Rovdyr og bytte

 

 

 

 

 

 

Leoparden er indgående beskrevet på siden Dyreliv – Pattedyr: Den plettede dræber, hvor der bl.a. berettes om en frygtet menneskeædende leopard i Nordindien.

 

 

 

 

 

Geparden er beskrevet på siden Portrætter, og flere billeder af den kan studeres i galleriet under Dyreliv: Katte.

 

 

 

 

 

Løven adskiller sig fra andre katte gennem hannens manke – en stor bevoksning af hår rundt om halsen, ned ad brystet og ofte lidt hen ad ryggen. Manken får hanløven til at se større ud, end den faktisk er, uden ulempen ved en større vægt, som ville kræve mere føde. En stor manke er et signal til andre hanner, at her kommer et stærkt dyr, som ikke bør udfordres, selv ikke hvis den udfordrende løve faktisk er større end opponenten, men har en mindre manke. Manken yder også nogen beskyttelse under kampe mellem hanløver, for eksempel når omstrejfende hanner forsøger at overtage en flok.

Løven er nærmere beskrevet på siden Dyreliv – Pattedyr: Løven – savannens konge, og en usædvanlig natlig oplevelse med løver er gengivet på siden Rejse-episoder – Tanzania 1990: Løver i lejren.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rüppells grib (Gyps rueppelli) er udbredt i Sahel-regionen samt i Østafrika mod syd til Moçambique. Denne art, som førhen var talrig, tæller måske nu færre end 20.000 individer.

Begge disse arter er gået tilbage med over 90%, specielt i Vestafrika, og de betragtes nu som udryddelsestruede. (Kilde: iucnredlist.org)

Billederne herunder er alle fra Serengeti Nationalpark i det nordlige Tanzania.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Denne art blev beskrevet af den franske naturhistoriker François Levaillant (1753-1824), som kaldte den for vocifer (’den som har en gennemtrængende stemme’) – et meget dækkende navn for denne ørn, hvis skrig ofte gjalder over det afrikanske landskab.

 

 

 

 

 

 

 

En mængde skarve-arter er beskrevet på siden Fiskeri.

 

 

 

 

 

Den er yderst almindelig i Istanbul, Tyrkiet, hvor den yngler på hustage. Hvis et vindue står åbent, viger den ikke bort fra at gå ind og tage, hvad der måtte være af spiseligt.

Denne og andre mågearter er beskrevet på siden Dyreliv – Fugle: Måger.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvidhaget skråpe (Procellaria aequinoctialis) yngler i kolonier på øer i Sydhavet. Arten observeres til tider så langt mod nord som det sydlige Australien, Namibia og Peru. I 2004 blev dens antal anslået til omkring 7 mio., men den er overalt gået drastisk tilbage, hovedsagelig på grund af linefiskeri, hvor fugle fanges på kroge, der hægtes på lange liner, beregnet til fangst af større fisk.

På engelsk kaldes disse fugle for petreller. Dette navn hentyder til Sankt Peter, som ifølge legenden kunne gå på vandet. Før petreller og andre stormfugle letter, padler de med fødderne i overfladen, hvilket ser ud, som om de går på vandet.

 

 

 

 

 

Adskillige billeder af arten kan ses på siderne Dyreliv – Fugle: Fugle i Himalaya, samt Fugle i Taiwan.

 

 

 

 

 

 

Genetiske studier antyder, at denne art nedstammer fra Bufo gargarizans, som findes i Kina. Den spredtes til næsten hele øen, hvilket har resulteret i meget forskellige vestlige og østlige bestande.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I bogen Fabulae skriver den romerske forfatter Gaius Julius Hyginus (ca. 64 f.Kr. – 17 e.Kr.), at Zeus elskede med gudinden Leto. Hans hustru Hera blev jaloux, og da Leta skulle nedkomme, befalede Hera Python at forfølge Leto for at forhindre hende i at føde. Det lykkedes dog for Leta, som fødte tvillingerne Apollon og Artemis. Da Apollon voksede op, ønskede han at hævne sin moder. Han drog til bjerget Parnassos, hvor uhyret holdt til, og jog det til Gaias tempel i Delfi, hvor han dræbte det med sine pile.

Inden for zoologien er Python en slægt af store kvælerslanger, som omfatter 11 arter, udbredt i tropiske egne af Asien og Afrika. Tigerpython (Python molurus) er udbredt på hele det indiske subkontinent, inklusive Sri Lanka.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Slægtsnavnet er afledt af græsk nein (’at spinde’) samt philos (’holde af’), altså ’den der holder af at spinde’. Disse arters spind er kolossalt store, op til 2 m tværmål, og trådene, som fastholder nettet, er meget længere. Spindene af adskillige hunner er ofte forbundet og dækker tilsammen mange kvadratmeter. Det er blevet rapporteret, at små fugle og flagermus undertiden fanges i disse stærke spind.

 

 

 

 

 

Eresus sandaliatus er udbredt i Nordeuropa, fra Danmark og det sydlige Sverige mod syd til Tjekkiet, det nordlige Italien og det nordlige Frankrig. En lille bestand findes også i England, men i 1993 blev det estimeret, at der kun var omkring 50 dyr tilbage, hovedsagelig på grund af ødelæggelse af artens foretrukne biotop, heder. I 2000 blev der imidlertid talt over 600 dyr, hvilket sikkert var et resultat af bestræbelser fra forskellige NGO’er. (Kilde: en.wikipedia.org/wiki/Eresus_sandaliatus). I Danmark er arten ret almindelig adskillige steder i Jylland.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mest berygtet er de såkaldte hærmyrer, et navn, som omfatter over 200 forskellige arter. Disse myrer har ikke blivende sted, men drager omkring i lange kolonner, som får selv store dyr til at fjerne sig fra området.

Under feltarbejde i tanzanianske skove blev vores lejr somme tider invaderet af hærmyrer, som på denne egn kaldes for safarimyrer eller siafu. Når det skete, var det med at komme ind i teltet eller bilen så hurtigt som muligt.

I skovene fangede vi fugle i net, og når en kolonne siafu invaderede området, måtte vi løbe ud til nettene og befri de fangne fugle i en fart, da de ellers ville blive dræbt af myrerne. Et par gange, mens jeg tog fugle ud af nettet, blev jeg angrebet af hundreder af hærmyrer. De stikker ikke, men soldaterne har et kraftigt bid, og når 50 eller flere myrer bider på én gang, gør det ondt, kan jeg godt forsikre jer!

 

 

 

 

 

Larvestadiet varer som regel flere år, og tidspunktet for metamorfosen afhænger af mængden af føde, som larven får. Voksne insekter minder om vandnymfer. De er nataktive og lever kun i omkring en måned.