Svin
Hvad bli’r vores mad af? – Grise på en gård nær Bramminge, Vestjylland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Tamsvinet nedstammer fra vildsvinet (Sus scrofa). Denne vildso og hendes smågrise nyder et mudderbad i et vandhul, Sariska Nationalpark, Rajasthan, Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
It was an evening in November,
As I very well remember,
I was strolling down the street in drunken pride,
But my knees were all a-flutter,
And I landed in the gutter,
And a pig came up and lay down by my side.
Yes, I lay there in the gutter,
Thinking thoughts I could not utter,
When a colleen passing by did softly say:
“You can tell a man who boozes
By the company he chooses.” –
And the pig got up and slowly walked away.
Limerick, forfatter ukendt.
Jeg har vist ikke digter-evner nok til at omskabe denne limerick til en tilsvarende på dansk, så jeg nøjes med at oversætte teksten direkte:
Det var en aften i november,
det husker jeg nøje.
Jeg spadserede ned ad gaden i en glad brandert,
men mine knæ bævrede,
og jeg landede i rendestenen,
hvor en gris kom og lagde sig ved min side.
Ja, jeg lå der i rendestenen
og tænkte tanker, som jeg ikke kunne udtrykke,
da en tøs kom forbi og stille bemærkede:
“Man kan kende en drukkenbolt
på det selskab, han vælger.” –
Og grisen rejste sig og gik langsomt sin vej.
Tamsvinet eller tamgrisen nedstammer fra vildsvinet (Sus scrofa), og de fleste autoriteter regner den som en underart, domestica, af vildsvinet, mens andre betragter den som en selvstændig art under navnet Sus domestica.
Typisk tamsvin, Pokhara, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Tidlig tæmning
Arkæologiske vidnesbyrd antyder, at tæmningen af vildsvinet fandt sted så tidligt som ca. 13.000 f.Kr. i Mesopotamien, mens en anden tæmning fandt sted i Kina omkring 6000 f.Kr. Da vildsvinet stort set er altædende, var tæmningsprocessen relativt simpel.
DNA-studier peger derhen, at de første tamsvin blev bragt til Europa fra Mellemøsten. Folk begyndte snart at tæmme de lokale europæiske vildsvin, hvilket forårsagede, at generne fra de svin, der var kommet fra Mellemøsten, stort set forsvandt. Senere blev europæiske tamsvin eksporteret til Mellemøsten, og i 1700- og 1800-tallet blev asiatiske tamsvin indført til Europa. Nutidens svin har således meget komplekse gener.
Da europæerne udvandrede til Amerika, Australien, New Zealand og andre steder, medbragte de naturligvis også svin. Efterkommere af disse svin er blevet forvildet mange steder og gør stor skade på miljøet, fx i Nord- og Sydamerika, New Zealand, det nordlige Australien samt dele af Europa.
Fakta om svin
Verdensbestanden af tamsvin er omkring en milliard, hvilket gør svinet lige så talrigt som tamfåret og tamgeden.
På det indiske subkontinent ligner de fleste tamsvin stadig vildsvinet en del, men mange er dog brogede, som denne, der deler vejkanten med en hvilende zebukalv i byen Bundi, Rajasthan. Denne kvægrace er beskrevet på siden Dyreliv – Dyrearter i menneskets tjeneste: Kvæg, banteng og yakokse. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Søer er kærlige mødre, som ammer deres smågrise en gang i timen eller så. Drægtighedsperioden er mellem 112 og 120 dage.
Melstedgård Landbrugsmuseum, Bornholm (øverst), samt Bhaktapur, Kathmandu-dalen, Nepal. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Grise elsker at rulle sig i mudderpøle, hvorved deres hud dækkes af et beskyttende lag mudder, der forhindrer generende insekter i at stikke.
Sonpur, Bihar, Indien (øverst), samt Skanderborg. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Mange steder verden rundt gør man ikke meget ud af svinestierne – eller de findes simpelthen ikke.
Disse grise i det centrale Myanmar er blot bundet til et træ i vejkanten. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne i Arun-dalen, Nepal, er blevet bundet til en pæl med et reb omkring livet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne so med smågrise er blevet bundet til en ring i en mur, Solola, Guatemala. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Svineracer
I lighed med andre husdyr er et stort antal svineracer opstået med tiden.
Hængebugsvinet er en race, som opstod i Vietnam, men i dag er den vidt udbredt i Sydøstasien.
Hængebugsvin i Lingga, en Batak-landsby i det centrale Sumatra, Indonesien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Andaman-svinet findes kun på Andamanerne og Nicobarerne, en lang række af mindre øer, der strækker sig fra Myanmar sydpå til den indonesiske ø Sumatra. Nogle autoriteter betragter disse svin som en særlig underart, andamanensis, af vildsvinet.
Jeg finder det dog langt mere sandsynligt, at de i sin tid blev indført af øernes oprindelige negrito-stammefolk, da de ligner de sydøstasiatiske hængebugsvin langt mere end vildsvin. Nogle af disse indførte svin undslap så sidenhen og dannede vilde bestande. I bogen The Way of the Animal Powers – Historical Atlas of World Mythology (1983), deler den amerikanske forfatter Joseph Campbell (1904-87) dette synspunkt.
Andaman-svin, fotograferet i den zoologiske have i Port Blair, Andamanerne. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Linrödgrisen er en gammel svensk race, som i dag er meget sjælden. Man mener, at der kun er omkring 150 af dem tilbage.
Linröd-so med smågrise, Västergötland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Anvendelse
Svin udnyttes mest som føde, men førhen blev forskellige genstande produceret af skindet, bl.a. skjolde. Redskaber og våben blev fremstillet af knoglerne, og af de stive børster blev fabrikeret – ja, børster.
Mange steder i Asien benyttes stadig såkaldte svine-toiletter i landlige områder. De består simpelthen af et skur, bygget over en svinesti. Ekskrementerne falder ned i svinestien, hvor svinene æder dem – en økovenlig og billig måde at slippe af med affaldet på.
I nyere tid er det blevet populært at holde grise som kæledyr, sædvanligvis dværgformer.
En populær ret på Bali er babi guling (grillstegt pattegris), som nydes med ris, suppe og té. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Stegte grisefødder til salg, Guiyang, Guizhou-provinsen, Kina. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Inden Taiwan blev invaderet af kinesiske folkeslag, strejfede de oprindelige malajiske stammefolk på denne ø rundt i skovene på jagt efter vildsvin og andre dyr. De elsker stadig helstegt gris, men i dag holder de tamsvin i stedet for at gå på jagt. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Frilandsgrise
I Europa og andre steder er frilandsgrise et relativt nyt fænomen, som imidlertid bliver stadig mere almindeligt, da et stigende antal forbrugere ønsker produkter fra dyr, der har fået en human behandling.
Frilandsgrise på øen Fur. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Klogt dyr
Svin er kloge dyr, og at holde dem indespærret i små indhegninger eller båse er en ond handling, der totalt tilsidesætter svins basale behov, nemlig at rende frit omkring og rode i jorden med trynen.
Svinets klogskab blev anvendt af den engelske forfatter George Orwell, fødenavn Eric Arthur Blair (1903-50), som var stor modstander af den totalitarisme, der just havde vist sit sande ansigt i Tyskland, og som nu blev praktiseret, under dække af en folkelig socialisme, af den russiske diktator Josef Stalin, der portrætteres i Blairs roman fra 1945, Animal Farm (på dansk Kammerat Napoleon).
I denne roman fordriver dyrene, under ledelse af de kloge grise, den onde gårdejer Mr. Jones, idet de erklærer, at “alle dyr er lige.” Senere overtager “en stor, temmelig bistert udseende Berkshire-orne” ved navn Napoleon magten på gården og dræber sin rival Snebold ved hjælp af hunde, han selv har optrænet. Han erklærer nu, at “alle dyr er lige, men nogle dyr er mere lige end andre,” hvorefter han bliver en tro kopi af Mr. Jones, bare meget værre. Til slut begynder han at fraternisere med menneskene, og de andre dyr bliver holdt som slaver. Da dyrene kigger ind gennem vinduerne, “så (de) fra svin til menneske og fra menneske til svin, og fra svin til menneske igen; men det var allerede umuligt at sige, hvad der var hvad.”
George Orwell, alias Eric Arthur Blair, samt forsiden af den første udgave af Animal Farm. (Offentligt domæne)
Svin i kunst
Khmer-relief af et vildsvin, Bayon, Angkor Thom, Cambodia. (Photo copyright © by Kaj Halberg)
Dette Khmer-relief gengiver en kamp mellem orner, Bayon. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Der holdes ca. 13 mio. tamsvin i Danmark, så det ville være mærkeligt, om svinet ikke optrådte på vindfløje. Denne findes på en gård på øen Nyord nær Møn. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
(Oprettet september 2017)
(Senest revideret oktober 2024)