Hund
Afslapningens kunst! – Istanbul, Tyrkiet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Strandtur med hunden, Muriwai Beach, New Zealand. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Ledsaget af sin hundehvalp supplerer denne unge Gurung-pige sin indkomst ved at sælge æbler til turister, som passerer forbi hendes landsby i Marsyangdi-dalen, Annapurna, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Jeg spurgte ejeren af denne lille terrier i Taichung, Taiwan, hvorfor den bar solbriller. Hun svarede, at det var for at undgå, at den fik grå stær. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
“Do ka’ værj’, å do ka’ vinn’,
men do ka’ it gaw’ øwer hundens røv u’n å grinn’!”
(“Du kan vædde, og du kan vinde,
men du kan ikke gabe over hundens røv uden at grine!”)
Et af min mormor Petra Halbergs udsagn (hun var midtjyde).
Tamhundens oprindelse er en kompliceret affære. DNA-forskning antyder, at hunden (Canis lupus familiaris), den nulevende grå ulv (C. l. lupus), såvel som den nu uddøde Taimyr-ulv (C. l. cf. lupus), alle er udsprunget af en nu uddød ulv, der engang levede i Europa. Hunden og den nulevende ulv danner to sideordnede afstamningsgrene, og nutidens ulve er ikke særlig nært beslægtede med de ulve, som først blev tæmmet.
Tæmningen af ulve
Ifølge nogle arkæologer fandt den første begravelse af hunde sammen med mennesker sted for ca. 14.700 år siden, mens andre hævder, at den fandt sted langt før, nemlig for ca. 36.000 år siden. Under alle omstændigheder viser de arkologiske vidnesbyrd, at de ulve, som blev tæmmet af jægere og samlere, var den første tæmmede dyreart overhovedet.
Denne tæmning fandt sted flere steder samtidigt, sandsynligvis i Vesteuropa, Centralasien og Østasien. Ny genetisk forskning peger på, at en tidlig ulvepopulation opsplittedes i en østlig og en vestlig form, som, før de uddøde, begge blev tæmmet uafhængigt af hinanden til to distinkte bestande af tamhunde, for mellem 14.000 og 6400 år siden. Den vesteurasiske hundebestand blev delvis erstattet af østasiatiske hunde, som menneskene indførte for mindst 6400 år siden. (En liste over kilder findes på siden en.wikipedia.org/wiki/Origin_of_the_domestic_dog).
To hunderacer, som er efterkommere af den oprindelige tæmmede ulv, er så forskellige fra andre hunde, at de har fået status af underart: den australske dingo (C. l. dingo) og den afrikanske basenji (C. l. basenji). De adskiller sig fra andre hunde ved ikke at kunne gø, og de kommer kun i brunst én gang om året, modsat to eller flere gange hos andre hunderacer. De mangler også begge en karakteristisk kropslugt.
DNA-forskning påviser, at dingoen nedstammer fra østasiatiske tamhunde. Den blev indført til Australien for omkring 4000 år siden af søfarende folk, og i dag findes forvildede bestande i de fleste egne af kontinentet, idet arten dog holdes ude fra den sydøstlige del af landet ved hjælp af et såkaldt ‘dingo-hegn’. I dag er dingoen det største landrovdyr i Australien, idet den hjemmehørende thylacin, også kaldt tasmansk ulv (Thylacinus cynocephalus), blev udryddet af landmænd i 1900-tallet. Dingoen udgør en trussel mod kvæg og får, men samtidig gavner den bønderne ved hovedsageligt at nedlægge kaniner, kænguruer og rotter, som alle er alvorlige skadedyr i det australske landbrug.
Basenji-hunden siges at være opstået i Congo-regnskovsbækkenet i Vestafrika. Hunde, som ligner nutidige basenji-hunde, er afbildet i egyptiske grave, siddende med rejste ører og krølle på halen, ligesom de gør den dag i dag. Hunde af denne type blev anvendt i Egypten til at jage småvildt (Dollman 1937).
Gennem sin lange forbindelse med mennesker har hunden på enestående vis tilpasset sig menneskets levemåde, og den er i stand til at trives på stivelsesrig kost, som ikke ville være tilstrækkelig for vilde medlemmer af hundefamilien. Der findes mindst 200 hunderacer, som varierer kolossalt i størrelse, form og farve, fra den 135 kilo tunge engelske mastiff til chihuahua’en, der blot vejer 1-2 kilo. Hunde anvendes til utallige formål, lige fra selskabshunde og beskyttende hunde til jagthunde, hyrdehunde, slædehunde, væddeløbshunde, redningshunde, politi- og toldhunde samt hunde, der hjælper handicappede mennesker, for blot at nævne nogle få. Det er ikke så sært, at hunden har fået tilnavnet ’menneskets bedste ven’.
Andre billeder af tamhunden, samt andre medlemmer af hundefamilien, kan ses på siden Dyreliv – Pattedyr: Hundefamilien.
Fylogenetisk stamtræ, visende nulevende former af ulven, med beregnede tider for divergens, idet der er benyttet en formodet mutationshastighed fra Lindblad-Toh (2005) (1×10−8, vist med blåt), samt Skoglund (2015) (0.4×10−8, vist med grønt i kantet parentes). (Illustration lånt fra en.wikipedia.org/wiki/Origin_of_the_domestic_dog)
Hundens lugtesans
Hundens verden er en lugt-verden, som mennesker overhovedet ikke har forudsætning for at forstå. Deres fantastiske lugtesans gør dem fx i stand til at følge den lugt, et menneske har afsat blot ved at gå gennem et område. Den kæmpestore Sankt Bernhardshund stammer fra de vestlige Alper i området omkring Store og Lille St. Bernard-passene, hvor den blev fremavlet med henblik på at opspore nødstedte folk. Til tider er den i stand til at lugte sig frem til folk, som er blevet begravet under sne i laviner.
Hundens legendariske lugtesans inspirerede den engelske forfatter Hugh Lofting (1886-1947), da han skrev den herlige børnebog Doktor Dolittles eventyr (1920). Heri beskrives det, hvordan hunden Jip forsøger at opspore en lille drengs onkel, som er bortført af sørøvere, der har stjålet hans skib og sat ham i land på en klippeø. Jip snuser til nordenvinden og siger:
“Tjære, spanske løg, petroleum, våde regnfrakker, knuste laubærblade, brændt gummi, gardiner der er hængt til tørre, og ræve – hundredevis af ræve og unger, og …”
“Kan du virkelig lugte alt det gennem vinden?” spurgte doktoren.
“Ja, naturligvis kan jeg det!” sagde Jip. “Og det er altsammen noget, som det er let at lugte sig til – de stærke lugte. Selv en køter, om den var aldrig så forkølet, ville kunne lugte det. Vent nu lidt, så skal jeg nævne dig nogle lugte, som det er svært at skelne, og som vinden bringer med sig.”
Nu lukkede hunden øjnene fast i, stak snuden lige i vejret og snøftede energisk med halvåben mund.
(…)
“Mursten,” hviskede den ganske svagt, “gamle, gule mursten i en havemur, der er ved at smuldre af ælde; det sagte pust fra ungt kvæg, der står midt i en bjergstrøm; blytaget på et dueslag – eller måske på et kornloft – som middagssolen skinner på; sorte kidskindshandsker, der ligger i en skrivebordsskuffe af valnøddetræ; en støvet vej, hvor der står et vandingstrug til heste i skyggen af ahorntræer*; små paddehatte, der bryder frem gennem rådnende blade**, og – og –“
*Astrid Ehrencron-Kidde begik en fejl, da hun oversatte sycamores til morbærtræer. Det er det engelske ord for ahorn (Acer pseudoplatanus).
**Den sidste sætning oversatte hun som “små paddehatte, der rasler mellem de visne blade.” Jeg har da aldrig hørt paddehatte rasle! Den engelske tekst skal oversættes som skrevet ovenfor.
Jip identificerer lugte, overvåget af grisen Øf-Øf. Illustration af Robert Storm Petersen (1882-1949) i den danske udgave af Doctor Dolittle (1954). (Offentligt domæne)
Denne Sankt Bernhardshund snuser gennem en åbning i et plankeværk nær Rutsker, Bornholm. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Drægtighedsperiode
Hunde er drægtige mellem 58 og 68 dage, afhængigt af størrelse. Menneskene begynder ofte at afvænne hvalpene, når de er ca. 8 uger gamle, men hvis moderen tillader det, dier de meget længere.
Herreløs tæve dier sine hvalpe, Jodhpur, Rajasthan, Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Jagthunde
Stenalderfolk tæmmede ulve, så de kunne assistere deres herrer på jagttogter, samt muligvis også under krig. Siden er talrige hunderacer blevet udviklet med specielt henblik på jagt.
Denne Bronzealder-helleristning fra Fossum, Bohuslän, Sverige, viser måske mænd i kamp, ledsaget af hunde. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Den engelske springer spaniel er en jagthund, som nedstammer fra Norfolk- eller Shropshire-spaniel, fremavlet i midten af 1800-tallet. Denne race blev traditionelt anvendt til at jage fuglevildt ud fra deres skjul og siden hente det, når det var skudt. I dag er den også en populær familiehund.
Under en forskningsrejse til Chukotka-halvøen i det nordøstlige Sibirien besøgte mine ledsagere og jeg et fyrtårn på spidsen af Kosa Ruskaya Koshka (‘Den Russiske Kats Sandodde’). En af hundene, som tilhørte mandskabet var en engelsk springer spaniel. Vores tur til dette område er beskrevet på siden Rejse-episoder – Sibirien 2011: Med bæltekøretøj gennem Chukotka.
Denne engelske springer spaniel, som tilhører mandskabet på Kosa Ruskaya-fyrtårnet, går på opdagelse i omkringliggende vådområder. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
En anden jagthund er Golden Retriever, som stammer fra Skotland, hvor den opstod i midten af 1800-tallet. Den blev opformeret til at hente ænder og andet fuglevildt, som blev skudt under jagtudflugter (på engelsk kaldt retrieving). Den blev kaldt ‘retriever’ på grund af sin glimrende evne til at bringe vildtet tilbage i uskadt stand, hvilket skyldes dens bløde mund. I dag er denne race en meget populær familiehund på grund af sin blide natur.
En dreng og hans golden retriever iagttager sammendrivning af får, Fnjóská, nær Akureyri, Island. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Det er åbenlyst, at denne golden retriever nyder at blive striglet på maven. – Laven, Midtjylland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne golden retriever er for gammel (og for overvægtig) til at løbe efter sin herres scooter, så han transporterer den på denne måde. – Fangliao, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne golden retriever, fotograferet i Reedsport, Oregon, USA, iagttog gennem længere tid en tillidsfuld Townsends chipmunk (Neotamias townsendii). Senere snusede den til egernet uden at gøre det noget. – Chipmunks og mange andre egern er beskrevet på siden Dyreliv – Pattedyr: Egern. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Den lille borderterrier blev fremavlet med henblik på at ledsage jægere til hest. Den var stor nok til at holde trit med hestene og lille nok til at krybe ned i rævegrave og jage rævene ud, så jægerne kunne skyde dem. De foxhounds (’rævehunde’), som også ledsagede jægerne, var for store til at krybe ned i rævegravene.
Borderterrier, voksen og hvalp, omgivet af nedfaldne blade fra et kirsebærtræ (Prunus avium), Fyn. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Den lavbenede gravhund blev også udviklet til at jage ræve og grævlinger ud af deres grave, og i Amerika er den blevet anvendt til at jage præriehunde ud af deres grave. Denne race forekommer i tre former: glathåret, ruhåret og langhåret.
Denne glathårede gravhund, som ligger på et fortov i byen Taichung, Taiwan, er så doven, at den ikke engang gider hæve hovedet, mens den gøer ad mig. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Ruhåret gravhund hviler blandt mælkebøtter (Taraxacum officinale), Skanderborg. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Sovende hvalpe af ruhåret gravhund, 3 uger gamle, Jylland. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Denne hvalp af ruhåret gravhund går på opdagelse blandt mælkebøtter, Skanderborg. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Disse langhårede gravhunde er godt påklædte som værn mod den taiwanesiske ‘vinterkulde’. Der var omkring 20 graders varme! – Taroko Nationalpark. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Transport af en langhåret gravhund i en tæt menneskeskare foran det daoistiske tempel Bai Sa Wan Mazu, nær Tongxiao, vestlige Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
En anden langhåret gravhund transporteres i en papkasse på en scooter, Siao Liouchou Island, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Formosa-jagthunden opstod i Taiwan, hvor den ledsagede indfødte malajiske stammefolk på jagttogter. Da folkeslag senere indvandrede til Taiwan fra Kina og Japan, medbragte de andre hunderacer, og nutidens herreløse hunde på øen, kaldt Taiwan-hunde eller Takasago-hunde, er resultatet af en opblanding af Formosa-jagthunden og de indførte hunderacer. I dag er de fleste Taiwan-hunde sorte eller brune, eller en blanding af de to, men der ses også cremefarvede og gulligbrune hunde, samt spættede dyr, som har flere gener fra Formosa-jagthunden.
Pelsmønsteret hos denne spættede Taiwan-hund, observeret i Sheding Nature Park, Kenting Nationalpark, viser, at den sandsynligvis indeholder mange gener fra Formosa-jagthunden. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Mange Taiwan-hunde er herreløse og strejfer rundt i byerne på jagt efter føde, som disse på en affaldsplads i Linyuan, en forstad til Kaohsiung. Som buddhister er mange mennesker af den mening, at det er en god gerning at fodre disse hunde, men sandheden er, at der er alt for mange herreløse hunde på øen, som sviner gaderne til med deres afføring og derved måske spreder sygdomme. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Hvilende Taiwan-hunde af lys type, Yeliou Geopåark, nordlige Taiwan (øverst), samt i Nanhua Ecological Park, nær Yujing, sydlige Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Selv om disse Taiwan-hunde i Taichung (øverst), samt i Wushe Fiskerihavn, østlige Taiwan, gøer som rasende ad mig, viser de en venligsindet attitude ved at logre med halen. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Disse hvalpe af Taiwan-hund er ca. 4 uger gamle. Tæven indeholder åbenbart en del gener fra Formosa-jagthunden. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
I anledning af det kinesiske nytår er et rødt klæde bundet om halsen på denne ca. 12 uger gamle Taiwan-hvalp. En rød kuvert er fastgjort til klædet, hvorpå man har skrevet wang-wang. Både den røde farve og teksten er udtryk for gode ønsker for fremtiden. Samtidig er wang-wang en efterligning af en hunds gøen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Samme hund som på billedet ovenfor, 3 år senere. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Andre hunderacer
Labrador-retrieveren blev oprindeligt fremavlet som arbejdshund, der assisterede fiskere fra Labrador under deres arbejde i Nordatlanten med at hale net ind, hente reb samt samle fisk op fra det iskolde hav. I dag er den en populær familiehund.
Billederne herunder viser en Labrador-retriever, som ledsager sin herre på en pilgrimsfærd under en taiwanesisk daoistisk højtid, hvor man fejrer modergudinden Mazu. Pilgrimmene vandrer ofte i dagevis fra tempel til tempel, men både mand og hund er veludstyret til færden.
Andre daoistiske højtider, samt Daoismens opståen, er skildret på siden Religion: Daoismen i Taiwan.
(Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Trods navnet er den tibetanske terrier ikke en egentlig terrier. Dens navn skyldes europæiske rejsende, for hvem denne hunderace mindede om visse terriere. Dens tibetanske navn er Tsang Apso, der betyder ‘den skæggede (eller pjuskede) fra (provinsen) Tsang’. Ifølge tibetanske kilder opstod racen for mindst 2000 år siden. Tibetanske terriere blev holdt som selskabsdyr, lykkebringende maskotter, vagthunde og hyrdehunde, og de blev også optrænet til at hente mindre genstande, som var faldet ned ad bjergsiden. (Kilde: Tibetan Terrier Club of America, ttca-online.org/html/history)
Efter en kraftig byge er denne tibetanske terrier i landsbyen Peokar, nær Keylong, Lahaul, Himachal Pradesh, Indien, blevet temmelig mudret. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne hvalp af tibetansk terrier vogter et hus i landsbyen Braga, Marsyangdi-dalen, Annapurna, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Pudelhunden opstod sandsynligvis i Tyskland i Middelalderen. Den var den tyske ‘vandhund’, som oprindeligt blev anvendt af jægere til at hente skudte ænder, som var faldet ned i vandet. Navnet pudel er af germansk oprindelse, afledt af gammeltysk puddeln, som betyder ‘at plaske’. Tyske kunstværker fra så tidligt som 1600-tallet afbilder pudel-lignende hunde.
Adskillige typer af pudelhunde er opstået gennem tiderne, deriblandt forskellige farveformer, samt dværgformer, der tidligere var meget anvendt i cirkusforestillinger. Pudler er almindelige i hundeshows, hvor ansigt og bagkrop ofte er tætklippet, med hårduske på haser og halespids.
Denne brunlige dværgpudel løb rundt i Hanoi Botaniske Have, Vietnam. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Denne trimmede pudelhund i Hanoi er blevet farvet rødviolet, med orange ører, hale og fødder. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Samojedespidsen opstod blandt det nomadiske Samojedefolk i Sibirien, dels til at trække slæder og dels til at hjælpe til med at drive rensdyr sammen. I dag er den en meget populær familiehund i Vesten.
Samojedespids, Horsens. På det nederste billede betragter den sin skygge. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Den kinesiske moppe er kendt for at være en kærlig selskabshund. Som dens navn siger, blev den opdrættet i Kina, men allerede så tidligt som i 1500-tallet blev den indført til Europa.
Kinesisk moppe, Guiyang, Guizhou-provinsen, Kina. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Mange hundeejere overfodrer deres hunde. Denne fede kinesiske moppe blev observeret i Hanoi, Vietnam. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Pembroke Welsh Corgi opstod i Pembrokeshire, Wales, og blev oprindeligt anvendt som hyrdehund til at genne kvæg sammen.
Denne overvægtige Pembroke Welsh Corgi blev også observeret i Hanoi. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Den store tibetanske mastiff blev opdrættet af tibetanske hyrdefolk til at beskytte deres får og geder mod angreb fra rovdyr som sneleoparder og ulve.
En tibetansk mastiff vogter uden for en gaderestaurant i Trisuli-dalen, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Hvalp af tibetansk mastiff, Phedi, Langtang Nationalpark, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Dobermann-pinscheren opstod i Tyskland omkring 1890. Hvis den trænes med omhu, kan den blive en kærlig familiehund, men på den anden side har der forekommet adskillige tilfælde af Dobermanns, som skambed folk.
Dobermann-pinschere, omkring et år gamle, Mysore, Karnataka, Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Som dens navn siger, er dværgpinscheren en lille hund, som ligner en ganske lille udgave af Doberman-pinscheren. Denne race, som blev fremavlet i Tyskland, er resultatet af krydsningen af adskillige racer, bl.a. tysk pinscher, italiensk mynde og gravhund.
Når temperaturen kommer under 20 grader, finder folk i Fjernøsten de varme klæder frem, både til sig selv og til deres hunde, som beskyttelse mod ’vinterkulden’. Disse billeder viser dværgpinschere, fotograferet i Hanoi, Vietnam (øverst), samt i Taitung, Taiwan. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Chow-Chow’en opstod i det nordlige Kina, eller måske i Centralasien, for omkring 2000 år siden. På kinesisk kaldes den 鬆獅犬, hvilket betyder ’struttende løve-hund’. Denne race er berømt for sin blå tunge.
Chow-Chow, Lugang, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Andre billeder af hunde
Pamukkale er et område i det vestlige Tyrkiet, hvor vand med opløst kalciumbikarbonat løber ned over en skrænt over en bred front. Her udfældes mineralet, og gennem millioner af år er opstået talrige blålig-hvide terrasser, nogle tørre, andre indeholdende damme med lavt vand. Billeder af disse pragtfulde terrasser kan ses på siden Natur: Mønstre i naturen.
Denne hundehvalp er gået på opdagelse og snuser omkring på Pamukkale-terrasserne. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Normalt er hunde og katte svorne fjender, men hvis de vokser op sammen, som denne kat og ruhårede gravhund, kan de være de bedste venner. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
‘Tøjhund’. – Denne godt påklædte hund sover på et fortov i Bangkok, Thailand. Jeg ved ikke, hvad ejeren har tænkt på, for temperaturen var omkring 30 grader! Snuden stikker netop frem under dragten til venstre. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
I kølvandet på den dødbringende orkan ’Mitch’ faldt der enorme mængder regn i Mellemamerika mellem 29. oktober og 3. november 1998 – uofficielle rapporter siger omkring 1900 mm.
Denne gennemblødte hund, som er indsmurt i mudder, blev fotograferet under orkanen ’Mitch’ i byen Todos Santos, Guatemala. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Disse piger, som er iklædt festskrud til en danseopvisning under en hinduistisk tempelfest nær Ubud, Bali, Indonesien, bliver nøje inspiceret af en hund. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Det er tydeligt, at disse små hunde nyder aftensolen på en bænk. – Bagan, Myanmar. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne hund i Guiyang, Guizhou-provinsen, Kina, har måske gener fra tibetansk spaniel og sandsynligvis også fra pekingeser på grund af det meget kraftige underbid. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Inden i buddhistiske tibetanske bedemøller er placeret papirruller med påskrevne mantra’er. Når møllen drejes, spreder den disse mantra’er ud i universet, til gavn for menneskeheden. – Bedemøller og andre aspekter af buddhismen er omtalt i detaljer på siden Religion: Buddhisme.
Denne hund har fundet en fredelig plet ved siden af en stor tibetansk bedemølle, Upshi, Ladakh, nordvestlige Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
I Taiwan, sidst i april eller først i maj, stiller mu-olietræet (Vernicia montana) en overdådighed af skønne hvide blomster til skue. Ved det mindste vindpust daler blomsterne ned fra træerne i hundredevis og dækker efterhånden jorden som et spinkelt hvidt tæppe.
Den pragtfulde blomstring hos dette træ vises gennem en række billeder på siden Planteliv: Når mu-olietræet blomstrer.
Disse hunde hviler på et tæppe af nedfaldne blomster af mu-olietræet, nær Sanyi. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Disse yngre hunde nyder livet på randen af Gunung Rinjani-vulkanen, Lombok, Indonesien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne hund sover i asken fra brændte offergaver ved det hinduistiske tempel Manakamana Kali, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Mens den hviler sig, iagttager denne hund mennesker, der står i kø ved indgangen til kirken Aya Sofia, Istanbul, Tyrkiet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
En lille hund kigger ud fra en udskåret vinduesåbning af træ, Kathmandu, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
I september havde denne hyrdehund nær Tso Kar-søen i Ladakh, Indien, stadig ikke fældet pelsen fra den forrige vinter, hvilket gav den et noget laset udseende. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Adskillige hunde holdt til omkring denne bagerbutik i Sultanahmet, Istanbul, Tyrkiet. Denne ser velnæret ud, så der falder nok noget af en gang imellem! (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne Bengalgrib (Gyps bengalensis) sad fredeligt ved siden af resterne af en død ko på en mark nær Pokhara, Nepal, da en hund pludselig angreb den. Gribben rullede rundt på ryggen for at forsvare sig med sine skarpe kløer. Hunden bed en smule i gribbens vingespids, men trak sig så tilbage. Gribben led ingen overlast og sad kort efter atter ved siden af kadaveret. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Omstrejfende hunde ses overalt i byen Shigatse, Tibet. Disse hviler sig i en gyde. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne kvinde i byen Taichung, Taiwan, lufter sine fire små hunde på taiwanesisk vis. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Jeg kom forbi! – Hundespor på vasketøj, som ligger til tørre ved Ganges-floden, Varanasi, Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne store hund er garant for, at intet ondt hænder denne ældre mand og hans barnebarn i landsbyen Lata, Uttarakhand, Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Disse hunde håber på, at der falder noget af fra pilgrimme, som besøger den store kumbum-stupa i Gyantse, Tibet. Denne pragtfulde stupa er nærmere omtalt på siden Rejse-episoder – Tibet 1987: Sommer i Tibet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Mange steder behandles hunde meget grusomt. Denne stakkels hund var lænket til et hundehus, bestående af bølgebliksplader, ved vejen nord for Palaiochora, sydlige Kreta. Man må håbe, at ejeren ikke lænker hunden til dette hus i sommertiden, hvor temperaturen i det vil være gloende.
Da jeg knælede ned og forsøgte at kalde hunden til mig, blev den fuldkommen henrykt og kom krybende hen langs jorden med halen mellem benene. Den nød åbenlyst at blive kløet på hovedet, men da min ledsager kom til, blev den straks bange og sprang så langt bort, som lænken tillod.
(Foto copyright © by Kaj Halberg)
Hundeskab er en sygdom, som forårsages af mider af arten Sarcoptes scabiei, som borer gange i huden, hvilket forårsager intens kløe. Hårtabet skyldes overvejende, at hunden kradser sig for at lindre irritationen.
Disse pariahunde i Indien er næsten hårløse efter alvorlige angreb af skab. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Mange hunde er ret intelligente og kan lære mange tricks.
Kathmandu, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Dipávali eller Tihar (populært kaldt ’Lampernes Fest’) er en meget vigtig hinduistisk højtid, som varer fem dage. Den anden dag, Kukur Puja, er tilegnet hunden, som spiller en vigtig rolle i hinduismen, idet den fører de afdødes sjæle til doms hos dødsguden Yama. Om morgenen sætter familien et rødt tika-mærke på hundens pande og hænger en malla (en krans af flettede tagetesblomster) omkring dens hals, hvorefter man tilbeder den med røgelse. Derpå serveres der store mængder mad for den, inden familien selv spiser morgenmad.
Denne hund i landsbyen Sauraha i det sydlige Nepal er pyntet i anledning af højtiden Dipávali. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
I dag bringer mange hundeejere kloden rundt deres hunde til specielle hunde-restauranter og til butikker for hunde-badning, klipning, fodpleje osv.
Hundebad og hunde-restaurant, Taichung, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
I mange byer verden rundt er det nu lovpligtigt at fjerne sin hunds efterladenskaber. Til dette formål er der mange steder opsat beholdere med plasticposer.
Her kan du tage en plasticpose til din hunds høm-høm, Taichung, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Nejtak til hundelorte. Dette hjemmelavede skilt blev sat op langs en spadseresti uden for en villaejers have, Nyborg. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Bølger og vind har eroderet den bløde Daliao-sandsten i Yeliou Geopark, nordlige Taiwan, til fantastiske former. Flere billeder af disse formationer kan ses på siden Natur: Naturens kunstværker.
Denne formation i Yeliou Geopark er blevet eroderet, så den minder om en hund, der snuser til en anden hund. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Hunde i kunsten
Det er ikke så mærkeligt, at hunden ofte afbildes i kunstværker og andre steder. Nedenfor vises en samling af sådanne billeder.
Dette vægmaleri i en landsby nær Dongshih, Taichung, er fremstillet af medlemmer af Atayal-folket Tian Gou (‘Himmelske hund’), et af Taiwans oprindelige stammefolk. Det gengiver en jæger med sin Formosa-jagthund samt et nedlagt vildsvin (Sus scrofa). – Andre billeder af indfødt taiwanesisk kunst vises på siden Kultur: Taiwanesiske stammefolks kunst. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne husvæg i landsbyen Saint Rhémy, Aosta-dalen, Italien, er udsmykket med en udskæring, som forestiller en Sankt Bernhardshund samt en edelweiss (Leontopodium alpinum). Denne højt priste plante er beskrevet på siden Planteliv: Flora i Alperne og Pyrenæerne. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne skulptur, som forestiller en glad hund med en hvalp, findes i Wenara Wana-templet (populært kaldt ‘Monkey Forest’), Ubud, Bali, Indonesien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Jagthunde, udskåret i træ som udsmykning, Kalø Jagtslot, Rønde, Østjylland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne reklame for sukkerrørsdrik i byen Taichung, Taiwan, afbilder en bulldog, som trækker en vogn, læsset med sukkerrør. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne træudskæring i en klitplantage på Fanø forestiller en hund, der ligger på ryggen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Dette skilt i Bühlertal, Schwarzwald, Sydtyskland, bærer følgende tekst: “Pas på! Fritløbende hund. Postbud 5, Indbrudstyve 3, Katte 6.” (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Madkunst: Hund formet i klæbrig ris, Puli, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Førhen var størsteparten af den mandlige befolkning på Fanø fiskere eller sømænd. Sømændene bragte ofte to porcelænshunde med hjem – oprindelig engelsk fajance fra 1800-tallet. Konen placerede hundene i en vindueskarm, og efter sigende annoncerede hun dermed, om manden var til søs eller hjemme. Hvis han var til søs, kiggede hundene ud, men hvis han var hjemme, kiggede de ind.
Porcelænshunde i vindueskarme, Sønderho, Fanø. Manden er til søs! (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Referencer
Dollman, G. 1937. The Basenji Dog. Journal of the Royal African Society 36 (143): 148-149.
Lindblad-Toh, K. et al. 2005. Genome sequence, comparative analysis and haplotype structure of the domestic dog. Nature 438 (7069): 803-819.
Skoglund, P. 2015. Ancient wolf genome reveals an early divergence of domestic dog ancestors and admixture into high-latitude breeds. Current Biology 25 (11): 1515-19.
(Oprettet september 2017)
(Senest revideret oktober 2024)