Kinesiske minoriteter

Nogle etniske minoriteter i Taiwan er præsenteret på siderne Folk: Børn verden rundt, samt Portrætter, og eksempler på deres kunst er vist på siden Kultur: Taiwanesiske stammefolks kunst.

Bai-folkets religion er Benzhu, hvor man tilbeder adskillige guder. Nogle Bai er gået over til buddhisme, daoisme og kristendom, alle beskrevet på siden Religion.

Nogle Dai-folk bekender sig til deres traditionelle religion, mens andre er blandt de få mennesker i Kina, som praktiserer Theravada-buddhisme (Hinayana).

Efter den lokale regerings sammenbrud i 1954 tilfaldt størsteparten af Kham-regionen det tibetanske autonome område og Sichuan, mens mindre områder blev overdraget til Gansu og Yunnan.

Da Dalai Lama flygtede til Indien i 1959, startede Khampa’erne en opstand og dannede en guerilla-bevægelse, som kæmpede mod de kinesiske styrker, støttet af USA, som forsynede dem med våben og trænede dem i guerilla-krig.

Med kongens velsignelse blev guerilla-lejre oprettet i det nepalesiske kongedømme Mustang, hvorfra guerillaerne overfaldt kinesiske militærlejre i de nærliggende områder af Tibet. Dette liv var dog yderst hårdt, selv for disse barske krigere, og modstræbende opgav de modstanden omkring 1969.

Siden Lijiang blev grundlagt under den mongolske kejser Kublai Khans styre i det 13. århundrede, har Nakhi’erne forstået at udnytte det frugtbare land omkring byen. Denne by havde en strategisk beliggenhed mellem områder, som traditionelt var domineret af kinesere og tibetanere, og Nakhi’erne har opnået stor indflydelse pga. denne position. Ligeledes lå byen på en betydningsfuld handelsrute mellem Kina, Tibet og Indien.

I dag er Lijiang et dejligt sted, med mange kanaler, omgivet af grædepile, som snoer sig gennem den gamle bydel, hvor der er bevaret en mængde træhuse i gammel byggestil, samt mange buede broer, som fører over kanalerne.

Nakhi’ernes religion, som kaldes Dongba, er baseret på forbindelsen mellem naturen og mennesket, som ifølge Dongba-mytologien er halvbrødre. Naturen kontrolleres af ånder, kaldt Shu, der ofte afbildes som halvt menneske, halvt slange. Dongba-shamaner udfører ritualer, kaldt Shu Gu, for at formilde ånderne og forårsage, at de ikke fremkalder jordskælv, tørke eller andre naturkatastrofer.

Et almindeligt Dongba-ritual er Zerq Ciul Zhuaq (som direkte oversat betyder ‘at tilbagebetale en gæld til et træ’), som udføres af en shaman, ifald en person bliver syg eller har vanheld. I mange tilfælde viser det sig, at denne person har fældet et træ eller har rengjort snavsede ting i skoven. Shamanen udfører så et ritual på det sted, hvor ugerningen har fundet sted, idet han undskylder over for naturguden Shu.

Det traditionelle Nakhi-nytår falder på den første dag i den 2. månemåned. På dette tidspunkt finder en stor fest sted, hvor Nakhi’erne, iført deres fineste klæder, samles ved Baishueitai-terrasserne for at vise deres respekt for naturguderne.

Udtrykket Dongba benyttes også for det billedalfabet, som udgør kærnen i Nakhi’ernes litterære arv. Dette alfabet, som er direkte tilknyttet stammens urgamle Dongba-tro, er et af de få eksempler på en billedskrift, som stadig benyttes den dag i dag. Det anvendes kun af shamanerne.

Den excentriske østrigsk-amerikanske botaniker og opdagelsesrejsende Joseph Rock (1884-1962), som boede i Lijiang 1921-49, tilbragte mange år med at udarbejde et leksikon over Dongba-skrifttegnene og deres betydning. Han drog også på mange ekspeditioner til afsides egne af Yunnan for at beskrive områderne og indsamle planter.

Den britiske forfatter Bruce Chatwin (1940-89), som fandt Rock fascinerende og var betaget af hans skrivestil, rejste i 1985 i hans fodspor. Her er et af Chatwins eksempler på Rocks noget usædvanlige pen:

”Et kort stykke vej fremme, ved et lille tempel, fører stien op gennem de røde bjerge, som er dækket af ege, fyrrearter som Pinus Armandi og P. yuannanensis, Alnus, Castanopsis Delavayi, rhododendron-arter, roser, berberis etc., og videre op over et kalkstensbjerg gennem egeskove til et pas med nogle få huse, som kaldes Ch’ou-shui-ching (’Det Stinkende Vands Brønd’). Heromkring blev mange mord og plyndringer foretaget af Chang Chichpas horder af banditter. Han klyngede sine fanger op i tommelfingrene i grenene på høje træer og bandt sten til deres fødder, hvorefter han tændte et bål under dem og overlod dem til deres skæbne. Karavanerne frygtede altid dette pas. På toppen er der store egebevoksninger (Quercus Delavayi).”

I dag bor langt størstedelen af Shuei-folket i Guizhou-provinsen, hovedsagelig i Sandu Shui-regionen. Nogle lever i Yunnan-provinsen, og nogle få hundrede i de tilstødende områder af Vietnam.

Shuei-folket er kendt for sit fine håndværk, som bl.a. omfatter papirklip, stenskulpturer, sølvsmykker og batikfarvning. De har en unik kalender, som i hovedsagen følger den kinesiske månekalender.

Efter Xinhai-opstanden mod Qing-dynastiet i 1912 blev kinesiske soldater udvist af Ü-Tsang, der blev udråbt som en uafhængig stat i 1913. Uafhængigheden blev imidlertid ikke anerkendt af den efterfølgende regering i den Kinesiske Republik. which, however, was not recognized by the subsequent Chinese Republican government. Tibet beholdt sin status som et selvstændigt land indtil 1951. Efter slaget ved Chamdo i 1950 indlemmede de kinesiske kommunister Kham og Amdo i provinserne Sichuan og Qinghai, og et år senere blev selve Tibet udråbt som et autonomt område i Folkerepublikken Kina. Efter en forfejlet opstand i 1959 flygtede den tidligere tibetanske regering, samt deres religiøse leder Dalai Lama, til Indien.

Den nuværende tibetanske befolkning skønnes at omfatte omkring 6,5 mio. uden for det tibetanske autonome område lever markante antal af tibetanere i de kinesiske provinser Gansu, Qinghai, Sichuan og Yunnan, foruden i Indien, Nepal, Bhutan, Schweiz og USA.

De fleste tibetanere praktiserer Mahayana-buddhisme, også kaldt lamaisme, mens et mindre antal bekender sig til den urgamle animistiske Bon-religion. Du kan læse om Mahayana-buddhisme på siden Religion: Buddhisme, mens Bon-troen er omtalt på siden Religion: Animisme.

Tibetanere, samt den kinesiske invasion af Tibet, er nøjere beskrevet på siden Rejse-episoder – Tibet 1987: Sommer i Tibet.

Under det kommunistiske oprør i 1940’erne hjalp de rebellerne under Den Lange March, men de var langtfra begejstrede, da kommunisterne vendte tilbage med deres mange doktriner. En langvarig guerillakrig fulgte, og relationerne mellem Yi-folket og centralregeringen er stadig noget anstrengte. I dag er flertallet af Yi’erne bønder.

Yi-folket har et skriftsprog, som stammer tilbage fra det 13. århundrede. Deres animistiske religion kaldes Bimoisme, og deres shamaner benævnes bimo, hvilket betyder ‘den der mestrer skrifterne’. Yi’erne tilbeder deres forfædre foruden et antal lokale natur-guddomme, bl.a. ild, bjerge, træer, klipper, vand, himmel og vind.