Både og skibe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Andre billeder fra samme område kan ses på siden Kultur: Folkekunst verden rundt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Denne bådtype var almindelig i Oldtidens Egypten og Mesopotamien, på Tana-søen i Ethiopien og Titicaca-søen i Sydamerika, samt sandsynligvis også på Påskeøen. De anvendes den dag i dag af Uru-folket på Titicaca-søen, samt på Tana-søen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kanoer, bestående af et let træskelet overtrukket med birkebark eller dyrehuder, var meget tidligt i brug i Amerika og Arktis.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Andre billeder af Batak-folk kan studeres adskillige steder på denne hjemmeside, bl.a. under Folk: Børn verden rundt, Kultur: Musikere, samt Portrætter.

 

 

 

 

 

I Vietnam opstod denne bådtype, kaldt for thung chai, i den franske kolonitid. Det lader til, at da franskmændene havde koloniseret Vietnam, pålagde de skatter på alverdens ting, bl.a. på ejerskab af både.

De fleste vietnamesiske fiskere, som var afhængige af deres både for at skabe en levevej, havde ikke råd til at betale denne skat, så de opfandt en ny cirkulær bådtype, thung chai, idet de indvendte, at de slet ikke var både, men kurve, og derfor ikke var belagt med skat. Det lader til, at de havde succes med deres forehavende, og siden da har disse både været et almindeligt syn i det centrale Vietnam.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Senere blev der udviklet langt større sejlskibe til fragt, og efter opfindelsen af dieselmotoren blev handelsskibene stadig større, kulminerende i supertankerne, der kan transportere hundreder af containere.

 

Udskæringen på det nederste billede, som findes nær Osebergskibets stævn, forestiller Midgårdsormen, en jætte, som tog skikkelse af et gigantisk uhyre. Guderne forsøgte at drukne det ved at kaste det i verdenshavet, men det slyngede sig omkring hele Midgård (menneskenes bolig) og bed sig selv i halen. En vølve (spåkvinde) forudsagde, at når Ragnarok indtræffer, vil Thor udkæmpe en kamp med Midgårdsormen, som det vil lykkes ham at dræbe, men han omkommer selv på grund af uhyrets gift.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Varanasi, som ligger ved bredden af Ganges, er den helligste af Indiens syv hellige byer, og det anslåes, at der til stadighed opholder sig en halv mio. pilgrimme i byen. Mange gamle og syge kommer hertil for at dø og blive brændt på bredden af Ganges, hvorefter asken strøes i den hellige flod.

De følgende 3 billeder er alle fra Varanasi.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Disse drager begyndte at udspy smykker og jade, der forandredes til tusinder af øer i en bugt i den nordlige del af landet, hvilket dannede en formidabel forsvarslinje mod fjenden. Gennem magi dukkede der pludselig klippeøer op i havet lige foran de invaderende troppers skibe, som ramte klipperne, og skibene, som sejlede bag dem, havde ikke tid til at standse og ramte de kuldsejlede skibe foran dem.

Således frelste dragerne den unge vietnamesiske nation, og af denne grund blev bugten navngivet Ha Long, som betyder ’dragerne, der kom ned fra oven’.

 

 

 

 

 

 

 

 

Lokalt kaldes dette vådområde for kuttanad, mens det blandt turister er kendt som backwaters. I 1800-tallet dækkede det omkring 1000 km², men gennem inddigning er det skrumpet ind til de nuværende ca. 350 km².

Der går færger og turistbåde mellem flere af områdets byer, og en sejlads på disse vande giver et indblik i, hvordan landbefolkningen i Kerala lever. Områdets søer er forbundet af lavvandede floder og kanaler, omgivet af lave diger med lange rækker af vajende kokospalmer (Cocos nucifera) og et mylder af boliger, lige fra pragtvillaer til palmebladshytter. Folk vasker tøj eller børn, passer rismarker, padler kanoer læsset med foder til kvæg eller går ad stierne langs kanalerne med bylter på hovedet.

Store langbåde, kaldt kettu vallam, som er lastet med varer eller foder, drives frem af sejl eller af mænd med bambusstager.

Kokospalmen er en meget vigtig plante i denne del af Indien. Olie og kopra (tørret kokos) bruges til madlavning og i lamper, bladene sammenflettes til boligers tage og vægge, fibrene fra nøddens yderlag væves sammen til reb eller måtter, skallerne laves til trækul, og stammen bruges til tømmer og brænde.

I de større søer og lavvandede sumpe står lange rækker af fiskenet, som også anvendes om natten med ophængte lamper til at lokke fisk nær. På garnpælene sidder fugle som storskarver (Phalacrocorax carbo ssp. sinensis), hvidhovedede brahminglenter (Haliastur indus), samt forskellige hejrer og isfugle.

Vandfladen er stedvis dækket af flydeblade af nøkkeroser (Nymphaea) i selskab med to indførte planter, vandhyacint (Eichhornia crassipes), som har smukke blå blomster, samt den lille bregne Salvinia. Disse to breder sig uhæmmet og kan blokere for gennemstrømningen i kanalerne. Samtidig spærrer de for lyset, så dyrelivet i vandet forsvinder.

Andre trusler mod områdets flora og fauna er overfiskeri, forurening med gødning og sprøjtemidler fra landbruget, samt afvanding. Tidligere fandtes kæmpestore mangrovesumpe, men de fleste er nu forsvundet.

Storskarven er omtalt på siden Fiskeri, mens vandhyacinten beskrives nærmere på siden Natur: Invasive arter, og nøkkeroser under Planteliv: Planter i folketro og digtning. Et billede af brahminglenten kan ses på siden Rejse-episoder – Sri Lanka 1982-83: Elefantfortrylleren.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Førhen blev den brændende båd sendt til søs og bar på denne måde ceremonielt sygdommene med sig, men denne praksis er ophørt, og i dag brændes båden på land.

Daoismen er indgående beskrevet på siden Religion: Daoismen i Taiwan.