Lamper og lys

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Adskillige billeder fra denne festival vises på siden Kultur: Både og skibe.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Højtiden er nærmere beskrevet på siden Rejse-episoder – Malaysia 1985: Thaipusam – en hinduistisk højtid.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det gamle fyr, som opførtes i 1880, bestod af et 38 m højt nordligt fyr af granit, der blev opført på klippegrund inde i land ved Duegård, samt et sydligt fyr, der lå 70 m nord for det nuværende fyr. Det sydlige fyr var kun 15 m højt og blev efterhånden utidssvarende, da det blev skjult bag opvoksende fyrretræer.

I 1936 blev de sidste utilgroede klitter ved Dueodde fredet pga. deres ”…Skønhed og Ejendommelighed”, som der står i fredningskendelsen. Herved blev flere vandreklitter bevaret, hvoraf den største vandrer 3-4 m om året.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I 1911 sank Lusitania, et portugisisk passagerskib, efter at have ramt Bellows Rock, en forræderisk undersøisk klippe 3 km syd for Cape Point. Denne begivenhed satte gang i opførelsen af et nyt fyrtårn, som stod færdigt i 1919, 87 m over havet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I nordenden af Öland ligger fyret Långe Erik, beliggende på den lille ø Stora Grundet. Dette fyrtårn blev opført i 1865 og er 32 m højt. Den gamle, store linse findes stadig i fyret, men benyttes ikke længere.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I fyret blev der indrettet et sandflugtsmuseum, men gradvis blev bygningerne opslugt af sandet, og museet måtte lukke. Fornylig er der bygget en ny trappe indvendigt i tårnet, som giver publikum adgang til platformen øverst oppe. Samtidig er der indbygget et stort lysprisme, der kaster lyset ind i fyrtårnet i stedet for ud over havet. Det kan dog ikke vare længe, inden fyret atter må lukkes, for i dag er det kun få meter fra kanten, og man forventer, at det vil styrte i havet inden 2030. (Kilde: loenstrup.dk/toppenafdanmark/rubjerg-knude)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udaipur blev grundlagt i 1559 under Maharana Udai Singh d. 2., som var hersker i byen Chittorgarh længere mod nord. Chittorgarh ligger i et fladt område og var som følge heraf sårbar over for angreb fra maharana’ens fjender, først og fremmest muslimer, som havde taget magten i det nordvestlige Indien. Efter artilleri-krigens opfindelse i 1500-tallet besluttede Udai Singh at flytte sin hovedstad til et mere sikkert sted, og han valgte Ayad.

Denne by var imidlertid plaget af jævnlige oversvømmelser, så Udai Singh besluttede at anlægge den nye by langs en bakkekam øst for Pichola-søen. Som beskyttelse mod angreb fra fjender lod han en 6 km lang mur, med syv indgangsporte, opføre omkring byen. I dag er Udaipur en skatkiste af Mewar-arkitektur, først og fremmest et antal paladser, hvoraf to er opført på øer i Pichola-søen.

Historien bag de stridbare rajputter kan læses på siden Rejse-episoder – Indien 1986: Hans navn er Muhammed!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mine oplevelser ved Bolgoda-søen er beskrevet på siden Rejse-episoder – Sri Lanka 1976: Blandt spritbryggere.

 

 

 

 

 

På Tamil kaldes bjerget for Sivanolipaathamalai (‘Shivas lys-bjerg’). Hinduer hævder, at fodaftrykket blev sat af Shiva, eller måske af abeguden Hanuman.

Ifølge kristen og muslimsk tradition blev fodaftrykket sat af Adam, da han og Eva blev fordrevet fra Edens Have efter Syndefaldet. Nogle kristne hælder til den opfattelse, at det blev sat af Sankt Thomas, en af de 12 apostle.

Hver dag, adskillige timer før solopgang, vandrer hundreder af pilgrimme op ad en af de seks stejle stier, med tusinder af trappetrin, som fører op til toppen. Deres mål er at være der før solopgang, hvor bjergets karakteristiske form kaster en trekantet skygge på den omkringliggende slette.

 

 

 

 

 

 

Da der blev sluttet fred i begyndelsen af 1700-tallet, mistede borgen sin strategiske betydning og begyndte snart af forfalde. I 1803 blev de tomme rum indtaget af en tekstilfabrik, indtil en storbrand i 1806 ødelagde næsten alt og kun efterlod de mure, vi ser i dag.