Børn i Sri Lanka: Børnene ved Bolgoda-søen

På øerne ude i søen forlader de store flagermus træerne, hvor de har hængt hele dagen med hovedet nedad. Nu flyver de ud for at æde frugt. Træerne overtages for natten af kohejrer og støjende huskrager. Solen forsvinder bag søen, og fuldmånen hæver sig i øst. Dens lys skinner i palmernes blade. Et hulepindsvin kommer forbi. Dets lange pigge rasler mod planterne. Drengenes mor Kusuma kalder på dem. De skal i seng.

Drengene er 10, 7 og 3 år gamle. Tidligere havde de en søster, men hun druknede i søen for et par år siden. Deres far hedder Edwin, men hans kælenavn er Padma, som betyder ’lotusblomst’. Han er en lille spinkel mand med lysebrun hud og nøddebrune øjne. Han og hans familie er singalesere, som er den største befolkningsgruppe i Sri Lanka.

Familien har et hus af mursten ved bredden af søen. De er en storfamilie, hvilket betyder, at det ikke kun er Padma og hans kone og børn, der bor i huset, men også nogle af deres slægtninge: Padmas søster Daya og to af hans niecer, den 15-årige Reluka og den 13-årige Shamini.

Her er varmt og meget fugtigt. Faderen går kun klædt i en sarong, et langt klæde, som svøbes om livet. Kusuma har foruden sarongen en lille bluse på. Daya og niecerne går med europæiske kjoler. Drengene har kun shorts på – og de små unger i landsbyen slet ingenting.

Når Padma skal til byen, tager han sko og skjorte på. Kvinderne har en fin sari, et langt stykke klæde, der svøbes omkring kroppen på en indviklet måde.

Lasante er tit med sin far ude at fiske. Fiskene fanges i ruser. Man binder måtter af bambus fast til pæle, som er boret ned i søbunden. Måtterne står i lange rækker, som langsomt snævrer ind til en smal åbning med en ruse for. Fiskene lokkes til om dagen med foder, om natten ved hjælp af petroleumslamper, som spændes fast på måtterne. Ruserne tømmes morgen og aften.

Padma fanger også fisk på en anden måde. Et lavvandet sted kaster han en mængde grene i en bunke. Hen på eftermiddagen hælder han fiskefoder ind mellem grenene. Efter mørkets frembrud sejler han og Lasante ud med en cirka 10 m lang bambusmåtte. De sætter den op i en cirkel omkring grenbunken, så forsigtigt som muligt for ikke at skræmme fiskene bort.

Om morgenen sejler de ud igen. Padma tager sin sarong af, springer i vandet og lukker sig ind i cirklen. Han kaster nu alle grenene ud over måttens kant i en ny bunke. Somme tider springer de største fisk over kanten.

Når alle grenene er kastet ud, går Padma ind i midten af cirklen og laver nogle voldsomme bevægelser i vandet for at skræmme fiskene ud til bambusvæggen. Så tager han et net, som er sat fast på en træramme, og fører det langs måttens væg. Af og til standser han for at tage fangsten ud af nettet. Efter 10-15 omgange er de fleste dyr fanget, måtten tages ned, og der er klar til et nyt forsøg.

Foruden fisk fanges rejer og langustere, der ligner hummere, men har lange, tynde klosakse. Familien spiser en del af fangsten selv, men det meste sælges på markedet i den nærmeste by 3 km borte. Det er hændt et par gange for Padma, at en lille sumpkrokodille er gået i nettet. Store krokodiller, som kan æde mennesker, er forlængst udryddet i søen.

Padma fanger ikke nok fisk til at føde sin store familie, så han har også et job for landsbyens bageri. Han cykler ud med brød tidligt om morgenen. Dagen før har to bagere æltet dej og stillet brødene til hævning i store metalbakker. Om aftenen tændes et bål i en stor murstensovn, som måler cirka 2 x 2 m. Når bålet er brændt ned, fordeles gløderne over ovnens gulv. Loftet i ovnen er også blevet meget varmt. Bakkerne med brød langes ind i ovnen med en lang åreformet stang. Der er så mange brød, at der skal bages tre gange i løbet af natten.

Omkring huset vokser en masse planter, der bruges i madlavningen. Den vigtigste er kokospalmen, der sætter modne nødder cirka hver anden måned året rundt. Kokos anvendes i næsten alle retter her. Frugterne af jacktræet sidder på stammen og kan veje op til 15 kilo. Indeni findes en hvid, svampet masse, som omgiver de nøddeagtige kerner. Begge dele koges og smager dejligt. Et syrligt lag omkring nødderne kan spises råt. Mangotræet sætter frugt én gang om året og giver c-vitaminer. Under træerne dyrkes grønsager og to rodfrugter, maniok og taro, der koges ligesom kartofler.

Den stærke frugt chili, der minder om en tynd grøn eller rød peber, anvendes i de fleste retter. Umoden grøn chili skæres i småstykker og serveres rå. Det ætser og svider i læberne. Den modne røde chili knuses på en kværn, som består af en stor, flad sten, der buer lidt opad i enderne. Herpå lægges chilifrugterne sammen med lidt vand, og en stenrulle køres hen over blandingen. Den bliver til en blød masse, som senere koges med i retterne.

På en spids jernstang spidder Daya en grøn kokosfrugt og flår det yderste trævlede lag af. Så flækker hun selve nødden med et par hårde slag med en tung kniv, og mælken opsamles i en skål. Kopra er det hårde, hvide lag inden i nødden. Kopraen skrabes ud med en kokosskraber. Den består af et bræt med et stykke takket jern på. Daya skraber de halve kokosnødder på jernet, så kopraen findeles. Så presser hun olie ud af kokosstumperne ved at vride dem i et klæde. Olien koges med i retterne. Kokosstumperne kan også spises, som de er, med løg, citronsaft, salt og chilipulver. Denne blanding kaldes sambol.

Den vigtigste mad i Sri Lanka er ris, som serveres med karryretter. Det er grønsager, fisk eller kød, som koges med kokos, chili og andre krydderier. Om morgenen laver Kusuma ofte indiapa, som er en slags tynde nudler af rismel. De fremstilles ved at presse den våde dej af rismel gennem et rør med en masse fine huller i enden. En portion presses ud på en lille flettet måtte. 7-8 måtter stables oven på hinanden og koges i 4-5 minutter i en gryde. Når man spiser indiapa, dypper man dem i sambol.

Padma dyrker betelpalmer for frugternes skyld. Han knuser de hårde nødder, blander dem med tobak, krydderier og lidt kalk. Det hele pakker han ind i et blad fra betelbusken og tygger det. Det virker opkvikkende som tobak. Man får også en masse spyt i munden af det, og i byerne hænger røde klatter af betelspyt allevegne: på busstoppesteder, på husenes vægge og i trappeopgange.

Efter at drengene har spist indiapa til morgenmad, skal Lasante og Chamare i skole. De tager deres skoleuniform på: blå shorts og hvid skjorte, blå strømper og brune sko. De får en lille metalkasse med ris og karry med til frokost. Så går de til skolebussen, der stopper lidt henne ad vejen. Skolen ligger 3 km borte. Surange leger dagen lang med sin hundehvalp eller med de andre småbørn i landsbyen.

Kusuma henter nogle palmeblade, som har ligget i blød i søen. Hun tager en stor kniv og flækker bladene langs midterribben. Reluka begynder at flette måtter af de halve blade. De skal være våde, for ellers knækker de. Måtterne er omkring halvanden meter lange og en halv meter brede. De bruges til at tække tage med.

Da Padma kommer tilbage med fiskene, renser han dem for indvolde, finner og skæl. Med den ene fod holder han kniven fast med den skarpe side opad, så han har begge hænder fri til at rense fiskene med. De skæres i mindre stykker og koges med urter og chili. Imens er risen sat over, og snart står en lækker frokost på bordet.

Padma tager sig en tiltrængt middagslur sammen med Surange og hundene, mens kvinderne gør rent i køkkenet. Da han vågner, cykler han til byen for at sælge de fisk, der er til overs. Hen på eftermiddagen kommer drengene hjem fra skole.

Familien er buddhister. Buddhismen opstod for ca. 2500 år siden. Da gik en mand ved navn Siddharta Gautama rundt og prædikede for folk, hvordan de skulle få fred i sindet, og han fik mange tilhængere. De kaldte ham Buddha – det betyder ’den oplyste mand’. Efterhånden som tiden gik, blev han af mange buddhister betragtet som en gud.

Daya går hver aften til det lille husalter i hjørnet af stuen. Her står en lille guldbelagt statue af Buddha. Hun lægger friske blomster i en tallerken med vand, tænder to små olielamper og to røgelsespinde, og fylder frisk vand i et glas. Hun står stille et øjeblik med hænderne samlet foran ansigtet og beder til Buddha.

Bagefter samles hun, Reluka, Shamini og drengene omkring petroleumslampen og synger gamle sange. Drengenes øjne skinner af spænding, når Daya fortæller, hvad historien er bag hver sang. Så går børnene i seng, og de voksne følger snart efter. Der er en lang dag i morgen. I mørket tuder en dværghornugle, og ude på søen glimter lamperne fra nogle fiskere, der lokker fisk til ved hjælp af lys.