Folkekunst verden rundt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I Middelalderen, i Europa og andre steder, blev kunstværker ofte skabt som dekoration i kirker. Talrige eksempler på sådanne kunstværker kan ses på siderne Religion: Kristendom, samt Kultur: Vægmalerier.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Indtil fornylig blev denne art betragtet som tilhørende samme art som Columbiansk hvidhovedet kapucin (C. capucinus), som forekommer i kystnære områder fra det sydøstlige Panama mod syd til Ecuador.

Stor hokko (Crax rubra), som tilhører familien Cracidae, minder om en gigantisk høne. Den lever fra den østlige del af Mexico mod øst gennem Mellemamerika til det vestlige Colombia og det nordvestlige Ecuador.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ederfuglen er beskrevet på siden Natur: Sne og is.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Senere blev det en udbredt skik ved juletid at udsmykkene hjemmene med nisser af pap, kaldt for kravlenisser, sikkert fordi de ofte blev placeret på billedrammerne.

 

 

 

 

 

 

 

Et lokalt sagn beretter, at de nedstammer fra Adam og Eva. En dag, da Eva var ved at vaske sine børn, kaldte Vorherre på hende. Hun ville ikke vise de snavsede børn for ham og gemte dem derfor. Vorherre spurgte, om alle børnene var der, hvortil Eva svarede ja. Men Vorherre så naturligvis også de skjulte børn, og for at straffe Eva for at lyve sagde han, at hvad hun havde skjult for ham, skulle også være skjult for menneskene. De snavsede børn forsvandt ind i højene, og fra dem nedstammer de ’underjordiske’.

Disse væsener er på størrelse med 8-10 års børn, går klædt i bondetøj og bærer røde eller grå hatte. De er normalt skikkelige og hæderlige, passer deres og har ofte samlet mange rigdomme. Hvis de låner noget af deres menneske-naboer, kan disse være sikre på at få betalt godt tilbage. Ved første øjekast ligner det godt nok sten eller hestepærer, men vent bare! Skulle man derimod komme uhæderligt til noget af deres guld, kan man være sikker på, at det bliver forvandlet til værdiløst ragelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dansen er en kompliceret pantomime, hvor ikke kun dansebevægelser, men også ansigtsmimik og øjenbevægelser er vigtige elementer. Danserne er iført fantastiske kostumer, og ansigtsmaskeringen, som det ofte tager timer at lægge, er i kraftige farver. Dansen akkompagneres af trommer, og handlingen formidles gennem en sanger.

Billederne herunder, som er fra Kochi, Kerala, viser en Kathakali-dans, der gengiver Keechaka Vadham (‘Keechaka dræbes’), en episode fra Mahabharata. Pandava-brødrene (mere om disse på siden Religion: Hinduisme) har søgt asyl hos Kong Virada. Kongens svoger Keechaka forelsker sig i Malini, en af Pandava-hustruerne, og gør kur til hende. Hun beklager sig til Bhima, som dræber Keechaka.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Disse bakterier absorberer bittesmå mængder af mangan og jern fra atmosfæren og aflejrer det som et sort lag af manganoxid eller et rødligt lag af jernoxid på klippen. Dette lag indeholder tillige lerpartikler, som hjælper til med at beskytte bakterierne mod udtørring, ekstrem varme og intens solindstråling. (Kilde: desertusa.com/desert-minerals/desert-varnish)

Det populære engelske navn på dette lag er desert varnish (’ørkenfernis’). I dette lag af ‘fernis’ har forskellige forhistoriske folkeslag rundt om i verden skabt kunstværker ved at skrabe en del af den bort, hvorved der bliver efterladt hvide billeder på en sort eller rødlig baggrund.

Nær Saspol, Ladakh, ligger mange klippeblokke hulter til bulter, hvoraf nogle er blevet dekoreret med billeder af forskellige emner, ridset ind i det tynde lag af ’ørkenfernis’. Blandt emnerne kan nævnes jægere, sibirisk stenbuk (Capra sibirica), fugle og stupa’er. De vidner om forlængst forsvundne folkeslag, hvoraf nogle var jægere, andre buddhister.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hinduguder og begrebet avatar er nærmere omtalt på siden Religion: Hinduisme.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I Ubud har en lokal kunstner fremstillet en række skulpturer, som forestiller stærkt antropomorfe udgaver af disse aber.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Billeder af Batak-folk kan studeres adskillige steder på denne hjemmeside, bl.a. under Folk: Børn verden rundt, Kultur: Musikere, samt Portrætter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Langs mange stier i Himalaya finder man interessante informationstavler, malet af lokale kunstnere, som viser vandreruter, bjerge, floder og landsbyer, samt et udvalg af det lokale dyreliv. Tavlerne herunder blev alle observeret i Modi Khola-dalen, Annapurna.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Denne arts danske navn er en oversættelse af et ældre engelsk navn på fuglen, parsons bird – et navn som skyldes, at dens to fjerduske på struben for tidlige nybyggere mindede om en præstekrave.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Almindeligvis tilskrives opførelsen af et fortanlæg på toppen af Sigiriya den singalesiske konge Kasyapa, også kaldt Kassapa (regerede 473-495 e.Kr.) – en frygtelig mand, som dræbte sin egen fader og forsøgte at dræbe sin broder Moggallana, der var udset som tronfølger. Moggallana undslap til Indien, men vendte senere tilbage til Sri Lanka med en hær. Det kom til et vældigt slag, hvorunder Kasyapa blev dræbt.

Arkæologiske udgravninger har imidlertid åbenbaret, at dele af fortet blev opført længe før Kasyapas regeringstid. (Kilde: Roloff Beny & John Lindsay Opie 1970. Island Ceylon. Thames & Hudson, London)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Navnet hittiter er af nyere dato, hentet fra Bibelen, og det har intet med dette folk at gøre. Selv kaldte de sig ‘Folket fra Hatti’.

Udskæringerne vist nedenfor er af nyere dato, købt i Hattuşa i 2006.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Alle verdens 15 tranearter er beskrevet på siden Dyreliv – Fugle: Traner – fascinerende og sårbare.