Karplanter på Vorsø
Korbær (Rubus caesius) er uhyre talrig på reservatet. Her ses artens røde efterårsblade, Sydmark, 13. september 2007. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Efter at landbruget blev nedlagt i 1978, dominerede Gederams (Chamaenerion angustifolium) allerede i begyndelsen af 1980’erne på store dele af Sydmark og Nordmark, her fotograferet på Sydmark, 16. juli 1982. I baggrunden ses Tepotten, bagest Kalven. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Dette foto, taget med et meget vidvinklet objektiv (‘fiskeøjeoptik’), viser et tæppe af Hvid Anemone (Anemone nemorosa) foran en 200 år gammel Stilkeg (Quercus robur) i den sydlige udkant af Vesterskov, 20. april 1982. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Kapslerne af Benved (Euonymus europaeus) er cyklamenfarvede, det kødede lag omkring frøene er orange, mens selve frøene er sorte. – Vestermark, 12. oktober 2007. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Kaj Halberg og Jens Gregersen
På denne side gives en kort omtale af alle karplanter fundet på naturreservatet Vorsø siden reservatets oprettelse i 1928. Listen bliver revideret med jævne mellemrum.
Følgende biotopstyper og lokaliteter på Vorsø er nævnt i denne oversigt (se kortet nedenfor):
Gamle skove
De ældste skovpartier på reservatet er Vesterskov (6,1 ha) og Østerskov (2,5 ha). Dele af disse skove har rimeligvis eksisteret siden Middelalderen. På det tidligste kort over Vorsø fra 1784 (se nedenfor) har de stort set samme udbredelse som ved fredningen i 1928. Et hegn langs vejen øst for gården, i dag kaldt Skovhegnet, blev af Wiinstedt (1938) og Jessen (1968) betragtet som en del af Østerskov.
I begge skove forsvandt alle større Skovelme (Ulmus glabra) i 1980’erne og 90’erne på grund af elmesyge, og stort set resten af træerne i Østerskov blev ødelagt af gødning fra en stor koloni af Skarver (Phalacrocorax carbo ssp. sinensis), som slog sig ned i skoven siden 1976 (Dal, Fabricius & Nielsen 1991, Dal & Fabricius 2013). I dag er der kraftig opvækst her, især af Ahorn (Acer pseudoplatanus). Vesterskov er mere intakt, men stærkt præget af stormfald.
Plantager
En række små vildtplantninger blev anlagt i begyndelsen af 1900-tallet:
Vestre Remise, i den vestlige del af øen, vest for Vesterskov, var oprindeligt en plantage på 0,39 ha, som bestod af nu forsvundne Gråpopler (Populus x canescens) og andre træer, anlagt omkring to smådamme, der optræder som én større dam på kortet fra 1784. Efterhånden som de tidligere dræn på marken omkring plantagen blev tilstoppet, steg vandstanden på øen, og de to damme blev til én større dam, kaldt Vesterdam. I dag består den tidligere remise af denne dam med umiddelbare omgivelser. Lokaliteten omfatter endvidere en lavning lige syd for en vejdæmning, som var anlagt mellem remisen og Vestermark. I dag står denne lavning under vand det meste af året og hænger oftest sammen med Vesterdam. Derfor regnes den for nemheds skyld som en del af remisen, selv om den strengt taget hører under Vestermark (se ’Gamle fredmarker’).
Nørre Remise er en ganske lille plantage på 400 m2 nord for Vesterskov, som i dag indeholder gamle træer, især Bøge (Fagus sylvatica).
Østre Remise på 0,38 ha ligger nord for Østerskov. Her findes i dag gamle individer af Ahorn, Spidsløn (Acer platanoides) og enkelte andre arter.
Tepotten er en lille plantage på 800 m2 ved sydkysten, således kaldet på grund af et lille vandhul midt i plantningen. Dette vandhul, som sandsynligvis er opstået efter mergelgravning, ses også med engsignatur omkring på kortet fra 1784.
Poppelplantagen (c. 0,3 ha) i sydøsthjørnet bestod i sin tid af Gråpopler, hvoraf de fleste dog er væltet efter den generelle vandstandsstigning på øen. Her fandtes også førhen en lille granplantage, som blev fældet i 1930’erne. I dag har høje urter overtaget størstedelen af plantagen.
Gamle fredmarker
Fællesbetegnelse for de landbrugsarealer, i alt ca. 26 ha, som blev fredet i efteråret 1928, opdelt i Vestermark og Østermark, samt et lille areal syd for Østerskov, hvoraf den centrale del siden 1980’erne har stået under vand i vintertiden. Denne dam regnes nu for en særskilt lokalitet, kaldt Østerdam (nedenfor).
Den nordvestligste del af Vestermark ud mod kysten er fra gammel tid benævnt Bankes Nakke, mens den sydvestligste del af Østermark, mellem Østerskov og vejen, kaldtes for Hugget.
Nye fredmarker
Fællesbetegnelse for øens resterende landbrugsarealer, tilsammen ca. 14 ha, som blev fredet i efteråret 1978, opdelt i Nordmark, Centralmark (som var frugtplantage), samt Sydmark. Disse områder blev af Jessen (1968) benævnt ’kulturmarken’. I denne oversigt kaldes de indtil fredningen i 1978 for ’dyrkede marker’, dernæst ’nye fredmarker’.
Vejen
Vejen, som forbinder gården med nordkysten, af Jessen (1968) kaldt ’Vadestedsvejen’.
Gården og gårdspladsen
Haven
Den tidligere prydhave og køkkenhave, i dag et slået areal omkring gården med en lille køkkenhave.
Havedammen
Gammel kreaturvandingsdam syd for gården, af Jessen (1968) kaldt ’dam nær gården’.
Havehegnet
Hegn mellem gården og Havedammen.
Laboratoriet og laboratorievejen
Laboratoriet blev opført i 1932 i den sydlige udkant af Vesterskov. Indtil 1970’erne førte en vej dertil fra gården langs Vesterskov. Til stadighed bliver et lille areal omkring bygningen, samt en sti dertil, jævnligt slået.
Kulmade
En fugtig eng på ca. 1 ha mellem Havedammen og Østerskov. Dette område var drænet før 1980, og i ældre publikationer kaldtes det for ’græsmark nær gården’ eller ’eng nær gården’. Inden engen blev drænet, kaldte man den for Kulmade – et navn, der rimeligvis hentyder til engens sorte mosejord (made er et gammelt ord for eng). I 1784 var engen betydeligt større end i dag (se kortet).
Østerdam
En mindre dam i sydøsthjørnet i den centrale del af den gamle fredmark syd for Østerskov. I dag er dammen stærkt tilgroet.
Nordengen
Et ret bredt bælte af strandeng langs hele nordkysten.
Krumodden
Denne odde i sydvesthjørnet, som startede sin vækst i 1940’erne, blev af Jessen (1968) kaldt ’Revet’. I dag krummer odden mod nord i spidsen.
Kalvøerne
Småøer, opstået på et system af gamle krumodder ved sydvesthjørnet, som i løbet af 1950’erne og 60’erne voksede sammen med Vorsø. I dag findes her strandeng med adskillige små strandsøer.
Sydrevlen
Denne revle, som begyndte at stikke op over vandfladen omkring 2010, strækker sig langs øens sydkyst, fra omkring midten af kystlinjen til sydøsthjørnet, som den har været landfast med siden 2013. Revlen er kun delvis vegetationsdækket.
Kysten
Resten af kysten på selve Vorsø, ofte opdelt i ’sydkysten’, ’østkysten’, ’nordøsthjørnet’ osv.
Vorsø Kalv
Kuperet ø på ca. 2,2 ha ud for Vorsøs sydvestlige hjørne, i denne liste blot kaldt ’Kalven’. Øen rummer reservatets højeste punkt på godt 9 m.
Langøerne
Tre sandede småøer på tilsammen ca. 1 ha, beliggende på en alluvial ryg nordøst for Vorsø. Den centrale ø rummer fem små strandsøer. Det nordøstlige hjørne af Vorsø voksede i 2010 sammen med den vestligste af øerne. Den yderste ø er ganske lille og er blevet mindre de senere år. Til gengæld synes det, som om en ny ø siden 2016 er under dannelse på et stenet rev umiddelbart nord for den yderste ø.
Vegetationsudviklingen i de gamle skove og plantagerne er beskrevet af Dal & Fabricius (2013), mens udviklingen i mange af de øvrige delområder er beskrevet på denne hjemmeside, se siderne Vildnis i vækst, Vegetation på Vorsø Kalv, samt Vegetation på Langøerne.
Kort over Vorsø med de vigtigste lokalitetsnavne. (Tegning copyright © by Jens Gregersen)
Kort over Vorsø, Vorsø Kalv og Langøerne, 1784. De to gamle skove Vesterskov og Østerskov havde stort set samme udbredelse som ved fredningen i 1928. Engsignatur ses langs nordkysten (i dag kaldt Nordengen), vest for Østerskov (i dag Kulmade), samt et lille område ved sydkysten (i dag Tepotten). Syd for Vesterdam i den sydvestlige del af øen er indtegnet ’rudera’ (ruiner), som sandsynligvis er rester af en borg fra Middelalderen. Gården lå i 1784 umiddelbart nord for Havedammen (syd for den prikkede signatur midt på kortet). (Efter Halberg & Gregersen 2010)
Udvalgt litteratur omhandlende Vorsøs flora
Adsersen, H. 1974. Spartina (Vadegræs) i Horsens Fjord. Flora og Fauna 80: 37-42.
Adsersen, H. 1978. Om ændringer i Vorsø’s flora. Kaskelot nr. 35, s. 3-12.
Dal, T. & P. Fabricius 2013. Vorsø Skov VII. Registrering af vedvegetationen i skovene og udvalgte prøveflader på Vorsø 2012. Rapport til Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. Tilgængelig på nettet: curis.ku.dk/portal/files/147630305/Vors_2012.pdf. (I 1995 og 2005 udgav Dal og Fabricius lignende rapporter).
Dal, T., P. Fabricius & J. Nielsen 1991. The forest of Vorsø, Denmark: Succession towards a natural, deciduous boreal forest influenced by breeding cormorants. Nordic Journal of Botany 11: 641-49.
Halberg, K. 1996. Flora og vegetation på naturreservatet Vorsø 1930-1992. Flora og Fauna 101: 79-100.
Halberg, K. 2006. Vegetationsudviklingen på naturreservatet Vorsø 1929-2006. Rapport til Aage V. Jensens Fonde.
Halberg, K. & J. Gregersen (red.) 2010. Vorsø – et fristed for naturen. Eigil Holms Forlag.
Jessen, K. 1968. Flora og vegetation på reservatet Vorsø i Horsens Fjord. Botanisk Tidsskrift 63: 1-201.
Lorenzen, H.P. 1982. Sekundær succession på Vorsø. Licentiatafhandling ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, København.
Lund, S. 1932. Lidt om, hvad der vokser i Horsens Fjord ved Vorsø. Horsens Folkeblad, udklip uden dato.
Löhr, E. & J. Nielsen 1975. Vorsø Skov III. Botanisk Tidsskrift 69: 271-290.
Løjtnant, B. & E. Wessberg 1989. Vorsø Kalv en floraliste med noter. Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, 9 s.
Müller, D. & J. Nielsen 1953. Vorsø Skov. Botanisk Tidsskrift 50: 35-55.
Müller, D. & J. Nielsen 1964. Vorsø Skov II. Botanisk Tidsskrift 60: 58-89.
Nielsen, J. & S.L. Jensen 1979. Reservatet Vorsø. Urørte skove og opgivne landbrugsarealer. Dansk Skovforen. Tidsskr. 64: 237-59.
Wiinstedt, K. 1938. Vegetationen paa Reservatet Vorsø i Horsens Fjord. Botanisk Tidsskrift 44: 260-306.
Liste over karplanter på Vorsø
I listen nedenfor er planterne opført i alfabetisk rækkefølge efter de nugældende latinske familienavne, slægtsnavne og artsnavne. Nu ugyldige videnskabelige artsnavne, som er anvendt i nogle af publikationerne ovenfor, er anført neden for det nugældende navn. Hybriders forældre-arter er også angivet her.
+ foran et artsnavn angiver, at arten først er fundet på reservatet efter offentliggørelsen af Jessens planteliste (1968).
* foran et artsnavn betyder, at arten i sin tid blev dyrket eller plantet og evt. senere er forvildet.
’coll.’ efter et artsnavn angiver, at arten er en samleart med adskillige småarter.
For de fleste arter er angivet de delområder, hvor de er fundet gennem tiderne, ofte med årstal for første fund eller andre forhold. Forekomsten af talrige arter er omtalt i mere generelle vendinger. Såvidt muligt er arternes nuværende status på reservatet beskrevet.
Illustrationerne er alle fra reservatet.
Følgende personer har bidraget med iagttagelser:
1930: C.H. Ostenfeld.
1932: S. Lund.
1930’erne: Knud Jessen, Knud Wiinstedt.
1940’erne – 1960’erne: Knud Jessen.
1952, 1962: Ditlev Müller, Jørgen Nielsen (kortlægning af træer i udvalgte områder).
1958: M.P. Christiansen (mælkebøtter).
1970’erne: Henning Adsersen, Jens Gregersen, Kaj Halberg, Hans Peter Lorenzen.
1972, 1982: Erica Löhr, Jørgen Nielsen (kortlægning af træer i udvalgte områder).
1980’erne: Jens Gregersen, Kaj Halberg, Hans Peter Lorenzen, Thomas Læssøe, Bernt Løjtnant, Lise Rastad, Erik Wessberg.
1990: Erik Wessberg, Hans Øllgaard (mælkebøtter).
1992, 2002, 2012, 2022: Tommy Dal, Peter Fabricius (kortlægning af træer i udvalgte områder).
1990’erne og frem til i dag: Jens Gregersen, Kaj Halberg, Max Nitschke, Torben Riis-Nielsen.
Aceraceae (lønnefamilien), se Sapindaceae.
Adoxaceae (desmerurtfamilien), se Viburnaceae.
Amaranthaceae Amarantfamilien
+Atriplex glabriuscula Tykbladet Mælde
Sjælden, kun observeret på Langøerne 2006, samt fåtalligt på Sydrevlen 2012-14.
Tykbladet Mælde, Sydrevlen, 10. september 2013. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Atriplex littoralis Strand-Mælde
A. litoralis
I hele reservatperioden talrig langs kysten, inkl. Kalven og Langøerne. Desuden noteret fåtalligt på de nye fredmarker 1980 og fundet midt i Østerskov 1991, frø sikkert indslæbt med Skarvers redemateriale. Alm. i den vestlige udkant af Vestre Remise 1992, sikkert på grund af overskylning med saltvand den foregående vinter.
Stor bevoksning af Strand-Mælde på odden i nordøsthjørnet, 13. september 2007. Denne odde vandrede gennem en årrække mod nordøst og er på dette tidspunkt næsten vokset sammen med den inderste af Langøerne. Langs kanten af øen vokser Engelsk Vadegræs (Sporobolus anglicus), oppe på øen især Rød Svingel (Festuca rubra, de rødlige partier) og Kruset Skræppe (Rumex crispus). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Fritstående, busket individ af Strand-Mælde, Sydrevlen, 18. august 2012. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Frøbærende Strand-Mælde, Sydrevlen, 1. oktober 2014. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Atriplex patula Svine-Mælde
Indtil 1960’erne noteret i Vestre Remise og i lavningen syd for Østerskov (i dag Østerdam), samt omkring gården, hvor den også blev noteret 1992. Nuværende status ikke kendt, muligvis overset.
Atriplex prostrata coll. Spyd-Mælde
I hele reservatperioden alm. langs kysten, inkl. Kalven og Langøerne. Observeret på Krumodden siden 1953. Ret alm. på de nye fredmarker 1979. Ihvertfald siden 1981 er den forekommet i Vestre Remise. Desuden noteret fra Poppelplantagen, Kulmade og Østerdam 1991. Fundet midt i Østerskov 1992, frø sikkert indslæbt med Skarvers redemateriale.
Af småarter nævner Jessen (1968) A. latifolia og A. hastata.
Spyd-Mælde, sydkysten, 18. august 2012. Nederst t.v. på det øverste billede ses Skov-Hanekro (Galeopsis bifida). (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
+Beta vulgaris ssp. maritima Strand-Bede
Først bemærket på østkysten og Krumodden 2006, adskillige individer sidstnævnte sted siden 2018. En enkelt blev set på Sydrevlen 2016.
Strand-Bede, Krumodden, 23. maj 2024. Der ses også Almindelig Kvik (Elymus repens) og Strand-Malurt (Artemisia maritima), i baggrunden Kalven. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
*Beta vulgaris var. rapacea Foder-Bede
Set på de gamle fredmarker 1930’erne samt på de dyrkede marker indtil 1960’erne, forvildet fra dyrkning.
Chenopodium album Hvidmelet Gåsefod
Indtil 1960’erne alm. på de dyrkede marker, sjælden på de gamle fredmarker og langs østkysten. Noteret på Krumodden siden 1953. Meget alm. på de nye fredmarker 1979-82. I dag kun på gårdspladsen og enkelte steder langs kysten, bl.a. enkelt-individer på Sydrevlen 2012, 2013 og 2016.
Arten ses nedenfor på et billede af Gul Okseøje (Glebionis segetum).
Chenopodium album ssp. virgatum Høj Gåsefod
Talrig på resterne af gårdens mødding 1981. Da møddingen blev fjernet, forsvandt denne markante underart.
Stor bestand af Høj Gåsefod på den forhenværende mødding, 9. juli 1981. I baggrunden ses blomstrende Hyld (Sambucus nigra) i kanten af Vesterskov. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Blomstrende Høj Gåsefod, 9. juli 1981. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Chenopodium polyspermum Mangefrøet Gåsefod
Indtil 1960’erne observeret i Vestre Remise, omkring gården, samt i lavningen syd for Østerskov (i dag Østerdam). I 1980’erne og 90’erne noteret omkring gården, på Kulmade, samt omkring Østerdam. Ikke bemærket de senere år.
Mangefrøet Gåsefod, nær gården, 27. august 1988 og 20. august 1994. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Chenopodium suecicum Grøn Gåsefod
C. viride, C. album var. cymigerum
Kun bemærket ved gården 1930’erne.
Oxybasis rubra Rød Gåsefod
Chenopodium rubrum
Indtil 1960’erne kun fundet omkring gården, samt i lavningen syd for Østerskov (i dag Østerdam). I 1980’erne var den meget talrig i Vestre Remise, i dag sjælden. I 1991 også noteret på Kulmade og i Poppelplantagen. Fundet midt i Østerskov 1992, frø sikkert indslæbt med Skarvers redemateriale. Status i dag dårligt kendt.
Rød Gåsefod, voksende på stammen af et væltet træ, Vesterdam, 8. oktober 1977. Spejlbilledet viser reder af Skarv. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Kraftig bevoksning af Rød Gåsefod i Vestre Remise, 6. juli 1988. Forrest ses en Fiskehejre, som pudser fjer. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne Rå (Capreolus capreolus) æder Rød Gåsefod i Vestre Remise, 5. juli 1989. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Salicornia europaea coll. Kveller
I hele reservatperioden ret alm. langs kysten, inkl. Kalven. Meget fåtallig omkring Langøerne 2016. Mellem Sydrevlen og øen fåtallig 2017, mere alm. 2018.
Af småarter nævner Jessen (1968) S. ramosissima.
Om efteråret bliver Kveller ofte rødlig, her en stor bevoksning langs nordkanten af Krumodden, 10. september 2013. Til højre ses også Strand-Annelgræs (Puccinellia maritima) og Strandasters (Tripolium pannonicum), i baggrunden rørskov nord for vigen, samt Hvidtjørne (Crataegus) og en rødlig Benved (Euonymus europaeus) på Vestermark, bagest Gråpopler (Populus x canescens), som er rodskud fra den tidligere bevoksning i Vestre Remise. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Kveller, Krumodden, 10. september 2013. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Salsola kali Sodaurt
Fåtallig langs sydkysten og østkysten 1943, siden forsvundet. Genindvandret til Sydrevlen 2014 (2 store eksemplarer), desuden et enkelt stort individ 2018. Synes endnu ikke at have dannet en fast bestand.
Sodaurt, Sydrevlen, 7. august 2018. I baggrunden Strand-Mælde (Atriplex littoralis). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Suaeda maritima Strandgåsefod
I hele reservatperioden meget talrig langs kysten, inkl. Kalven og Langøerne.
Strandsø på den mellemste Langø med vegetation af Strandgåsefod og en krans af Strand-Mælde (Atriplex littoralis), 9. august 2018. I baggrunden en tæt bevoksning af Rød Svingel (Festuca rubra). Bagest ungskov på Østermark. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Strandgåsefod, Sydrevlen, 18. august 2012. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Amaryllidaceae Amaryllisfamilien
Allium oleraceum Vild Løg
Indtil 1960’erne fundet hist og her i de gamle skove, samt i Vestre Remise og Tepotten. I 1990’erne observeret i Vesterskov nær laboratoriet, i Tepotten, samt på Vestermark og Sydmark. I de senere år mange på Østermark langs vejen, talrig i Skovhegnet og Tepotten, fåtallig i sydkanten af Vesterskov, samt hist og her på Sydmark.
Vild Løg, Østermark langs vejen, 18. juli 2017. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
*Allium schoenoprasum Purløg
Fra dyrkning forvildet i haven indtil 2004, ikke set siden.
Allium scorodoprasum Skovløg
Indtil 1960’erne hist og her i de gamle skove, Vestre Remise og Poppelplantagen, langs vejen, samt på Vestermark (sjælden) og på Kalven. I dag er arten meget alm. spredt rundt på reservatet, med undtagelse af den yderste kystzone og Langøerne.
Skovløg med spirede yngleknopper i toppen, Sydmark, 12. juli 2001. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Allium ursinum Ramsløg
Indtil 1960’erne stedvis meget alm. i Vesterskov, meget sjælden i Østerskov 1954. Siden 1990’erne også til stede på de gamle fredmarker, store bevoksninger på Vestermark sydøst for Vestre Remise 2004 samt ved Bankes Nakke 2019. I dag meget talrig på den nordvestlige del af Østermark samt i Vesterskov, hvorfra den siden 2004 har bredt sig til adskillige steder på Vestermark og Sydmark.
Mere om denne art findes på siden Stemningsbilleder: Ram lugt.
Ramsløg, Vesterskov, 22. maj 2017. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
*Galanthus nivalis Vintergæk
Alm. i haven, Havehegnet og Skovhegnet, forvildet til Vesterskov nær gården samt Sydmark nær Havehegnet.
Vintergæk ved bredden af Havedammen, 26. marts 1982. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
*Narcissus poëticus Pinselilje
Stadig fåtallig i haven og Havehegnet fra tidligere dyrkning.
Pinselilje, haven, 25. april 2019. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
*Narcissus pseudonarcissus Påskelilje
Stadig alm. i haven og Havehegnet fra tidligere dyrkning. Hybrider mellem de to arter optræder også.
Påskelilje, haven, 27. april 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Anacardiaceae Sumakfamilien
*Rhus typhina Hjortetaktræ
I haven fandtes førhen et livskraftigt individ, som blev fornyet gennem rodskud. Det blev fældet i 2021, men sender stadig rodskud op.
Efterårsløv hos Hjortetaktræ, haven, 2. oktober 2014. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Apiaceae Skærmplanter
Aegopodium podagraria Skvalderkål
Indtil 1960’erne ret alm. i Nørre og Vestre Remise, samt på Vestermark omkring Vestre Remise, sjælden i Vesterskov. I dag ret alm. spredt rundt på øen, bl.a. i haven, Havehegnet, Nørre Remise og Tepotten, samt på Vestermark nord for Vestre Remise.
Blomstrende Skvalderkål, Vestermark nær Vestre Remise, 25. maj 2024. Der ses også Dag-Pragtstjerne (Silene dioica), Almindelig Mangeløv (Dryopteris filix-mas) og Burre-Snerre (Galium aparine). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Blad af Skvalderkål, haven, 28. april 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Aethusa cynapium coll. Hundepersille
Indtil 1960’erne kun konstateret omkring gården, hvor den stadig findes. Endvidere er den ret alm. i opskyl langs sydkysten. I 2024 blev den observeret i den sydvestlige del af Vestermark.
Hundepersille, sydkysten, 31. juli 2015. På øverste billede ses også Skov-Hanekro (Galeopsis bifida), på nederste billede fouragerende blødbiller. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Angelica archangelica ssp. littoralis Strand-Kvan
Archangelica litoralis
Som det fremgår af navnet, vokser denne underart kystnært. Fundet på nordvestkysten 1958, et stort eksemplar sammesteds 2001 og 2005, samt omkring 10 individer 2006. Desuden en enkelt plante i nordkanten af Nordengen 2001 og 2 individer i rørskov ved vestkysten ud for Vesterdam 2003. En enkelt blev bemærket på den vestlige del af Nordengen 2024.
Strand-Kvan, Nordengen, 13. juli 2001. På billedet ses også Almindelig Fredløs (Lysimachia vulgaris), Kærtidsel (Cirsium palustre) og Almindelig Mjødurt (Filipendula ulmaria). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Angelica sylvestris Skov-Angelik
A. silvestris
Indtil 1960’erne hist og her på Nordengen, samt på Kalven 1965. Endvidere bemærket i udkanten af Vestermark og i nordøsthjørnet 1991. I dag hist og her på Nordengen, langs vestkysten og på Nordmark.
Stænglen af Skov-Angelik kan virke bambusagtig. – Nordmark, 25. november 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Anthriscus sylvestris Vild Kørvel
A. silvester
Indtil 1960’erne fundet hist og her i de gamle skove og plantagerne, samt på de gamle fredmarker. Endvidere observeret på Kalven siden 1978, på de nye fredmarker 1982, samt fåtalligt på grænsen mellem Nordmark og Nordengen 1992. I dag vokser den hist og her i skovkanterne, på fredmarkerne, især kystnært, samt på Kalven og omkring gården.
Vild Kørvel i aftenlys, 8. juni 1985. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Berula erecta Sideskærm
Kun tre fund, i nordøsthjørnet 1944 og Tepotten 1959, samt adskillige på østkysten 1991, som dog hurtigt forsvandt.
Bupleurum tenuissimum Smalbladet Hareøre
Eneste forekomst er fra et vejspor nær østkysten 1939.
Carum carvi Kommen
Indtil 1960’erne noteret omkring gården samt hist og her på Nordengen. Ikke observeret siden.
Chaerophyllum temulum Hulsvøb
Frem til 1960’erne hist og her i de gamle skove og på de gamle fredmarker, samt i Tepotten og Nørre og Østre Remise. I 1988 noteret ved gården, og i 1990’erne observeret i Skovhegnet og Tepotten, samt på Østermark og Sydmark. I 2024 kun bemærket ved gården, langs vejen og på østkysten.
Hulsvøb, vejen, 26. maj 2024. Græsset er Almindelig Rapgræs (Poa trivialis), planten med gul blomst Feber-Nellikerod (Geum urbanum). I baggrunden ses Dunet Steffensurt (Circaea lutetiana) i Skovhegnet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Daucus carota Vild Gulerod
Indtil 1960’erne ret alm. på Vestermark nær vestkysten samt i den nordøstlige del af Østermark, iøvrigt hist og her på disse marker. Også noteret fra Poppelplantagen. Ikke bemærket siden.
+Heracleum mantegazzianum Kæmpe-Bjørneklo
H. pubescens
Kun to fund: 1 individ på østkysten 1983, forsvandt snart. Indslæbt med grus til gårdspladsen 1999, blev fjernet på grund af artens invasive natur.
Heracleum sphondylium Almindelig Bjørneklo
Førhen sjælden i Østerskov, sidst set 1962. Også bemærket i den østlige del af Østermark 1991, ikke set siden.
Oenanthe aquatica Billebo-Klaseskærm
Kun noteret fra Vestre Remise 1951.
+Oenanthe lachenalii Eng-Klaseskærm
En mindre bestand findes i rørskov langs nordkanten af vigen nord for Krumodden, fåtallig 1991, siden tiltaget en del, maksimum i 2019, hvor 65 individer blev optalt. I 1991 noterede jeg den som Vand-Klaseskærm (O. fistulosa), men det er en fejlbestemmelse.
Eng-Klaseskærm i rørskov nord for vigen ved Krumodden, 31. juli 2015. Græsset er overvejende Rød Svingel (Festuca rubra). På det øverste billede ses også blade af Sandkryb (Lysimachia maritima). (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Ung frøstand af Eng-Klaseskærm sammesteds, 19. august 2012. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Pastinaca sativa Pastinak
Tilsyneladende fåtallig i 1930’erne, hvor den kun er noteret på sydkysten ud for Tepotten. Frem til 1960’erne fandtes den spredt rundt langs kysten, fåtalligt på Vestermark, samt på Kalven siden 1968. Fåtallig på de nye fredmarker 1980-82. I dag alm. kysten rundt, samt omkring gården.
Pastinak er alm. på Nordengen, her fotograferet på grænsen mellem engen og Nordmark, 9. juli 1981. På billedet ses også Gederams (Chamaenerion angustifolium), Agertidsel (Cirsium arvense), samt en dueurt, muligvis Ris-Dueurt (Epilobium obscurum). I baggrunden buskvækst på Vestermark. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Frøbærende Pastinak, gårdspladsen, 18. august 2012. I baggrunden Almindelig Knopurt (Centaurea jacea). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Frøstand af Pastinak, 27. august 1988. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Pimpinella saxifraga Almindelig pimpinelle
Eneste forekomst er fra Kalven 1930’erne.
Sanicula europaea Sanikel
Indtil 1960’erne observeret i de gamle skove, Tepotten, Poppelplantagen, samt Nørre og Østre Remise. Endvidere sjælden på de gamle fredmarker siden 1942 og fundet i et hegn af Mirabel (Prunus cerasifera) på Nordmark 1959. Fåtallig på de nye fredmarker 1981, samt i Tepotten 1992. Siden 1990 alm. omkring mergelgraven i nordøsthjørnet af Østermark, hvor der var tusinder i 2024. I 2019 fandtes den også i et mirabellehegn på Centralmark, hvorfra den har bredt sig til adskillige steder på marken samt på Nordmark. Den er tillige ret alm. på den sydlige del af Vestermark og ved Bankes Nakke i nordvesthjørnet.
Nær den tidligere mergelgrav i det nordøstlige hjørne af Østermark er Sanikel meget almindelig. Øverst et blomstrende individ 22. maj 2017, nederst med frugter 2. august 2015. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Sanikel, sydvestlige del af Vestermark, 29. april 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Blade af Sanikel, Nordmark, 25. november 2022. De gule blade er Navr (Acer campestre). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Torilis japonica Hvas Randfrø
Bemærket flere steder på Østermark 1939 og 1951, i Poppelplantagen 1953, samt på den gamle fredmark syd for Østerskov 1959. I 1988 noteret omkring gården og Havedammen, endvidere observeret langs vejen og på Vestermark 1991, på Sydmark 2003, samt i sydøsthjørnet 2017. Nuværende status dårligt kendt.
Apocynaceae Singrønfamilien
*Vinca minor Liden Singrøn
Findes stadig i haven, forvildet fra tidligere dyrkning.
Liden Singrøn, haven, 2. maj 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Aquifoliaceae Kristtornfamilien
+Ilex aquifolium Kristtorn
Fåtallig. En busk på Østermark nær vejen siden 1980. Gennem mange år var den lav og krybende, men i 2024 var den nået op til en højde af 2 m. I den østlige del af Østermark fandtes to små individer 1990, og i 2022 et lille krat i samme område. Et ret stort, krybende eksemplar fundet på Sydmark nord for Tepotten 2021.
Kristtorn, Østermark, 6. december 2010 og 27. april 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Kristtorn, Sydmark, 27. april 2022. Der ses også Dunet Steffensurt (Circaea lutetiana), Hindbær (Rubus idaeus) og Krat-Ærenpris (Veronica hederifolia ssp. lucorum). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Araceae Arumfamilien
+Arum cylindraceum Dansk Arum
Arum alpinum ssp. danicum
Først observeret i Havehegnet 2004, talrig siden 2017, har bredt sig til haven og Sydmark nær hegnet. Adskillige kloner i tjørnekrat på Kalven siden 2006. Også bemærket flere steder på Vestermark og Sydmark siden 2022.
Stor bevoksning af Dansk Arum med nedfaldne rakler af Landevejs-Poppel (Populus x canadensis), i baggrunden Påskelilje (Narcissus pseudonarcissus) og Pinselilje (N. poeticus), samt krydsningen mellem dem, Havehegnet, 2. maj 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Blomstrende Dansk Arum, Kalven, 23. maj 2024. De hvide kronblade stammer fra Koraltjørn (Crataegus rhipidophylla). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
+Lemna gibba Tyk Andemad
Fåtallig i Vesterdam 1980 og Havedammen 1983. Ikke bemærket siden, men kan være overset.
Lemna minor Liden Andemad
Førhen noteret fra dammen i Østerskov 1930’erne, samt i Vesterdam, Tepotten og Havedammen 1960’erne. Tiltog i Havedammen efter fældning af træer omkring dammen i 1981 og var talrig gennem en årrække, nogle år dog meget fåtallig af ukendte årsager. I dag synes den at være helt udkonkurreret af Kors-Andemad. Observeret i Østerdam siden 1980, dog sikkert forsvundet på grund af tilgroning. Visse år alm. i Vesterdam, bl.a. 2003 og 2022.
Erotik i andemad. Æglæggende Skrubtudser (Bufo bufo) i et tæt tæppe af Liden Andemad, Havedammen, 12. april 1988. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
+Lemna trisulca Kors-Andemad
Indvandret til Havedammen omkring 2005, talrig 2009, meget talrig siden 2016. I 2022 eller kort forinden indvandrede Frøbid (Hydrocharis morsus-ranae) til dammen og dækkede sidst på sommeren hele vandfladen, men Kors-Andemad har holdt stand og var stadig alm. i 2024.
Tæt dække af Kors-Andemad, Havedammen, 28. april 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Kors-Andemad, Frøbid (Hydrocharis morsus-ranae) og Vand-Mynte (Mentha aquatica), Havedammen, 26. april 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Spirodela polyrhiza Stor Andemad
Lemna polyrhiza
Kun observeret i havedammen 1947-54.
Araliaceae Vedbendfamilien
Hedera helix Vedbend
Førhen fåtallig i havehegnet, ikke set siden 1960’erne.
Asparagaceae Aspargesfamilien
Asparagus officinalis Asparges
Først fundet langs kysten 1943, dernæst to steder 1953, to steder 1966, samt omkring 10 individer ved kysten nord for Vestre Remise 1978. Endvidere på Vestermark og Østermark 1964, fåtallig på de nye fredmarker 1980, samt i et græsklædt område nær vigen i sydvesthjørnet 1980. Ikke bemærket siden, men muligvis overset.
*Convallaria majalis Liljekonval
Dyrket i haven ihvertfald siden 1951, i 1960’erne desuden set i Vesterskov nær gården. Stadig observeret i haven 1980’erne, nu muligvis forsvundet.
*Hyacinthoides non-scripta Almindelig Klokkeskilla
Scilla non-scripta
Talrig i haven og Havehegnet, forvildet fra tidligere dyrkning. Spredt til Vesterskov nær gården og til Skovhegnet 1993, samt til Sydmark nær Havehegnet 2018.
Almindelig Klokkeskilla, voksende på en opvippet rod af Landevejs-Poppel (Populus x canadensis), Havehegnet, 2. maj 2022. Der ses også Feber-Nellikerod (Geum urbanum) og Ahorn (Acer pseudoplatanus). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Almindelig Klokkeskilla, haven, 22. maj 2017. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
*Ornithogalum umbellatum Kost-Fuglemælk
O. angustifolium
Tidligere dyrket i haven og Havehegnet, hvor den stadig findes. Forvildet i den sydøstlige del af Vesterskov 2024.
Kost-Fuglemælk, haven, 26. maj 2024. Der ses også Hindbær (Rubus idaeus), Kærtidsel (Cirsium palustre) og Blød Storkenæb (Geranium molle). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Polygonatum multiflorum Stor Konval
Frem til 1960’erne noteret i de gamle skove og plantagerne, hist og her på de gamle fredmarker, samt på Kalven 1965. Stadig ret alm. i de gamle skove 1992, endvidere observeret på de nye fredmarker og i Havehegnet siden 1991. I dag alm. i skovene, Skovhegnet og Tepotten, langs vejen, på Kalven, samt på alle fredmarker, særligt talrig i den sydlige del af Vestermark.
Tæt bevoksning af Stor Konval, Vestermark, 29. april 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Stor bestand af stor konval langs vejen, 22. maj 2024. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Blomstrende Stor Konval, Sydmark, 4. maj 2007. Der ses også blade af Korbær (Rubus caesius). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Stor Konval med bær, Vestermark, 25. august 1983. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Efterårsløv hos Stor Konval, Vestermark, 15. oktober 1981. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Asteraceae Kurvblomstfamilien
Achillea millefolium Almindelig Røllike
Indtil 1960’erne hist og her på de gamle fredmarker og Kalven, endvidere på Langøerne 1951. Observeret på de nye fredmarker 1980, samt i Poppelplantagen, på den gamle fredmark syd for Østerskov og på Krumodden 1991. Fåtallig i Østerskov og på Nordengen 1992. I dag alm. omkring gården, ret alm. på Nordengen, i nordøsthjørnet, samt langs sydkysten, fåtallig på fredmarkerne.
Almindelig Røllike, gårdspladsen, 21. september 2008. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Almindelig Røllike, dækket af rim, gårdspladsen, 16. november 2010. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Achillea ptarmica Nyse-Røllike
Førhen fåtallig på Nordengen, samt et enkelt fund på Vestermark, ikke set siden 1960’erne.
Anthemis arvensis Ager-Gåseurt
Kun noteret hist og her i den sydøstlige del af Vestermark 1940.
Anthemis tinctoria Farve-Gåseurt
Eneste fund er fra den nordvestlige del af Vestermark 1930’erne.
Arctium lappa Glat Burre
Indtil 1960’erne fundet omkring gården, på Vestermark (sjælden), i en grøft i sydkanten af Østerskov 1943, samt langs sydkysten nær Tepotten 1955. Også observeret på Østermark 1991, samt på Sydmark 1983 og 2006. I dag alm. omkring gården og i haven, status iøvrigt ukendt.
Arten er nærmere omtalt på siden Armerede frø.
Glat Burre er almindelig omkring gården, her fotograferet 8. august 2018. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
En Nældens Takvinge (Aglais urticae) suger nektar i en kurv af Glat Burre nær gården, 24. juli 2016. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Frugter af Glat Burre, dækket af rim, haven, 16. november 2010. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Arctium minus Liden Burre
Indtil 1980’erne noteret omkring gården, nu muligvis forsvundet. Thomas Læssøe angiver fund af svampen Ophiobolus acuminatus på stængler af denne art.
Arctium nemorosum Skov-Burre
Indtil 1960’erne sjælden i de gamle skove og Nørre Remise. Noteret som alm. på de nye fredmarker 1979-82, samt et fund på Vestermark 1991. I dag ret alm. i Tepotten, hvor den har været bemærket siden 1992, nuværende udbredelse iøvrigt dårligt kendt.
Artemisia maritima Strand-Malurt
Indvandret efter 1944, hvor den blev observeret på Kalven. Noteret adskillige steder langs nordkysten 1950’erne, samt på Langøerne 1960’erne. Siden tiltaget stærkt og er i dag talrig i sydvesthjørnet og nordøsthjørnet samt på Langøerne, iøvrigt hist og her langs kysten, fåtallig på Kalven. Fundet midt i Østerskov 1992, frø sikkert indslæbt med Skarvers redemateriale.
Strand-Malurt, sydkysten, 1. august 2015. Der ses også blade af Gåse-Potentil (Potentilla anserina). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Strand-Malurt i kanten af vigen nord for Krumodden, 19. august 2012. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Artemisia vulgaris Gråbynke
Indtil 1960’erne observeret omkring gården, samt hist og her langs kysten og på de gamle fredmarker. Første observation på Kalven 1954 og Langøerne 1958. Meget alm. på de nye fredmarker 1979-82. Noteret i Poppelplantagen og på Nordengen 1991, i Vestre Remise og Tepotten 1992. Også fundet midt i Østerskov 1992, frø sikkert indslæbt med Skarvers redemateriale. I dag alm. langs kysten, inkl. Langøerne, samt omkring gården, fåtallig på de nye fredmarker.
En Engpiber (Anthus pratensis) holder udkig fra toppen af en Gråbynke, Krumodden, 23. august 1994. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Bellis perennis Tusindfryd
Indtil 1960’erne hist og her på de gamle fredmarker, på laboratorievejen langs Vesterskov, samt omkring gården. Meget talrig på Kulmade i 1970’erne, som dengang var en græsmark, siden forsvundet herfra. Ret alm. på de nye fredmarker 1979-82. I dag synes den at være begrænset til det slåede område omkring gården og i haven, samt stien ned til sydkysten.
Kulmade blev sandsynligvis drænet i 1800-tallet og var frem til 1979 en græsmark, der blev anvendt til kreaturgræsning. På denne mark var Tusindfryd i 1970’erne så talrig, at den farvede store dele af marken hvid. På dette billede fra 22. maj 1978 ses også Lav Ranunkel (Ranunculus repens), og i baggrunden Skovhegnet med bl.a. blomstrende Slåen (Prunus spinosa) samt Winges Eg (se Quercus robur). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Tusindfryd, gårdspladsen, 2. maj 2022 (øverst) samt 22. maj 2024. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Bidens tripartita Fliget Brøndsel
Observeret i Vesterdam siden 1951, alm. 1960, meget alm. 1992, fåtallig 2003, siden muligvis forsvundet. Meget talrig i Østerdam 1991, nu sandsynligvis borte på grund af tilgroning. Fåtallig på Kulmade 2003 samt i Tepotten 2006. Ikke bemærket de senere år.
Som et kuriosum kan nævnes, at arten i 1981 blev fundet i et fugtigt område på gårdspladsen (lækkende vandrør).
Carduus acanthoides Tornet Tidsel
Eneste forekomst er fra Vestermark 1930’erne.
Carduus crispus Kruset Tidsel
Indtil 1960’erne kun bemærket omkring gården. Ret alm. på de nye fredmarker 1979-82, og også noteret i Poppelplantagen 1991. I nyere tid kun observeret omkring gården og ved sydkysten.
Kruset Tidsel nær gården, 7. august 2018. I baggrunden døde og levende Skovelme (Ulmus glabra) på Sydmark, se mere herom på siden Elmesyge på Vorsø. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Centaurea cyanus Kornblomst
Ukrudt i kornmarker frem til 1960’erne, iøvrigt kun bemærket ved gården 1981.
Centaurea jacea Almindelig Knopurt
Indtil 1960’erne ret alm. i den sydlige del af Vestermark og den vestlige del af Østermark, og også fåtallig på den gamle fredmark syd for Østerskov. I nyere tid er den noteret på Centralmark 1991 og Sydmark 2005. Nu sikkert begrænset til gårdspladsen, hvor den var alm. 2003-2016, i dag ret fåtallig.
Almindelig Knopurt, gårdspladsen, 19. august 2012. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Nærbillede af en kurv med en svirreflue, gårdspladsen, 18. august 2012. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Centaurea scabiosa Stor Knopurt
I 1960’erne stedvis ret alm. på de gamle fredmarker samt på Kalven. Ikke bemærket siden.
Cichorium intybus Cikorie
C. intubus
Kun observeret på Vestermark 1930’erne samt på Centralmark 1953 (dengang frugtplantage).
Cirsium arvense Agertidsel
Indtil 1960’erne alm. på de dyrkede marker og de gamle fredmarker, endvidere noteret i Vestre Remise og Poppelplantagen, samt langs kysten, inkl. Kalven, især alm. på Nordengen. Meget alm. på de nye fredmarker 1979-82. Observeret fåtalligt i Østerskov, Tepotten og Vestre Remise 1992. Frem til omkring 2010 var den meget talrig på de nye fredmarker, langs kysten, specielt Nordengen, samt på Kalven, men er gået stærkt tilbage og har i dag en ret spredt forekomst. Et enkelt individ blev fundet på Sydrevlen 2018.
Agertidsel i en lavning i den sydlige del af Sydmark nær Havehegnet, 19. juli 1983. Der ses også frøbærende Vild Kørvel (Anthriscus sylvestris, med lyse stængler), i baggrunden Gederams (Chamaenerion angustifolium) foran Tepotten, bagest t.v. Kalven med Gederams samt krat af Slåen (Prunus spinosa) og Hvidtjørn (Crataegus). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Dugdråber i frøstande af Agertidsel, haven, 5. august 1981. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Cirsium palustre Kærtidsel
Frem til 1960’erne fundet i de gamle skove, Østre Remise og Poppelplantagen, stedvis ret alm. på de gamle fredmarker, samt hist og her på Nordengen. Alm. på de nye fredmarker 1980-82. Talrig på Centralmark i 1990’erne, nu fåtallig. I dag talrig på Kulmade, i Vestre Remise og omgivelser, omkring gården og Havedammen, samt i en lavning på Sydmark vest for Havehegnet. Endvidere alm. på Nordengen og iøvrigt hist og her. Fåtallig i Østerskov 1992 og 2015.
Kærtidsel, Vestre Remise, 25. maj 2024. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Kærtidsel, Nordengen, 2. august 2015. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Kærtidsel, Kulmade, 23. maj 2024. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Vinterstander af Kærtidsel med edderkoppespind og dug, Kulmade, oktober 1991. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Cirsium vulgare Horsetidsel
Indtil 1960’erne observeret i Vestre og Østre Remise og Poppelplantagen, hist og her på de gamle fredmarker og langs kysten, bl.a. Nordengen, samt på Kalven og Langøerne. Meget alm. på de nye fredmarker 1979-82. I 1990’erne noteret på de fleste af øens lokaliteter, men er gået kraftigt tilbage og findes i dag kun fåtalligt på Nordengen, omkring gården, samt langs kysten, inkl. Kalven og Langøerne.
Kurv af Horsetidsel, dækket af rim, 26. januar 2006. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Crepis capillaris Grøn Høgeskæg
Frem til 1960’erne stedvis ret alm. på de gamle fredmarker. Ret alm. på de nye fredmarker 1980-82, senest bemærket på Sydmark 2005. Alm. på gårdspladsen frem til 2006, siden mere fåtallig. Ikke bemærket siden.
+Crepis tectorum Tag-høgeskæg
Kun noteret fåtalligt på de nye fredmarker 1980-81.
*Doronicum orientale Balkan-Gemserod
Tidligere dyrket, stadig fåtallig i Havehegnet.
Balkan-Gemserod, Havehegnet, 2. maj 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
*Doronicum pardalianches Hjertebladet Gemserod
Fra dyrkning i haven bredte den sig til en skovvej i Vesterskov 1963, hvor den stadig er til stede. Siden 1982 meget talrig langs Havedammens vestlige bred samt i Havehegnet, hvorfra den bredte sig til Sydmark i 2001.
Hjertebladet Gemserod, vest for havedammen, 22. maj 2017. På det nederste billede ses i baggrunden Kaukasisk Kulsukker (Symphytum caucasium). (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Blade af Hjertebladet Gemserod danner et tæt dække i bevoksningen af Grønpil (Salix x rubens) vest for Havedammen, 29. april 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Erigeron acer Bitter Bakkestjerne
E. acre
Indtil 1960’erne bemærket hist og her på de gamle fredmarker og Kalven. Fåtallig på de nye fredmarker 1980-82. Sidst noteret på Sydmarks sydøstlige del 1988, samt på vejen 1991. Ikke set de senere år.
+Erigeron canadensis Canadisk Bakkestjerne
Conyza canadensis
Først bemærket på de nye fredmarker 1979 og noteret her frem til 1982. Fåtallig i en lysning i Østerskov 1992. Siden noteret med mellemrum langs vejen og på gårdspladsen, nu muligvis forsvundet.
+Eupatorium cannabinum Hjortetrøst
Eneste forekomst er en lille klon i den sydligste del af Sydmark øst for Tepotten 1989-2006.
+Filago arvensis Ager-Museurt
4-5 eksemplarer spiret i sand, indført til køkkenhaven 2024.
Ager-Museurt, haven, 26. maj 2024. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Filago minima Liden Museurt
Fåtallig på Vestermark frem til 1960’erne.
Filago vulgaris Kugle-Museurt
F. germanica
Indtil 1960’erne noteret hist og her på de gamle fredmarker.
Galinsoga quadriradiata Kirtel-Kortstråle
G. ciliata
Eneste observation af denne ellers invasive art er fra gården 1959.
+Glebionis segetum Gul Okseøje
Chrysanthemum segetum
Kun ganske få forekomster. Fåtallig på gårdspladsen 1981, mange 1992, indslæbt med grus. Et enkelt individ noteret fra østkysten 1983.
Gul Okseøje, gårdspladsen, 10. oktober 1992. Der ses også Hvidmelet Gåsefod (Chenopodium album) (de hvidlige stængler), Hyrdetaske (Capsella bursa-pastoris), Storkronet Ærenpris (Veronica persica) og Rød Tvetand (Lamium purpureum). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Gnaphalium sylvaticum Rank Evighedsblomst
G. silvaticum
Indtil 1960’erne hist og her på de gamle fredmarker, samt i Østre Remise. Fåtallig på de nye fredmarker 1980-82. Muligvis forsvundet.
Gnaphalium uliginosum Sump-Evighedsblomst
Frem til 1960’erne bemærket på de dyrkede marker, i Vestre Remise, samt et enkelt sted på Østermark. Alm. på de nye fredmarker 1979-80. I 1990’erne noteret på gårdspladsen, Kulmade og Centralmark, samt i Østerdam og i en lavning på Sydmark vest for Havehegnet. Ikke bemærket i de senere år.
Hieracium umbellatum Smalbladet Høgeurt
Kun noteret som sjælden på Vestermark 1958-64.
Hieracium sekt. Vulgata Almindelig Høgeurt
Omfatter bl.a. H. vulgatum og H. pinnatifidum.
Eneste observationer er fra Vestermark 1959, samt fåtallig på Sydmark 1982.
Hypochoeris radicata Almindelig Kongepen
Indtil 1960’erne hist og her på de gamle fredmarker, og observeret på den vestligste af Langøerne 1951. Ret alm. på de nye fredmarker 1980-82, sidst noteret på Sydmark 2005. Fåtallig i en lysning i Østerskov 1991. I 2024 bemærket flere steder på Vestermark, samt på Kalven og gårdspladsen.
*Inula helenium Læge-alant
Har sandsynligvis været til stede på øen siden Middelalderen. I 1960’erne noteret fra Tepotten (lærer M.R. Mikkelsen, Søvind), samt omkring gården. Omkring laboratoriet har der været en større bevoksning i en lang årrække. I dag findes en meget kraftig bevoksning syd for Havedammen, som siden 1991 har bredt sig til Sydmark samt den vestligste del af Kulmade. På Sydmark nær sydkysten blev den noteret 2005, stadig tilstede her i 2022.
En tæt bevoksning af Læge-Alant, Almindelig Mjødurt (Filipendula ulmaria), Agertidsel (Cirsium arvense) og Stor Nælde (Urtica dioica) blokerer for døren til laboratoriet, 31. juli 2015. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
En stor bevoksning af Læge-Alant findes syd for havedammen, her fotograferet 30. juli 2015. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Læge-Alant er også dekorativ i vintertilstand. Her et kig fra havedammen over Kulmade, 12. november 2020. I mellemgrunden ses vinterstandere af Lådden Dueurt (Epilobium hirsutum) og Kærtidsel (Cirsium palustre). (Foto copyright © by Jens Gregersen)
Lactuca muralis Skov-Salat
Mycelis muralis
Sjælden i Østerskov 1954 og 1962, samt i Vesterskov 1960 og 1992. Også noteret på Østermark 1964. Et enkelt eksemplar på gårdspladsen 2024, status iøvrigt ukendt.
Lactuca serriola Tornet Salat
Første observation på reservatet var fra lavningen syd for Østerskov 1943 (i dag Østerdam), iøvrigt hist og her langs kysten i 1960’erne. Fåtallig på de nye fredmarker 1979-82. Siden i fremgang, i dag talrig på Langøerne, samt hist og her langs kysten. Også noteret i Tepotten 1992, i Poppelplantagen 2015, på Sydrevlen 2016, samt på Kalven 2022.
Tornet Salat, Langøerne, 9. august 2018. På billedet ses også Strand-Mælde (Atriplex littoralis) og Draphavre (Arrhenatherum elatius). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Blomsterstand af Tornet Salat, Langøerne, 27. juli 2016. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Tornet Salat har navn efter tornene langs midterribben på undersiden af bladene. – Sydkysten, 9. juli 1981. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Lapsana communis Haremad
Indtil 1960’erne noteret fra de gamle skove og plantagerne, samt hist og her på de gamle fredmarker. Meget alm. på de nye fredmarker 1979-82, på Centralmark også observeret i 2017. I dag alm. omkring gården og i haven, samt i den sydlige del af Sydmark, og i 2024 blev nogle få individer noteret fra den gamle grusgrav i den østlige del af Vestermark. Dens forekomst er iøvrigt dårligt kendt.
Haremad, voksende op ad ladens mur, 19. juni 2020. (Foto copyright © by Jens Gregersen)
Leontodon autumnalis Høst-Borst
Indtil 1960’erne hist og her på de gamle fredmarker, omkring gården, på vejen til laboratoriet langs Vesterskov, samt på Langøerne. Fåtallig på de nye fredmarker 1981-82. Talrig på gårdspladsen 2003, i dag langt færre. Nuværende forekomst dårligt kendt.
Leucanthemum vulgare Hvid Okseøje
Chrysanthemum leucanthemum
Frem til 1960’erne ret alm. på de gamle fredmarker samt i Østre Remise. Fåtallig på de nye fredmarker 1980-82. På Centralmark langs vejen blev den bemærket frem til 1991, og den findes muligvis stadig på grusbanken på Sydmark og Vestermark nordvest for Tepotten. I 2024 blev den fundet under Koraltjørnene (Crataegus rhipidophylla) på Kalven.
Matricaria chamomilla Skive-Kamille
M. matricarioides, M. suaveolens, Chamomilla suaveolens
Indtil 1960’erne kun noteret omkring gården. Meget alm. på de nye fredmarker 1979-82, også bemærket på Centralmark 1991. I dag findes den sikkert kun omkring gården.
Picris hieracioides Ru Bittermælk
Eneste fund er fra Østermark 1963 og Sydmark 1983-84.
På dette individ af Ru Bittermælk har talrige frø af Gederams (Chamaenerion angustifolium) sat sig fast, Sydmark, 15. august 1983. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Pilosella aurantiaca Pomerans-Høgeurt
Hieracium aurantiacum
Sjælden på Vestermark siden 1940, sidst bemærket 1975. Fåtallig på de nye fredmarker 1981-82. Gennem en årrække i 1990’erne var den talrig (op mod 500 individer) på Sydmark, på en grusbanke nordvest for Tepotten. Ikke bemærket her i de senere år og sandsynligvis forsvundet.
Pomerans-Høgeurt, Sydmark, 14. juni 1994. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Pilosella officinarum Håret Høgeurt
Hieracium pilosella
Indtil 1960’erne hist og her på de gamle fredmarker, samt på Kalven, hvor den også blev noteret 1991. Fåtallig på de nye fredmarker 1981-82. Nuværende forekomst ukendt.
*Rudbeckia hirta Håret Solhat
Fra dyrkning i haven spredt til Østermark 1930 og 1940. Noteret fåtalligt på de nye fredmarker 1982. I haven blev den sidst bemærket i 1980’erne, nu sandsynligvis forsvundet.
Håret Solhat, haven, 8. august 1984. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Senecio jacobaea Eng-Brandbæger
Indtil 1960’erne hist og her på de gamle fredmarker og Kalven. Fåtallig på de nye fredmarker 1980-82, til stede på Sydmark ihvertfald indtil 2005. I nyere tid observeret omkring gården, på Vestermark og på Kalven, status iøvrigt dårligt kendt.
Bevoksning af Eng-Brandbæger midt i Gederams (Chamaenerion angustifolium), Sydmark, 19. juli 1983. Der ses også mange frøstande af Almindelig Kvik (Elymus repens). Bagest laboratoriet i udkanten af Vesterskov. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Senecio sylvaticus Skov-Brandbæger
S. silvaticus
Nævnt fra sydøsthjørnet 1930’erne, og indtil 1960’erne hist og her på de gamle fredmarker og Kalven. Fåtallig på de nye fredmarker 1979-80. Noteret fra Vestre Remise og sydkysten 1991, samt fra de gamle skove, Tepotten og den sydvestlige del af Østermark (Hugget) 1992. Talrig i opskyl på Nordengen siden 1981, noteret i Tepotten 2022 og på Kalven 2024, udbredelse iøvrigt dårligt kendt.
Senecio vernalis Vår-Brandbæger
Indtil 1960’erne bemærket flere steder langs kysten og på Vestermark. Ret alm. på de nye fredmarker 1979-82. Alm. på Kalven 1978, og også bemærket her 1991. Alm. på gårdspladsen 1993. Nuværende status ukendt.
Senecio vulgaris Almindelig Brandbæger
Indtil 1960’erne alm. på de dyrkede marker og omkring gården, sjælden på de gamle fredmarker og langs kysten. Alm. på de nye fredmarker 1979-82. Ikke bemærket siden og muligvis forsvundet.
+Solidago canadensis Canadisk Gyldenris
Fåtallig på Sydmark 1980-89 samt på gårdspladsen 1989, muligvis forsvundet.
Canadisk Gyldenris, Sydmark, 23. august 1981. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
+Solidago gigantea Sildig Gyldenris
En kraftig klon til stede på den sydøstlige del af Sydmark i en årrække efter 2006, dette år også observeret på Centralmark. Ikke bemærket de seneste år.
Solidago virgaurea Almindelig Gyldenris
S. virga-aurea
Kun observeret nær mergelgraven på Østermark 1951 og 1991, samt fåtalligt på de nye fredmarker 1982.
Sonchus arvensis Ager-Svinemælk
Indtil 1960’erne alm. langs kysten, inkl. Nordengen, Kalven og Langøerne. Også observeret på de dyrkede marker samt hist og her på de gamle fredmarker. Ret alm. på de nye fredmarker 1979-82. I dag ret alm. langs kysten, talrig på Nordengen og Langøerne. Til stede på Krumodden siden 1991.
Tæt bevoksning af Ager-Svinemælk, Nordengen, 9. juli 1981. Den er siden aftaget en del her. I baggrunden Østermark med buske af Gråpil (Salix cinerea). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Ager-Svinemælk, Langøerne, 2. august 2015. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Sonchus asper Ru Svinemælk
Omfatter S. inermis.
Indtil 1960’erne alm. på de dyrkede marker, sjælden på de gamle fredmarker. Endvidere bemærket omkring gården og laboratoriet, samt i Vesterskov 1951. Meget alm. på de nye fredmarker 1979-82. Også noteret fra Vestre Remise og Kulmade 1991, Østerskov 1992 og Poppelplantagen 1993. I dag alm. omkring gården, samt hist og her langs kysten, inkl. Kalven og Langøerne.
Ru Svinemælk og Hyrdetaske (Capsella bursa-pastoris), voksende i opskrabet jord ved en grævlingegrav på toppen af Kalven, 23. maj 2024. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Ru Svinemælk med svirreflue, gårdspladsen, 19. august 2012. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Sonchus oleraceus Almindelig Svinemælk
Indtil 1960’erne observeret omkring gården, i Vestre Remise samt på Kalven. Fåtallig på de nye fredmarker 1979-81. Også fundet på Kalven 1990, sjælden i Vesterskov 1992. I 2024 voksede et individ i sand, som var indført til køkkenhaven, men status iøvrigt ukendt.
Sonchus palustris Kær-Svinemælk
S. paluster
Indvandrede til kysten omkring 1929 (Jessen 1968, Adsersen 1978). Siden har den bredt sig meget og er i dag alm. langs kysten, specielt på Nordengen. Noteret på Kalven siden 1947 og på Langøerne siden 1951. Også alm. omkring gården, hvor den først blev set 1953, samt i Vestre Remise, hvortil den indvandrede 1952. Ret alm. på de nye fredmarker 1980-82. Endvidere observeret på de gamle fredmarker og i Poppelplantagen 1991, samt i Tepotten 1992.
Kær-Svinemælk er en af Nordeuropas højeste urter, som kan blive henved 3 m høj. – Gården, 25. juli 1985. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Kær-Svinemælk nær gården, 19. juli 2017. I bunden ses Kærtidsel (Cirsium palustre). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Blomsterstand af Kær-Svinemælk, Nordengen, 18. juli 2017. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Vinterstandere af Kær-Svinemælk, Nordengen, 7. marts 1986. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Vinterstander af Kær-Svinemælk, dækket af rim, haven, 28. januar 2006. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
*Tanacetum parthenium Matrem
Chrysanthemum parthenium
Noteret omkring gården 1955. Forvildet nær Havedammen 1981, samt fåtalligt på de nye fredmarker 1980-81. Ikke bemærket siden og sikkert forsvundet.
Matrem, forvildet nær Havedammen, 28. oktober 1981. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Tanacetum vulgare Rejnfan
Eneste observation af denne ellers almindelige art er fra nær Tepotten 1930’erne.
Taraxacum officinale coll. Mælkebøtte
Taraxacum vulgare
Førhen meget alm., i 1958 fundet overalt, med undtagelse af Vesterskov (M.P. Christiansen). Uhyre talrig på de nye fredmarker 1979-82, men siden 1990 i stærk tilbagegang her. Fåtallig i Østerskov 1992. Noteret på Langøerne 2015. I dag ses arten spredt rundt i de fleste egne af reservatet, alm. omkring gården og langs vejen.
En liste over fundne småarter kan ses på siden Artslister: Mælkebøtter på Vorsø.
Mælkebøtter, Sydmark, 6. maj 1988. I baggrunden Tepotten med Østrigsk Fyr (Pinus nigra) og Ahorn (Acer pseudoplatanus). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Mælkebøtter, Sydmark, 14. maj 1982. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Den dalende sol oplyser en frøstand af Mælkebøtte, Sydmark, 31. maj 1982. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Tragopogon pratensis Eng-Gedeskæg
Frem til 1960’erne hist og her på Vestermark og ret alm. på Østermark. Fåtallig på de nye fredmarker 1981-82, adskillige på Centralmark langs vejen 1980’erne. Noteret på gårdspladsen og i Vesterskov 1991. Nu muligvis forsvundet.
Tripleurospermum maritimum Strand-Kamille
Matricaria maritima
Meget alm. langs kysten i hele reservatperioden, inkl. Kalven, Langøerne og Sydrevlen.
Stor bevoksning af Strand-Kamille, Kalvøerne, 26. juli 2016. I mellemgrunden Strand-Malurt (Artemisia maritima) (lysegrå plante), bagest Kalven. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Strand-Kamille, Sydrevlen, 18. august 2012. Der ses også Strand-Mælde (Atriplex littoralis) og nederst t.v. Strandgåsefod (Suaeda maritima). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Tripleurospermum inodorum Lugtløs Kamille
T. perforatum, Matricaria perforata, M. maritima ssp. inodora
Indtil 1960’erne alm. på de dyrkede marker og i Vestre Remise, sjælden på de gamle fredmarker. Meget talrig på de nye fredmarker 1979-82. Også observeret fåtalligt på Kulmade 1991, samt i Østerskov og Tepotten 1992. I dag fåtallig omkring gården, status iøvrigt ukendt.
Lugtløs Kamille var utroligt talrig på de nye fredmarker de første to år efter fredningen i 1978, specielt Sydmark, som her er fotograferet i juli 1979. Partierne uden Kamille er domineret af Almindelig Kvik (Elymus repens). I baggrunden fra venstre Vesterskov, gården og Havehegnet, bagest Østerskov. (Foto Flemming Christensen, copyright © by Kaj Halberg)
Tripolium pannonicum Strandasters
Aster tripolium, Tripolium vulgare
I hele reservatperioden meget alm. langs Nordengen, iøvrigt ret alm. langs kysten, inkl. Kalven og Langøerne. Først noteret på Krumodden 1959 og på Sydrevlen 2012.
Et stort eksemplar af Strandasters i rørskov på Nordengen, 9. august 2018. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Tussilago farfara Følfod
Indtil 1960’erne observeret på de dyrkede marker, samt hist og her på de gamle fredmarker, især kystnært. Også set på en skovvej i Vesterskov nær gården. Stadig til stede i den nordøstlige del af Østermark nær mergelgraven 1992. Fåtallig på de nye fredmarker siden 1980, sidst set på Sydmark 2003. Muligvis forsvundet.
Frøstanden af Følfod ligner en forpjusket hue. – Sydmark, 7. maj 1996. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Athyriaceae Fjerbregnefamilien
Athyrium filix-femina Fjerbregne
Først observeret i Vesterskov 1947, stadig fåtallig her 1992, siden ikke bemærket. Indvandret til Vestermark 1955, hvor den i dag vokser hist og her i den sydlige del.
Undersiden af et blad af Fjerbregne med seglformede sporangier, Vestermark, 11. september 1992. (Sammenlign billeder nedenfor af Almindelig Mangeløv (Dryopteridaceae)). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Betulaceae Birkefamilien
Alnus glutinosa Rødel
Frem til 1960’erne fandtes Rødel i de sydlige bryn af de gamle skove, i Vestre Remise (siden forsvundet) og Tepotten, i den sydvestlige del af Østermark (Hugget), samt fåtalligt på Vestermark og den gamle fredmark syd for Østerskov. I 1970’erne dominerede den totalt i Hugget, hvor der var dannet højstammet skov i 1980’erne, men allerede i 1991 var arten her næsten udkonkurreret af Ask (Fraxinus excelsior).
Fra Vesterskov bredte den sig i begyndelsen af 1980’erne til en lavning i Sydmarks nordvestlige hjørne, hvor den i dag danner højstammet skov (se mere herom på siden Vildnis i vækst). Samtidig spredtes den fra et ellehegn langs vejen ved gården til en lavning i den tilstødende del af Centralmark, hvor der ligeledes er højstammet skov i dag. På Kulmade blev den først noteret i 1991, og i dag findes adskillige større og mange små buske i udkanten af engen.
Iøvrigt vokser den hist og her på fredmarkerne samt i haven.
Fra et hegn af Rødel langs vejen nær gården bredte arten sig til en lavning i den tilstødende del af Centralmark. På dette billede fra 7. marts 1987 er træerne ca. 8 år gamle. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Dette billede er fra 6. december 2010, hvor de største Rødelle på Centralmark er ca. 31 år gamle og danner en tæt ungskov. T.h. for vejen ses det gamle hegn af Rødel, t.v. og i midten store Aske (Fraxinus excelsior). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Her ses Rødellene på Centralmark, ca. 43 år gamle, 27. april 2022. I bunden et tæt dække af Vorterod (Ranunculus ficaria) og visne vinterstandere af Stor Nælde (Urtica dioica). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Rakler af Rødel, sydkanten af Vesterskov, 27. marts 1982. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
*Alnus incana Gråel
Fandtes frem til 1960’erne i Tepotten og Vestre Remise, samt på den tilstødende del af Vestermark. Eneste forekomst i dag er 2 gamle individer i Tepotten.
Løv af Gråel, Tepotten, 22. maj 2017. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Løvspring hos Gråel samt hunlige rakler fra foregående år, Tepotten, 29. april 2022. I baggrunden skimtes Kalven. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Betula pendula Vortebirk
B. verrucosa
Indtil 1960’erne noteret i Vesterskov, Nørre Remise og Tepotten, samt fåtalligt på de gamle fredmarker og omkring gården. Fåtallig på de nye fredmarker 1981-82. I dag vokser den hist og her på fredmarkerne, dog alm. på Vestermark nord for Vestre Remise, og den findes også i Nørre Remise og haven. Som et kuriosum dukkede et individ op på mønningen af laboratoriet. I 2001 var det omkring 50 cm højt, men er siden forsvundet.
På Kalven indvandrede arten omkring 1980 og dannede i løbet af 1990’erne et tæt krat på omkring 300 m2 nord for bakken. Dette krat blev noget reduceret på grund af saltpåvirkning fra en kraftig stormflod i november 2006, men har siden bredt sig meget, og i dag findes der to adskilte smålunde.
Vortebirk, ca. 45 år gammel, Sydmark nord for Tepotten, 26. april 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Krat af Vortebirk på Kalven, 10. september 2013. Træerne t.h. blev dræbt under en stormflod i november 2006. I bunden ses et tæt dække af Draphavre (Arrhenatherum elatius) (de meget lyse partier) og andre græsser. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
En ca. 40 år gammel Vortebirk i krattet på Kalven, 23. maj 2024. Græsset er Almindelig Rapgræs (Poa trivialis). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Død flerstammet Vortebirk med Birkeporesvampe (Piptoporus betulinus), samt et redehul af Stor Flagspætte (Dendrocopos major), Vestermark, 6. maj 2007. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Efterårsløv hos Vortebirk, Vestermark, 29. oktober 1983. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Betula pubescens Dunbirk
Kun et enkelt fund på Vestermark, et lille individ 1952.
*Carpinus betulus Avnbøg
I sin tid plantet i Nørre Remise, hvor der i dag findes to gamle træer, samt i et hegn mellem remisen og Vesterskov, hvor der i 2022 var et enkelt individ, som var væltet, men stadig levende. Arten blev også plantet i Østre Remise, hvorfra den er forsvundet.
Avnbøge i Nørre Remise, 7. maj 1997. I baggrunden Bøge (Fagus sylvatica). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Stammen af en af de gamle Avnbøge i hegnet mellem Nørre Remise og Vesterskov, 28. januar 2006. Dette træ var i 2022 væltet, men endnu i live. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Løvspring hos Avnbøg, Nørre Remise, 3. maj 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Corylus avellana Hassel
Indtil 1960’erne ret alm. i Vesterskov, sjælden i Østerskov, endvidere i Vestre Remise (siden forsvundet), Tepotten, Nørre og Østre Remise samt Havehegnet, ret alm. på Vestermark, sjælden på Østermark. Siden 1980’erne mange store, flerstammede individer på Vestermark nord for Vesterskov, samt i Havehegnet. Endvidere noteret på Centralmark og Sydmark siden 1991.
Jeg mente engang at have set Storfrugtet Hassel (C. maxima) i Havehegnet, men bestemmelsen er fejlagtig.
Gammel flerstammet Hassel på Vestermark, 10. september 2013. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne væltede Hassel i haven har sat nye skud, 1. maj 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Hanrakler samt t.h. en lille rød hunblomst af Hassel, havehegnet, 26. marts 1982. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Vinter-rakler, dækket af rim, havehegnet, 16. november 2010. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Boraginaceae Rubladfamilien
+Anchusa arvensis Krumhals
Første fund på de nye fredmarker 1979-80. Endvidere bemærket på Sydmark 1990, på sydkysten 1991, samt på gårdspladsen 1993. Ikke set de senere år.
*Borago officinalis Hjulkrone
Forvildet i haven 1990’erne, ikke set siden.
Echium vulgare Slangehoved
Eneste forekomst er fra de gamle fredmarker 1930’erne, hvor den var sjælden.
Myosotis arvensis Mark-Forglemmigej
Indtil 1960’erne alm. på de dyrkede marker, hist og her på de gamle fredmarker, samt i Poppelplantagen og på Langøerne. Meget alm. på de nye fredmarker 1979-82. Fundet på toppen af Kalven 1991, voksende i opskrabet jord ved en rævegrav. I dag spredt forekomst kystnært, på Nordmark, i sydøsthjørnet, samt på Krumodden, Kalven og Langøerne.
Mark-forglemmigej, Kalven, 23. maj 2024. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Mark-forglemmigej på grænsen mellem Nordmark og Nordengen, 22. maj 2024. Der ses også blade af Lådden Dueurt (Epilobium hirsutum), Ris-Dueurt (E. obscurum), Kærtidsel (Cirsium palustre), Stor Nælde (Urtica dioica) og Kær-Snerre (Galium palustre). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Myosotis discolor Forskelligfarvet Forglemmigej
Frem til 1960’erne hist og her på de gamle fredmarker, ikke set siden.
Myosotis laxa Sump-Forglemmigej
M. caespitosa
Indtil 1960’erne konstateret i Vestre Remise og Tepotten, samt hist og her på Nordengen. Ikke bemærket siden.
Myosotis ramosissima Bakke-Forglemmigej
M. hispida
Frem til 1960’erne hist og her på de gamle fredmarker, samt på Kalven 1953. I 1991 noteret fra Nordmark og Sydmark. Eneste observation i nyere tid et enkelt individ på toppen af Kalven 2022, voksende i opskrabet jord ved en grævlingegrav.
Bakke-Forglemmigej, Kalven, 26. april 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Myosotis stricta Rank Forglemmigej
Eneste observation er hist og her på de gamle fredmarker 1938.
Myosotis sylvatica Skov-Forglemmigej
M. silvatica
Første forekomst i sydkanten af Vesterskov 1948. Herfra bredte den sig til lysningen omkring laboratoriet, hvor den var talrig 1983-2006, nu mere fåtallig. Også noteret fåtalligt i Østerskov 1962, samt på Vestermark 1991. I dag er den talrig i kanten af Vesterskov nær gården og i haven, endvidere observeret adskillige steder på Sydmark og Nordmark.
Store bevoksninger af Skov-Forglemmigej, haven, 22. maj 2024 (øverst) og 3. maj 2022. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Skov-Forglemmigej nær gården, 27. april 2022. Der ses også blade af Stor Nælde (Urtica dioica). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
*Omphalodes verna Vår-Kærminde
Førhen dyrket i haven, hvor den stadig var til stede i 1980’erne, men nu sandsynligvis er forsvundet.
Pulmonaria obscura Almindelig Lungeurt
Indtil 1960’erne noteret fra de gamle skove, Østre Remise, den gamle fredmark syd for Østerskov, samt Poppelplantagen. I 1980’erne og 90’erne blev den fundet langs vejen, samt på Sydmark vest for Østerdam, i 2006 i Vesterskov. I dag findes en større bestand på Sydmark vest for Østerdam, forekomst iøvrigt dårligt kendt.
Almindelig Lungeurt langs vejen, april 1982. Blomsterne hos denne art er først røde, siden blå. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
*Symphytum caucasicum Kaukasisk Kulsukker
Fra tidligere dyrkning i haven bredte den sig til Havehegnet og Havedammens vestlige bred, hvor den var talrig indtil 1990’erne. Siden er den aftaget kraftigt og er i dag meget fåtallig.
Kaukasisk Kulsukker, vest for Havedammen, 7. maj 1990 og 22. maj 1988. I lighed med Lungeurt er dens blomster først røde, siden blå. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Brassicaceae Korsblomstfamilien
Alliaria petiolata Løgkarse
A. officinalis
Første forekomster var hist og her i Vesterskov 1948 og igen 1962. Siden har den bredt sig til størsteparten af reservatet og er i dag meget alm. med undtagelse af kystzonen, inkl. Langøerne.
Stor bevoksning af Løgkarse, ungskov ved vestkysten, 27. april 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Løgkarse, sydkysten, 25. april 2019. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Arabidopsis thaliana Gåsemad
Frem til 1960’erne hist og her på de dyrkede marker samt på de gamle fredmarker, hvor den stadig var til stede i grusgraven på Vestermark 1993. Alm. på de nye fredmarker 1979-82. I dag forekommer den mest langs kysten, især på Krumodden, hvor den er talrig. I 2022 og 2024 fandtes adskillige i opskrabet jord ved grævlingegrave på toppen af Kalven.
Denne Gåsemad vokser, hvor en Grævling har gravet i jorden, sydøsthjørnet, 4. maj 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
*Armoracia rusticana Peberrod
Fra tidligere dyrkning forvildet syd for Havedammen 1981, men er ikke set siden 1990’erne. Stadig mange i haven.
Peberrod, syd for Havedammen, 25. maj 1981. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Barbarea intermedia Randhåret vinterkarse
Fåtallig på Østermark 1940 og Vestermark 1941. Et fund på Kalven 1963 er anført som B. intermedia x B. vulgaris var. arcuata (Jessen 1968). Sammesteds bestemte jeg i 1991 en plante til B. intermedia. Ikke bemærket siden.
+Barbarea stricta Rank Vinterkarse
Omkring 50 individer i rørskov og opskyl på den vestlige del af Nordengen 2024.
Rank Vinterkarse, vestlige del af Nordengen, 24. maj 2024. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Barbarea vulgaris Almindelig Vinterkarse
I 1941 noteret hist og her på Vestermark. Fåtallig på de nye fredmarker 1981-82, også ret alm. på grænsen mellem Nordmark og Nordengen 1980’erne. I 2022 og 2024 fandtes adskillige individer på Kalven, og den blev også noteret flere steder i den sydlige udkant af Vestermark og Sydmark. De fleste fund synes at være Udspærret Vinterkarse, var. arcuata.
Almindelig Vinterkarse, sydvestlige del af Vestermark, 24. maj 2024. Der ses også Almindelig Mangeløv (Dryopteris filix-mas), Korbær (Rubus caesius) og Feber-Nellikerod (Geum urbanum). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Almindelig Vinterkarse, Kalven, 26. april 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Almindelig Vinterkarse – en del af en stor bestand på grænsen mellem Nordmark og Nordengen, 31. maj 1982. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
*Brassica napus Raps
Frem til 1960’erne almindelig som ukrudt på de dyrkede marker, samt forvildet på de gamle fredmarker. Fåtallig på de nye fredmarker 1979-80. Også bemærket i Østerskov 1991, frø sikkert indslæbt med Skarvers redemateriale. I dag ses arten med mellemrum langs kysten, fx flere steder på sydkysten 1991 og 2 individer på Sydrevlen 2014.
Brassica rapa Agerkål
B. campestris
Indtil 1960’erne ukrudt på de dyrkede marker, og også fundet på de gamle fredmarker. Ikke bemærket siden.
Cakile maritima Strandsennep
Første forekomst 1938, siden tiltaget og i dag talrig langs sydkysten. På Krumodden er den bemærket siden 1958, endvidere noteret fra østkysten 2005, Sydrevlen fåtallig siden 2012, samt Langøerne siden 2015.
Stor bevoksning af Strandsennep på sydkysten, 6. juli 2022. (Foto copyright © by Jens Gregersen)
Strandsennep, Sydrevlen, 18. august 2012. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Camelina microcarpa Småskulpet Dodder
Eneste forekomst er på Østermark 1930’erne.
Capsella bursa-pastoris Hyrdetaske
Indtil 1960’erne alm. på de dyrkede marker, endvidere fundet på Kalven. Meget alm. på de nye fredmarker 1979-81, og stadig til stede på Centralmark 1991 og Nordmark 1993. Også set i Østerskov 1992, frø sikkert indslæbt med Skarvers redemateriale. I dag er den muligvis begrænset til gårdspladsen og Kalven, samt langs sydkysten.
Frøstande af en Hyrdetaske, som vokser i opskrabet jord ved en grævlingegrav på toppen af Kalven, 23. maj 2024. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Cardamine pratensis Engkarse
I 1930’erne til stede på Nordengen, hvor den var ret alm. i 1940’erne, men ikke bemærket her i de senere år. Ret alm. på Kulmade ihvertfald siden 1981, og endvidere noteret fra den vestligste af Langøerne 1988.
Auroraer (Anthocharis cardamines) har sat sig til ro for natten i Engkarse, Kulmade, 13. maj 1981. (Tegning copyright © by Jens Gregersen)
En han af aurora suger nektar i en blomst af Engkarse, Kulmade, 15. maj 1988. I baggrunden Lav Ranunkel (Ranunculus repens). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
+Cochlearia anglica Engelsk Kokleare
Kun bemærket på Kalven 1983 (Løjtnant & Wessberg 1989), men er muligvis overset.
Cochlearia danica Dansk Kokleare
I hele reservatperioden ret alm. langs kysten, inkl. Kalven og Langøerne. I 1960’erne også bemærket i lavningen syd for Østerskov (i dag Østerdam), og i 1992 fandtes den midt i Østerskov, frø sikkert indslæbt med Skarvers redemateriale. Talrig på Kalven 2024.
Dansk Kokleare, voksende i et sandet areal inden for den sydvestlige vig, 25. april 2019. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Dansk Kokleare, blomstrende og med frøstande, Kalven, 23. maj 2024. På det øverste billede ses også blade af Strand-Mælde (Atriplex littoralis), Strand-Kamille (Tripleurospermum maritimum) og Skov-Hanekro (Galeopsis bifida). (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Descurainia sophia Finbladet Vejsennep
Sisymbrium sophia
Frem til 1960’erne kun fundet omkring gården og langs sydkysten. Fåtallig på de nye fredmarker 1979-80. Også bemærket på Langøerne 1991, i Tepotten 1992, samt fåtallig i Østerskov 1992, frø sikkert indslæbt med Skarvers redemateriale. I dag ret alm. langs kysten, især sydkysten, Krumodden og nordøsthjørnet, samt omkring gården. Noteret på Kalven 2024.
Finbladet Vejsennep, sydkysten, 25. juli 1985. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Erophila verna Vår-Gæslingeblomst
Indtil 1960’erne sjælden på de gamle fredmarker, bl.a. omkring grusgraven på Vestermark. Ikke set siden.
Lepidium campestre Salomons Lysestage
Første forekomst på Vestermark 1938 (sjælden), senere noteret som sjælden på Østermark og omkring gården. Ikke bemærket siden 1960’erne.
+Lepidium ruderale Stinkende Karse
Eneste forekomst er fra de nye fredmarker, hvor den var fåtallig 1982.
*Lunaria annua Judaspenge
Kun bemærket omkring gården 1955.
Raphanus raphanistrum Kiddike
Indtil 1960’erne noteret fra de gamle fredmarker og omkring gården, ikke set siden.
Rorippa palustris Kær-Guldkarse
R. islandica
Første forekomst i Vestre Remise 1966, set fåtalligt her indtil 2003. Også noteret fra Østerdam 1991. Nuværende status ukendt.
Kær-Guldkarse, voksende på stammen af et væltet træ i Vesterdam, 22. juli 1981. Der ses også blade af Spyd-Mælde (Atriplex prostrata). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Sinapis arvensis Agersennep
Indtil 1960’erne ukrudt på de dyrkede marker og noteret som sjælden på Vestermark. Fåtallig på de nye fredmarker 1979-81, samt i haven indtil 1990. Også bemærket på Østermark 1991. I dag fåtallig langs syd- og østkysten, status iøvrigt dårligt kendt.
+Sisymbrium altissimum Ungarsk Vejsennep
Første forekomst var på Sydmark, hvor den var fåtallig 1980. Talrig på sydkysten fra 1988 til omkring 2010, siden mere fåtallig her. Endvidere noteret i sydkanten af den gamle fredmark syd for Østerskov 1991, samt på gårdspladsen 1993.
Ungarsk Vejsennep og Almindelig Kvik (Elymus repens), sydkysten, 18. juli 2017. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
+Sisymbrium officinale Rank Vejsennep
Først bemærket på gårdspladsen 1991, meget talrig her 2006, siden fåtallig. Også set med mellemrum langs vejen, talrig 2003. Noteret på sydkysten adskillige gange siden 2005.
Rank Vejsennep (t.h.), voksende blandt en mængde blade af Strand-Kamille (Tripleurospermum maritimum) på sydkysten, 20. juni 2005. Endvidere ses i forgrunden skulper af Almindelig Pengeurt (Thlaspi arvense), blade af Skov-Hanekro (Galeopsis bifida), blomstrende Kødet Hindeknæ (Spergularia salina), samt Burre-Snerre (Galium aparine), bagest t.v. Ungarsk Vejsennep (Sisymbrium altissimum) og i midten Finbladet Vejsennep (Descurainia sophia). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Teesdalia nudicaulis Flipkrave
Kun noteret fra den vestlige del af Vestermark indtil 1960’erne.
Thlaspi arvense Almindelig Pengeurt
Frem til 1960’erne et almindeligt ukrudt på de dyrkede marker, også noteret hist og her på de gamle fredmarker. Ret alm. på de nye fredmarker 1979-80. Fåtallig i Vestre Remise 1992. I dag alm. i opskyl rundt langs kysten, samt på gårdspladsen.
Blomstrende Almindelig Pengeurt, sydkysten, 22. maj 2017. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Almindelig Pengeurt med skulper, voksende i opskyl ved landgangen, 22. maj 2024. Der ses også Tagrør (Phragmites australis), Skov-Hanekro (Galeopsis bifida) og Agertidsel (Cirsium arvense). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Pengeurt med skulper, gårdspladsen, 20. juni 2005. I baggrunden laden. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Campanulaceae Klokkeblomstfamilien
Campanula latifolia Bredbladet Klokke
Frem til 1960’erne fundet hist og her i de gamle skove, samt i Vestre Remise og Tepotten. Siden 1970’erne ret alm. omkring laboratoriet, men kun meget få individer 2001, siden vistnok forsvundet. I de senere år kun bemærket meget fåtalligt i Skovhegnet, samt i den sydvestlige del af Østermark (Hugget), hvor der var et enkelt eksemplar 2016.
Campanula rapunculoides Ensidig Klokke
Noteret uden stedangivelse 1930.
Campanula rotundifolia Liden Klokke
Denne ellers almindelige art er kun fundet to gange, uden stedangivelse 1930’erne, samt nogle få i midterrabatten i vejen 1994-97, indslæbt med grus.
+Campanula trachelium Nælde-Klokke
Kun en enkelt forekomst, 1 individ nær mergelgraven i det nordøstlige hjørne af Østermark 1992.
Cannabaceae Hampefamilien
Humulus lupulus Humle
Indtil 1960’erne noteret som sjælden i Vesterskov, samt i Vestre Remise og på den nærliggende del af Vestermark. I dag danner arten store krat på Vestermark nær remisen. Også observeret på Sydmark siden 1991 (udvandret fra Vesterskov), og alm. langs østkysten siden 2019.
Humle, Vestre Remise, 17. juni 1978. I baggrunden ses Skarver ved deres reder. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
På dette billede har Humle fuldstændigt omklamret en Hyld (Sambucus nigra) på Vestermark nær Vestre Remise, 10. september 2013. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Frugtstande af Humle kaldes ’humlekopper’. De er meget anvendt i ølbrygning. – Sydmark, 11. september 1992. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Caprifoliaceae Gedebladfamilien
+Dipsacus fullonum Gærde-Kartebolle
Kun bemærket ved gården i 2000, ikke set siden. Frøene blev muligvis indslæbt med grus til gårdspladsen.
Knautia arvensis Blåhat
Til stede på de gamle fredmarker 1930’erne, stadig på Østermark 1939. Desuden på Kalven indtil 1960’erne. Ikke set siden.
Lonicera periclymenum Almindelig Gedeblad
Indtil 1960’erne angivet fra Østerskov (sjælden), Vestre og Østre Remise, Tepotten, samt Vestermark. I 1991 observeret i den sydligste del af Vestermark, hvor der i dag findes adskillige meget store krat. Endvidere set i den sydvestlige del af Østermark (Hugget) 1992, samt nær Bankes Nakke i den nordvestlige del af Vestermark 2005.
Stængler af Almindelig Gedeblad slynger sig omkring hinanden og op ad en Mirabel (Prunus cerasifera), sydlige del af Vestermark, 3. maj 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Almindelig Gedeblad omslynger en Hyld (Sambucus nigra) på den sydlige del af Vestermark, 27. april 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
*Symphoricarpos albus Snebær
Symphoricarpus rivularis
Frem til 1960’erne fundet i Tepotten, samt Vestre og Nørre Remise, sidstnævnte sted stadig nogle små individer 1992. Fra Tepotten har den bredt sig til Sydmark både øst og vest for plantagen, og sidstnævnte sted findes i dag et stort krat.
Valeriana sambucifolia coll. Hyldebladet Baldrian
Indtil 1960’erne noteret fra Vestre Remise, Vestermark (sjælden), samt hist og her langs kysten, inkl. Kalven 1965. Endvidere bemærket på Østermark 1991 og flere steder på Sydmark 2005. I dag findes den på Nordengen og Kalven, samt hist og her på overgangen mellem fredmarkerne og kysten.
Hyldebladet Baldrian, Kalven, 23. maj 2024. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Hyldebladet Baldrian, Nordengen, 21. juni 1991. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Valerianella locusta Tandfri Vårsalat
I 1930’erne fundet langs kysten, inkl. Langøerne, i 1960’erne desuden på Kalven. I dag findes den på Kalven samt enkelte steder langs sydkysten. I et græsklædt område i sydøsthjørnet har den været til stede ihvertfald siden 1988.
Tandfri Vårsalat, Kalven, 26. april 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Caryophyllaceae Nellikefamilien
Agrostemma githago Klinte
Eneste forekomst er på de gamle fredmarker 1930’erne.
Arenaria serpyllifolia Markarve
I ældre tid alm. på de dyrkede marker, hist og her på de gamle fredmarker, samt på Kalven. Ret alm. på de nye fredmarker 1979, stadig til stede på Sydmark 1993. Nyere observationer omfatter tillige vejen og gårdspladsen 1993. Nu muligvis forsvundet.
Cerastium fontanum Almindelig Hønsetarm
C. vulgare
Indtil 1960’erne hist og her på de gamle fredmarker, samt på Langøerne og Kalven. Alm. på de nye fredmarker 1979. På Nordengen ret alm. siden 1943. Endvidere noteret i 1991 på Kulmade og Krumodden, samt langs vejen. I dag fåtallig på gårdspladsen, alm. på Langøerne og Krumodden, meget talrig på Kalven, status iøvrigt dårligt kendt.
Almindelig Hønsetarm, Kalven, 23. maj 2024. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Cerastium glomeratum Opret Hønsetarm
Frem til 1960’erne noteret fra de dyrkede marker mod sydøst, Centralmark langs vejen (dengang frugtplantage), samt laboratorievejen. Siden bemærket i nordøsthjørnet og langs vejen 1997, samt på østkysten 2005. Sandsynligvis overset.
Cerastium semidecandrum Femhannet Hønsetarm
Indtil 1960’erne hist og her på de dyrkede marker, på de gamle fredmarker, langs kysten, samt på Kalven. I nyere tid muligvis overset.
Honckenya peploides Strandarve
Sjælden og ustadig. Ældre angivelser fra Langøerne 1951 og Krumodden 1966, i nyere tid kun observeret på Sydrevlen, 2 små individer 2014.
Moehringia trinervia Skovarve
Arenaria trinervia
Frem til 1960’erne sjælden på de gamle fredmarker, i de gamle skove, samt i plantagerne, dog ret alm. i Østre Remise. Også fundet på Kalven. I 1992 bemærket adskillige steder, bl.a. Østerskov, Skovhegnet, Østermark flere steder, samt på den gamle fredmark syd for Østerskov. Til stede i krattet af Koraltjørn (Crataegus rhipidophylla) på Kalven 2022, samt ved Bankes Nakke i nordvesthjørnet 2024, nuværende status iøvrigt dårligt kendt.
Skovarve under Koraltjørn på Kalven, 26. april 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Sagina apetala Kronløs Firling
Omfatter S. ciliata.
Frem til 1960’erne hist og her på de gamle fredmarker, og endvidere noteret fra gården. Ikke set siden, men muligvis overset.
Sagina maritima Strand-Firling
Indtil 1960’erne sjælden på Nordengen, Kalvøerne og Langøerne. Ikke bemærket siden, men muligvis overset.
Sagina nodosa Knude-Firling
Sjælden på Nordengen indtil 1960’erne, ikke set siden.
Sagina procumbens Almindelig Firling
Fåtallig på Nordengen 1943, indtil 1960’erne sjælden på de gamle fredmarker, alm. på gårdspladsen. Alm. på de nye fredmarker 1979. Også noteret i vejens midterrabat 1991. Nuværende status dårligt kendt.
Scleranthus annuus Enårig Knavel
Frem til 1960’erne hist og her på de gamle fredmarker. Ikke set siden.
Silene dichotoma Gaffel-Limurt
Eneste fund er fra Vestermark 1937.
Silene dioica Dag-Pragtstjerne
Melandrium rubrum
Indtil 1960’erne observeret i de gamle skove, Poppelplantagen, Vestre, Nørre og Østre Remise, samt hist og her på de gamle fredmarker. Til stede på de nye fredmarker siden 1991. I dag meget alm. på alle fredmarker, Nordengen, Kalven og Langøerne, samt omkring gården, fåtallig i de gamle skove.
Tæt bevoksning af Dag-pragtstjerne i morgenlys, 2. juni 1988. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Dag-pragtstjerne, østkysten og Vestermark, 22. maj 2017. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Hvidblomstret form af Dag-Pragtstjerne, vestlige del af Nordengen, 25. maj 2024. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Silene flos-cuculi Trævlekrone
Lychnis flos-cuculi
Indtil 1960’erne kun noteret som sjælden på Nordengen, hvor den siden er tiltaget og i dag er alm. Efter den regnfulde vinter 2023-24 var den meget talrig umiddelbart øst for landgangen. Endvidere noteret langs østkysten 2005, samt på Centralmark 2018.
Meget stor bestand af Trævlekrone i en rørsump på den østlige del af Nordengen, 21. maj 2024. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Trævlekrone, Nordengen, 21. juni 1991. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Silene latifolia ssp. alba Aften-Pragtstjerne
S. alba, Melandrium album
Frem til 1960’erne noteret hist og her på de gamle fredmarker, i Poppelplantagen, omkring gården, samt på Kalven 1956. Fåtallig på de nye fredmarker 1981-82. Også konstateret fåtalligt på Langøerne 1991 og Nordengen 1992. I de senere år kun noteret på Kalven 2024.
Aften-pragtstjerne, 19. juni 1985. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
+Silene noctiflora Nat-Limurt
Eneste forekomst er fra de nye fredmarker 1979-82, hvor den var ret alm.
Silene vulgaris Blæresmelde
S. cucubalus
Indtil 1960’erne noteret på de gamle fredmarker (sjælden), i Poppelplantagen, hist og her langs kysten, samt på Kalven og Langøerne. I nyere tid noteret på Nordengen og Kalvøerne 1991, to steder på østkysten 2005. Ret alm. på Langøerne 2015-16 og på Kalven 2024.
Blæresmelde, Kalven, 23. maj 2024. Der ses også Muse-Vikke (Vicia cracca). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Spergula arvensis Almindelig Spergel
S. sativa
Førhen ukrudt på de dyrkede marker, endvidere noteret fra de gamle fredmarker 1960’erne og alm. på de nye fredmarker 1979-80. Senest bemærket på gårdspladsen 1992. Muligvis forsvundet.
Spergularia media Vingefrøet Hindeknæ
S. marginata
Førhen ret alm. langs kysten, indtil 1960’erne noteret fra Nordengen, Krumodden, Kalven og Langøerne. I nyere tid observeret fåtalligt på Nordengen 1992 og Langøerne 2015-16, samt 5-6 individer på Sydrevlen 2012. Muligvis overset.
Vingefrøet Hindeknæ, Sydrevlen, 18. august 2012. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Spergularia rubra Mark-Hindeknæ
Eneste forekomster er fra Østermark 1960’erne, samt fåtallig på de nye fredmarker 1979.
Spergularia salina Kødet Hindeknæ
S. marina
I hele reservatperioden ret alm. langs kysten, inkl. Kalven og Langøerne. Til Sydrevlen indvandrede den i 2012. I Østerskov fandtes et enkelt individ 1992, frø sikkert indslæbt med Skarvers redemateriale.
Tæt bestand af Kødet Hindeknæ, Krumodden, 7. august 2018. Der ses også enkelte Strandgåsefod (Suaeda maritima). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Stellaria crassifolia Tykbladet Fladstjerne
Kun fundet på østkysten 1954.
Stellaria graminea Græsbladet Fladstjerne
Indtil 1960’erne bemærket hist og her på de gamle fredmarker, på Nordengen (sjælden), samt i Poppelplantagen. Fåtallig på de nye fredmarker 1980-82. I dag sjælden i udkanten af fredmarkerne, status dårligt kendt.
Stellaria holostea Stor Fladstjerne
Frem til 1960’erne noteret i Vestre og Østre Remise, samt på de gamle fredmarker (sjælden). Siden bemærket i Østerskov og Skovhegnet 1991, samt fåtallig i Østre Remise 1992. En stor bevoksning fandtes 2022 på Vestermark sydvest for Vestre Remise, forekomst iøvrigt dårligt kendt.
Stor Fladstjerne, Vestermark sydvest for Vestre Remise, 3. maj 2022. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Stellaria media Almindelig Fuglegræs
S. vulgaris
Førhen ukrudt på de dyrkede marker. Indtil 1960’erne endvidere observeret hist og her langs kysten og på Kalven. Alm. på de nye fredmarker 1979-82. I 1990’erne konstateret på de gamle fredmarker, flere steder i de gamle skove, samt langs vejen. I 2024 fundet nord for Vesterdam, samt under Koraltjørnene (Crataegus rhipidophylla) på Kalven, nuværende status iøvrigt uklar.
Stellaria pallida Bleg Fuglegræs
Kun et enkelt fund på Kalven 1953.
+Stellaria palustris Kær-fladstjerne
Eneste fund er fra Vestermark 1980.
Celastraceae Benvedfamilien
Euonymus europaeus Benved
Indtil 1960’erne noteret i de gamle skove og plantagerne, samt på de gamle fredmarker (sjælden). I 1991 var den udvandret til Sydmark nær Vesterskovs sydbryn, og den blev også noteret i Havehegnet. I Tepotten fandtes et ret stort individ 1992. I dag er arten alm. i skovkanter og plantager, samt på alle fredmarker. Flere steder på øen ses ret tætte krat.
Stammen af en gammel Benved i sydkanten af Vesterskov nær gården, 25. november 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Flere steder på øen ses ret tætte krat af Benved, her i udkanten af Vestermark nær vestkysten, 27. april 2022. I bunden vokser bl.a. Løgkarse (Alliaria petiolaris), Stor Nælde (Urtica dioica) og Vorterod (Ranunculus ficaria). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Blomstrende Benved i den nordlige udkant af Vestre Remise, 24. maj 2024. I baggrunden krat af Gråpoppel (Populus x canescens), dannet af rodskud fra den nu forsvundne bevoksning i remisen. Der ses også Stor Nælde (Urtica dioica), Almindelig Mangeløv (Dryopteris filix-mas) og Dag-Pragtstjerne (Silene dioica). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Blomstrende Benved, 19. juni 1985. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
En overdådighed af frugter på en gammel Benved, Vestermark, 7. november 1987. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Ungt eksemplar med frugter, Sydmark, 15. november 2010. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Nærbillede af blade og frugter, Sydmark, 16. november 2009. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Chenopodiaceae (gåsefodfamilien), se Amaranthaceae.
Colchicaceae Tidløsfamilien
*Colchicum autumnale Høst-Tidløs
Førhen dyrket, nu sandsynligvis forsvundet, ikke noteret siden 1980’erne.
Convolvulaceae Snerlefamilien
Calystegia sepium Gærde-Snerle
Convolvulus sepium
En ret stor bestand omkring Havedammen ihvertfald siden 1960’erne. Havde bredt sig til Kulmade 2003 og Sydmark syd for dammen 2017.
Convolvulus arvensis Ager-Snerle
Indtil 1960’erne noteret som ret alm. på de gamle fredmarker, endvidere på Kalven. Observeret i Poppelplantagen og på Sydmark 1991. I dag er den alm. langs sydkysten, i 2024 endvidere bemærket langs østkysten.
Crassulaceae Stenurtfamilien
*Phedimus spurius Rød Stenurt
Sedum spurium
Kun konstateret omkring gården 1930’erne og 1982.
Sedum acre Bidende Stenurt
Fundet på Kalven 1930’erne. Talrig i nordøsthjørnet og fåtallig på Krumodden i en årrække gennem 1990’erne. Ikke set de senere år og muligvis forsvundet.
Cupressaceae Cypresfamilien
*Cupressus sempervirens Ægte Cypres
En busk i haven blev fældet 1981.
Cyperaceae Halvgræsfamilien
For en del af de angivne star-arter (Carex) gælder, at de muligvis kan være overset. I 1992 mente jeg at have fundet Stjerne-Star (C. echinata), men det viste sig at være en ubestemmelig hybrid.
Bolboschoenus maritimus Strand-Kogleaks
Scirpus maritimus, Schoenoplectus maritimus
I hele reservatperioden alm. flere steder langs kysten, specielt østkysten, samt i Vestre Remise. På Kalven og Langøerne har den optrådt siden 1951, i Østerdam talrigt siden 1991. Også fundet i en lavning på den gamle fredmark umiddelbart syd for Østerskov 1991, samt i Tepotten 2015-16. I 2024 i stærk tilbagegang i Vestre Remise og Østerdam.
Vesterdam med stubbe af Gråpoppel (Populus x canescens), som i sin tid udgjorde Vestre Remise. I kanten ses rødlige bevoksninger af Strand-Kogleaks, samt Bredbladet Dunhammer (Typha latifolia) (t.v.) og Strand-Skræppe (Rumex maritimus) (lysegrønne planter). T.v. en bevoksning af Lådden Dueurt (Epilobium hirsutum), forrest Tagrør (Phragmites australis) i lavningen syd for den gamle vejdæmning, bagest den vestligste del af Vestermark med bl.a. gamle lavbevoksede Hyldebuske (Sambucus nigra), samt Gråpopler. I dammen raster mange Gråænder (Anas platyrhynchos) og Krikænder (A. crecca). – 4. oktober 2002. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Blomstrende Strand-kogleaks, Østerdam, 18. august 2012. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Carex acuta Nikkende Star
C. gracilis
Indtil 1960’erne angivet fra Vestre Remise og Tepotten, ikke set siden.
Carex distans Fjernakset Star
Frem til 1960’erne noteret i mergelgraven i den nordøstlige del af Østermark, samt hist og her på Nordengen, ikke set siden.
Carex disticha Toradet Star
Talrig på Nordengen 1943, siden i tilbagegang, dog stadig alm. et par steder 2006, og igen talrig 2024. I 1960’erne angivet fra Tepotten samt omkring mergelgraven i den nordøstlige del af Østermark. Har også i mange år vokset i sydkanten af Vestermark nord for Krumodden, meget talrig 1997 og stadig alm. 2024.
Toradet Star, vestlige del af Nordengen, 22. maj 2024. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Toradet Star, sydlige del af Vestermark, 22. maj 2017. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Carex divulsa Mellembrudt Star
C. polyphylla
Kun noteret på Østermark tre steder 1939-40, samt på den sydlige del af Vestermark 1980.
Carex elata Stiv Star
Eneste forekomst er fra Vestre Remise 1961.
Carex flacca Blågrøn Star
Indtil 1960’erne noteret hist og her på de gamle fredmarker. Også fundet på Centralmark og Sydmark 1991, endvidere nær gården, hvor den stadig var fåtallig 2024. Nuværende status usikker.
Blågrøn Star, nær gården, 25. maj 2024. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Carex hirta Håret Star
Frem til 1960’erne observeret hist og her på Vestermark og Nordengen, ret sjælden på Østermark, samt i Poppelplantagen. I 1991 fundet på Centralmark, Sydmark og Kulmade, samt i haven, i 1992 sjælden i Vesterskov. Sidst set øst for Havedammen 2017, samt på vejen 2024.
Håret Star, vejen, 21. maj 2024. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Carex nigra Almindelig Star
C. goodenowii
Ret alm. på Nordengen 1943, stadig til stede her 2024. Også noteret i Vestre Remise 1960’erne.
Almindelig Star, Nordengen, lidt vest for landgangen, 22. maj 2024. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Carex otrubae Sylt-Star
Indtil 1960’erne hist og her langs kysten, endvidere noteret i Poppelplantagen samt i Vesterskov på en skovvej nær gården. I nyere tid hist og her på Nordengen og i nordøsthjørnet.
Sylt-Star, Nordengen, lidt vest for landgangen, 22. maj 2024. På det nederste billede ses Almindelig Mjødurt (Filipendula ulmaria) i baggrunden. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Sylt-Star, nordøsthjørnet, 13. juli 2001. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Carex ovalis Hare-star
C. leporina
Fundet 1930’erne i Vesterskov, i 1960’erne flere steder på Vestermark, samt på Østermark (sjælden). Eneste observation siden da er fra Centralmark 1991.
Carex pairaei Pigget Star
Kun noteret på Kalven 1930, 1936 og 1991, muligvis forsvundet.
Carex pallescens Bleg Star
Indtil 1960’erne hist og her på de gamle fredmarker. Endvidere observeret på Centralmark 2006.
Carex panicea Hirse-star
Kun konstateret på Nordengen 1930’erne, samt på Østermark 1960’erne.
Carex pseudocyperus Knippe-star
Første fund er fra Vestre Remise 1955. I dag vokser adskillige tuer på Kulmade og i Østerdam.
Knippe-Star, Kulmade, 30. april 2022. Bagest ses ungskov på Sydmark, t.v. en stor Gråpil (Salix cinerea). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Carex remota Akselblomstret Star
Angivet fra Vesterskov 1960’erne, Vestre Remise 1965, samt Østermark 1991. Nuværende status ukendt.
Carex spicata Spidskapslet Star
C. contigua
Indtil 1960’erne bemærket i Poppelplantagen, samt hist og her på fredmarkerne og Nordengen, i 1980 på østkysten, i 1990’erne på gårdspladsen og i nordøsthjørnet, i 2016 på en eng nord for Krumodden.
Carex sylvatica Skov-Star
C. silvatica
Frem til 1960’erne fåtallig i de gamle skove, desuden observeret flere steder på Østermark, samt i Vestre og Østre Remise. I 1990’erne fundet fåtalligt i Østerskov og Østre Remise, samt på Vestermark. I dag vokser den spredt rundt i skovene og på fredmarkerne.
Skov-Star, voksende i ungskov af Ahorn (Acer pseudoplatanus), Sydmark, 26. april 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Carex vesicaria Blære-Star
Eneste observation er fra Vestre Remise 1955.
Eleocharis palustris Almindelig Sumpstrå
Heleocharis palustris
Eneste observationer er Vestre Remise 1955 og Østerdam 1991. Muligvis forsvundet.
Eleocharis uniglumis Enskællet Sumpstrå
Heleocharis uniglumis
Eneste fund er på Nordengen 1930’erne, samt i Vestre Remise og i mergelgraven på Østermark 1960’erne.
Eriophorum angustifolium Smalbladet Kæruld
Bemærket flere steder på Nordengen 1943, siden forsvundet.
Isolepis setacea Børste-Kogleaks
Scirpus setaceus
Eneste observation er fra Østermark nær vejen 1930’erne.
Schoenoplectus maritimus, se Bolboschoenus maritimus.
Schoenoplectus tabernaemontani Blågrøn Kogleaks
Scirpus tabernaemontani
Noteret fra Vestre Remise 1951, samt fåtallig i Østerdam siden 1991, nu muligvis forsvundet.
Blomstrende Blågrøn Kogleaks, Østerdam, 18. august 2012. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Dipsacaceae (kartebollefamilien), se Caprifoliaceae.
Dryopteridaceae Mangeløvfamilien
+Dryopteris carthusiana Smalbladet Mangeløv
Først bemærket i den sydlige del af Vestermark 1980, har siden bredt sig en smule her. Ret alm. på Kalven siden 2003. Også noteret i Østerskov 2006 og på Østermark 2022.
Smalbladet Mangeløv, Kalven, 23. maj 2024. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Blade af Smalbladet Mangeløv i færd med at folde sig ud, Østermark, 27. april 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Dryopteris dilatata Bredbladet Mangeløv
Først noteret i Vesterskov 1951 (sjælden), siden 1990 ret alm. her. Endvidere fundet i Østre Remise 1965, på Vestermark 1991, på Østermark siden 1991, ret alm. 2017, samt på Kalven fåtallig siden 1991.
Bredbladet Mangeløv, Vesterskov, 25. maj 2024. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Dryopteris filix-mas Almindelig Mangeløv
Indtil 1960’erne bemærket i de gamle skove og Østre Remise, hist og her på de gamle fredmarker, samt på Kalven siden 1958. Fåtallig på de nye fredmarker 1981-82. I dag alm. på fredmarkerne og Kalven, meget talrig i den sydlige del af Vestermark siden 1980’erne og talrig på Sydmark siden 2010. Også hist og her i de gamle skove, og endvidere noteret i Nørre Remise, Poppelplantagen og Havehegnet.
I den sydlige del af Vestermark blev flere græsarealer gennem 1980’erne overtaget af Almindelig Mangeløv, som siden har bredt sig og i dag dækker store områder. – 17. september 1992. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Unge planter af Almindelig Mangeløv, Vesterskov, 7. maj 1997. Der ses også blade af Hvid Anemone (Anemone nemorosa), Vorterod (Ranunculus ficaria) og Burre-Snerre (Galium aparine). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Undersiden af blade af Almindelig Mangeløv med cirkulære sporangier, Vestermark, 31. juli 2015 og 17. september 1992. (Sammenlign et billede ovenfor af Fjerbregne (Athyriaceae)). (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Elaeagnaceae Sølvbladfamilien
+Hippophae rhamnoides Havtorn
Eneste forekomst er på den sydlige del af Sydmark, hvor en lille busk blev fundet 1984, sikkert spiret fra et frø indslæbt med en fugl fra en have på fastlandet, da arten ikke vokser naturligt i Horsens-området. Denne busk satte siden talrige rodskud, men blev holdt kraftigt nede af Rådyr. I 2001 var den ca. 2 m høj, men i 2003 begyndte den at blive skygget af opvoksende Ahorn (Acer pseudoplatanus). I 2004 var den væltet, men havde sat rodskud. I 2010 kunne den ikke genfindes.
På dette billede fra 7. maj 1996 ses Havtornen t.h., omgivet af opvoksende Ahorn (Acer pseudoplatanus) og enkelte Hvidtjørne (Crataegus). I baggrunden Tepotten. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Equisetaceae Padderokfamilien
Equisetum arvense Ager-Padderok
Indtil 1960’erne meget alm. i Vestre Remise, og også fundet på de gamle fredmarker. Fåtallig på de nye fredmarker 1982. I 1990’erne talrig på Centralmark, endvidere fundet langs vejen, nær Havedammen og i den sydlige udkant af Nordengen. I dag fåtallig, i 2024 enkelte flere steder på Vestermark, samt på Nordmark, status iøvrigt uklar.
Sporehuse af Ager-Padderok, Centralmark, 25. april 1982. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Sterilt skud af Ager-Padderok med fordampningsdråber, Centralmark, 21. juni 1991. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Euphorbiaceae Vortemælkfamilien
Euphorbia helioscopia Skærm-Vortemælk
Førhen alm. på de dyrkede marker, omkring gården, samt i haven. Fåtallig på de nye fredmarker 1979-81. I haven fundet frem til 1980’erne, samt i Skovhegnet 1992, nu sandsynligvis forsvundet.
Euphorbia peplus Gaffel-Vortemælk
Indtil 1960’erne kun observeret omkring gården, fåtallig på de nye fredmarker 1979-82. Set i køkkenhaven frem til 1980’erne, samt i oprodet jord ved hønsehuset 2022.
Gaffel-Vortemælk ved hønsehuset, 25. november 2022. Der ses også blade af Liden Nælde (Urtica urens). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Mercurialis perennis Almindelig Bingelurt
Frem til 1960’erne alm. i de gamle skove, endvidere set i Tepotten og Østre Remise, samt hist og her på de gamle fredmarker. Til stede i Havehegnet ihvertfald siden 1991. I dag hist og her i Vesterskov, samt på alle fredmarker.
Bingelurt med frugter, Vesterskov, 20. maj 1993. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Fabaceae Ærteblomstfamilien
Astragalus glycyphyllos Sød Astragel
A. glycyphyllus
Indtil 1960’erne fundet i den sydlige kant af Østerskov, samt i grusgraven på Vestermark, sidstnævnte sted også set 1993. Ikke bemærket siden.
*Laburnum anagyroides Guldregn
Et enkelt individ i Skovhegnet 1991, stadig i live 2006, men har ikke kunnet genfindes i de senere år.
Lathyrus pratensis Gul Fladbælg
Frem til 1960’erne hist og her i de gamle skoves sydlige kanter samt på de gamle fredmarker. Hist og her på de nye fredmarker 1990’erne. Fåtallig på Nordengen siden 1943, tiltaget og ret alm. i dag. Også alm. på gårdspladsen.
Gul Fladbælg, gårdspladsen, 24. juli 2016. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Lotus corniculatus Almindelig Kællingetand
Konstateret på Kalven 1930’erne. Ret alm. på de gamle fredmarker 1960’erne og på de nye fredmarker 1979-82, fandtes stadig på Centralmark 1991. Nuværende status ukendt.
Lotus tenuis Smalbladet Kællingetand
L. glaber
Frem til 1960’erne hist og her på Nordengen, hvor der også fandtes et enkelt individ 2006.
Lotus pedunculatus Sump-Kællingetand
L. uliginosus
Observeret i Vesterskov 1930’erne, samt hist og her på Nordengen i 1960’erne. I dag talrig på Nordengen øst for vejen, fåtallig vest for vejen.
Stor bevoksning af Sump-Kællingetand på Nordengen, 2. august 2015. Der ses også Rød Svingel (Festuca rubra), Korbær (Rubus caesius) og Agertidsel (Cirsium arvense). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Sump-kællingetand, Nordengen, 2. august 2015. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
*Lupinus angustifolius Smalbladet Lupin
Eneste forekomst er fra en granplantage i Poppelplantagen 1930’erne.
*Lupinus polyphyllus Mangebladet Lupin
Førhen dyrket i haven, nu sandsynligvis forsvundet.
Hårede bælge af Mangebladet Lupin, haven, 10. juli 1985. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Medicago lupulina Humle-Sneglebælg
Indtil 1960’erne på de dyrkede marker, hist og her på Vestermark, ret alm. på Østermark. Fåtallig på de nye fredmarker 1979-82. I dag tilsyneladende begrænset til vejen, men forekomst dårligt kendt.
*Medicago sativa Lucerne
Frem til 1960’erne noteret på de dyrkede marker og de gamle fredmarker, samt nær gården. Fåtallig på de nye fredmarker 1980-82. Ikke bemærket siden.
+Melilotus officinalis Mark-Stenkløver
Eneste forekomst er fra Sydmark fåtallig 1980.
Ononis repens Mark-Krageklo
Kun noteret fra Kalven 1930’erne, samt i Vesterskovs nordlige bryn og langs vejen 1960’erne.
+Pisum sativum Haveært
Eneste fund er et enkelt individ i Østerskov 1993, frø sikkert indslæbt af en fugl.
Trifolium arvense Harekløver
Indtil 1960’erne noteret på Kalven samt som sjælden på de gamle fredmarker. Seneste observation er fra Langøerne 1991. Muligvis forsvundet.
Trifolium campestre Gul Kløver
Frem til 1960’erne hist og her på de gamle fredmarker. I 1991 bemærket på Sydmark, i 1993 og 2024 på gårdspladsen, nuværende status iøvrigt uklar.
Gul Kløver, voksende i sand, indført til køkkenhaven, 25. maj 2024. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Trifolium dubium Fin Kløver
Indtil 1960’erne bemærket hist og her på de gamle fredmarker. Fåtallig på de nye fredmarker 1980-82. Talrig på den sydøstlige del af Sydmark samt ved gården 2005 og 2024, nuværende forekomst iøvrigt dårligt kendt.
Fin Kløver, voksende op ad en sten på gårdspladsen, 26. maj 2024. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Fin Kløver, Sydmark, 6. juni 1988. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Trifolium fragiferum Jordbær-Kløver
Frem til 1960’erne fundet i mergelgraven i den nordøstlige del af Østermark, på Nordengen, samt i sydvesthjørnet, stadig til stede sidstnævnte sted 1988. I nyere tid kun bemærket i midterrabatten af vejen nær landgangen, men kunne ikke genfindes i 2022.
Jordbær-Kløver, nær vigen i sydvesthjørnet, 6. juli 1988. Forneden et blad af Gåse-Potentil (Potentilla anserina). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Trifolium hybridum Alsike-Kløver
Frem til 1960’erne hist og her på de gamle fredmarker. Fåtallig på de nye fredmarker 1979-82. Også set på gårdspladsen samt på Centralmark nær gården 1982. Nuværende status dårligt kendt, muligvis forsvundet.
Alsike-Kløver, Centralmark, 14. juni 1982. Der ses tillige Lav Ranunkel (Ranunculus repens). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Trifolium medium Bugtet Kløver
Indtil 1960’erne noteret hist og her på de gamle fredmarker. Ret alm. på de nye fredmarker 1980-82. Ikke bemærket siden og muligvis forsvundet.
Trifolium pratense Rødkløver
Frem til 1960’erne hist og her på dyrkede marker og de gamle fredmarker. Fåtallig på de nye fredmarker 1979-82. Også fundet i Østerskov 1991. Status i dag dårligt kendt, muligvis begrænset til Nordengens vestligste del, hvor der var to store kloner i 2016.
Trifolium repens Hvidkløver
Indtil 1960’erne set på de dyrkede marker, sjælden på de gamle fredmarker. Meget alm. på de nye fredmarker 1979-82. I 1991 fundet i Østerskov, langs vejen, på Kulmade, samt omkring Havedammen. I dag er den muligvis begrænset til gårdspladsen.
Trifolium striatum Stribet Kløver
Frem til 1960’erne hist og her på de gamle fredmarker, især ud mod vestkysten, samt omkring grusgraven på Vestermark, hvor den stadig fandtes 1993. Fåtallig på de nye fredmarker 1979-82. Alm. på den sydøstlige del af Sydmark i 1990’erne og ihvertfald frem til 2005, men sandsynligvis forsvundet på grund af tilgroning.
Stribet Kløver, Sydmark, 14. juni 1994. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Vicia angustifolia Smalbladet Vikke
V. sativa ssp. angustifolia, V. sativa ssp. nigra
Indtil 1960’erne hist og her på de gamle fredmarker. Almindelig på Kalven 1978. Fåtallig på de nye fredmarker 1980, observeret på Centralmark frem til 1991. I 2022 fandtes den enkelte steder på Sydmark, i 2024 i sydvesthjørnet samt på Kalven, status iøvrigt uklar.
Smalbladet Vikke, sydvesthjørnet, 22. maj 2024. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Vicia cracca Muse-Vikke
Frem til 1960’erne hist og her på de gamle fredmarker, i Vesterskov langs en skovvej nær gården, i Poppelplantagen, på Kalven, samt fåtallig i Vestre Remise. Fåtallig på de nye fredmarker 1981-82. I dag hist og her langs kysten, på Nordengen og Kalven, samt langs vejen.
Muse-Vikke nord for vigen i sydvesthjørnet, 7. juli 1988. I baggrunden ses krat af Rynket Rose (Rosa rugosa). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Vicia hirsuta Tofrøet Vikke
Indtil 1960’erne hist og her på de gamle fredmarker. Fåtallig på de nye fredmarker 1979-82, også bemærket på Centralmark 1991 og Sydmark 2005. I dag alm. omkring gården, hist og her langs sydkysten, samt på Kalven, hvor den har optrådt ihvertfald siden 1978. Status iøvrigt dårligt kendt.
Vicia lathyroides Vår-Vikke
Kun to fund. Sjælden på de gamle fredmarker 1939, 1 individ på gårdspladsen 1981.
Vicia sativa Foder-Vikke
Frem til 1960’erne bemærket på de dyrkede marker og de gamle fredmarker, ikke set siden.
Vicia sepium Gærde-Vikke
Indtil 1960’erne noteret hist og her i Vesterskovs østlige del samt i Skovhegnet. Også set på Centralmark langs vejen 1991. I dag fåtallig langs vejen og omkring laboratoriet, status iøvrigt uklar.
Vicia tetrasperma Tadder-Vikke
Frem til 1960’erne sjælden på Vestermark, på den gamle fredmark syd for Østerskov, samt på laboratorievejen langs Vesterskov. Ikke bemærket siden.
Fagaceae Bøgefamilien
Fagus sylvatica Bøg
F. silvatica
Frem til 1960’erne alm. i Østerskov, ret alm. i den nordvestlige del af Vesterskov, samt i Nørre Remise, sjælden i Vestre og Østre Remise, fåtallig i Tepotten, meget sjælden på de gamle fredmarker. Den er siden forsvundet fra Vestre og Østre Remise, og stort set også fra Østerskov, hvor den blev udryddet af Skarver i 1990’erne, bortset fra enkelte individer i nordvesthjørnet og nær Skovhegnet. Arten trives fortsat i den nordvestlige del af Vesterskov, i Nørre Remise, samt i Tepotten, hvor der var 9 større træer i 2020, foruden nogle små på Sydmark umiddelbart vest og øst for Tepotten 2022.
Løvspring hos en gammel Bøg i Østerskov ved vejsvinget, maj 1978. Dette imponerende træ husede i 1980’erne og 90’erne mange Skarver og gik derved ud. Det væltede under en storm vinteren 2021-22. (Tegning copyright © by Jens Gregersen)
Samme skovparti, set fra nord, 6. december 2010. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Løvspring hos Bøg, Tepotten, 2. maj 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Bøgefrugter, Nørre Remise, 9. juli 1981. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Quercus robur Stilkeg
Talrig i Vesterskov, hvor en mængde blev plantet i den sydøstlige del omkring 1918. Her findes i dag højstammet skov. I Østerskov, hvor den tidligere var ret alm., blev den stort set udryddet af Skarver i 1990’erne. I 1960’erne fandtes den hist og her på de gamle fredmarker, samt i Nørre, Østre og Vestre Remise. I dag er arten ret alm. på alle fredmarker og omkring gården.
De to mellemste billeder nedenfor viser en ca. 200 år gammel Stilkeg i Skovhegnet, som kaldes for Winges Eg, da en mindesten for Herluf Winge (se siden Fredningen af Vorsø) i 1949 blev opstillet foran den. Den vantrivedes gennem en årrække efter 2000, da adskillige Skarver hvert år byggede rede i den. I 2021 var Egen gennem længere tid udkigspunkt for en Havørn, og af denne grund fortrak Skarverne fra den, hvilket sikkert har reddet den fra undergang.
En anden 200 år gammel Eg ses på et billede øverst på denne side.
Et individ af kultivar-formen Fastigiata (Pyramide-Eg) fandtes tidligere i haven. Det blev fældet i 1981, men satte stadig stubskud indtil omkring 2010, hvor det blev skygget bort af en Småbladet Lind (Tilia cordata).
Stilkege, ca. 105 år gamle, i plantagen i den sydøstlige del af Vesterskov, 3. maj 2022. Forrest en ung Ahorn (Acer pseudoplatanus). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Winges Eg, 26. januar 2006. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Winges Eg med reder af skarv, 24. april 2019. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Blomstende Stilkeg på Vestermark, nær kysten sydvest for Vestre Remise, 6. maj 2007. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Gentianaceae Ensianfamilien
Centaurium erythraea Mark-Tusindgylden
C. umbellatum
Frem til 1960’erne fundet adskillige steder på de gamle fredmarker. I et græsklædt område i nordøsthjørnet var der en bestand 1982-87, og i den sydøstlige del af Sydmark var den talrig 1988-2006. I de senere år har den ikke kunnet genfindes og er sandsynligvis forsvundet.
Mark-Tusindgylden, Sydmark, 1. juli 1993. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Geraniaceae Storkenæbfamilien
Erodium cicutarium Hejrenæb
Meget ustadig forekomst. Noteret uden stedangivelse 1930. Næste observation var et enkelt individ i en lysning i Østerskov 1992, hvor der også sås et eksemplar 2006. Endvidere to store planter på Sydrevlen 2012.
Geranium columbinum Storbægret Storkenæb
Kun en enkelt observation, sjælden på de gamle fredmarker 1940.
Geranium dissectum Kløftet Storkenæb
Indtil 1960’erne hist og her på de gamle fredmarker, samt omkring gården. Fåtallig på de nye fredmarker 1980-82, stadig til stede på Sydmark 1991. Endvidere noteret langs vejen 1991. Findes muligvis stadig omkring gården, status dårligt kendt.
Kløftet Storkenæb, 7. juni 1989. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Geranium molle Blød Storkenæb
Indtil 1960’erne observeret hist og her på de gamle fredmarker, samt på Kalven og Langøerne. Alm. på Kalven siden 1978. Fåtallig på de nye fredmarker 1980-81. Også fundet på gårdspladsen 1991, samt langs sydkysten og i Østerskov 1992. I dag muligvis begrænset til gårdspladsen og Kalven.
Blød Storkenæb, Kalven, 24. maj 1978. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Geranium pusillum Liden Storkenæb
G. pussillum
Frem til 1960’erne hist og her på de dyrkede marker og de gamle fredmarker. Fåtallig på de nye fredmarker 1980. Også fundet på vejen 1993. På gårdspladsen har den været fåtallig siden 1992, i dag muligvis det eneste voksested på reservatet.
Geranium robertianum Stinkende Storkenæb
Indtil 1960’erne hist og her i de gamle skove, endvidere noteret i Vestre, Nørre og Østre Remise, samt på de gamle fredmarker (sjælden). Fåtallig på de nye fredmarker 1979-80. Fåtallig i Østerskov 1992, siden tiltaget. I dag meget talrig på Østermark, iøvrigt alm. på fredmarkerne, spredt forekomst i skove og plantager.
Stinkende Storkenæb, Østermark, 22. maj 2017. På det øverste billede ses også blade af Dunet Steffensurt (Circaea lutetiana) og Feber-Nellikerod (Geum urbanum). Disse tre arter dækker i dag store arealer i ungskoven af Ahorn (Acer pseudoplatanus) på Østermark. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Adskillige eksemplarer af Stinkende Storkenæb er spiret i jord mellem de opvippede rødder af en væltet Gråpoppel (Populus x canescens), nordlige udkant af Vesterskov, 27. april 2022. Et par Ahorn (Acer pseudoplatanus) er også spiret. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Grossulariaceae Ribsfamilien
Ribes nigrum Solbær
Frem til 1960’erne noteret som sjælden i Vesterskov, samt en klon på grænsen mellem Østermark og Nordengen, som fandtes ihvertfald frem til 1990’erne. Desuden observeret et enkelt sted på Vestermark 1991. Muligvis forsvundet.
*Ribes sanguineum Blodribs
Førhen dyrket i haven, sidst bemærket 1980’erne.
Ribes spicatum Vild Ribs
R. rubrum ssp. silvestre
Gennem tiderne fundet i de gamle skove, Vestre Remise, Tepotten, Østre Remise og Havehegnet, samt på de gamle fredmarker og Sydmark. I dag ret alm. i skovene og på fredmarkerne, samt i Skovhegnet.
Blomstrende Vild Ribs, Sydmark, 4. maj 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Form af Vild Ribs med hvidlige bær, 30. juli 1984. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Ribes uva-crispa Stikkelsbær
Indtil 1960’erne noteret i Vesterskov, Tepotten og Østre Remise, samt på Vestermark. Siden også fundet i Skovhegnet og Nørre Remise, samt på Østermark og Centralmark. I dag forekommer den mange steder i skovene og på fredmarkerne, samt i Havehegnet.
Blomstrende Stikkelsbær, Havehegnet, 29. april 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Hippocastanaceae (hestekastanjefamilien), se Sapindaceae.
Hydrangeaceae Hortensiefamilien
*Philadelphus tomentosus Vellugtende Pibeved
P. coronarius
Fundet i Skovhegnet 1930’erne og har været der lige siden. I dag danner den et meget stort krat nær Winges Eg.
Vellugtende Pibeved, Skovhegnet, 2. maj 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Hydrocharitaceae Frøbidfamilien
+Hydrocharis morsus-ranae Frøbid
En kæmpemæssig bestand i Havedammen siden 2022, sikkert indvandret nogle år før, men overset. På et luftfoto fra 2023 er Havedammen kridhvid af arten. JG skønnede, at bestanden var på mindst 100.000 blomstrende individer.
I august 2022 dækkede Frøbid hele Havedammen. Der ses også Kors-Andemad (Lemna trisulca). (Fotos copyright © by Jens Gregersen)
Hypericaceae Perikonfamilien
Hypericum hirsutum Lådden Perikon
Indtil 1960’erne hist og her i de gamle skove samt på de gamle fredmarker. Stadig noteret som sjælden i Østerskov 1992, senere begrænset til fredmarkerne, hvor den i dag er ret alm., dog talrig på Sydmark øst for Tepotten 2003, samt i den sydlige del af Vestermark 2017. I haven har den været til stede ihvertfald siden 2001.
Lådden Perikon, Centralmark, 12. juli 2001. Der ses også blade af Korbær (Rubus caesius). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Nærbillede af blomsterstanden, Sydmark, 31. juli 2015. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Hypericum humifusum Dværg-Perikon
Frem til 1960’erne hist og her på de gamle fredmarker. Fåtallig på de nye fredmarker 1980-82. Ikke set siden.
Dværg-perikon, samt blade af Mælkebøtte (Taraxacum officinale), Sydmark, 3. august 1980. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Hypericum maculatum Kantet Perikon
Fundet i de gamle skove 1930’erne. Ret alm. på de gamle fredmarker frem til 1960’erne, samt på de nye fredmarker 1980-82. I dag vokser den spredt rundt på fredmarkerne samt i haven.
Kantet Perikon, Centralmark, 31. juli 2015. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Nærbillede af blomsterstanden, Sydmark, 14. juli 1993. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Frøstand af Kantet Perikon, haven, 28. april 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Hypericum perforatum Prikbladet Perikon
Noteret i de gamle skove 1930’erne. Ret alm. på de gamle fredmarker og Kalven frem til 1960’erne, samt på de nye fredmarker 1980-82. I dag findes den spredt rundt på fredmarkerne samt i haven, hvor den sås første gang 1991.
Prikbladet Perikon, 8. juli 1981. (Tegning copyright © by Jens Gregersen)
Prikbladet Perikon, 25. juli 1985. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Iridaceae Sværdliljefamilien
*Crocus vernus Vår-Krokus
Førhen dyrket i haven, forvildet i Skovhegnet 1991. Ikke set de senere år.
Iris pseudacorus Gul Iris
Noteret i nordkanten af vigen i sydvesthjørnet 1940-47, samt på Nordengen 1952. Den er i fremgang på Nordengen øst for vejen, hvor der i dag findes 7 kloner. I Havedammen blev den plantet af bestyrer Peter Kristensen omkring 1944, tiltog stærkt efter fældning af træer omkring dammen 1981 og er i dag talrig her. Bredte sig til Kulmade 2003 og er tiltaget stærkt. Fundet i en kanal i den vestlige udkant af Østerskov 2022.
I de senere år har bestanden i Havedammen været stærkt angrebet af små blålige bladbiller af arten Aphthona nonstriata, som æder bladene. Et billede vises på siden Artslister: Biller på Vorsø.
Havedammen med store kloner af Gul Iris, 15. juni 2005. I forgrunden ses Vand-pileurt (Persicaria amphibia), i baggrunden en stor bestand af Hjertebladet Gemserod (Doronicum pardalianches), samt adskillige Grønpile (Salix x rubens), t.h. en blomstrende Hestekastanje (Aesculus hippocastanum). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Gul Iris, Kulmade, 8. juni 2020. Der ses også Eng-Rapgræs (Poa pratensis), Skov-Skræppe (Rumex sanguineus) og Kærtidsel (Cirsium palustre), bagest Østerskov. (Foto copyright © by Jens Gregersen)
Gul Iris på den østlige del af Nordengen, 21. maj 2024. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Gul Iris, havedammen, 18. juni 1983. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
*Iris sibirica Sibirisk Iris
Tidligere dyrket, stadig et enkelt eksemplar i haven 1985, ikke bemærket siden.
Sibirisk Iris, haven, 8. juni 1985. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Juncaceae Sivfamilien
Juncus articulatus Glanskapslet Siv
Indtil 1960’erne noteret i Vestre Remise og Tepotten samt på Nordengen. Fåtallig på de nye fredmarker 1982, stadig til stede på Centralmark 1991. Observeret på Kulmade siden 1991, talrig 2003. Nuværende status uklar.
Juncus bufonius Tudse-Siv
Frem til 1960’erne noteret fra Nordengen, samt lavningen syd for Vestre Remise og lavningen syd for Østerskov (i dag Østerdam). Fåtallig på de nye fredmarker 1979-81. Gennem en længere årrække siden 1980 en fast bestand på vejen ved landgangen, nu tilsyneladende forsvundet. I 1990’erne ret alm. på Vestermark, og endvidere bemærket på Kulmade og omkring Havedammen. Også noteret fra Sydmark på en sti mellem Havehegnet og sydkysten 2003 og 2006. Ikke set i de senere år.
Juncus compressus Fladstrået Siv
Indtil 1960’erne observeret i Vestre Remise, i lavningen syd for Østerskov (i dag Østerdam), langs østkysten, samt på laboratorievejen langs Vesterskov 1943. Siden fundet på vejen 1980, på gårdspladsen, hvor den var talrig 2001, samt på Sydmark 2005. Stadig til stede ved gården, men forekomst iøvrigt uklar.
Juncus conglomeratus Knop-Siv
Bemærket i Vesterskov 1930’erne, stadig til stede i en grøft her 1992. Frem til 1960’erne alm. i Vestre Remise, samt hist og her på de gamle fredmarker og Nordengen. Fåtallig på de nye fredmarker 1980-82. Noteret på Centralmark og Kulmade 1991. I dag ret alm. på Kulmade, iøvrigt set på Nordengen, Nordmark og Centralmark. Forekomsten er dog dårligt kendt.
Juncus effusus Lyse-Siv
Observeret i Vesterskov 1930’erne, samt i Vestre Remise 1960’erne. Fåtallig på de nye fredmarker 1980-82. Noteret på Centralmark, Sydmark og Kulmade 1991, samt Nordengen 1992. I dag alm. på Kulmade, fåtallig på Nordengen og Centralmark. To store tuer i Vesterskov 2021.
Lyse-Siv, Kulmade, 30. april 2022. Bagest det vestlige bryn af Østerskov med skarvereder, t.h. et stort krat af Gråpil (Salix cinerea). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Juncus gerardi Harril
I hele reservatperioden meget alm. på Nordengen, iøvrigt spredt langs kysten, inkl. Kalven og Langøerne. Sidstnævnte sted findes den i dag især i strandsøerne på den mellemste ø.
En stor bestand af Harril omgiver store individer af Strand-Vejbred (Plantago maritima) i nordøsthjørnet, 9. august 2018. De lysegrå planter er Strand-Malurt (Artemisia maritima). I baggrunden en strandsø med Vadegræs (Sporobolus anglicus). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Harril i en af strandsøerne på den mellemste af Langøerne, 2. august 2015. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Luzula campestris Mark-Frytle
Indtil 1960’erne hist og her på de gamle fredmarker, alm. omkring grusgraven på Vestermark, hvor den stadig fandtes 1990. Desuden observeret på Centralmark 1991 og Sydmark 2005. I dag er den sikkert begrænset til midterrabatten af vejen, hvor den har været noteret siden 1970’erne.
Mark-Frytle i vejens midterrabat, 29. april 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Luzula luzuloides Bleg Frytle
Kun et enkelt fund på Østermark 1939.
Juncaginaceae Trehagefamilien
Triglochin maritima Strand-Trehage
T. maritimum
I hele reservatperioden ret alm. adskillige steder langs kysten, inkl. den mellemste af Langøerne. Synes at være i fremgang, i 2024 meget alm. ved vigen i sydvesthjørnet, langs den østlige del af sydkysten, samt i nordøsthjørnet.
Blomstrende Strand-Trehage, sydkysten, 22. maj 2024. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Blomstrende Strand-trehage, Nordengen, 4. juni 1985. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Lamiaceae Læbeblomstfamilien
Ajuga reptans Krybende Læbeløs
Indtil 1960’erne noteret hist og her i de gamle skove, i Vestre, Nørre og Østre Remise, samt på de gamle fredmarker og Nordengen. I dag hist og her på alle fredmarker, Kulmade og Nordengen, samt i haven. I 2024 blev den observeret i en lysning i Vesterskov.
Stor bestand af Krybende Læbeløs, 22. maj 1988. Der ses også blade af Korbær (Rubus caesius), Kærtidsel (Cirsium palustre), Stor Nælde (Urtica dioica) og Gederams (Chamaenerion angustifolium). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Galeopsis bifida Skov-Hanekro
Frem til 1960’erne alm. langs kysten, inkl. Kalven og Langøerne, specielt alm. på Nordengen. Iøvrigt noteret hist og her i de gamle skove, i Vestre og Østre Remise, samt på de gamle fredmarker. I 1991-92 også bemærket i Tepotten og Poppelplantagen. I dag alm. i opskyl langs sydkysten, på Nordengen, Kalven og Langøerne, iøvrigt hist og her langs kysten. I 2024 bemærket i opskrabet jord ved en grævlingegrav på toppen af Kalven.
Skov-Hanekro, voksende på en vold af opskyl på Nordengen, 2. august og 30. juli 2015. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Galeopsis speciosa Hamp-Hanekro
Indtil 1960’erne ukrudt på de dyrkede marker, samt sjælden på de gamle fredmarker. Fåtallig på de nye fredmarker 1979. Set med mellemrum i haven, senest 2006. Ikke bemærket de senere år.
Galeopsis tetrahit Almindelig Hanekro
Frem til 1960’erne observeret på de dyrkede marker, sjælden på de gamle fredmarker. Fåtallig på de nye fredmarker 1979. Ikke noteret siden.
Glechoma hederacea Korsknap
Nepeta hederacea
Indtil 1960’erne noteret hist og her i de gamle skove, Skovhegnet, Vestre Remise og Poppelplantagen, samt på de gamle fredmarker og Kalven. Fåtallig på de nye fredmarker 1980-82. Siden gået stærkt frem og er i dag talrig omkring gården og Havedammen, iøvrigt hist og her på fredmarkerne og Kalven.
Korsknap, nær havedammen, 25. april 2019. Der ses også blade af Liden Nælde (Urtica urens) og Vorterod (Ranunculus ficaria). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Lamium album Døvnælde
Indtil 1960’erne kun observeret omkring gården. Fåtallig på de nye fredmarker 1982, og senere noteret fra Centralmark. Stadig til stede omkring gården og flere steder langs sydkysten.
Døvnælde, voksende på overgangen mellem Sydmark og kysten, 21. maj 2024 (øverst), samt 30. april 2022. På det nederste billede ses også Almindelig Hundegræs (Dactylis glomerata) og blade af Gærde-Valmue (Papaver dubium). (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
+Lamium amplexicaule Liden Tvetand
Fåtallig på de nye fredmarker 1979-81, ukrudt i køkkenhaven 1990’erne. Muligvis forsvundet.
Lamium hybridum Fliget Tvetand
Set omkring gården 1951 samt på de dyrkede marker 1953. Ret alm. på de nye fredmarker 1979-82. Noteret to steder på grænsen mellem Sydmark og sydkysten 1992. Fåtallig på Kalven 2022, status iøvrigt ukendt.
Lamium purpureum Rød Tvetand
Indtil 1960’erne på de dyrkede marker, omkring gården og på Kalven, sjælden på de gamle fredmarker. Fåtallig på de nye fredmarker 1979. I dag ret alm. omkring gården og flere steder langs sydkysten.
Rød Tvetand, sydkysten, 2. maj 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Lycopus europaeus Sværtevæld
I 1930’erne noteret fra Tepotten, frem til 1960’erne fra Vestre Remise, Nordengen (sjælden), samt et enkelt sted på østkysten. Observeret et enkelt sted på Vestermark 1991. I dag ret alm. på Nordengen, især i en lavning øst for landgangen. Tidligere var den også alm. i Vesterdam, men er ikke bemærket her i de senere år.
Sværtevæld i en bevoksning af Rørgræs (Phalaris arundinacea), Vestre Remise, 8. august 2018. Der ses også Eng-Rapgræs (Poa pratensis). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
*Melissa officinalis Citronmelisse
Forvildet fra dyrkning i haven 2004, ikke set siden.
Mentha aquatica Vand-Mynte
Indtil 1960’erne kun noteret fra mergelgraven i den nordøstlige del af Østermark, samt flere steder på Nordengen. Udplantet som krydderurt i Havedammen 1989, hvor den tiltog stærkt og bredte sig til Kulmade i 1990’erne. Her har den været meget talrig siden 2003, og den har også bredt sig til Centralmark 2005, samt til Østerdam 2006, hvor den var talrig 2015, men kun i den vestlige rand 2017. Også bemærket i sydvesthjørnet af Østerskov 2015. Findes stadig fåtalligt på Nordengen øst for vejen.
Vand-Mynte, havedammen, 18. august 2012. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Stor bevoksning på Kulmade, 31. juli 2015. I baggrunden fra venstre havehegnet, laden og den store Småbladede Lind (Tilia cordata), bagest Vesterskov. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Månen står op over Kulmade, med Vand-Mynte og Rørgræs (Phalaris arundinacea), 31. juli 2015. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Mentha arvensis Ager-Mynte
Indtil 1960’erne på de dyrkede marker, ret alm. på de gamle fredmarker, samt alm. i Vestre Remise. Fåtallig på de nye fredmarker 1980-82. Endvidere noteret fra Kulmade 1991. Ikke observeret siden, men muligvis overset.
*Origanum vulgare Merian
Plantet i haven som krydderurt 1990’erne, har siden bredt sig og dækker i dag store områder af det slåede areal omkring gården.
Prunella vulgaris Almindelig Brunelle
Indtil 1960’erne hist og her på de gamle fredmarker. Fåtallig på de nye fredmarker 1980-82. I dag fåtallig på det slåede areal omkring gården.
Satureja acinos Voldtimian
Calamintha acinos
Indtil 1960’erne noteret på Østermark nær mergelgraven i nordøsthjørnet, samt et enkelt andet sted på Østermark, ikke set siden.
Scutellaria galericulata Almindelig Skjolddrager
Frem til 1960’erne meget alm. i Vestre Remise, iøvrigt noteret fra kysten ud for remisen, samt langs nordvestkysten og på Nordengen. Fåtallig ved kysten sydvest for Vestre Remise 1992. I dag måske begrænset til Nordengen i en lavning øst for landgangen, men status dårligt kendt.
Stachys palustris Kær-Galtetand
Indtil 1960’erne noteret i en grøft i Poppelplantagen, omkring gården, samt langs kysten (sjælden). Fåtallig på de nye fredmarker 1980-82, talrig på Sydmark øst for Tepotten 2003. I dag talrig på Nordengen, og den findes også enkelte andre steder langs kysten.
Kær-Galtetand, Nordengen, 18. juli 2017 og 2. august 2015. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Stachys sylvatica Skov-Galtetand
S. silvatica
Indtil 1960’erne observeret i de gamle skove og plantagerne, samt hist og her på de gamle fredmarker. Fåtallig på de nye fredmarker 1981-82. I dag talrig omkring gården, samt i Havehegnet, Skovhegnet og Tepotten, fåtallig på fredmarkerne, bl.a. omkring Vestre Remise, samt i det sydvestlige hjørne af Østerskov.
Liliaceae Liljefamilien
*Fritillaria meleagris Vibeæg
Udplantet i haven omkring 2010. Den findes stadig og dukker af og til op nye steder i haven.
Vibeæg, haven, 28. april 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Gagea lutea Almindelig Guldstjerne
Indtil 1960’erne noteret fra de gamle skove, Vestre og Østre Remise, samt Poppelplantagen. I dag findes den hist og her i de gamle skove, plantagerne, haven og Havehegnet, samt på fredmarkerne og langs vejen.
Almindelig Guldstjerne i den sydlige udkant af Vesterskov, 13. april 1982. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Gagea spathacea Hylster-Guldstjerne
Noteret adskillige steder i Vesterskov siden 1961, samt et enkelt sted i Østerskov 1969. Senest bemærket sidst i 1990’erne i den østlige del af Vesterskov, nu muligvis forsvundet.
Hylster-Guldstjerne i den østlige del af Vesterskov, 24. april 1982. I baggrunden en stor bestand af Vorterod (Ranunculus ficaria). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Hylster-Guldstjerne i den østlige del af Vesterskov, 7. maj 1996. Der ses også blade af Feber-nellikerod (Geum urbanum). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
*Tulipa cv. Tulipan-kultivar
Findes stadig fåtalligt i haven fra tidligere dyrkning.
*Tulipa sylvestris Vild Tulipan, Skov-tulipan
En ret stor bevoksning i haven siden omkring 2000. Har bredt sig til Centralmarks sydvestlige hjørne, hvor der var 3 individer i 2014, 2 i 2016. Artens pludselige opdukken må skyldes, at der har gemt sig nogle løg i jorden fra tidligere dyrkning.
Vild Tulipan, haven, 25. april 2019. I baggrunden på det øverste billede ses hængende grene af den store Småbladede Lind (Tilia cordata). (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Linaceae Hørfamilien
+Linum usitatissimum Almindelig Hør
Fåtallig på gårdspladsen siden 1992, indslæbt med grus. Stadig til stede her, men ikke hvert år.
Malvaceae Katostfamilien
Malva sylvestris Almindelig Katost
M. silvestris
Indtil 1960’erne observeret i Tepotten og den sydlige kant af Vestermark, omkring gården, samt på Kalven 1951. Sidst set på Kalven 1990, men findes stadig i haven.
Almindelig Katost nær gården, 2. juli 1989. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
*Tilia cordata Småbladet Lind
Et eksemplar plantet i haven 1985, i dag meget stor.
Her ses den Småbladede Lind, 14. februar 1991 (øverst) og 7. maj 2004. (Tegninger copyright © by Jens Gregersen)
Et kig mod gården fra Kulmade, 5. juli 2006. I midten Linden, t.h. den Østrigske Fyr (Pinus nigra), som blev plantet ved Danmarks Befrielse 1945, t.v. Havehegnet med Hasselbuske (Corylus avellana) og Landevejs-Popler (Populus x canadensis). I forgrunden ses bl.a. Kær-Svinemælk (Sonchus palustris) og Kærtidsel (Cirsium palustre). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
I dag er Linden meget stor, her fotograferet lige inden løvspring, 25. april 2019. Under træet ses bl.a. Vorterod (Ranunculus ficaria) og Vild Kørvel (Anthriscus sylvestris). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Løvspring hos Linden, 4. maj 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Magnoliaceae Magnoliefamilien
*Liriodendron tulipifera Tulipantræ
Førhen et træ i haven, fældet 1992.
Melanthiaceae Firbladfamilien
Paris quadrifolia Firblad
Frem til 1960’erne sjælden i Østerskov og Østre Remise. I begyndelsen af 1980’erne talrig i den sydvestlige del af Østermark (Hugget), men ikke bemærket her siden 1988. Endvidere noteret på Østermark nord for Østre Remise siden 1991 samt i den centrale del siden 2000. I 2008 fandtes omkring 110 individer på Østermark og ca. 20 nord for remisen. I 2023 observeredes omkring 50 i den nordøstlige del af Østermark.
Blomstrende Firblad i et tæppe af Vorterod (Ranunculus ficaria) i den nordøstlige del af Østermark, primo maj 2023. Der ses også Burre-Snerre (Galium aparine), Almindelig Mangeløv (Dryopteris filix-mas), samt unge individer af Ahorn (Acer pseudoplatanus). (Foto copyright © by Jens Gregersen)
Oleaceae Olivenfamilien
Fraxinus excelsior Ask
I hele reservatperioden talrig i Vesterskov, omend den i de senere år er gået tilbage på grund af stigende vandstand, som har fået mange til at vælte under vinterstormene. Indtil 1960’erne også noteret fra Østerskov, Vestre, Nørre og Østre Remise, samt de gamle fredmarker. I Poppelplantagen var den dengang sjælden, men efter at de fleste popler her er faldet, er der sket en kraftig opvækst af Ask siden 2005. Ret alm. på de nye fredmarker 1980-82. I Tepotten sås et lille individ 1992.
I dag er arten talrig på alle fredmarker, især på den sydlige del af Centralmark, hvor en kraftig opvækst fra omkring 2000 fandt sted. Efter 2010 er mange døde efter angreb af sæksporesvampen Hymenoscyphus fraxineus (‘aske-toptørre’), især på Centralmark.
Forekomsten på reservatet er nærmere beskrevet på siden Vildnis i vækst.
Gamle Aske (t.v. og t.h.) i vejsvinget ved gården, set fra øst, 6. december 2010. I midten Østrigsk Fyr (Pinus nigra) og Småbladet Lind (Tilia cordata). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Månen bag en stor Ask ved bredden af havedammen, 22. juni 1983. Den blev siden fældet, men sætter stadig stubskud. T.h. en termometerkasse. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne gamle Ask i Vesterskov knækkede under en storm vinteren 1985-86, her fotograferet i gulligt morgenlys 7. marts 1986. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
I 1960’erne dominerede Rødel (Alnus glutinosa) totalt i den sydvestlige del af Østermark (Hugget), hvor der var dannet højstammet skov i 1980’erne. Allerede i 1991 var den næsten blevet udkonkurreret af Ask. På dette billede ses lyse stammer af Ask samt enkelte mørkere stammer af Rødel i Hugget, 28. januar 2006. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Talrige stammer af unge Aske, som er døde af aske-toptørre, ligger hulter til bulter på Centralmark, 29. april 2022. I bunden et tæt dække af Vorterod (Ranunculus ficaria). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
*Ligustrum vulgare Liguster
Fra en tidligere hæk i haven dannedes i løbet af 1980’erne et kraftigt krat, som stadig findes. I 1960’erne blev den noteret i Østre Remise, hvorfra den bredte sig en smule til Østermark. Denne bevoksning var i 1992 hensygnende og er givetvis forsvundet.
Blomstrende Liguster i haven, 12. juli 2001. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
*Syringa vulgaris Syrén
Tidligere dyrket i Havehegnet, sidst set 1990’erne, sandsynligvis forsvundet.
Onagraceae Natlysfamilien
Chamaenerion angustifolium Gederams
Frem til 1960’erne meget alm. på de gamle fredmarker, endvidere noteret i de gamle skove, samt Østre Remise og Poppelplantagen. Meget alm. på de nye fredmarker 1979-82, meget talrig Nordmark og Sydmark 1980’erne, siden i stærk tilbagegang. Noteret i Vestre og Nørre Remise 1991, samt omkring gården 2000. En enkelt forekomst på Langøerne, sjælden 1951. På Kalven først observeret 1951, alm. i 1980’erne, i dag fåtallig. Endvidere findes den i dag hist og her på fredmarkerne og omkring gården.
Artens forekomst på reservatet er nærmere beskrevet på siden Vildnis i vækst.
Gederams, fotograferet sent om eftermiddagen, Sydmark, 3. juli 1988. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Dette billede fra Sydmark er taget i skumringen, 13. juli 1985. Ikke uden grund, at familien, som den tilhører, kaldes natlysfamilien! (Foto copyright © by Kaj Halberg)
På dette billede fra 4. juli 1989 har Gederams fuldstændigt overtaget Sydmark. Der ses også enkelte buske af Hindbær (Rubus isaeus), Seljepil (Salix caprea) og Gråpil (Salix cinerea). I baggrunden Vestre Remise med skarvreder, t.h. Vesterskov. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Stor bevoksning af Gederams på Nordmark, set fra Vejlen, 25. juli 1985. I forgrunden Nordengen med bl.a. Tagrør (Phragmites australis), Lådden Dueurt (Epilobium hirsutum) og Agertidsel (Cirsium arvense). Den sorte baggrund er Vesterskov. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Siden omkring 2000 har der været en fast bestand af Gederams omkring gården, her fotograferet ved laden, 24. juli 2016. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Frøstande af Gederams, Sydmark, september 1985. Arten har vindspredning. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Circaea lutetiana Dunet Steffensurt
Indtil 1960’erne noteret fra de gamle skove, Vestre, Nørre og Østre Remise, Tepotten, samt de gamle fredmarker. Sjælden på de nye fredmarker 1982. I 1991 noteret fra Skovhegnet. I dag er den talrig på alle fredmarker, specielt Østermark, hvor den dominerer totalt i mange områder. I Havehegnet alm. siden 2017, sikkert overset tidligere.
Dunet Steffensurt, Sydmark, 25. juli 2016. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
+Epilobium ciliatum Kirtlet Dueurt
E. adenocaulon
Indvandret til øen siden 1970’erne, fåtallig på de nye fredmarker 1979-82, samt omkring gården 1982. I 1990’erne endvidere noteret på Kulmade, omkring Østerdam, i Østerskov, samt fåtalligt på de gamle fredmarker. I dag ret alm. rundt omkring på fredmarkerne, specielt Nordmark, samt omkring gården.
Kirtlet Dueurt, Nordmark, 24. juli 2016. I baggrunden blade af Korbær (Rubus caesius). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Epilobium hirsutum Lådden Dueurt
Indtil 1960’erne noteret fra de gamle skove, Vestre Remise, Tepotten, Nordengen, Langøerne, samt hist og her på de gamle fredmarker. Meget alm. på de nye fredmarker 1979-82. I 1990’erne også bemærket omkring Havedammen og Østerdam, samt på Kulmade. I dag alm. de fleste fugtigere steder på reservatet, især talrig på Kulmade, på grænsen mellem Nordmark og Nordengen, samt i en lavning på Sydmark vest for Havehegnet.
Lådden Dueurt, Nordengen, 18. juli 2017. Der ses også Almindelig Mjødurt (Filipendula ulmaria). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Lådden Dueurt ved bredden af Havedammen, 1. august 2015. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Frøbærende Lådden Dueurt, Vestre Remise, 8. august 2018. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Epilobium montanum Glat Dueurt
Indtil 1960’erne angivet som voksende hist og her i de gamle skove og plantagerne, alm. på de gamle fredmarker, ret alm. på Nordengen, endvidere noteret på Kalven og Langøerne. Meget alm. på de nye fredmarker 1979-82. Desuden fundet i Havehegnet 1991. I dag ses den fåtalligt rundt omkring på det meste af reservatet, men status er uklar.
Epilobium obscurum Ris-Dueurt
Frem til 1960’erne noteret fra Vestre Remise, Tepotten, Poppelplantagen, Nordengen og Langøerne, samt hist og her på de gamle fredmarker. Meget alm. på de nye fredmarker 1979-82. Siden 2000 noteret som fåtallig i Østerskov, bl.a. adskillige individer i sydvesthjørnet 2015, talrig i Vestre Remise og i en lavning umiddelbart syd for Østerskov, endvidere ret alm. på fredmarkerne, Kulmade og Nordengen, samt vest for Vesterdam.
Ris-Dueurt, Nordmark, 25. juli 2016. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Epilobium palustre Kær-Dueurt
Kun observeret i Vestre Remise 1951, samt på Kulmade 1991 og Sydmark 2005. Nuværende status uklar.
Epilobium parviflorum Dunet Dueurt
I ældre tid nævnt fra Vesterskov 1930’erne, Vestermark sjælden 1937, Nordengen fåtallig 1943, Vestre Remise 1951. Fåtallig på de nye fredmarker 1981-82. I 1990’erne noteret fåtalligt i Østerskov, samt på Østermark og Kulmade. Talrig på Kulmade 2015, men forekomst iøvrigt dårligt kendt.
Dunet Dueurt med frøkapsler, som er i færd med at åbne sig, Kulmade, 31. juli 2015. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Epilobium roseum Rosen-Dueurt
Indtil 1960’erne nævnt fra Vesterskov og Vestre Remise, samt sjælden på Østermark og Nordengen. I 1990’erne noteret fåtalligt i Østerskov samt på Vestermark og Kulmade. I nyere tid kun bemærket nær mergelgraven i den nordøstlige del af Østermark 2016, men sandsynligvis overset.
+Epilobium tetragonum Kantet Dueurt
E. adnatum
Noteret som fåtallig på de nye fredmarker 1980-82, samt i Østerskov fåtallig 1992. Siden kun observeret i køkkenhaven 2024, hvor adskillige spirede i indført sand.
Oenothera biennis Toårig Natlys
Blot 3 forekomster af enkeltindivider, på en af de gamle fredmarker 1933, samt Vestermark 1943 og 1964.
Orchidaceae Gøgeurtfamilien
+Dactylorhiza incarnata Kødfarvet Gøgeurt
Eneste fund er fra Østermark umiddelbart syd for mergelgraven i nordøsthjørnet, 3 eksemplarer i 1981, 5 i 1982.
Dactylorhiza majalis Maj-Gøgeurt
Orchis majalis
Kun få forekomster. Fåtallig på Nordengen 1939, 1943 og 1958, et enkelt eksemplar på Centralmark 1984-86, 6 i 1991, samt 2 individer i haven omkring 2005. Findes muligvis stadig fåtalligt på Centralmark.
Maj-Gøgeurt, Centralmark, 5. juni 1984, en form med tvedelt aks. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Epipactis helleborine Skov-Hullæbe
I ældre tid noteret fra Vestre Remise 1942-58, samt adskillige steder på Vestermark 1948-64. Ret alm. på Vestermark umiddelbart nord for Vesterskov 1980’erne, senere forsvundet på grund af gødning fra ynglende Skarver. På Østermark nær vejen var der gennem 1990’erne en fast bestand, som senere forsvandt. Endvidere bemærket et enkelt sted på Sydmark syd for Vesterskov 1991, omkring 20 individer i et hegn af Mirabel (Prunus cerasifera) mellem Centralmark og Nordmark 2006, samt på Sydmark vest for Havehegnet 2022. På Centralmark langs vejen er den forekommet siden 2003, fx 11 stk. i 2015, 22 i 2016, 23 i 2018.
En kraftig Skov-Hullæbe i kanten Sydmark vest for Havehegnet, 4. august 2022. (Fotos copyright © by Jens Gregersen)
Skov-Hullæbe med mange frøstande, Centralmark langs vejen, 8. august 2018. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Listera ovata Ægbladet Fliglæbe
Indtil 1960’erne angivet som sjælden i Østerskov og Skovhegnet. Endvidere et fund på den østlige del af Østermark 1958. Ikke set i nyere tid.
Orchis mascula Tyndakset Gøgeurt
Nævnt fra Østerskov i 1930’erne af Wiinstedt (1938) – ganske vist angivet som Orchis maculata (det daværende navn på plettet gøgeurt), men det må være en skrivefejl. Jessen (1968) nævner arten fra det sydlige bryn af Vesterskov 1948, samt fra Østerskov 1953. Dernæst ikke set igen før i 1983, hvor et blomstrende og et vegetativt individ fandtes i sydøsthjørnet af Vesterskov. Siden tiltaget og observeret i fluktuerende antal, fx. 15 i 2000, 10 i 2023.
Se også særskilt side: Orkidéer og skælrod.
Tyndakset gøgeurt på skovdiget i sydøsthjørnet af Vesterskov, maj 1992. (Tegning copyright © by Jens Gregersen)
Tyndakset Gøgeurt, sammesteds, maj 2020. Der ses også blade af Hvid Anemone (Anemone nemorosa). (Foto copyright © by Jørgen Terp Laursen)
En form af Tyndakset Gøgeurt med plettede blade, sammesteds, 3. maj 2022. Der ses også Vorterod (Ranunculus ficaria), Feber-Nellikerod (Geum urbanum) og Hvid Anemone (Anemone nemorosa). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Orobanchaceae Gyvelkvælerfamilien
Lathraea squamaria Skælrod
Udover et enkelt fund på Vestermark i 1969 er den eneste kendte forekomst en klon på diget i Vesterskovs bryn nær laboratoriet. Den blev sidst set i 2012 og er formodentlig forsvundet.
Skælrod i den sydlige udkant af Vesterskov, sammen med bl.a. Vorterod (Ranunculus ficaria), Vild Kørvel (Anthriscus sylvestris) og Almindelig Guldstjerne (Gagea lutea), 1. maj 1978. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Odontites litoralis Strand-Rødtop
Fundet på vestkysten 1930’erne, senere sjælden på Nordengen. Ikke set siden 1960’erne.
Odontites vulgaris coll. Eng-Rødtop
Indtil 1960’erne hist og her på Vestermark og Østermark. I dag findes mindre bestande på Sydmark på en sti mellem Havehegnet og sydkysten, samt på gårdspladsen.
Af småarter nævner Jessen (1968) O. serotina.
Eng-Rødtop, Sydmark, 21. september 2008. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Rhinanthus serotinus coll. Stor Skjaller
Indtil 1960’erne sjælden på Nordengen, ikke set siden.
Oxalidaceae Surkløverfamilien
+Oxalis stricta Rank Surkløver
O. europaea, O. fontana
Kun observeret fåtalligt på de nye fredmarker 1979-82.
Paeoniaceae Bonderosefamilien
*Paeonia cv. Bonderose-kultivar
En sort blev førhen dyrket i haven, sidst bemærket 1990’erne. En anden kultivar udplantet i haven omkring 2015.
Papaveraceae Valmuefamilien
*Chelidonium majus Svaleurt
Noteret fra haven adskillige gange mellem 1953 og 1993, ikke set siden.
Corydalis intermedia Liden Lærkespore
C. fabacea
Denne ellers ret udbredte art er sjælden på reservatet. Bemærket hist og her i Østerskov 1948 og 1962, samt i Skovhegnet gennem 1980’erne og 90’erne. Et enkelt individ blev set i den sydvestlige del af Østermark (Hugget) 2017. Nuværende status uklar.
+Fumaria capreolata Klatrende Jordrøg
Et enkelt eksemplar fundet af Torben Riis-Nielsen i den sydvestlige del af Østermark (Hugget) 2024. Arten er under spredning i Danmark.
Klatrende Jordrøg, Hugget, 22. maj 2024. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Fumaria officinalis Læge-Jordrøg
I ældre tid nævnt fra gården 1951 og Kalven 1954. Fåtallig på de nye fredmarker 1979, samt ved sydkysten 1984. Ukrudt i køkkenhaven 1992. Status i dag uklar.
Læge-Jordrøg med dugdråber, køkkenhaven, 10. oktober 1992. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Papaver argemone Kølle-Valmue
Førhen observeret på de gamle fredmarker og de dyrkede marker. Ikke bemærket siden 1960’erne.
Papaver dubium Gærde-Valmue
I ældre tid noteret fra de gamle fredmarker, de dyrkede marker, langs kysten, samt på Kalven, hvor den var fåtallig ihvertfald frem til 1978. Ret alm. på de nye fredmarker 1979-81. I dag ret alm. i opskyl langs sydkysten, inkl. Krumodden, samt på gårdspladsen.
Gærde-Valmue, sydkysten, 30. maj 2023. (Foto copyright © by Jens Gregersen)
Gærde-Valmue, sydkysten, 1. juli 1993. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Pinaceae Granfamilien
*Abies alba Almindelig Ædelgran
Ved reservatets oprettelse fandtes en plantage af denne art i den nordøstlige del af Vesterskov, som blev fældet omkring 1940. Enkelte træer blev dog overset og har siden formået at sprede frø. Fugle bragte nogle af disse frø omkring, og ung opvækst blev i 1960’erne bemærket i Østerskov, samt i Nørre og Østre Remise. Den er siden forsvundet herfra, med undtagelse af Nørre Remise, hvor nogle få stadig findes. Små individer blev også bemærket i 1991 i Skovhegnet og på Vestermark, men er siden forsvundet. I dag findes arten spredt rundt i Vesterskov, med størst koncentration i den sydøstlige del, hvor man med lidt god vilje kan tale om en samlet nåleskov.
Unge Ædelgraner i den sydøstlige del af Vesterskov, 7. maj 1997. Der ses også unge Ahorn (Acer pseudoplatanus) og Aske (Fraxinus excelsior), blomstrende Vorterod (Ranunculus ficaria) og Hvid Anemone (Anemone nemorosa), Burre-snerre (Galium aparine), samt sammenrullede blade af Almindelig Mangeløv (Dryopteris filix-mas), som er ved at folde sig ud. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Samme skovpart som ovenfor, 27. april 2022. En del af Ædelgranerne er nu temmelig store og kan konkurrere med de unge Ahorn (Acer pseudoplatanus) (de lyse stammer) om lyset. I bunden ses et tæt dække af Vorterod (Ranunculus ficaria). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
*Abies nordmanniana Nordmannsgran
Eneste forekomst er et enkelt individ i Poppelplantagen 1930.
*Picea abies Rødgran
Plantager i Vesterskov og Østerskov blev fældet i 1930’erne, ung opvækst sjælden frem til 1960’erne. Ikke set siden.
*Picea sitchensis Sitkagran
Plantage i Vesterskov blev fældet i 1930’erne, ung opvækst sjælden frem til 1960’erne. Ikke bemærket siden.
*Pinus nigra Østrigsk Fyr
I dag findes to meget store individer af denne art i Tepotten, plantet omkring 1893. Desuden blev et eksemplar plantet ved gården maj 1945 af bestyrer Peter Kristensen for at fejre Danmarks Befrielse.
Solnedgang bag Tepotten med de to Østrigske Fyrre, samt Ahorn (Acer pseudoplatanus), 25. februar 1986. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Gårdspladsen med den Østrigske Fyr, 1. december 2010. T.v. ses to store Aske (Fraxinus excelsior), t.h. den store Småbladede Lind (Tilia cordata). Forrest mange vinterstandere af Almindelig Knopurt (Centaurea jacea). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Plantaginaceae Vejbredfamilien
+Chaenorhinum minus Liden Torskemund
Eneste fund er fra vejen 1993, frø formodentlig indslæbt med grus.
Linaria vulgaris Almindelig Torskemund
Indtil 1960’erne noteret hist og her på de gamle fredmarker. I nyere tid er den kun bemærket på vejen 1993, samt en fast bestand i udkanten af Vestermark i sydvesthjørnet siden 1993, hvor den er ret talrig i dag.
Plantago lanceolata Lancet-Vejbred
Frem til 1960’erne ret alm. på de gamle fredmarker samt på de dyrkede marker. Fåtallig på de nye fredmarker 1980-82. Desuden observeret i nordøsthjørnet og på vejen 1991. I dag meget alm. på gårdspladsen, forekomst iøvrigt uklar.
Lancet-Vejbred, gårdspladsen, 27. maj 2024. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Plantago major Glat Vejbred
Indtil 1960’erne på de dyrkede marker, omkring gården og på vejen, sjælden på de gamle fredmarker og langs kysten, samt en observation fra Vestre Remise 1959. Meget alm. på de nye fredmarker 1979-82. Også bemærket på Kulmade 1991 og nær Havedammen 1992. I dag er den måske begrænset til gårdspladsen og vejen, men kan være overset.
Vinterstandere af Glat Vejbred, dækket af rim, Sydmark, 20. december 1981. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Plantago maritima Strand-Vejbred
I hele reservatperioden alm. langs kysten, inkl. Nordengen, Kalven og Langøerne. Fåtallig på Sydrevlen siden 2014.
Strand-Vejbred, Sydrevlen, 1. august 2015. Forrest ses Strandgåsefod (Suaeda maritima) og Strand-Mælde (Atriplex littoralis), t.v. blomstrende Almindelig Kvik (Elymus repens). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Blomstrende Strand-Vejbred, 19. august 2012. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Veronica agrestis Flerfarvet Ærenpris
Fundet på de gamle fredmarker 1930’erne, samt som ukrudt på de dyrkede marker frem til 1960’erne. Fåtallig på de nye fredmarker 1979-81, samt en enkelt observation fra Vestermark 1981. Ikke bemærket siden.
Veronica arvensis Mark-Ærenpris
Observeret på de gamle fredmarker 1930’erne, samt som ukrudt på de dyrkede marker frem til 1960’erne. Meget alm. på de nye fredmarker 1979-82. Siden kun bemærket på gårdspladsen 2024, hvor adskillige voksede i indført sand.
Mark-Ærenpris, gården, 25. maj 2024. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Veronica catenata Vand-Ærenpris
V. comosa
Kun få forekomster. Indtil 1960’erne set i Vestre Remise og Tepotten. Alm. i Østerdam 2006, siden måske forsvundet. Observeret i Havedammen 2016, stor bestand 2021, og stadig til stede 2024.
Vand-Ærenpris, Havedammen, 22. maj 2024. Der ses også blade af Vand-Mynte (Mentha aquatica). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Veronica chamaedrys Tveskægget Ærenpris
Indtil 1960’erne hist og her på de gamle fredmarker, i Vestre Remise og Poppelplantagen, samt omkring laboratoriet. På Sydmark blev den set nær brynet af Vesterskov 1980, hist og her 1991, endvidere på den gamle fredmark syd for Østerskov 1992, samt i haven siden 2003. I dag findes den hist og her på fredmarkerne, langs vejen og omkring gården, status iøvrigt uklar.
Tveskægget Ærenpris langs vejen, 22. maj 2024. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
*Veronica filiformis Tråd-Ærenpris
Udplantet i haven 1948 af bestyrer Peter Kristensen, bredte sig siden til Skovhegnet 1953, samt til sydbrynet af Vesterskov nær gården 1963. I dag findes den i haven og Havehegnet, omkring Havedammen, samt på Sydmark nær Havehegnet.
Tråd-Ærenpris, voksende på en myretue i græsplænen ved gården, 3. maj 1988. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Veronica hederifolia ssp. hederifolia Vedbend-Ærenpris
Eneste fund er fra nær gården 1948.
Veronica hederifolia ssp. lucorum Krat-Ærenpris
V. hederifolia var. umbrosa
Indtil 1960’erne noteret som alm. i Østerskov, samt sjælden i Vesterskov og på Østermark, endvidere fra Østre Remise. Siden i stærk fremgang og i dag talrig næsten overalt på reservatet, med undtagelse af kystzonen og Langøerne. Fundet på toppen af Kalven 2024.
Krat-Ærenpris, Sydmark, 26. april 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
*Veronica longifolia Langbladet Ærenpris
Førhen dyrket i haven. Herfra bredte den sig til kanten af vejen nær gården, hvor den voksede 1982-93. Ikke bemærket siden.
Veronica montana Bjerg-Ærenpris
Indtil 1960’erne noteret hist og her i Østerskov samt i Vesterskov (sjælden). På de gamle fredmarker spredt forekomst siden 1991, bl.a. i den sydvestlige del af Østermark (Hugget) siden 2017. I dag er den ret alm. i Vesterskov, men er sikkert forsvundet fra Østerskov. Nuværende forekomst iøvrigt uklar.
Bjerg-Ærenpris, Vesterskov, 22. maj 2017. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Veronica officinalis Læge-Ærenpris
Frem til 1960’erne noteret hist og her på de gamle fredmarker, samt et enkelt sted i Vesterskov. Desuden bemærket på Centralmark og Kalven 1991. Muligvis forsvundet.
Veronica opaca Mat Ærenpris
Eneste forekomster er fra Centralmark 1948 (dengang frugtplantage), samt ved gården 1951.
Veronica persica Storkronet Ærenpris
Frem til 1960’erne ukrudt på de dyrkede marker, samt i haven. Meget alm. på de nye fredmarker 1979-82. I dag sikkert begrænset til det åbne areal omkring gården, men status dårligt kendt.
Storkronet Ærenpris, haven, 22. maj 2017. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Veronica serpyllifolia Glat Ærenpris
Indtil 1960’erne noteret fra Vestre og Østre Remise, Kalven, samt hist og her på de gamle fredmarker. Meget alm. på de nye fredmarker 1979-82, også observeret på Centralmark 1992 og Sydmark 2003. I dag sikkert begrænset til gårdspladsen, samt en sti mellem Havehegnet og sydkysten, men nuværende forekomst er dårligt kendt.
Glat Ærenpris, haven, 25. maj 2024. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Plumbaginaceae Hindebægerfamilien
Armeria maritima Engelskgræs
A. vulgaris
Indtil 1960’erne bemærket på Kalvøerne, Kalven og Langøerne, samt hist og her på Nordengen. I dag kun fåtallig på Nordengen, i nordøsthjørnet, samt på Langøerne.
Engelskgræs, nordøsthjørnet, 22. maj 2024. Planten med grå blade er Strand-Malurt (Artemisia maritima). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Poaceae Græsfamilien
Agrostis capillaris Almindelig Hvene
A. tenuis
Frem til 1960’erne meget alm. på de gamle fredmarker og i Vestre Remise, desuden noteret fra Nørre og Østre Remise, Poppelplantagen, Nordengen, Kalven og Langøerne. Alm. på de nye fredmarker 1980-82. I 1991 fundet på Kulmade, i 1992 fåtalligt i Østerskov. I dag måske begrænset til fredmarkerne og Kalven, men status uklar.
Agrostis gigantea Stortoppet Hvene
Indtil 1960’erne hist og her på de gamle fredmarker, Vestre Remise og Nordengen. Alm. på de nye fredmarker 1979-82. Ikke bemærket i nyere tid, men muligvis overset.
Agrostis stolonifera Kryb-Hvene
I ældre tid alm. langs kysten, på Nordengen, i Vestre Remise, på de dyrkede marker, Kalven og Langøerne, samt hist og her på de gamle fredmarker. I 1990’erne desuden noteret fra Kulmade, Poppelplantagen og Østerskov, sidstnævnte sted var frø sikkert indslæbt med Skarvers redemateriale. I nyere tid er den noteret fra Kulmade, hvor den var meget talrig kort efter 2000, siden i tilbagegang, samt fra enkelte områder langs kysten, inkl. Langøerne. I 2024 fandtes en bevoksning i tilknytning til krattet af Gråpil (Salix cinerea) nær Vesterdam.ræv
Kulmade med tæpper af Kryb-Hvene, samt Rørgræs (Phalaris arundinacea) og Vand-Mynte (Mentha aquatica), 12. juli 2001. I baggrunden Østerskov. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Aira caryophyllea Udspærret Dværgbunke
Indtil 1960’erne hist og her på de gamle fredmarker, ikke set siden.
Aira praecox Tidlig Dværgbunke
Frem til 1960’erne hist og her på Østermark, sjælden på Vestermark. Ikke fundet siden.
Alopecurus geniculatus Knæbøjet Rævehale
Indtil 1960’erne noteret som fåtallig i Vestre Remise og Østerdam, samt sjælden på Nordengen. På Kulmade observeret siden 1980, talrig 2003, mere fåtallig 2015. I 1990’erne desuden bemærket på gårdspladsen, i en lavning umiddelbart syd for Østerskov, samt midt i Østerskov, sidstnævnte sted var frø sikkert indslæbt med Skarvers redemateriale. I dag ret alm. på Kulmade og omkring Havedammen, forekomst iøvrigt dårligt kendt.
Knæbøjet Rævehale, nær Havedammen, 4. maj 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Blomstrende Knæbøjet Rævehale, Kulmade, 30. maj 1982. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Alopecurus pratensis Eng-Rævehale
I ældre tid kun et enkelt fund på Vestermark 1937. Fåtallig på de nye fredmarker 1981, talrig i en lavning på Sydmark vest for Havehegnet siden 2003. På Kulmade talrig i 1997 og 2006, siden mere fåtallig. Noteret ved Havedammen 2024. Et fund i Østerskov 1991 skyldes sikkert frø indslæbt med Skarvers redemateriale.
Arten ses også på et billede af Lav Ranunkel (Ranunculus repens).
Eng-Rævehale (de lyse planter) på Sydmark vest for havehegnet, 5. juli 2006. I forgrunden ses Agertidsel (Cirsium arvense) og Kærtidsel (C. palustre), i baggrunden krat af Gråpil (Salix cinerea) og Seljepil (S. caprea), samt Tepotten. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Blomstrende Eng-Rævehale ved Havedammen, 27. maj 2024. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Anthoxanthum odoratum Vellugtende Gulaks
Førhen hist og her på Østermark, ikke set siden 1960’erne.
Arrhenatherum elatius Draphavre
Avena elatior
Indtil 1960’erne meget alm. på den vestlige del af Vestermark, iøvrigt hist og her på de gamle fredmarker, samt sjælden på Kalven og Langøerne. Ret alm. på de nye fredmarker 1980-82. I de senere år har arten været i stærk fremgang, gavnet af det øgede kvælstofnedfald. I 1990’erne blev den noteret i de gamle skove, Poppelplantagen, Vestre Remise og Tepotten, samt på fredmarkerne og Nordengen. Meget talrig siden 1980’erne på Kalven, i det sydvestlige hjørne af Vestermark, samt på Sydmark på en grusbanke nordvest for Tepotten. Sidstnævnte sted er den nu fåtallig på grund af opvoksende ungskov. Alm. på Langøerne siden 1990’erne.
Draphavre, Kalven, 16. juli 1983. I baggrunden en stor bestand af Gederams (Chamaenerion angustifolium), samt krat af Slåen (Prunus spinosa) og Hvidtjørn (Crataegus). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Blomstrende Draphavre, 15. juni 2005. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Avena sativa Havre
Observeret med mellemrum, frø sikkert indslæbt med fugle. Noteret fra de gamle fredmarker 1930’erne, Krumodden 1954 og 1960, gårdspladsen 1992, samt sydkysten 2005.
I 1992 mente jeg at have fundet Dunet Havre (Avenula pubescens), men den er ganske givet fejlbestemt.
Avenella flexuosa Bølget Bunke
Deschampsia flexuosa
Eneste observation er fra Vesterskov 1930’erne.
Brachypodium sylvaticum Skov-Stilkaks
B. silvaticum
Eneste ældre fund er fra Østre Remise 1951, hvor den også sås fåtalligt 1992. På Østermark nær mergelgraven i den nordøstlige del har arten haft en ret stor bestand siden 1991.
Briza media Hjertegræs
Forekom fåtalligt på Nordengen fra 1930’erne frem til 1960’erne, ikke set siden.
Bromus arvensis Ager-hejre
Eneste fund er fra Nordmark 1956, i et hegn af Mirabel (Prunus cerasifera) omkring en frugtplantage.
Bromus hordeaceus Blød Hejre
B. mollis
Indtil 1960’erne hist og her på de gamle fredmarker og Kalven, samt omkring gården. Fåtallig på de nye fredmarker 1981-82. I nyere tid kun konstateret omkring gården, samt under Koraltjørnene (Crataegus rhipidophylla) på Kalven, men status er dårligt kendt.
Blød Hejre, nær gården, 24. maj 1990. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
+Bromus sterilis Gold Hejre
Ret stor bevoksning fundet under krattet af Koraltjørn (Crataegus rhipidophylla) på Kalven 2024.
Gold Hejre, voksende ved foden af en gammel Koraltjørn, Kalven, 23. maj 2024. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Calamagrostis canescens Eng-Rørhvene
Indtil 1960’erne meget alm. i Vestre Remise, desuden observeret i Vesterskov, samt på Vestermark (sjælden). Ikke bemærket siden, men sandsynligvis overset.
+Calamagrostis epigejos Bjerg-Rørhvene
I 1991 fandtes en lille klon på den sydøstlige del af Sydmark, som siden har bredt sig en smule.
Bjerg-Rørhvene, Sydmark, 13. august 1991. I baggrunden Gederams (Chamaenerion angustifolium). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Frøstande af Bjerg-Rørhvene, Sydmark, 21. september 2008. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Cynosurus cristatus Kamgræs
Eneste fund er langs vejen 1930’erne.
Dactylis glomerata ssp. glomerata Almindelig Hundegræs
Indtil 1960’erne ret alm. på de gamle fredmarker, samt på Kalven. I dag vokser den spredt rundt om i åbne områder, især omkring gården samt på Kalven, men status dårligt kendt.
Blomstrende Hundegræs, gårdspladsen, 27. maj 2024. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
penduHundegræs, dækket af isslag, haven, 4. januar 1982. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Dactylis glomerata ssp. lobata Skov-Hundegræs
D. aschersoniana, D. polygama
Frem til 1960’erne hist og her i de gamle skove, Vestre og Østre Remise, Tepotten og Poppelplantagen. Fåtallig på de nye fredmarker 1981-82. Siden 1990’erne hist og her i de gamle skove og på fredmarkerne. Nuværende forekomst uklar.
Danthonia decumbens Tandbælg
Sieglingia decumbens
Kun fundet på Nordengen 1942.
Deschampsia cespitosa Mose-Bunke
D. caespitosa
Indtil 1960’erne noteret fra de gamle skove, Vestre, Nørre og Østre Remise, de gamle fredmarker, samt Nordengen. Fåtallig på de nye fredmarker 1981-82. I dag ses den spredt rundt på fredmarkerne og Nordengen, samt på Kulmade, hvor den har været ret alm. siden 1980’erne. I 2015 fandtes den i sydvesthjørnet af Østerskov.
Blomsterstand af Mose-Bunke, Kulmade, 19. august 2012. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Stængler af Mose-Bunke, tynget ned af rimfrost, Kulmade, 23. februar 1986. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
På dette billede ses de karakteristiske gennemsigtige bladnerver hos Mose-Bunke, Kulmade, 19. august 2012. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Deschampsia flexuosa, se Avenella flexuosa.
Elymus caninus Hundekvik
Agropyron caninum, Roegneria canina
Frem til 1960’erne begrænset til de gamle skove. I 1990’erne også noteret fra Skovhegnet, Østre Remise og de gamle fredmarker. I dag findes den hist og her i de gamle skove, ret alm. i ungskoven på Østermark, status iøvrigt uklar.
Elymus repens Almindelig Kvik
Agropyron repens, Elytrigia repens
Indtil 1960’erne meget alm. på de dyrkede marker, de gamle fredmarker og Nordengen, i Vestre Remise og Poppelplantagen, samt langs kysten, inkl. Kalven og Langøerne. Meget alm. på de nye fredmarker 1979-82, senere mere fåtallig. I 1990’erne også bemærket på Kulmade, samt fåtalligt i Østerskov, frø sikkert indslæbt med Skarvers redemateriale. I dag talrig langs kysten, inkl. Kalven og Langøerne, fåtallig andre åbne steder. Indvandrede til Sydrevlen 2014.
Almindelig Kvik i aftensol, sydkysten, 22. august 1994. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Blomstrende Almindelig Kvik, sydkysten, 15. juli 1993. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Elytrigia juncea, se Thinopyrum junceiforme.
Festuca arundinacea, se Lolium arundinaceum.
Festuca gigantea, se Lolium giganteum.
Festuca ovina Fåre-Svingel
Fundet 1930 uden stedangivelse.
Festuca pratensis, se Lolium pratense.
Festuca rubra Rød Svingel
Indtil 1960’erne alm. langs kysten, inkl. Nordengen, Kalven og Langøerne. Endvidere ret alm. på de gamle fredmarker, og også set i Poppelplantagen. Fåtallig på de nye fredmarker 1981-82. I 1990’erne tillige noteret fra Østerskov, Vestre Remise, Tepotten, Kulmade, gårdspladsen, samt omkring Havedammen. I dag stort set begrænset til Nordengen, Kalven, Langøerne og gårdspladsen, men status uklar.
Vegetation på den lave del af Kalven, 12. juli 2001, med Rød Svingel (de rødbrune partier), Draphavre (Arrhenatherum elatius) (de lyse partier), Fløjlsgræs (Holcus lanatus), Krybende Hestegræs (Holcus mollis), samt enkelte Vortebirke (Betula pendula). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Rød Svingel, voksende i opskrabet jord ved en grævlingegrav på den flade del af Kalven, 23. maj 2024. Der ses også Almindelig Stedmoderblomst (Viola tricolor). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Glyceria fluitans Manna-Sødgræs
I 1930’erne observeret i Østerskov og på Nordengen, i 1960’erne også i Vestre Remise og Tepotten. På Kulmade fandtes en ret stor bevoksning 2015. Nuværende forekomst ukendt.
Holcus lanatus Fløjlsgræs
Indtil 1960’erne meget alm. i Vestre Remise, alm. på de gamle fredmarker, ret alm. på Nordengen. Endvidere bemærket i de gamle skove og Østre Remise, samt på Kalven. Alm. på de nye fredmarker 1980-82, bredte sig kraftigt på Centralmark i 1990’erne, hvor den dækkede store arealer. I dag er det meste af området overtaget af Ask (Fraxinus excelsior), og Fløjlsgræs er stort set forsvundet. I 1990’erne blev arten endvidere noteret fra Østerskov, Skovhegnet, Vestre Remise, Tepotten, Poppelplantagen, Kulmade og Nordengen, og i 2015 på Langøerne. I dag fåtallig og spredt. I 2024 fandtes en ret stor bevoksning på Kalven syd for lunden af Vortebirk (Betula pendula).
Stor bevoksning af Fløjlsgræs på Centralmark, 24. juni 1994. Forrest ses opvoksende Engriflet Hvidtjørn (Crataegus monogyna) og Ask (Fraxinus excelsior), samt Kærtidsel (Cirsium palustre), i baggrunden krat af Hunderose (Rosa canina), Hvidtjørn, Rødel (Alnus glutinosa) og Ask, t.v. det østlige bryn af Vesterskov. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Holcus mollis Krybende Hestegræs
Indtil 1960’erne fundet i den nordøstlige del af Vesterskov, i Vestre og Østre Remise, samt hist og her på de gamle fredmarker. På Kalven blev den observeret første gang 1991, bredte sig siden til en ret kraftig bevoksning, men har siden 2006 været i tilbagegang. Ikke bemærket andre steder i de senere år.
Krybende Hestegræs samt Rød Svingel (Festuca rubra) (de rødlige partier) og Draphavre (Arrhenatherum elatius) (de lyse partier), Kalven, 12. juli 2001. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Hordeum vulgare coll. Byg
På de nye fredmarker var denne art alm. i 1979, sikkert spiret af frø fra tidligere dyrkning. Ellers kun få observationer, frø sikkert indslæbt af fugle: Krumodden 1958-59, sydkysten 1980’erne, Østre Remise, Østermark, gårdspladsen og Langøerne 1991, de gamle skove 1992, samt Sydrevlen 2016.
Af småarter nævner Jessen (1968) H. distichum.
Leymus arenarius Marehalm
Elymus arenarius
Første observation på reservatet er fra Kalven 1951, senere konstateret på sydkysten og Krumodden siden 1959, på østkysten siden 1962. Siden har den bredt sig meget og er i dag talrig i nordøsthjørnet, samt på Langøerne og Krumodden, endvidere spredt rundt langs kysten. Til Sydrevlen indvandrede den i 2012.
Uden for kystområdet er den observeret fåtalligt i Østerskov 1992, samt i en lavning umiddelbart syd for skoven samme år, frø sikkert indslæbt med Skarvers redemateriale.
Marehalm, nordøsthjørnet, 9. august 2018. På det øverste billede ses tillige Strand-Malurt (Artemisia maritima), Strand-Mælde (Atriplex littoralis), Almindelig Kvik (Elymus repens) og Strand-Kamille (Tripleurospermum maritimum). I baggrunden ungskov på Østermark. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Blomstrende Marehalm på Krumodden, oplyst af aftensolens sidste stråler, 12. juni 1988. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Lolium arundinaceum Strand-Svingel
Festuca arundinacea
Frem til 1960’erne hist og her i randzonen af de gamle fredmarker, langs kysten og Nordengen, samt på den vestligste af Langøerne. Fåtallig på de nye fredmarker 1981-82. Omkring Havedammen blev den set i 1991, og i 1992 i Østerskov, frø sikkert indslæbt med Skarvers redemateriale. På gårdspladsen optrådte den 1982-2003. I dag findes den spredt langs nordkysten, status iøvrigt dårligt kendt.
Tue og frugtstand af Strand-Svingel, Nordengen, 25. november 2022. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Lolium giganteum Kæmpe-Svingel
Festuca gigantea
Indtil 1960’erne hist og her i de gamle skove, sjælden på de gamle fredmarker nær skovbryn. I nyere tid er den noteret fra Vesterskov og Skovhegnet, endvidere mange steder på fredmarkerne. I kanten af vejen ud mod Centralmark har den været talrig siden 2003.
Kæmpe-Svingel langs vejen, 27. juli 2016 og 18. juli 2017. Bagest ungskov af Rødel (Alnus glutinosa) på Centralmark. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
*Lolium multiflorum Italiensk Rajgræs
I landbrugets tid blev denne art måske dyrket. Indtil 1960’erne er den angivet fra de dyrkede marker, Vestermark sjælden, samt Østermark hist og her. Ikke set siden.
Lolium perenne Almindelig Rajgræs
I ældre tid angivet fra Nordengen 1930’erne, samt hist og her på de gamle fredmarker 1960’erne. Fåtallig på de nye fredmarker 1980-82. I 1990’erne bemærket i de gamle skove og Østre Remise, samt på Sydmark. I dag findes den i det åbne område omkring gården, status iøvrigt uklar.
Lolium pratense Eng-Svingel
Festuca pratensis
Frem til 1960’erne hist og her på Vestermark, sjælden på Østermark, endvidere på Nordengen, omkring gården, samt på vejen til laboratoriet langs Vesterskov. Også bemærket på Kulmade 1980. Ikke set de senere år, men sandsynligvis overset.
Melica uniflora Enblomstret Flitteraks
Indtil 1960’erne fundet i Østerskov og Østre Remise, begge steder sjælden, samt i Tepotten. I 1990’erne bemærket i de gamle skove, Skovhegnet, Tepotten, Østre Remise, samt Østermark, sidstnævnte sted stadig til stede i 2017. Forekomst iøvrigt dårligt kendt.
Milium effusum Miliegræs
Kun få fund, Østerskov meget sjælden 1953 og 1980, fåtallig i den sydvestlige del af Østermark (Hugget) 2006 og 2024.
Panicum miliaceum Almindelig Hirse
Kun observeret to gange, gården 1958 og Sydrevlen 2 individer 2013.
Almindelig Hirse, Sydrevlen, 10. september 2013. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Phalaris arundinacea Rørgræs
Baldingera arundinacea
Frem til 1960’erne angivet fra Vestre Remise, samt hist og her på Vestermark øst for remisen, endvidere på den gamle fredmark syd for Østerskov 1938, samt sjælden på Nordengen 1959. Siden er den tiltaget meget, i 1990’erne noteret fra de gamle skove, Vestre Remise, Tepotten, Østermark, Sydmark, Kulmade, Havedammen, samt Østerdam. På Kulmade og i Østerdam, samt i en lavning umiddelbart syd for Østerskov var den talrig mellem 2000 og 2015, i dag mere fåtallig, og i Østerdam begrænset til udkanten.
Rørgræs, Vestre Remise, 8. august 2018. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Rørgræs, havedammen, 18. august 2012. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Blade af Rørgræs, dækket af rim, 16. november 2010. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Phleum pratense ssp. pratense Eng-Rottehale
Indtil 1960’erne ret alm. på de gamle fredmarker, endvidere bemærket på de dyrkede marker, omkring gården, samt på vejen langs Vesterskov til laboratoriet. Alm. på de nye fredmarker 1980-82. I dag hist og her på alle fredmarker samt i udkanten af Kulmade.
Blomstrende Eng-Rottehale med pollensky, Sydmark, på en sti til laboratoriet, 26. juli 1985. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Eng-Rottehale med tråde af edderkoppespind, hvori der hænger dugdråber, Sydmark, 23. september 1987. I baggrunden ses Gederams (Chamaenerion angustifolium). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Phleum pratense ssp. serotinum Knold-Rottehale
P. bertolonii, P. nodosum
Fåtallig omkring mergelgraven i den nordøstlige del af Østermark siden 1954, stadig til stede 1991, nu muligvis forsvundet.
Phragmites australis Tagrør
P. communis
I hele reservatperioden talrig langs kysten, især Nordengen, samt i Vestre Remise. Første observation på Kalven var i 1943, på Krumodden 1958. I Vestre Remise er den tiltaget stærkt siden 1970’erne og dækker i dag hele lavningen syd for Vesterdam (se mere herom på siden Vildnis i vækst). Også tiltaget på Nordengen, samt i vigen nord for Krumodden.
I 2000 var lavningen syd for Vesterdam blevet fuldstændig overtaget af Tagrør. Iøvrigt ses mange stubbe af Gråpoppel (Populus x canescens), som i sin tid udgjorde Vestre Remise, med bevoksning af Strand-Kogleaks (Schoenoplectus maritimus) i bunden. T.v. og i baggrunden blomstrende Hyldebuske (Sambucus nigra), bagest den vestligste del af Vestermark. – 19. juni 2000. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Frøstande af Tagrør foran den isdækkede Vesterdam, 8. marts 1996. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Poa annua Enårig Rapgræs
Indtil 1960’erne ukrudt på de dyrkede marker, endvidere noteret fra de gamle fredmarker og omkring gården. Meget alm. på de nye fredmarker 1979-82. Siden 1991 er den kun fundet på gårdspladsen, i midterrabatten af vejen, samt på Kalven.
Enårig Rapgræs, voksende i grus på gårdspladsen, 27. maj 2024. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Poa compressa Fladstrået Rapgræs
Eneste fund er to steder på Østermark 1939.
Poa nemoralis Lund-Rapgræs
Frem til 1960’erne fundet hist og her i de gamle skove nær skovbryn, samt på Vestermark, sjælden på Østermark. Fåtallig på de nye fredmarker 1981-82. I dag talrig i Tepotten samt i opvækst af Ahorn på den tilstødende del af Sydmark vest for Tepotten. I 2024 også bemærket i den sydøstlige del af Vesterskov, ved Bankes Nakke i den nordvestlige del af Vestermark, samt i den sydvestlige del af Østermark (Hugget).
Stor bevoksning af Lund-Rapgræs, Tepotten, 29. april 2022. T.v. en gammel Ahorn (Acer pseudoplatanus), t.h. for den en gammel Bøg (Fagus sylvatica). Desuden ses bl.a. Mælkebøtte (Taraxacum officinale), Feber-Nellikerod (Geum urbanum), Vorterod (Ranunculus ficaria) og Krat-Ærenpris (Veronica hederifolia ssp. lucorum), bagest ungskov af Ahorn på Sydmark. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Lund-Rapgræs, sydøstlige del af Vesterskov, 22. maj 2024. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Lund-Rapgræs, sydvestlige del af Østermark (Hugget), 22. maj 2024. Burre-Snerre (Galium aparine) ses også. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Poa pratensis Eng-Rapgræs
Omfatter P. angustifolia.
Indtil 1960’erne hist og her på de gamle fredmarker og Nordengen, endvidere angivet fra Vestre Remise, Poppelplantagen, Kalven og Langøerne. Fåtallig på de nye fredmarker 1980-82. I 1990’erne noteret i Østerskov og Tepotten, på den gamle fredmark syd for Østerskov, Centralmark, Kulmade og Nordengen. Desuden set på Langøerne 2018, et enkelt individ på Sydrevlen 2013, samt på Kalven og gårdspladsen 2024, nuværende udbredelse iøvrigt dårligt kendt.
Eng-Rapgræs med dugdråber, 10. juni 1989. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Poa trivialis Almindelig Rapgræs
Frem til 1960’erne til stede i de gamle skove, Vestre og Østre Remise, på de gamle fredmarker, Nordengen og Kalven, samt omkring gården. Alm. på de nye fredmarker 1980-82. I 1990’erne endvidere fundet i Skovhegnet, Nørre Remise, Tepotten, Poppelplantagen, samt Havehegnet. Med undtagelse af kystzonen og Langøerne er den i dag talrig overalt på reservatet, især i ungskoven på den sydvestlige del af Østermark (Hugget), hvor den dækker store flader.
Tæt tæppe af Almindelig Rapgræs, Hugget, 27. april 2022. Desuden ses Ask (Fraxinus excelsior), Rødel (Alnus glutinosa), Benved (Euonymus eurapaeus) (den krogede stamme yderst t.v.), samt Vorterod (Ranunculus ficaria). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Almindelig Rapgræs ved foden af en Ask (Fraxinus excelsior), Hugget, 22. maj 2024. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Puccinellia distans Udspærret Annelgræs
Tidligere sjælden på Nordengen. Også observeret på gårdens mødding, hvor den stadig var til stede i 1982, siden forsvundet. Noteret på Langøerne 1991. Status i dag dårligt kendt.
Udspærret Annelgræs på den nedlagte mødding ved gården, 20. juli 1981. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Puccinellia maritima Strand-Annelgræs
I hele reservatperioden alm. langs kysten, inkl. Kalven og Langøerne. Synes at være i svag tilbagegang. Observeret på Sydrevlen siden 2012.
Strand-Annelgræs og Tagrør (Phragmites australis), nordkysten, 3. maj 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
+Sporobolus anglicus Engelsk Vadegræs
Spartina anglica
Indvandrede til Kalven 1973 (Adsersen 1974), ganske givet fra Alrø, hvor den var udplantet. Den har siden bredt sig til de fleste steder langs kysten, inkl. Langøerne og Kalven. Forsvundet fra den østligste af Langøerne 2015, måske fjernet af drivis.
Artens invasive natur er omtalt på siden Vegetation på Langøerne.
Dette billede, samt de to følgende, viser indvandringen af Vadegræs til en strandsø i nordøsthjørnet. Her ses søen 31. maj 1982, inden Vadegræsset indvandrede. Langs bredden vokser bl.a. Strand-Annelgræs (Puccinellia maritima), Strand-Vejbred (Plantago maritima) og Strandasters (Tripolium pannonicum). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
På dette billede fra 7. oktober 2000 har adskillige store tuer af Vadegræs indfundet sig i strandsøen, t.h. bl.a. Strandgåsefod (Suaeda maritima) (røde planter) og Strandasters. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Her ses strandsøen 13. september 2007, totalt domineret af Vadegræs, forrest bl.a. Strandasters og Strand-Vejbred, i baggrunden Strand-Malurt (Artemisia maritima) og Strand-Mælde (Atriplex littoralis). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Sidst i 1990’erne havde adskillige bevoksninger af Vadegræs indfundet sig i vigen nord for Krumodden, og på dette billede fra 8. august 2018 dominerer arten hele den sydlige kant af vigen. I forgrunden ses Tagrør (Phragmites australis), på Krumodden i mellemgrunden Strand-Malurt (Artemisia maritima) og Marehalm (Leymus arenarius), bagest Kalven med Vortebirk (Betula pendula). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Blomstrende Vadegræs, Langøerne, 9. august 2018. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Thinopyrum junceiforme Strand-Kvik
Agropyron junceum, Elytrigia juncea
Kun noteret fra Krumodden 1959 og 1964.
+Triticum aestivum Hvede
Dukker op med mellemrum, men forsvinder hurtigt igen. Frøene er sikkert indslæbt af fugle. Fundet på Østermark og flere steder langs kysten 1991, samt et enkelt individ i Vesterskov og flere steder i Østerskov 1992. På Sydrevlen 2 eksemplarer 2012.
Vulpia bromoides Langstakket Væselhale
Observeret på den gamle fredmark syd for Østerskov i 1930’erne, og også et ældre fund fra den nordlige randzone af Østermark. Ikke bemærket siden 1960’erne.
Polygonaceae Skedeknæfamilien
Fallopia convolvulus Snerle-Pileurt
Polygonum convolvulus
Frem til 1960’erne ukrudt på de dyrkede marker, endvidere sjælden på de gamle fredmarker, og tillige bemærket på Kalven. Meget alm. på de nye fredmarker 1979. Siden fundet adskillige steder langs kysten, bl.a. alm. på Langøerne 2016, samt 2 individer på Sydrevlen 2012. I dag sikkert forsvundet fra de fleste steder inde på øen, status dårligt kendt.
Persicaria amphibia Vand-Pileurt
Polygonum amphibium
Indtil 1960’erne ret alm. i Vestre Remise, alm. på Nordengen, og også noteret på de gamle fredmarker, samt omkring gården. Med ‘gården’ menes der måske Havedammen, hvor den har været til stede ihvertfald siden 1981. Bestanden her fluktuerer meget, talrig bl.a. 1981 og 2021. I 1990’erne endvidere bemærket i Tepotten og Østerdam, samt på Sydmark og Kulmade. I 2017 meget talrig på Kulmade og alm. i Østerdam. På Nordengen er den gået tilbage i de senere år, og den er muligvis forsvundet fra Vestre Remise. I Østerdam findes den fortsat. I 2024 fandtes den på vejen ved landgangen.
Bestanden af Vand-Pileurt i havedammen fluktuerer meget, her en stor bevoksning 26. juni 1981. I baggrunden ses det gamle stuehus, som blev fjernet i 1992. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Stor bevoksning af Vand-Pileurt, Kulmade, 18. juli 2017. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Persicaria lapathifolia ssp. lapathifolia Knudet Pileurt
Polygonum nodosum, Polygonum lapathifolium ssp. lapathifolium
Eneste observationer er fra Vestre Remise 1960’erne, samt ved gården 1992.
Persicaria lapathifolia ssp. pallida Bleg Pileurt
Polygonum tomentosum, Polygonum lapathifolium ssp. pallidum
Frem til 1960’erne ukrudt på de dyrkede marker, endvidere noteret fra Vestre Remise, de gamle fredmarker og Østerdam. Ret alm. på de nye fredmarker 1979. I 1990’erne noteret omkring gården, samt i Østerskov, frø sikkert indslæbt med Skarvers redemateriale. Muligvis forsvundet.
Persicaria maculosa Fersken-Pileurt
Polygonum persicaria
Indtil 1960’erne ukrudt på de dyrkede marker, endvidere noteret fra de gamle fredmarker, samt omkring gården. Meget alm. på de nye fredmarker 1979. I 1990’erne desuden bemærket i Vestre Remise og på Kulmade. Status i dag dårligt kendt, måske forsvundet.
Polygonum aviculare coll. Vej-Pileurt
Frem til 1960’erne ukrudt på de dyrkede marker, endvidere noteret fra Vestre Remise, de gamle fredmarker, samt langs kysten, inkl. Nordengen, Kalven og Langøerne. Meget alm. på de nye fredmarker 1979. I 1990’erne også noteret fra de gamle skove, frø sikkert indslæbt med Skarvers redemateriale. På Sydmark sås arten fåtalligt i 2003 og 2006. I dag er den sikkert begrænset til kysten, bl.a. alm. på Langøerne 2016 og ret alm. på Sydrevlen siden 2012.
Af småarter nævner Jessen (1968) P. heterophyllum og P. neglectum.
Vej-pileurt, Sydrevlen, 10. september 2013. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
*Rheum x rhabarbarum Rabarber
R. undulatum
Observeret på vestkysten 1953, formentlig et skud, som var drevet i land. Forvildet syd for Havedammen 1981, forsvandt få år senere. I haven findes den fortsat.
Rumex acetosa Almindelig Syre
Indtil 1960’erne hist og her på de gamle fredmarker, samt omkring gården og på Kalven. Fåtallig på de nye fredmarker 1982. Desuden fundet på Centralmark 1991 og Sydmark 2005. I 2024 få på Nordengen, mange i det åbne område i sydvesthjørnet af Vestermark, status iøvrigt uklar.
Almindelig Syre, Nordengen, lidt vest for landgangen, 22. maj 2024. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Rumex acetosella Rødknæ
Indtil 1960’erne bemærket hist og her på de gamle fredmarker, samt på Langøerne. Ret alm. på de nye fredmarker i 1980’erne, bl.a. en stor bestand på Centralmark. Fåtallig på Kalven 2006, to store bevoksninger 2024. Et enkelt eksemplar spiret i sand, indført til køkkenhaven 2024.
Stor bestand af Rødknæ på Centralmark, 14. juni 1982. Der ses også Lav Ranunkel (Ranunculus repens), tre kloner af Alsike-Kløver (Trifolium hybridum), samt en opvoksende Rødel (Alnus glutinosa). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Stor bevoksning af Rødknæ, Kalven, 23. maj 2024. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Rumex conglomeratus Nøgle-Skræppe
Eneste fund er fra Nordengen 1951.
Rumex crispus Kruset Skræppe
Indtil 1960’erne ukrudt på de dyrkede marker, iøvrigt meget alm. i Vestre Remise, alm. på Nordengen, ret alm. på de gamle fredmarker og langs kysten. Endvidere angivet fra Poppelplantagen og Kalven. Alm. på de nye fredmarker 1979. I 1990’erne desuden fundet på Kulmade, omkring gården og Havedammen, samt i Østerskov, hvor frø sikkert var indslæbt med Skarvers redemateriale. I dag findes den på gårdspladsen og de fleste steder langs kysten, inkl. Kalven, Langøerne og Sydrevlen.
Kruset Skræppe, voksende i et tæppe af Rød Svingel (Festuca rubra), sydkysten, 22. maj 2024. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Kruset Skræppe, dækket af sne, gårdspladsen, 6. december 2010. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
+Rumex longifolius By-Skræppe
Kun et enkelt fund på Sydmark 1983.
+Rumex maritimus Strand-Skræppe
En stor bevoksning fandtes i Vestre Remise 2001, fåtallig 2006, ikke genfundet 2019. Talrig i Østerdam 2006, ikke genfundet 2015. Muligvis forsvundet.
Rumex obtusifolius Butbladet Skræppe
Frem til 1960’erne noteret på vejen, samt omkring gården og laboratoriet. Alm. på de nye fredmarker 1980. I 1990’erne angivet fra Havehegnet, Centralmark, Østermark og Østerskov, frø sikkert indslæbt med Skarvers redemateriale de to sidstnævnte steder. Et enkelt eksemplar fandtes på Sydrevlen 2014. I dag vokser den i haven og under Koraltjørnene (Crataegus rhipidophylla) på Kalven, forekomst iøvrigt ukendt.
Blade af Butbladet Skræppe, haven, 28. april 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Rumex sanguineus Skov-Skræppe
Indtil 1960’erne angivet fra de gamle skove, Vestre og Østre Remise, Poppelplantagen, samt hist og her på de gamle fredmarker. I 1990’erne desuden fundet i Skovhegnet og Havehegnet, på Centralmark, Sydmark, Kulmade og Nordengen, samt omkring gården. I dag meget almindelig de fleste steder på reservatet, med undtagelse af kystzonen og Langøerne. I 2024 fundet under Koraltjørnene (Crataegus rhipidophylla) på Kalven.
Blade af Skov-Skræppe, Centralmark, 29. april 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Blade af Skov-Skræppe med nedfaldne kronblade af Engriflet Hvidtjørn (Crataegus monogyna), Sydmark, 27. maj 2024. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Skov-Skræppe, Nordengen, 24. juni 1994. Der ses også eng-Rapgræs (Poa pratensis) og Stor nælde (Urtica dioica). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Skov-Skræppe, Kulmade, 18. juli 2017. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Frugtstande af Skov-Skræppe, dækket af rim, 16. november 2010. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Rumex thyrsiflorus Dusk-Syre
Kun få forekomster. Hist og her på Vestermark 1940, på Kalven 1954, samt på vejen og gårdspladsen 1991. Ikke bemærket de senere år.
Polypodiaceae Engelsødfamilien
+Polypodium vulgare Engelsød
En klon på taget af laboratoriet i en årrække efter 2015, nu forsvundet. En klon fandtes i lunden af Vortebirk (Betula pendula) på Kalven 2022.
Potamogetonaceae Vandaksfamilien
+Potamogeton natans Svømmende Vandaks
Eneste observation er fra havedammen, hvor den var fåtallig 2008.
+Potamogeton pectinatus Børstebladet Vandaks
Angivet som alm. i Søvind Bæks udløb i Vejlen 1932 (Lund 1932). Har ikke været eftersøgt siden.
Primulaceae Kodriverfamilien
Lysimachia arvensis Rød Arve
Anagallis arvensis
Indtil 1960’erne hist og her på de dyrkede marker, på de gamle fredmarker samt på Langøerne. Alm. på de nye fredmarker 1979-82. Alm. langs sydkysten, ihvertfald frem til 1991, men ikke bemærket i de senere år og muligvis forsvundet.
Rød Arve, voksende på overgangen mellem Sydmark og sydkysten, 6. juli 1984. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Lysimachia maritima Sandkryb
Glaux maritima
I hele reservatperioden meget alm. på Nordengen, iøvrigt alm. langs kysten, inkl. Kalven og Langøerne.
Sandkryb, vestlige del af Nordengen, 22. maj 2024. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Lysimachia nummularia Pengebladet Fredløs
Frem til 1960’erne noteret fra skovbryn i Vesterskov nær laboratoriet, i Østerskov, samt i Skovhegnet. I 1991 fundet på Kulmade nær Skovhegnet, samt omkring Havedammen. Ikke noteret de senere år og muligvis forsvundet.
*Lysimachia punctata Prikbladet Fredløs
Stadig til stede fra tidligere dyrkning, talrig i haven og havehegnet.
Stor bestand af Prikbladet Fredløs nær gården, 18. juli 2017. På det øverste billede ses i baggrunden ungskov af Rødel (Alnus glutinosa) på Centralmark. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Lysimachia vulgaris Almindelig Fredløs
Frem til 1960’erne angivet fra Vestre Remise og adskillige steder på Nordengen. I dag stadig ret alm. på Nordengen.
Almindelig Fredløs, Nordengen, 10. juli 2006 og 18. juli 2017. På nederste billede ses også Krybende Læbeløs (Ajuga reptans). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
*Primula cv. Kodriver-kultivar
Tidligere dyrket i haven, sidst set 1980’erne.
Primula veris Hulkravet Kodriver
Indtil 1960’erne fundet hist og her i de gamle skove, Vestre og Østre Remise og Tepotten, samt på de gamle fredmarker og Kalven. Senere konstateret på Nordmark og Centralmark langs vejen siden 1978, i Skovhegnet 1992, samt på Vestermark i den sydlige del og mod nordvest (Bankes Nakke), på Østermark i nordøsthjørnet, og i haven. Med undtagelse af Vestre og Østre Remise, Skovhegnet og Kalven findes den stadig disse steder.
I 2019 blev nogle af de kendte bestande optalt med følgende resultat: Nordmark og Østermark langs vejen ca. 300, Bankes Nakke ca. 190, haven ca. 130. I 2020 taltes ca. 335 langs vejen.
Hulkravet Kodriver langs vejen, 27. april 2022, 8. maj 1997 og 7. maj 1984. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Ranunculaceae Ranunkelfamilien
Anemone nemorosa Hvid Anemone
Tidligere talrig i de gamle skove, men i Østerskov forsvandt den før 1992 på grund af gødning fra Skarverne samt græssende Rådyr, i Vesterskov stor tilbagegang i 1990’erne på grund af Rådyr, siden atter tiltaget. I dag findes arten desuden hist og her i plantagerne og på alle fredmarker. Også til stede i haven siden 2004.
Tæppe af Hvid Anemone i Vesterskov, 12. maj 1979. (Tegning copyright © by Jens Gregersen)
Hvid Anemone, Vesterskov, 17. april 1982. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Anemone ranunculoides Gul Anemone
Frem til 1960’erne ret alm. i de gamle skove, men forsvandt stort set på grund af Skarvernes gødning og græssende Rådyr. Førhen var den også sjælden på de gamle fredmarker, tillige fundet i Østre Remise 2006. I dag er den ret alm. i haven og Havehegnet, i den sydvestlige del af Vesterskov, samt flere steder i den sydlige del af Sydmark og Vestermark.
Gul Anemone, sydvestlige del af Sydmark, 2. maj 2022. Der ses tillige blade af Vorterod (Ranunculus ficaria). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
*Aquilegia vulgaris Almindelig Akeleje
Førhen dyrket, sidst set i haven 1988 og Havehegnet 1993.
Caltha palustris Eng-Kabbeleje
Bemærket hist og her på Nordengens østlige del fra 1943 og frem, men ikke set siden 1990’erne.
Eng-Kabbeleje, Nordengen, 14. maj 1979. (Tegning copyright © by Jens Gregersen)
*Eranthis hyemalis Erantis, Vinterblomme
Stadig alm. i haven og Havehegnet fra tidligere dyrkning. Tillige spredt til Skovhegnet, hvor den i dag er talrig.
Stor bevoksning af Erantis nær havedammen, 26. marts 1982. Der ses også en enkelt Vintergæk (Galanthus nivalis). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Myosurus minimus Musehale
Tidligere observeret på Østermark og Kalven 1930’erne, samt i Vestre Remise 1965. Ikke bemærket siden.
Ranunculus acris Bidende Ranunkel
R. acer
Indtil 1960’erne fundet i de gamle skove og Østre Remise, samt hist og her på Nordengen og sjælden på de gamle fredmarker. I 1990’erne desuden noteret fra Centralmark, Sydmark og gårdspladsen. I 2024 ret alm. på Nordengen, samt flere langs vejen, status iøvrigt dårligt kendt.
Bidende Ranunkel, Nordengen, lidt vest for landgangen, 22. maj 2024. Der ses også Gåse-Potentil (Potentilla anserina), Almindelig Mjødurt (Filipendula ulmaria), Tagrør (Phragmites australis) og Dag-Pragtstjerne (Silene dioica). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Ranunculus aquatilis var. diffusus Hårfliget Vandranunkel
Batrachium trichophyllum var. divaricatum
Indtil 1960’erne angivet fra Vestre Remise og Tepotten, og også til stede i Tepotten 1978. I dag er den sikkert begrænset til Havedammen, hvor den har været til stede ihvertfald siden 1982.
Ranunculus auricomus coll. Nyrebladet Ranunkel
Angivet som sjælden i Vesterskov 1930, samt sjælden i Østerskov 1960’erne. I en lavning på Centralmark nær vejen fandtes en stor bestand i 2000, som var gået kraftigt tilbage i 2017. Desuden en fåtallig forekomst i Vesterskov 2006. I 2022 fandtes den kun i vejens midterrabat.
Nyrebladet Ranunkel, voksende i vejens midterrabat, 2. maj 2022. Der ses også Vorterod (Ranunculus ficaria). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Ranunculus bulbosus Knold-Ranunkel
Indtil 1960’erne ret alm. på Vestermark nær Bankes Nakke, samt omkring mergelgraven i den nordøstlige del af Østermark, hvor den stadig var til stede i 1992. Også angivet fra Kalven, men ikke bemærket de senere år og muligvis forsvundet.
Ranunculus ficaria Vorterod
Ficaria verna
Gennem tiderne noteret fra de fleste af øens lokaliteter, også fåtalligt i nogle kystregioner. I dag er den meget talrig i størstedelen af reservatet, med undtagelse af Langøerne.
Vorterod, Sydmark, 26. april 2022. Artens tæppe-dannende natur ses også på adskillige andre billeder på denne side. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Tæppe af Vorterod i rydningen omkring gården, 17. april 2023. (Foto copyright © by Jens Gregersen)
Vorterod, Centralmark, 25. april 2019. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Nærbillede af Vorterod, Østermark, 24. april 2019. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Ranunculus flammula Kær-Ranunkel
Eneste fund er fra Vestre Remise 1956.
+Ranunculus peltatus Storblomstret Vandranunkel
Batrachium peltatum
Efter vandstandsstigningen på øen indvandrede denne art til Østerdam først i 1980’erne. Den var talrig 1983-84, fåtallig 1985-91, men ikke set siden.
Kæmpemæssig bevoksning af Storblomstret Vandranunkel, Østerdam, 24. maj 1984. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Ranunculus repens Lav Ranunkel
Gennem tiderne noteret fra mere fugtige områder i de fleste af øens lokaliteter, med undtagelse af kystområderne. I dag talrig i de fugtigste områder af øen, især Kulmade. I de senere år er store bevoksninger også dukket op i lysningerne efter stormfald i Vesterskov. I 2024 fandtes adskillige individer under Koraltjørnene (Crataegus rhipidophylla) på Kalven.
Tæppe af Lav Ranunkel på Centralmark nær gården, 25. maj 1981. Der ses også Dag-Pragtstjerne (Silene dioica) og Butbladet Skræppe (Rumex obtusifolius). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Siden Kulmade efter vandstandsstigningen i 1980’erne atter er blevet til en fugtig eng, er den hvert forår dækket af et tæt tæppe af Lav Ranunkel. På dette billede fra 11. juni 1997 ses også i mellemgrunden bl.a. Eng-Rævehale (Alopecurus pratensis) og Kærtidsel (Cirsium palustre), og i baggrunden store bestande af Rørgræs (Phalaris arundinacea) nær Østerskov. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Lav ranunkel på Kulmade, 21. maj 2017. I baggrunden Østerskov. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Ranunculus sceleratus Tigger-Ranunkel
Batrachium sceleratum
Noteret fra østkysten 1930, samt som sjælden på Østermark 1938. Indtil 1960’erne endvidere fundet i Vestre Remise og Tepotten. I 1990 observeret i Østerskov, og mellem 2000 og 2006 i Vestre Remise og Tepotten, samt på Nordengen og langs østkysten. Nuværende status dårligt kendt, men til stede i Vestre Remise 2018.
Som et kuriosum kan nævnes, at et enkelt individ i 1981 fandtes i et fugtigt område på gårdspladsen (lækkende vandrør).
Thalictrum flavum Gul Frøstjerne
Indtil 1960’erne noteret adskillige steder på Nordengen samt på Vestermark nær Bankes Nakke. Siden 1980’erne fundet adskillige steder langs vestkysten og på Nordengen, bl.a. ved landgangen, hvor der optaltes 180 individer 2018, men kun 35 i 2020. Stadig til stede på Nordengens vestlige del 2021.
Gul Frøstjerne i rørskov ved vestkysten, 5. juni 1982. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Rhamnaceae Vrietornfamilien
Rhamnus cathartica Vrietorn
R. catharticus
Indtil 1960’erne observeret to steder i det sydlige bryn af Vesterskov, samt i Vestre Remise og Poppelplantagen. I 1992 fandtes to gamle individer, dels på det vestlige dige mellem Vesterskov og Vestermark, dels i Skovhegnet. De har ikke kunnet genfindes i de senere år.
Rosaceae Rosenfamilien
Agrimonia eupatoria Almindelig Agermåne
Indtil 1960’erne observeret i udkanterne af de gamle skove, ret alm. på Vestermark, samt hist og her på Østermark. Til de nye fredmarker var den indvandret 1981. I dag er den alm. i den sydlige del af Vestermark og Sydmark, ret alm. på Centralmark langs vejen og på Sydmark nær laboratoriet, i øvrigt hist og her på fredmarkerne.
Almindelig Agermåne, Centralmark nær vejen, 12. juli 2001. Der ses også Eng-Brandbæger (Senecio jacobaea), Draphavre (Arrhenatherum elatius), samt visne blomsterstande af Fløjlsgræs (Holcus lanatus). I baggrunden Engriflede Hvidtjørne (Crataegus monogyna). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Almindelig Agermåne, Centralmark, 31. juli 2015. Folkenavnene degnelys og kattestjert sigter til artens lange blomsterstand. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Frugterne af Agermåne er forsynet med kroge, en tilpasning til dyrespredning. – Centralmark, 19. august 2012. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Alchemilla vulgaris coll. Almindelig Løvefod
Observeret i Østerskov 1930’erne. Frem til 1960’erne noteret hist og her på de gamle fredmarker, langs vejen og omkring laboratoriet. Også fundet langs vejen i 1990’erne, nu muligvis forsvundet.
Af småarter nævner Jessen (1968) A. glabra, A. vestita og A. xanthochlora.
Aphanes arvensis Dværgløvefod
Frem til 1960’erne ukrudt på de dyrkede marker, og også set hist og her på de gamle fredmarker. Alm. på de nye fredmarker 1979-82. Ikke bemærket siden.
Crataegus laevigata Skovtjørn, Almindelig Hvidtjørn
C. oxyacantha
Indtil 1960’erne alm. i de gamle skove og plantagerne, hist og her på Østermark, sjælden på Vestermark. Også noteret fra Kalven. Fåtallig på de nye fredmarker 1980-82 og noteret et enkelt sted på Sydmark 1992. I dag alm. i Vesterskov og vokser iøvrigt spredt rundt på reservatet med undtagelse af kystzonen. Den var tidligere angivet fra Kalven, men tjørnene her er Koraltjørn (se nedenfor).
Skovtjørn og Engriflet Hvidtjørn bastarderer ofte, og mange af buskene på reservatet er krydsninger mellem de to arter.
En hybrid mellem Skovtjørn og Engriflet Hvidtjørn i kanten af Vesterskov, 22. maj 2017. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Crataegus monogyna Engriflet Hvidtjørn
Da Østre Remise blev anlagt i 1920’erne, var den på én eller flere sider omgivet af et hegn af denne art. Indtil 1960’erne blev den endvidere bemærket hist og her i kanterne af de gamle skove samt på de gamle fredmarker. Også noteret fra Kalven, samt på Langøerne, hvorfra den dog snart forsvandt igen. I 1990’erne tillige noteret på alle nye fredmarker, samt i Havehegnet. I dag talrig de fleste steder på reservatet, men mangler i kystzonen. Den var tidligere angivet fra Kalven, men tjørnene her er Koraltjørn (se nedenfor).
Hegnet af Engriflet Hvidtjørn omkring Østre Remise, 26. september 1981. På dette tidspunkt var tjørnene allerede gamle, og i dag er de sidste rester af hegnet forsvundet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Masser af koralrøde frugter på en Engriflet Hvidtjørn, Centralmark, 1. november 1989. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
+Crataegus rhipidophylla Koraltjørn
På Kalven fandt Max Nitschke i 1996 flere gamle individer, som tidligere havde været overset. De trives stadig i bedste velgående. Iøvrigt er arten i 2024 konstateret langs sydkysten, nær Bankes Nakke i nordvesthjørnet, samt i det nordøstlige hjørne af Østermark.
Gamle Koraltjørne, Kalven, 23. maj 2024 (øverst) og 26. april 2022. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Løvspring hos Koraltjørn, Kalven, 26. april 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Blomstrende Koraltjørn, østlige del af sydkysten, 21. maj 2024. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Blomstrende Koraltjørn, nordøstlige hjørne af Østermark, 22. maj 2024. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Filipendula ulmaria Almindelig Mjødurt
I hele reservatperioden har den været alm. på Nordengen, hvor den i 1980’erne dannede meget tætte bevoksninger i et bælte langs randen af Østermark. Den er dog aftaget en del i de senere år. Indtil 1960’erne endvidere noteret fra de gamle skove og Vestre Remise, samt hist og her på de gamle fredmarker, og tillige fundet i Skovhegnet og på Kulmade 1991. I dag vokser den fåtalligt spredt rundt på øen, med undtagelse af den yderste kystzone, Kalven og Langøerne.
Stor bevoksning af Almindelig Mjødurt på den østlige del af Nordengen, 10. juli 1983. De lysegrønne planter er Kær-Svinemælk (Sonchus palustris). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Almindelig Mjødurt, Nordengen, 2. august 2015. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Filipendula vulgaris Knoldet Mjødurt
Kun bemærket på Kalven 1930’erne.
Fragaria vesca Skov-Jordbær
I 1930’erne observeret i Østerskov, og indtil 1960’erne i den sydvestlige del af Østermark (Hugget), samt hist og her på Vestermark. Fåtallig på de nye fredmarker 1982. På Vestermark holdt arten stand i grusgraven indtil 2006, og også observeret på en grusbanke på Sydmark nordvest for Tepotten siden 2006, hvor der var en stor bevoksning i 2020. Nuværende forekomst iøvrigt dårligt kendt.
Skov-Jordbær, grusgraven på Vestermark, 18. maj 1979. (Tegning copyright © by Jens Gregersen)
Geum rivale Eng-Nellikerod
Frem til 1960’erne noteret hist og her på Østermark, omkring laboratoriet samt på den vestligste af Langøerne. I 1992 var den fåtallig i den østlige del af Nordengen, og først i 2000-tallet var der en stor bevoksning på Centralmark. I dag findes den langs vejen, status iøvrigt ukendt.
Eng-Nellikerod langs vejen, 21. maj 2024 (øverst) og 2. maj 2022. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Geum urbanum Feber-Nellikerod
Indtil 1960’erne bemærket i de gamle skove og plantagerne, hist og her på de gamle fredmarker, samt omkring gården og på Kalven. Alm. på de nye fredmarker siden 1980. I dag talrig overalt på øen med undtagelse af kystregionen og Langøerne.
Feber-Nellikerod ved ladens mur, 27. maj 2024. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Feber-Nellikerod, 19. august 2012. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
*Malus pumila Sødæble
M. x domestica
Frem til fredningen af de sidste landbrugsarealer i 1978 bestod Centralmark af æbleplantager, som blev fældet 1981. Indtil 1960’erne blev arten også noteret hist og her på de gamle fredmarker samt i Vesterskov (sjælden). Fåtallig på de nye fredmarker 1979-82. I dag vokser den rundt omkring på alle fredmarker, spredt af fugle og Ræv.
Blomstrende Sødæble, Sydmark, 4. maj 2007. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Mange æbler hænger stadig på træet, Østermark, 10. november 1988. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Malus sylvestris Skovæble
M. silvestris
Indtil 1960’erne bemærket hist og her i de gamle skove, Nørre Remise og Tepotten. Siden observeret hist og her i skovene og på fredmarkerne, men den nuværende forekomst er uklar.
Potentilla anserina Gåse-Potentil
Argentina anserina
Frem til 1960’erne alm. langs kysten, inkl. Nordengen, Kalven og Langøerne, i Vestre Remise, på kystnære områder af de gamle fredmarker, samt omkring gården og på vejen til laboratoriet langs Vesterskov. Fåtallig på de nye fredmarker 1981-82. I dag alm. langs kysten, især på Nordengen og Langøerne, langs sydkysten og omkring vigen i sydvesthjørnet. Stadig til stede på Kalven 2022.
Gåse-Potentil, sydkysten, 22. maj 2024. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Blade af Gåse-Potentil, halvvejs begravet i sand, sydstranden, 29. april 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Potentilla argentea coll. Sølv-Potentil
Observeret på Kalven 1930’erne. Indtil 1960’erne bemærket hist og her på de gamle fredmarker, hyppigst nær grusgraven på Vestermark, hvor den stadig fandtes i 1992. Fåtallig på de nye fredmarker 1980-82. Ikke bemærket de senere år, muligvis forsvundet.
Potentilla erecta Tormentil
Noteret uden stedangivelse 1930.
Potentilla norvegica Norsk Potentil
Kun en enkelt observation, et individ på Østermark 1939.
Potentilla recta Rank Potentil
Noteret fra Skovhegnet mellem 1930’erne og 1956.
Potentilla reptans Krybende Potentil
Indtil 1960’erne hist og her på Nordengen og de gamle fredmarker, fåtallig i Vestre Remise. Endvidere observeret på Kalven. Fåtallig på de nye fredmarker 1980-82. I dag alm. på Nordengen og andre kystnære områder, langs vejen, omkring gården, samt spredt rundt på fredmarkerne.
+Prunus avium Fugle-Kirsebær
Cerasus avium
Kun to individer af denne ellers almindelige art er konstateret på øen. I den østlige vejrabat nær nordkysten fandtes i 1990 et 2 m højt individ, som i 2015 var ca. 12 m højt og havde sat talrige rodskud. Dette træ blev fældet i 2022 i forbindelse med en modernisering af øens strømforsyning. I 2019 fandtes et ca. 10 m højt eksemplar på Centralmark.
Blomstrende Fugle-Kirsebær i den østlige vejrabat, 7. maj 1997. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Fugle-Kirsebær, Centralmark, 2. maj 2022. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
*Prunus cerasifera Mirabel
P. ceracifera
På Nordmark og Centralmark plantedes før fredningen en række hegn af Mirabel, der i dag er så gamle, at de er i færd med at bryde sammen. I 1960’erne også bemærket hist og her på de gamle fredmarker, og fåtallig på de nye fredmarker 1980-82. I 1980’erne konstateret omkring gården, og i 1990’erne blev små individer fundet i de gamle skove, Skovhegnet, samt Nørre Remise og Østre Remise. I dag er arten meget alm. overalt på reservatet, med undtagelse af den yderste kystzone og Langøerne. I 2022 blev den for første gang fundet på Kalven, og adskillige mindre individer sås her i 2024.
Et af de gamle Mirabelle-hegn på overgangen mellem Centralmark og Nordmark, 25. april 2019. Mange af Mirabellerne er knækket eller væltet, og en mængde Ahorn (Acer pseudoplatanus) og Ask (Fraxinus excelsior) er vokset op i hegnet. I bunden ses et tæppe af Vorterod (Ranunculus ficaria). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Ældgammel Mirabel, Vestermark, 29. april 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Blomstrende Mirabel nær gården, 20. marts 1990. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Gule mirabeller, Centralmark, 7. september 1987. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Røde mirabeller, Centralmark, 28. august 1984. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
*Prunus cerasus Sur-Kirsebær
Cerasus acida
Denne art blev plantet i Havehegnet på et ukendt tidspunkt før 1960’erne. Den har siden bredt sig gennem rodskud og dækker i dag et ret stort areal i kanten af Havehegnet og på den tilstødende del af Sydmark. I 1960’erne blev opvækst set hist og her i Vesterskov, og den blev også fundet i Nørre Remise 1968.
Havehegnet med blomstrende Sur-Kirsebær foran gamle Landevejs-Popler (Populus x canadensis), 15. maj 1988. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Blomstrende Sur-Kirsebær, Havehegnet, 19. maj 1984. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
*Prunus domestica Blomme
Fra Skovhegnet, hvor den først blev noteret i 1959 (som P. cf. insititia), bredte den sig i 1980’erne til haven, hvor der i dag er et stort individ, som har sat talrige rodskud.
Blomstrende Blomme, haven nær Skovhegnet, 30. april 2022. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Prunus spinosa Slåen
I 1930’erne fundet på Langøerne, hvorfra den hurtigt forsvandt igen. Indtil 1960’erne noteret hist og her i de gamle skove, dog alm. i kanten af Vesterskov ud mod Vestermark. Endvidere set i Vestre, Nørre og Østre Remise og Poppelplantagen, samt på de gamle fredmarker og Kalven. Fåtallig på de nye fredmarker 1980-82. Endvidere fundet i 1991 på Kulmade, endvidere langs hegnet mellem Nordmark og Nordengen, i Havehegnet, samt på Krumodden.
Op gennem 1980’erne og 90’erne dannede arten kæmpestore krat på de gamle fredmarker, hvoraf nogle siden er brudt sammen, delvis skygget bort af opvoksende ungskov. Udviklingen i nogle af disse krat er beskrevet på siden Vildnis i vækst.
I dag er arten alm. de fleste steder på reservatet, med undtagelse af kystzonen og Langøerne.
Krat af Slåen og Mirabel (Prunus cerasifera) (de lysegrønne buske) på den sydlige del af Vestermark, 26. april 2022. Bagest ungskov af Ahorn (Acer pseudoplatanus) på Sydmark. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Blomstrende Slåen nær gården, 24. april 2019. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Blomstrende Slåen, 7. maj 1997. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Blomstrende gren, Vestermark, 12. maj 1988. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Frugter af Slåen, 24. oktober 1988. I baggrunden blade af Korbær (Rubus caesius). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Pyrus communis Pære
Noteret hist og her i den nordøstlige del af Østermark 1939, og senere i Østre Remise. Ikke set siden 1960’erne.
Rosa canina Hunderose
Indtil 1960’erne ret alm. i de gamle skove og plantagerne, samt på de gamle fredmarker og Kalven. Fåtallig på de nye fredmarker 1980-82, Krumodden 1991, samt Nordengen 1992. I dag er den yderst alm. på alle fredmarker, mere fåtallig i skove og plantager, i Havehegnet, samt på Nordengen og Kalven.
Blomstrende Hunderose, Vestermark, 24. juni 1988. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Ung stængel af Hunderose, Vestermark, 3. maj 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Nærbillede af blomster, Østermark, 23. juni 1983. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Hundreder af Hunderose-hyben, Østermark, 29. oktober 1981. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Hyben, dækket af sne, 15. december 1989. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Rosa dumalis Blågrøn Rose
Status dårligt kendt, muligvis ret alm. Gennem tiderne konstateret i de gamle skove og plantagerne, hist og her på de gamle fredmarker, på Kalven i 1960’erne, 1984 og 2006, i Tepotten 2022, samt i sydøsthjørnet 2024.
Blågrøn Rose, sydøsthjørnet, 21. maj 2024. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
+Rosa pimpinellifolia Klitrose
Eneste observation er et lille individ på Sydmark 1991, frø sikkert spredt med en fugl fra en have på fastlandet, da arten ikke er vildtvoksende i Horsens-området.
Rosa rugosa Rynket Rose
Denne invasive art blev først observeret i 1952, og omkring 1966 voksede den 15 steder på reservatet, mest kystnært, men også observeret i grusgraven på Vestermark 1964. I 1991 dækkede den ret store arealer langs kysten, og i 2006 havde den bredt sig yderligere og fandtes også enkelte steder på fredmarkerne. Indvandrede til gårdspladsen omkring 2020. På Kalven optrådte den første gang i 1962, og i dag findes adskillige store krat her. På Langøerne har der været et lille krat siden 2015.
Rynket Rose er en stærkt invasiv plante. De røde trekanter på disse to kort viser artens udbredelse på reservatet i 1991 (øverst) og 2006. De gule cirkler viser den tilsvarende udbredelse af en anden invasiv art, Engelsk Vadegræs (Sporobolus anglicus). (Efter Halberg & Gregersen 2010)
Krat af Rynket Rose i et tæt tæppe af Rød Svingel (Festuca rubra) på den mellemste Langø, 9. august 2018. Endvidere ses Almindelig Kvik (Elymus repens) og Strand-Malurt (Artemisia maritima), t.h. på vaden Strandgåsefod (Suaeda maritima). I baggrunden ungskov på Østermark. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Hyben af Rynket Rose, nord for vigen i sydvesthjørnet, 13. september 2007. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Hyben af denne art er et yndet fødeemne for Grønirisk (Chloris chloris), som her har ædt det meste af frugtkødet og kærnerne. – Nord for vigen i sydvesthjørnet, 15. november 2010. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Rubus caesius Korbær
Indtil 1960’erne observeret i de gamle skove og plantagerne, samt på de gamle fredmarker og Kalven. Fåtallig på de nye fredmarker 1981-82. I 1990’erne også noteret fra Kulmade, Havehegnet og Nordengen. I dag uhyre talrig på alle fredmarker, og alm. i skove og plantager, samt på Kalven, men mangler på Langøerne.
Den centrale del af Centralmark, set fra øst, 7. oktober 2000. Forrest et tæt dække af Korbær med mange Kærtidsler (Cirsium palustre), i mellemgrunden et krat af Ask (Fraxinus excelsior) samt en enligtstående Mirabel (Prunus cerasifera) i et tæt tæppe af vissent Fløjlsgræs (Holcus lanatus). I baggrunden Vesterskov. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Tæt krat af Korbær, Nordmark, 25. maj 2024. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Blomstrende Korbær, Kulmade, 23. maj 2024. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Korbær med bær, Centralmark, langs vejen, 8. august 2018. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Efterårsløv af Korbær, dækket af rim, 16. november 2010. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Rubus idaeus Hindbær
Meget alm. gennem det meste af reservatperioden overalt på reservatet, med undtagelse af kystområderne. I løbet af 1990’erne erobrede den store dele af Sydmark og Nordmark, men er i de senere år gået stærkt tilbage her. Den var også førhen alm. på toppen af Kalven, men er trængt tilbage af Slåen (Prunus spinosa) og Brombær (Rubus fruticosus). I dag ses den spredt rundt på størstedelen af reservatet, med undtagelse af Langøerne.
Som et kuriosum blev et individ set på taget af laboratoriet i 2017.
Formen chlorocarpus med gule bær er bemærket adskillige gange.
Blomstrende Hindbær, Nordmark, 25. maj 2024. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Formen chlorocarpus af Hindbær med gule bær, Vestermark, 2. august 1981. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Rubus fruticosus coll. Brombær
Først observeret i den nordøstlige del af Østermark, hvor den var ret alm. 1940. Desuden set i Østre Remise 1951, samt sjælden i Vesterskov 1954. Siden tiltaget stærkt, noteret på Sydmark siden 1991, hvor der var et meget stort krat 2022, endvidere på Centralmark 2006, store bevoksninger i den nordvestlige og sydlige del af Vesterskov siden 2020, samt et meget stort krat på Kalven 2022. Adskillige små-arter forekommer, bl.a. radula.
Krat af Brombær på den østlige del af Sydmark, 30. april 2022. Bagest krat af Engriflet Hvidtjørn (Crataegus monogyna). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Sorbus aucuparia Almindelig Røn
Kun få observationer af denne ellers almindelige art. Indtil 1960’erne noteret som sjælden i de gamle skove og på Østermark, endvidere nævnt fra plantagerne. I nyere tid bemærket fåtalligt i Nørre Remise 1992, et lille individ i Østerskov 1992, et ret stort eksemplar nær mergelgraven i det nordøstlige hjørne af Østermark 2022, samt et ret gammelt individ på den centrale del af Østermark 2024.
Flerstammet Almindelig Røn på den centrale del af Østermark, 26. maj 2024. I baggrunden et tæt tæppe af Dunet Steffensurt (Circaea lutetiana). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Løvspring hos Almindelig Røn, nær mergelgraven i det nordøstlige hjørne af Østermark, 27. april 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Sorbus intermedia Selje-Røn
Kun få observationer af denne ellers almindelige art. Noteret som sjælden på Østermark 1940 og Vestermark 1951, i Poppelplantagen 1961, samt små individer i de gamle skove 1991. Nær grusgraven på Vestermark fandtes i 2006 et ca. 6 m højt eksemplar, som i de senere år ikke har kunnet genfindes. Status i dag uklar.
*Spiraea salicifolia Pilebladet Spiræa
Førhen dyrket i haven, sidst set 1980’erne.
Rubiaceae Krapfamilien
Galium aparine Burre-Snerre
Indtil 1960’erne bemærket i de gamle skove og plantagerne, langs kysten, inkl. Nordengen, Kalven og Langøerne, samt på de gamle fredmarker (sjælden). Ret alm. på de nye fredmarker 1979-82. Siden tiltaget kraftigt og er i dag uhyre talrig næsten overalt på reservatet, gavnet af det øgede kvælstofnedfald.
Burre-Snerre ved foden af en Ask (Fraxinus excelsior), Østermark, 26. maj 2024. Der ses også blade af Feber-Nellikerod (Geum urbanum). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Galium mollugo Hvid Snerre
Inkl. G. elatum
Indtil 1960’erne ret alm. på de gamle fredmarker, endvidere noteret fra Poppelplantagen, gården, Kalven og den mellemste af Langøerne. Ret alm. på de nye fredmarker 1980-82. I dag findes den på gårdspladsen og Nordengen, langs østkysten, hist og her på fredmarkerne, samt på Kalven og den mellemste af Langøerne, forekomst iøvrigt dårligt kendt.rusc
Artsrigt areal på gårdspladsen, 5. juli 2006, med Hvid Snerre, Rød Svingel (Festuca rubra), Skov-Skræppe (Rumex sanguineus), Gul Fladbælg (Lathyrus pratensis), Hvidkløver (Trifolium repens), Lancet-Vejbred (Plantago lanceolata) og Blød Hejre (Bromus hordeaceus). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Hvid Snerre, Nordengen, 2. august 2015. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Galium odoratum Skovmærke
Asperula odorata
Kun få observationer af denne ellers almindelige art. Udplantet i Østerskov i begyndelsen af 1900-tallet, siden forsvundet. Observeret i Vesterskov 1950’erne, stadig en stor bevoksning her 1988. En lille klon i Østre Remise 1965. Endvidere en bevoksning i det sydøstlige hjørne af Vestermark 2006, samt to kloner på Sydmark mellem Tepotten og Vestermark siden 2015. Status iøvrigt uklar.
Skovmærke, sydvestlige del af Sydmark, 2. maj 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Galium palustre Kær-Snerre
Alm. på Nordengen siden 1943. Iøvrigt kun nævnt fra Vestre Remise 1960’erne.
Kær-Snerre, Nordengen, 14. juni 1994. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Galium x pomeranicum Bleggul Snerre
G. verum x mollugo
I 1960’erne blev denne hybrid bemærket på de gamle fredmarker, Kalven og den mellemste af Langøerne. Sidstnævnte sted findes den fortsat sammen med de to forældrearter. Muligvis overset andre steder.
Galium uliginosum Sump-Snerre
Eneste fund er fra Nordengen 1943.
Galium verum Gul Snerre
Denne ellers almindelige art er sjælden på reservatet, eneste forekomst er på den mellemste af Langøerne siden 1930.
Sherardia arvensis Blåstjerne
Indtil 1960’erne ukrudt på de dyrkede marker, samt hist og her på de gamle fredmarker. Ret alm. på de nye fredmarker 1979-82. Fundet på gårdspladsen mellem fliser 2003. Muligvis forsvundet.
Ruppiaceae Havgræsfamilien
Ruppia cirrhosa Langstilket Havgræs
R. spiralis
Alm. rundt om øerne.
+Ruppia maritima Almindelig Havgræs
Alm. rundt om øerne 1932 (S. Lund). Nuværende status ikke kendt.
Ruscaceae (konvalfamilien), se Asparagaceae.
Salicaceae Pilefamilien
*Populus balsamifera var. gileadensis Ontarisk Poppel
P. candicans
Før fredningen plantet i Vestre og Nørre Remise, samt Tepotten. Indtil 1960’erne var den stadig ret alm. i Vestre Remise, men forsvandt med Skarvernes indvandring (se Gråpoppel nedenfor). I Nørre Remise forsvandt den også tidligt, mens der i Tepotten stadig fandtes et stort individ frem til 1988, hvor det døde.
Blomstrende Ontarisk Poppel, Tepotten, 20. april 1982. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Populus x berolinensis Berliner-Poppel
P. laurifolia x nigra
Eneste forekomst er i et hegn mellem Centralmark og Nordengen, hvor et ungt individ blev fundet i 1956. Det voksede til og har siden bredt sig gennem rodskud til de nærliggende dele af Nordmark og Centralmark, hvor der i dag findes en lille lund af store, mellemstore og små træer.
Berliner-Poppel, Centralmark, 2. maj 2022. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
*Populus x canadensis Landevejs-Poppel
P. deltoides x nigra
I sin tid plantet i Havehegnet, hvor der indtil for få år siden fandtes adskillige kæmpestore træer. De fleste er væltet inden for de seneste år, men enkelte står stadig.
Landevejs-poplerne i havehegnet i snevejr, 5. december 2010. Under træerne ses bl.a. vinterstandere af Glat Burre (Arctium lappa). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
En af de gamle Landevejs-popler i havehegnet, 31. marts 2004. I bunden blomstrende Vintergæk (Galanthus nivalis). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Rakler af Landevejs-Poppel, Havehegnet, 28. april 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
*Populus x canescens Gråpoppel
P. alba x tremula
Før fredningen plantet talrigt i Poppelplantagen og Vestre Remise, samt i nordkanten af Vesterskov og i Østerskov. De oprindelige træer er forlængst borte, men arten har alle steder fornyet sig gennem rodskud, med undtagelse af Østerskov, hvor den er forsvundet. Fra Vestre Remise har den bredt sig til de omkringliggende arealer af Vestermark, og fra Vesterskov til den nærliggende del af Nordmark. De fleste af træerne i Poppelplantagen væltede i løbet af 1980’erne og 90’erne på grund af stigende vandstand, og i nordkanten af Vesterskov faldt 6 store træer under en storm vinteren 2019-20.
I 1940’erne begyndte Skarven at yngle i Vesterskov, men her besluttede legatbestyrelsen, at den ikke måtte være, da der foregik interessante botaniske undersøgelser i denne skov. En del af Skarverne flyttede nu til Vestre Remise, hvor de slog sig ned i Gråpoplerne. Kolonien voksede kraftigt i 1980’erne, og efterhånden som poplerne i remisen væltede, flyttede Skarverne til yngre træer omkring remisen, som var rodskud af den oprindelige bevoksning. Efter 2000 begyndte skarvkolonien i remisen at blive afviklet, og masser af rodskud er siden vokset op til mellemstore træer.
Koloni af Skarver i yngre Gråpopler – rodskud af den oprindelige bevoksning i Vestre Remise, 25. juli 1983. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Barken af yngre Gråpopler har talrige kork-udposninger. – Poppelplantagen, 24. maj 1984. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Populus tremula Bævreasp
I 1930’erne noteret fra Østerskov, i 1960’erne fra Vesterskov, især i skovbryn. Desuden bemærket i Vestre og Østre Remise, samt på Vestermark nær Vestre Remise. I 1990’erne endvidere fundet på Østermark nær Østre Remise, på Centralmark nær det sydøstlige bryn af Vesterskov, samt på Sydmark langs sydkanten af Vesterskov. Stadig til stede de tre sidstnævnte steder, status iøvrigt uklar.
Efterårsløv hos Bævreasp, sydøstlige hjørne af Vesterskov, 10. oktober 1992. T.v. sidder en Almindelig Gedehams (Paravespula vulgaris). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
*Salix alba Hvidpil
Eneste observation er fra Vesterskov, hvor den var sjælden i 1930’erne.
Salix caprea Seljepil
Frem til 1960’erne alm. på Vestermark langs skovkanter, iøvrigt hist og her, sjælden i de gamle skove og Østre Remise, samt på Østermark. Fåtallig på de nye fredmarker 1980, siden stærkt tiltaget og alm. på Centralmark og Sydmark 2006. I 1990’erne også observeret i Nørre Remise og på Kulmade, samt et gammelt individ i Vesterskov, som siden er forsvundet. I dag vokser arten hist og her på fredmarkerne.
Gennem 35 år fulgte jeg en gammel seljepil på Østermark, indtil de sidste rester smuldrede bort omkring 2019. Træets ældning er nærmere beskrevet på siden Planteliv – Markante træer i Danmark – Jylland: Den gamle seljepil på Vorsø.
På de nye fredmarker er mange af Seljepilene nu også så gamle, at stammerne er ved at brække fra hinanden, og henfaldet er fremskredent.
Stammerne af en ca. 40-årig Seljepil på Centralmark er brækket fra hinanden, 24. april 2019. I bunden ses et tæt dække af Vorterod (Ranunculus ficaria), foruden opvækst af Ahorn (Acer pseudoplatanus), samt bl.a. Stor Nælde (Urtica dioica), Skov-Skræppe (Rumex sanguineus) og Burre-Snerre (Galium aparine). I baggrunden ungskov af Ask (Fraxinus excelsior). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
En ca. 25 år gammel Seljepil på Centralmark, 31. januar 2006. I baggrunden ungskov af Ask (Fraxinus excelsior). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
En overdådighed af hanlige rakler på en Seljepil, Centralmark, 24. april 1984. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Hunlige rakler af Seljepil, Centralmark, 12. april 1982. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Salix cinerea Gråpil
Indtil 1960’erne alm. i lavningen syd for Vestre Remise, hist og her i de gamle skove og på Vestermark, samt sjælden i Østre Remise og på Østermark. Fåtallig på de nye fredmarker 1981. I dag findes store krat adskillige steder i sydkanten af Nordengen, syd for lavningen ved Vestre Remise, ved gården, samt på Kulmade, og iøvrigt vokser arten spredt rundt på fredmarkerne.
Det vestlige bryn af Østerskov, set fra Kulmade, 7. september 2006, med krat af Gråpil foran en gruppe Rødelle (Alnus glutinosa), hvoraf flertallet er gået ud på grund af ynglende Skarvers gødning. Efter at Skarverne har forladt denne del af skoven, har nogle af Ellene sat talrige friske skud op ad stammerne. T.v. enkelte høje Aske (Fraxinus excelsior). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Rakler af Gråpil, 13. april 1988. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
*Salix x rubens Grønpil
S. alba x fragilis
Noteret i Havehegnet og ved Havedammen 1933. I dag findes højstammet skov vest for Havedammen, hvorfra den spreder sig ud på Sydmark. I den vestlige del af Kulmade har adskillige små individer været observeret siden 2010.
Denne sti gennem den store bevoksning af Grønpil vest for havedammen er blevet døbt ‘Katedralen’. I bunden en tæt bevoksning af Stor Nælde (Urtica dioica). – 8. august 2018. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Salix x smithiana Lancetbladet Pil
S. caprea x viminalis
Et individ noteret i Tepotten siden 1947, død i 2002.
*Salix viminalis Båndpil
Fra gammel tid fandtes et hegn mellem gården og Vesterskov. Det blev fældet i 1992 i forbindelse med opførelsen af et nyt stuehus, men grenstumper herfra blev spredt over et stort areal af gårdspladsen, og adskillige af dem spirede i den vestligste udkant af Centralmark, hvor der i dag findes et stort krat.
I 1960’erne blev et individ også noteret i det sydvestlige bryn af Vesterskov, hvorfra det gennem rodskud bredte sig til de tilgrænsende dele af Vestermark og Sydmark. Her er der siden dannet et stort krat, som i dag dækker omkring 500 m2.
Den store Båndpil i den vestligste udkant af Centralmark, set fra gården, 12. juli 2001. Forrest et tæppe af Fløjlsgræs (Holcus lanatus), iblandet Gul Fladbælg (Lathyrus pratensis) og Kærtidsel (Cirsium palustre), samt et par Seljepile (Salix caprea). T.h. ungskov af Rødel (Alnus glutinosa), bagest Østerskov. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Løvet i det store krat af Båndpil på Vestermark sydvest for Vesterskov vifter i vinden, 11. september 1992. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Blomstrende Båndpil i det nu forsvundne hegn mellem gården og Vesterskov, 17. april 1982. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Rakler af Båndpil, Centralmark, 29. april 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Sapindaceae Sæbetræfamilien
*Acer campestre Navr
Før fredningen plantet i et hegn mellem Vesterskov og Nørre Remise, i Tepotten, samt i Havehegnet. Den sås også fåtalligt i Vesterskov og Østerskov 1960’erne, og i 1990’erne blev små individer observeret i den nordøstlige del af Vesterskov, samt på Nordmark umiddelbart nord herfor. Store eksemplarer findes i dag i hegnet mellem Vesterskov og Nørre Remise, samt i Havehegnet og Tepotten. Et mellemstort individ vokser midt på Nordmark, og små eksemplarer er noteret rundt om på Nordmark og Sydmark.
Stammen af en gammel Navr i hegnet mellem Vesterskov og Nørre Remise, 27. april og 25. november 2022. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Høstfarver og faldne blade af en mellemstor Navr, Nordmark, 25. november 2022. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Acer platanoides Spidsløn
Indtil 1960’erne ret alm. i Nørre og Østre Remise, hist og her i Østerskov, samt på Østermark og den gamle fredmark syd for Østerskov, meget sjælden i Vesterskov. I nyere tid spiret i stor mængde i Østerskov, efter at de fleste træer var faldet på grund af ynglende Skarvers gødning samt elmesyge. Et stort individ i Nørre Remise har spredt en mængde frø, og mange yngre individer ses på Nordmark omkring remisen. Enkelte mindre træer vokser i dag i den østlige del af Vesterskov. I 2024 observeret nær mergelgraven i nordøsthjørnet af Østermark.
Gammel Spidsløn, Nørre Remise, 3. maj 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Løvspring hos Spidsløn, nær mergelgraven i den nordøstlige del af Østermark, 27. april 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Efterårsblad af Spidsløn, Østerskov, 15. november 1983. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
*Acer pseudoplatanus Ahorn, Ær
Omkring 1920 udplantet i bl.a. Østerskov, Østre Remise og Tepotten, hvorfra den siden har bredt sig til det meste af øen. I dag talrig næsten overalt, især meget tætte bevoksninger i Østerskov, på Østermark nord for Østerskov, samt på Sydmark omkring Tepotten. Små individer spirer undertiden i opskyl langs kysten, bl.a. på Langøerne, men de forsvinder hurtigt igen.
Udviklingen i Østerskov er beskrevet af Dal & Fabricius (2013), mens udviklingen i de øvrige bevoksninger er beskrevet på siden Vildnis i vækst.
Gammel flerstammet Ahorn på Østermark. Plantedækket er Vorterod (Ranunculus ficaria), og denne art har også slået rod to steder mellem stammerne. – 24. april 2019. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Barken på en død Ahorn i Tepotten er dækket af grønalger, 5. december 1989. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Tæt bevoksning af ca. 45-årige Ahorn øst for Tepotten, 26. april 2022. Bunddækket er Krat-Ærenpris (Veronica hederifolia ssp. lucorum) og Vorterod (Ranunculus ficaria). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Bladknopper hos Ahorn, 7. maj 1996. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Blomstrende Ahorn, sydøsthjørnet af Vesterskov, 22. maj 2024. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Blomsterstand af Ahorn, Østermark, 20. maj 1982. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Nedfaldet blad af Ahorn, 29. november 1992. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
*Aesculus hippocastanum Hestekastanje
Kun et enkelt individ i Havehegnet nær Havedammen, i 2024 ca. 15 m højt.
Blomstrende Hestekastanje, Havehegnet, 23. maj 2024 (to øverste), samt 8. juni 1985. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Saxifragaceae Stenbrækfamilien
Chrysosplenium alternifolium Almindelig Milturt
Fåtallig i Vesterskov 1954, 1961, samt 1980’erne, ikke bemærket de senere år og muligvis forsvundet.
Almindelig Milturt, Vesterskov, 12. april 1982. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Saxifraga granulata Kornet Stenbræk
Frem til 1960’erne set hist og her på de gamle fredmarker, samt på Kalven, hvor den var alm. i 1978, men ikke blev noteret i 2006. Observeret på Centralmark i 1980’erne. I 2007 talrig nær Bankes Nakke i den nordvestlige del af Vestermark, hvor den stadig findes, og fortsat enkelte i grusgraven på den østlige del af Vestermark 2024, status iøvrigt uklar.
Kornet Stenbræk i den nordvestlige del af Vestermark (Bankes Nakke), 6. maj 2007. Der ses også blade af Feber-Nellikerod (Geum urbanum), Vild Kørvel (Anthriscus sylvestris) og Mælkebøtte (Taraxacum officinale). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Kornet Stenbræk, Centralmark, 20. maj 1982. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Scrophulariaceae Maskeblomstfamilien
Scrophularia nodosa Knoldet Brunrod
Indtil 1960’erne hist og her i de gamle skove og plantagerne, samt på fredmarkerne og Kalven. I 2022 fundet et par steder på Sydmark, i 2024 adskillige på Nordmark, Nordengen og Kalven, forekomst iøvrigt dårligt kendt.
Knoldet Brunrod, Kalven, 23. maj 2024. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Frugtstand af Knoldet Brunrod, Sydmark, 4. maj 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Verbascum thapsus Filtet Kongelys
Frem til 1960’erne bemærket på Kalven, i sydvesthjørnet 1965, samt fåtallig ved gården 1955. Også observeret på de nye fredmarker 1981. I dag er den begrænset til Kalven, hvor den er alm.
Frugtstande af Filtet Kongelys, Kalven, 26. april 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Solanaceae Natskyggefamilien
Hyoscyamus niger Bulmeurt
Eneste fund er fra gården 1936.
Solanum dulcamara Bittersød Natskygge
I ældre tid observeret i Vestre Remise, Tepotten, i rørskov langs nordvestkysten, i lavningen syd for Østerskov (i dag Østerdam), samt på Kalven 1962. I dag er den totalt dominerende i Østerdam, endvidere alm. i Vestre Remise, omkring Havedammen og en dam i Østerskov, samt i fugtige lavninger umiddelbart syd for Østerskov. Tidligere også set på Kulmade, uvist om den stadig er her.
Bærrene hos Bittersød Natskygge ser indbydende ud, men er giftige for mennesker. – Havedammen, 28. oktober 1981. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
*Solanum lycopersicon Tomat
Lycopersicon lycopersicum
Eneste fund er et forvildet eksemplar i haven 1992.
Solanum nigrum Sort Natskygge
Førhen omkring gården, samt ukrudt i køkkenhaven. I nyere tid kun observeret en enkelt plante på Sydrevlen 2016.
Taxaceae Taksfamilien
*Taxus baccata Taks
To store buske i haven blev fældet i 2006. I Østerskov, Skovhegnet og den sydvestlige del af Østermark (Hugget) blev flere gange observeret små individer i 1990’erne, men de forsvandt hurtigt igen. I 2022 sås et lille individ på Sydmark.
Frugterne af Taks er omgivet af et kødfuldt lag, der smager sødt, mens selve frøene er meget giftige. – Haven, 24. oktober 1983. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Typhaceae Dunhammerfamilien
Sparganium erectum coll. Grenet Pindsvineknop
Førhen observeret i Tepotten 1930’erne, Vestre Remise 1951 og 1959, samt Østerdam 1983. Sidstnævnte sted talrig 1991, men blev ikke genfundet 2006. Muligvis forsvundet.
Af småarter nævner Jessen (1968) S. microcarpum og S. neglectum fra Vesterdam.
Grenet Pindsvineknop, Østerdam, 11. august 1985 og 8. august 1991. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
+Typha angustifolia Smalbladet Dunhammer
Fåtallig i lavningen i Vestre Remise 1991 blandt Bredbladet Dunhammer. Også et fund i Østerdam i 1990’erne. Muligvis forsvundet.
+Typha latifolia Bredbladet Dunhammer
Først observeret i lavningen syd for Vestre Remise 1980. Herefter bredte den sig kraftigt langs kanten af Vesterdam, hvor den i mange år var dominerende, men siden er aftaget markant. Fra 1983 også talrig i Østerdam, men i de senere år i tilbagegang her. På Kulmade var den fåtallig i 2015, talrig i 2016, men siden gået kraftigt tilbage.
Som et kuriosum kan nævnes, at et enkelt individ i 1981 fandtes i et fugtigt område på gårdspladsen (lækkende vandrør), men det forsvandt året efter.
Østerdam med en stor bevoksning af Bredbladet Dunhammer, 22. maj 2017. I forgrunden Bittersød Natskygge (Solanum dulcamara), i baggrunden ungskov mellem dammen og Østerskov.. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Blomstrende Bredbladet Dunhammer, Vesterdam, 26. juni 1988. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Frugtstande af Bredbladet Dunhammer, dækket af rim, Østerdam, 2. marts 1986. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Ulmaceae Elmefamilien
Ulmus glabra Skovelm
I hele reservatperioden meget alm. i de gamle skove og plantagerne, i nyere tid også på fredmarkerne, specielt Sydmark og Østermark.
Overalt gælder det, at alle ældre træer døde af elmesyge i løbet af 1980’erne og 90’erne, men masser af unge træer skyder til stadighed op, bl.a. syd for mergelgraven i den nordøstlige del af Østermark, hvor der i 2019 var kraftig opvækst af 1-2 m høje planter. De fleste opvoksede træer på Sydmark nær gården døde i perioden 2010-15.
Elmesygens hærgen er skildret på siden Elmesyge på Vorsø.
Løvspring hos Skovelm, 13. april 1982. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Unge blade af Skovelm, Sydmark, 2. maj 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Blomstrende Skov-elm, 13. april 1982. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Skovelm med frugter, Sydmark, 4. maj 2022. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Urticaceae Nældefamilien
Urtica dioica Stor Nælde
I hele reservatperioden talrig overalt, med undtagelse af kystlinjen og Langøerne.
Stor Nælde, nær havedammen, 18. august 2012. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Urtica urens Liden Nælde
I ældre tid angivet fra gården, hvor den også er alm. i dag omkring hønsehuset. Iøvrigt kun bemærket langs vejen 1993 samt nær havedammen 2019.
Valerianaceae (baldrianfamilien), se Caprifoliaceae.
Viburnaceae Kvalkvedfamilien
Adoxa moschatellina Desmerurt
Indtil 1960’erne hist og her i de gamle skove, Vestre Remise, Tepotten og Poppelplantagen, samt på den gamle fredmark syd for Østerskov 1963. Fandtes i Skovhegnet 1981-88. En mindre bevoksning var til stede i den østligste del af Vesterskov i 1980’erne, men er tilsyneladende forsvundet. I dag findes flere bestande på Vestermark, bl.a. nord for Vestre Remise.
Stor bestand af Desmerurt, Vestermark, 29. april 2022. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Desmerurt i den østlige del af Vesterskov, 24. april 1982. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Desmerurt, Vesterskov, 15. maj 1979. (Tegning copyright © by Jens Gregersen)
Sambucus nigra Almindelig Hyld
Indtil 1960’erne alm. i de gamle skove og plantagerne, samt hist og her på de gamle fredmarker. På Kalven har den optrådt siden 1954. En enkelt plante fandtes på den mellemste Langø 1958, men er siden forsvundet herfra. Fåtallig på de nye fredmarker 1980-82. I dag meget alm. overalt på reservatet med undtagelse af den yderste kystzone og Langøerne.
Da de fleste af Gråpoplerne (Populus x canescens) i Vestre Remise i løbet af 1980’erne væltede eller knækkede på grund af stigende vandstand og Skarvernes guano, blev området overtaget af forskellige urter samt tætte krat af Hyld. Her ses en blomstrende Hyld, foruden Eng-Rapgræs (Poa pratensis), Stor Nælde (Urtica dioica) og Lådden Dueurt (Epilobium hirsutum), 24. juni 1988. T.h. en Fiskehejre (Ardea cinerea). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Hyld med bær i sydkanten af Vesterskov, 24. oktober 1988. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Gule laver dækker stammer og grene på en gammel Hyld i kanten af Vesterskov nær gården, 15. november 2010. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
+Sambucus racemosa Drue-Hyld
Eneste observation er et ungt individ i Vesterskov 2002. Ikke bemærket siden, men muligvis overset.
Viburnum opulus Kvalkved
Indtil 1960’erne til stede i de gamle skove, i Vestre og Østre Remise, samt hist og her på de gamle fredmarker. Fåtallig på de nye fredmarker 1981-82. I dag ret alm. på alle fredmarker, samt i haven.
Blomstrende Kvalkved, Vestermark, 19. juni 1979. (Tegning copyright © by Jens Gregersen)
Blomstrende Kvalkved, Vestermark, 10. juni 1988. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Blomstrende Kvalkved, haven, 24. maj 2024. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Kvalkved med bær, Vestermark, 1. oktober 1987 (øverst) og 10. september 2013. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Violaceae Violfamilien
*Viola cv. Stedmoderblomst-kultivar
Tidligere dyrket, sidst noteret i haven 1990’erne.
Viola arvensis Ager-Stedmoderblomst
Frem til 1960’erne ukrudt på de dyrkede marker og endvidere observeret hist og her på de gamle fredmarker. Meget alm. på de nye fredmarker 1979-82. I 1980’erne optrådte den som ukrudt i køkkenhaven. Eneste observation siden da er et enkelt individ ved en grævlingegrav på toppen af Kalven 2022.
Frøstand af Ager-Stedmoderblomst, køkkenhaven, 5. september 1984. Frugten af stedmoderblomster er en ægformet kapsel, hvis tre klapper åbner sig på langs. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Viola canina Hunde-Viol
Indtil 1960’erne på Nordengen, samt sjælden på den gamle fredmark syd for Østerskov. Ikke set siden.
*Viola odorata Marts-Viol
Fåtallig i Østerskov 1961, forvildet fra dyrkning. Endvidere noteret fra den gamle fredmark syd for Østerskov 1991. I dag sjælden omkring gården og i Havehegnet.
Viola reichenbachiana Skov-Viol
Frem til 1960’erne noteret i Vesterskov, især omkring laboratoriet. Endvidere observeret på de gamle fredmarker 1991, samt fåtalligt i Østerskov 1992. I dag er den ret alm. i den østlige del af Vesterskov, og et enkelt individ sås i den sydvestlige del af Østermark (Hugget) 2016.
Skov-Viol, Vesterskov, 1. maj 2022. Der ses også blomstrende Krat-Ærenpris (Veronica hederifolia ssp. lucorum), samt blade af Feber-Nellikerod (Geum urbanum). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Viola riviniana Krat-Viol
Indtil 1960’erne hist og her i de gamle skove og Vestre Remise, samt på Østermark. Sidstnævnte sted blev den også fundet flere steder 1992. Endvidere observeret i Skovhegnet 1982. Nuværende status uklar.
Krat-Viol, Skovhegnet, 14. maj 1982. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Viola tricolor Almindelig Stedmoderblomst
Frem til 1960’erne noteret som sjælden i den sydvestlige del af Vestermark, samt på Kalven. Den findes stadig på Kalven, hvor den var talrig i 2024. Et enkelt individ observeret på sydrevlen 2013.
Kalven er det eneste sted på reservatet, hvor Almindelig Stedmoderblomst er almindelig. På dette billede fra 23. maj 2024 ses også Almindelig Hønsetarm (Cerastium fontanum) og Almindelig Kongepen (Hypochoeris radicata). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Almindelig stedmoderblomst, Kalven, 24. maj 1978. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Xanthorrhoeaceae Dagliljefamilien
*Hemerocallis fulva Brun Daglilje
Tidligere til stede i havehegnet og nær havedammen, sidst set 1993.
Zosteraceae Bændeltangfamilien
Zostera angustifolia Smalbladet Bændeltang
Z. hornemanniana
Ret alm. rundt om øerne.
Zostera marina Almindelig Bændeltang, Ålegræs
Alm. rundt om øerne (Lund 1932). I 1930‘erne gået kraftigt tilbage, derefter i svag fremgang, ret alm. siden 2006.
Zostera noltii Dværg-bændeltang
Z. nana
Alm. rundt om øerne (Lund 1932). I 2006 bemærket omkring sydvesthjørnet, Kalven og Langøerne.
(Oprettet november 2020)
(Senest opdateret maj 2024)