ramses d. 2. (ca. 1303-1213 f.Kr.) i Amun-templet, Karnak, Luxor, Egypten. I baggrunden ses en obelisk, opført under Dronning Hatsepsut (ca. 1507-1458 f.Kr.). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Religiøse hovedbeklædninger

Timkat er den ethiopiske Hellig Tre Kongers Dag, som fejres omkring d. 19. januar. Denne højtid er bedst kendt for sin rituelle genopførelse af dåben, hvorved man mindes Jesu dåb i Jordan-floden.

Tabot’en er en model af Pagtens Ark – det skrin, som ifølge 2. Mosebog indeholdt de to tavler, på hvilke De Ti Bud var nedskrevet. Under en af Timkat-ceremonierne svøbes denne Tabot i et fornemt klæde og bæres derpå i optog af præster. Den repræsenterer manifestationen af Jesus som Messias, da han opsøgte Johannes Døberen for at blive døbt.

Halloween er den katolske mindedag for de afdøde, fejret d. 1. november. I byen Todos Santos (’Alle Helgener’) i Guatemala afholdes hvert år ved denne tid et spektakulært hestevæddeløb.

Uheldigvis faldt vores besøg i Todos Santos i 1997 sammen med en usædvanligt kraftig orkan, Mitch, som afgav kolossale mængder regn. Under hestevæddeløbet øsede det uafladeligt ned, men det blev alligevel gennemført som planlagt. Her ses to af deltagerne. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

Den hinduistiske højtid Dassera, også kaldt for Durga Puja, fejrer gudinden Durgas sejr over en mægtig dæmon ved navn Mahishasura. Under denne højtid deltager disse musikere i et optog, som marcherer gennem gaderne i byen Kullu, Himachal Pradesh, nordlige Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Daoismen i Taiwan er karakteriseret ved en mængde meget farverige højtider. Nedenfor ses en samling billeder af hovedprydelser fra forskellige højtider. Andre billeder kan ses på siden Religion: Daoisme.

Under den årlige Lampernes Fest afklæder frivillige sig og agerer den daoistiske pengegud Handan-yeh. Han hader kulde, så folk bombarderer de frivillige med fyrværkeri for at varme guden op. Disse billeder er fra byen Taitung. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

Militære hovedbeklædninger

I September 2001 overværede min nu afdøde ven John Burke og jeg en udendørs forestilling nær Fort Ticonderoga, Lake Champlain, New York State, hvor scener fra den amerikanske revolution (1763-83) blev gengivet. Adskillige andre billeder fra denne forestilling kan ses på hjemmesidens engelske del, under Novel: Rose of the Revolution.

Min farfar Peder Christian Pedersen blev indkaldt til hæren i 1911, og 1914-17 blev han genindkaldt på grund af 1. Verdenskrigs udbrud. Han blev trænkonstabel i Esbjerg, hvor det var hans opgave at styre hestene, som trak kanonerne. Han kom aldrig aktivt i krig på grund af Danmarks neutralitet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Styrthjelme

De følgende to billeder fra landsbyen Dalinpo nær Kaohsiung, Taiwan, viser forskellige holdninger med hensyn til at transportere børn på scooter.

Diverse

Nær Natron-søen i det nordlige Tanzania mødte vi denne masaidreng, hvis omfangsrige hovedpynt består af småfugle, som han selv har nedlagt, foruden strudsefjer og små kulørte tøjstumper. Denne prydelse bæres af drenge, som er klar til at gennemgå manddomsritualer og blive morani (krigere). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Jens Tang Christensen fotograferer smalbladet timian og almindelig kællingetand, Fanø. Det var en varm dag, og da han havde glemt sin hat, viklede han en klud om hovedet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Denne sten i en mur på Bodils Kirke, Bornholm, kaldes for Fandens Hat. En legende beretter, at en præst følte sig forfulgt af Fanden, men i sidste øjeblik reddede han sig ind på kirkens jord, hvorpå Fanden blev så rasende, at han smed sin hat efter præsten, men den ramte klokketårnet, hvor den satte sig fast og siden forstenede. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

(Oprettet marts 2025)

Kaj Halberg - Skribent & fotograf

Rejser ‐ Landskaber ‐ Dyr og planter ‐ Mennesker

Hovedbeklædninger