Gravpladser
Taj Mahal i morgentåge. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Shah Jahans udsmykkede sarkofag, Taj Mahal. Tagetes-blomster og penge er blevet efterladt som offergaver. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Trone eller kiste? – Mogulsk ordsprog.
Det muslimske Mogul-rige i det nordlige Indien blev grundlagt i 1526 og bestod frem til 1858. Ordsproget herover afspejler de voldsomme krige, som ofte opstod i kampen om tronen mellem en herskers sønner, når han døde. Et eksempel stammer fra den periode, hvor den 5. stormogul, Shah Jahan (1592-1666), døbt Shahab-ud-din Muhammad Khurram, regerede.
Shah Jahan er bedst kendt for at have iværksat konstruktionen af Taj Mahal (‘Paladsets Krone’), et mausolæum nær byen Agra, opført til minde om hans yndlingshustru Arjumand Banu Begum, kaldt Mumtaz Mahal (‘Paladsets Udvalgte’). Hun døde i 1630 i barselsengen efter at have født parrets fjortende barn. Opførelsen af mausolæet varede 22 år, fra 1632 til 1654.
I 1657 blev Shah Jahan alvorligt syg, hvilket øjeblikkelig havde til følge, at en krig brød ud mellem hans fire sønner. Den tredje søn, Muhi-ud-din Muhammad (1618-1707), senere kendt som Aurangzeb, vandt krigen og erobrede faderens trone. Shah Jahan kom sig imidlertid af sygdommen, men Aurangzeb satte ham i husarrest i Agra Fort fra 1658 til hans død i 1666.
Det fortælles, at han tilbragte det meste af tiden med at stirre over på det nærliggende Taj Mahal, hvor hans elskede hustru hvilede. Efter hans død blev hans kiste placeret ved siden af hendes i mausolæet.
Mallebrok er død i krigen,
fili-ong-gong-gong og tinge-linge-ling,
Mallebrok er død i krigen
i 1864,
i 1864,
i 1864,
Mallebrok er død i krigen
i 1864.
Han blev til graven båret,
fili-ong-gong-gong og tinge-linge-ling,
han blev til graven båret
af fire hædersmænd,
af fire hædersmænd,
af fire hædersmænd,
han blev til graven båret
af fire hædersmænd.
Den ene bar hans sabel,
fili-ong…
den anden hans gevær.
Den tredje bar hans skjorte,
den fjerde ingenting.
Og da de kom til graven,
så var der intet hul.
Og præsten holdt en tale,
han sagde ingenting.
Nu ligger han i graven
og tygger på en skrå.
Og når den så bli´r gammel,
så ta´r han sig en ny.
Denne vrøvlede sang er en særdeles fri omdigtning af en fransk sang med titlen Marlbrough s’en va-t-en guerre (‘Marlborough er draget i krig’). Denne sang handler om John Churchill, den første Greve af Marlborough (1650-1722), som ifølge et falsk rygte var faldet i slaget ved Malplaquet i 1709, det blodigste slag i den Spanske Arvefølgekrig (1701-14), der opstod som en strid om, hvem der skulle arve det spanske imperium, efter at den spanske Kong Carlos d. 2. var død barnløs.
”Nu ligger han i graven…” – Grav på kirkegården i Pueblo Pampa Union, en forladt mineby nord for Carmen Alto, Chile. Læg mærke til, at nogen har pyntet ligets øjenhuler med bladstumper. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Chile
Pueblo Pampa Union er en forladt mineby nord for Carmen Alto. Mange af gravene på byens kirkegård er i forskellige stadier af forfald.
(Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Grav med mønter som offergaver, Pueblo Pampa Union. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Comorerne
Gravstenene på denne kirkegård i Moroni, Grande Comore, er næsten skjult under en frodig bevoksning af klatreplanten Antigonon leptopus, som er beskrevet på siden Planteliv: Pileurtfamilien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Danmark
Billederne herunder viser gravpladser fra Bronzealderen, øverst en skibssætning, hvor stenene er placeret, så de danner omridset af et skib, nederst en såkaldt kraterrøse, en kegleformet stenbunke med en fordybning i midten.
Mange andre former for megalitiske anlæg er beskrevet på siden Kultur: Megalitter.
Skibssætning, Vestermarie Plantage, Bornholm. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Kraterrøse nær Salene, Bornholm. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Grav med Jesus på korset, Holtug Kirke, Stevns, Sjælland. Bogstaverne INRI er en forkortelse af det latinske Iesus Nazarenus, Rex Iudaeorum, hvilket betyder ’Jesus af Nazareth, Jødernes Konge’. Jesus Kristus og kristendommens opståen er beskrevet på siden Religion: Kristendom. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Gravsten, indmuret i Refsvindinge Kirkes mur, Fyn. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne gravsten på Mårup Kirkegård i Vendsyssel er udsmykket med et såkaldt malteserkors. Dette kors, som også kaldes johanniterkorset, er ligearmet, og hver arm ender i to spidser. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Førhen var der mange enker på Fanø, da størsteparten af de mandlige indbyggere var søfolk, som levede med den evige trussel om skibsforlis i en storm.
Gravsten over enken efter en langsejladskaptajn, som døde i Lagos, Afrika. – Sønderho, Fanø. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Gravsten, indmuret i Refsvindinge Kirkes vestlige mur, Fyn, til minde om “Kongelige Maiestæts Virkelig Kammer-Raad” Friederich Bagger (1710-91), ejer af godset Juulschou nær Refsvindinge. Neden for gravstenen er udlagt sten med indhuggede formaninger fra hans side. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
I de senere år er det blevet en udbredt skik at blive begravet anonymt i skove, her et billede fra Selsø Gods skovbegravelsesplads, Østskov, Hornsherred. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Gravsten, udsmykket med en due og en sol, Lyø Kirkegård, Sydfynske Øhav. En belægning af grønalger ses i udskæringerne. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Henry Heerup (1907-93) var en meget alsidig dansk kunstner, hvis værker bl.a. omfatter malerier, litografier, linoleumssnit, tegninger og stenskulpturer, foruden de såkaldte ’skraldemodeller’, som han sammensatte af gammelt skrot.
Henry Heerup og hans hustru Marions gravsten på Assistens Kirkegård, Nørrebro, København, med en indgravering, som viser en af hans egne tegninger. De røde blade i forgrunden er japansk løn (Acer palmatum). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Hjerteformet grav og gravsten, Refsvindinge, Fyn. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Gravsten for Rasmus Bording og hustru Marie, Ry Kirkegård, Midtjylland. Bording var højskoleforstander i Ry 1907-28. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne gravsten blev rejst for en lille dreng på Østermarie Kirkegård, Bornholm. Teksten lyder: “Her i Jordens tause Giemme nedlagt de forkrænkelige Dele af en haabefuld Yndling Joh. Frid. Vilh. Tryde, fød d. 22de Martu 1835, død d. 16de Julu samme Aar. Du som Uskylds-Engel endte Dine Dage, skiøn og salig vorden er Din Lod.” (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Gravsten, Venge Klosterkirke. At dømme efter kronhjorten var Karl Smed en ivrig jæger. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Endnu en gravsten ved Venge Klosterkirke. – Sophiendal Gods i Venge var ejet af slægten Rosenkrantz fra 1821 til 1942. Her ses gravstenen for Elisabeth Rosenkrantz. Hvorfor der står både 1854 og 1855 på stenen, står hen i det uvisse. Skulpturen forestiller måske hendes yndlingshund. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
(Foto: Offentlig ejendom)
(Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Gravstenen nedenfor, som findes på Christiansø, Bornholm, blev lagt i 1700-tallet til minde om en afdød lübecker. Teksten siger: ”Anno 1737, den 6. Februari, ist Schiffer Peter Fenger, von Lübeck, alhier in Gott, den Herrn, entsclaffen, und in diesem Grab begraben. Christus ist mein Leben, Sterben ist mein Gewin.” (’Anno 1737, den 6. februar, er Skipper Peter Fenger fra Lübeck sovet ind hos Gud og er begravet i denne grav. Kristus er mit liv, at dø er min vinding.’)
(Foto copyright © by Kaj Halberg)
Gravsten, Tved Kirke, Mols. Teksten lyder: “Herunder hviler Støvet af Ane Marie Pedersdatter, født i Landborup d. 13. Mai 1833, død i Tved d. 29. Novbr. 1876, 43 ½ Aar gml., gift 2 Gange og Moder til 6 Børn, hvoraf 2 modtage hende hisset. Hvil i Fred.” (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Den fremragende danske sprogforsker Rasmus Rask (1787-1832), som var døbt Rasmus Christian Nielsen Rasch, skrev adskillige grammatikker og arbejdede med sammenlignende fonologi (lydlære) og morfologi (formlære). Han rejste vidt og bredt for at studere sprog, først til Island, hvor han skrev den første islandske grammatik, og senere til Rusland, Persien (i dag Iran), Indien og Ceylon (i dag Sri Lanka). Rask var den første til at sætte forbindelse mellem de gamle nordiske sprog og de vest- og østgermanske sprog, og han var ligeledes den første til at påpege slægtskabet mellem litauisk, slavisk, græsk og latin.
Gravsten for Rasmus Rask, Assistens Kirkegård, Nørrebro, København. Bemærk de forskellige skriftsprog på stenen, bl.a. runeskrift, hindi og arabisk. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne gamle gravsten ved Svaneke Kirke, Bornholm, har følgende tekst: ”Herunder hviler hoyædle og velbyrdige Frue Magdalene Margrete Hesler Müller, fød udi Haderslev den … 1652, død den 6. decemb 1706.” (Foto copyright © by Kaj Halberg)
To årstider på den Jødiske Kirkegård, Nørrebro, København. På sommerbilledet sidder en husskade (Pica pica) på en gravsten. Denne art er beskrevet flere steder på denne hjemmeside, bl.a. Dyreliv: Byens dyreliv. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Muslimsk gravsten, København. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Gammel gravsten, dækket af almindelig væggelav (Xanthoria parietina), Christiansø, Bornholm. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
En bondes gravsten med et relief, som viser et plovforspand, Kirke Stillinge, Sjælland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Egypten
En muslimsk gravplads nær Giza-pyramiderne oplyses af aftensolen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
For år tilbage begyndte hjemløse at bygge boliger på en gravplads over for Hakim-moskeen i Cairos gamle bydel. Gennem årene er et komplet samfund sprunget op her – en by i de dødes by. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
England
Gravsten med kors, Alton Priors, Wiltshire. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Estland
Jernkors på en grav, Piirsalu. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Filippinerne
Førhen blev afdøde Bontoc-stammefolk i det nordlige Luzon placeret i kister, som blev stablet op i kalkstenshuler. I dag er de fleste Bontoc-folk kristne, og den gamle skik er ikke længere i brug. De to øverste billeder nedenfor er fra 1984, hvor kisterne allerede var i forskelllige stadier af forfald.
Kister med rester af Bontoc-stammefolk, stablet op i kalkstenshuler nær landsbyen Sagada. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Underholdning for de døde: En ung mand spiller på harmonika på en grav i byen Bontoc, Luzon. Gravstedet prydes af en stor trillingranke (Bougainvillea spectabilis). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Frankrig
Kirkegård, Hirel, Bretagne. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Manden, der hviler under denne sten, var sandsynligvis bonde, Hirel. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Gravsten med oversomrende snegle, Hirel. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Grave, Locronan, Bretagne. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Den korsfæstede Kristus på denne lavbevoksede skulptur på kirkegården i Locronan har mistet armene. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Vilde planter har indtaget denne grav i Locronan. Det drejer sig om mælkebøtte (Taraxacum officinale), canadisk bakkestjerne (Erigeron canadensis), almindelig svinemælk (Sonchus oleraceus) og humle-sneglebælg (Medicago lupulina). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Gravplads, Houdain, sydvest for Lille. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Bortset fra navnene er disse grave identiske, Houdain. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Kors med laurbærkrans, Houdain. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Kristus og engel på gravsten, Houdain. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne Kristus er halvt skjult bag en ahorn (Acer pseudoplatanus). (Foto copyright © by Kaj Halberg)
På gravpladsen i Houdain findes mange gravsten, der mindes polske indvandrere. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Færøerne
Gravsten, sø og vandfald, Saksun, Streymoy. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Grækenland
Græsk-ortodoks gravmonument, Rodopos-halvøen, Kreta. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Grønland
Kirkegården i Nuuk. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Guatemala
På denne kirkegård i byen Antigua placeres asken fra de døde i nicher i en mur for at spare på pladsen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Teksten på denne gravsten på samme gravplads siger: ’Gamle, min kære gamle José Guillermo España’. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
I november 1998 forårsagede orkanen ’Mitch’ omfattende ødelæggelser i Guatemala og andre lande i Mellemamerika. Uofficielle rapporter hævdede, at der faldt omkring 1900 mm regn under denne orkan. Dens ankomst fandt uheldigvis sted under den katolske højtid De Dødes Dag, der fejres 1. og 2. november. Det afholdt imidlertid ikke folk fra at foretage deres sædvanlige ceremonier under denne fest.
Vore oplevelser under denne orkan er beskrevet på siden Rejse-episoder – Guatemala 1998: Mayaernes land.
Selv om det i 1998 regnede kraftigt på De Dødes Dag, besøgte folk alligevel denne kirkegård i Chichicastenango for at udsmykke slægtninges grave samt for at brænde stearinlys eller røgelse. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Ny grav, pyntet med græs samt et kors af tagetes-blomster, Chichicastenango. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Kirkegård, Solola. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Indien
Humayun, hvis virkelige navn var Nasir-ud-Din Muhammad, var den anden kejser i Mogul-riget, som omfattede, hvad der i dag er det nordvestlige Indien, Pakistan og Afghanistan. Humayun regerede i to perioder, 1531-40 og 1555-56. Han døde i 1556, da han faldt ned ad trappen til sit bibliotek og slog hovedet imod de grove stentrin.
Stormogulen Humayuns mausolæum i Delhi. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
I november 1618 sendte Kong Christian d. 4. admiral Ove Giedde af sted med fem skibe mod Indien med det formål at oprette en dansk handelsstation under Ostindisk Kompagni, så fædrelandet kunne blive forsynet med billige krydderier, tekstiler o.a. To år senere nåede Giedde og hans folk frem til Coromandel-kysten ved Kaveri-flodens munding i det nuværende Tamil Nadu, Sydindien.
Efter forhandlinger med fyrsten af Thanjavur fik Giedde tilladelse til at bygge en handelsstation, som blev kaldt Trankebar – en forvanskning af det lokale tamilske navn på stedet, Tarangambadi, som betyder ’syngende bølger’. I 1660 stod en fæstning færdig, som fik navnet Dansborg. Bag denne fæstning opstod efterhånden en by, som blev befæstet med volde og mure, gennem hvilke et antal byporte gav adgang til byen.
Gravsten uden for Ny Jerusalemkirken i Trankebar. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Indonesien
Batak er en gruppe af nært beslægtede austronesiske folkeslag, bl.a. Karo, Pakpak, Simalungun, Toba, Angkola og Mandailing, som lever i et stort område i den nordlige del af Sumatra. Mit kendskab til dette folk stammer fra et besøg omkring Toba-søen i 1975.
Flere billeder af Batak-folk kan studeres på siderne Folk: Børn verden rundt, samt Kultur: Musikere.
Kongelige Batak-grave i landsbyen Tomok på Samosir Island, Toba-søen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Iran
Mashhad i det østlige Iran er en hellig by for shi’itiske muslimer. Opsplitningen i de to vigtigste trosretninger inden for Islam, sunnismen og shi’ismen, rækker næsten tilbage til grundlæggelsen af Islam. Efter Profeten Muhammeds død i 632 e.Kr. anerkendte visse muslimer, der senere kaldte sig shi’iter (af Shi’atu Ali, ‘Alis tilhængere’), kun direkte efterkommere af Profeten som hans arvtagere, idet de hævdede, at Gud gennem Muhammed havde udpeget dennes fætter Ali ibn Abi Talib (601-661), der også var hans svigersøn, som imam – leder af Islam. Alis sønner Hassan og Husain udgjorde imam nummer to og tre, efterfulgt af deres efterkommere.
I 681 drog Husain og nogle af hans tilhængere til Irak for at kæmpe mod kaliffen af Damaskus, som hævdede, at han var den rette arvtager efter Muhammed, udpeget af et råd af ældre. Shi’iterne anerkendte ikke dette valg, idet de hævdede, at kun Gud kunne udpege Muhammeds efterfølgere. Ved Karbala kom det til et slag, hvorunder Husain og hans krigere blev dræbt, og herefter lå den reelle magt hos kalifferne i Damaskus, siden i Bagdad.
Ifølge shi’iterne har der været i alt 12 imam’er, og de hævder, at den sidste i rækken, Muhammad ibn Hasan al-Mahdi (868-941), forsvandt sporløst, men når tiden er inde, vil han vende tilbage som den ultimative frelser af menneskeheden og sammen med Isa (Jesus) bringe fred og retfærdighed til denne verden.
I 818 blev den 8. imam, Ali ibn Musa al-Ridha (765-818), i Iran kendt som Imam Reza, myrdet på ordre af abbaside-kaliffen al-Ma’mun. Stedet, hvor han blev begravet, kaldtes for Mashhad al-Ridha (‘al-Ridhas Martyrium’), og sidst i 800-tallet blev en kuppel rejst over hans grav. Siden opførtes talrige andre bygninger på stedet, der i dag udgør Islams største tempelkompleks.
Kakler på ydermuren omkring Imam Rezas mausolæum i Mashad. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Irland
Gleann Dá Loch (‘Dalen med To Søer’), på engelsk kaldt Glendalough, ligger i det sydøstlige Irland. Her er en mængde gravstene centreret omkring ruinen af en katedral, samt det såkaldte Round Tower (‘Runde Tårn’), opført omkring 800 e.Kr. Fra dette tårn kaldtes kristne til bøn.
Den tidlige kristendom er indgående beskrevet på siden Religion: Kristendom.
Ruinen af en katedral, gravstene samt Round Tower, Gleann Dá Loch. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Gravstene, hvoraf en er forsynet med et cirkelkors, Gleann Dá Loch. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Stenkors på en kirkegård nær Boston, vestlige Irland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Italien
Billederne herunder er fra kirkegården i byen Roccella Valdemone, Sicilien, som har en dramatisk beliggenhed neden for en stor klippe. Lars Skipper og jeg tilbragte en særdeles stemningsfuld aften på denne kirkegård, mens den dalende sol oplyste Etnas tinde i det fjerne.
(Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Katolske grave i landsbyen Saletto, Chiusaforte, Dolomiterne, overdådigt udsmykkede med bl.a. skulpturer af Jomfru Maria, samt Jesus, der tages ned fra korset. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Prangende mausolæer på en kirkegård i byen Cefalú, nordlige Sicilien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Jordan
Nabatæerne var et arabisk folk, på arabisk kaldt al-Anbat, som omkring det 1. århundrede e.Kr. levede i den nordlige del af den Arabiske Halvø samt i nutidens Jordan og Israel. Deres formodede hovedstad var Raqmu, i dag kaldt Petra, som måske husede omkring 20.000 indbyggere.
Nabatæergrave, bygget ind i eroderede klipper, Petra. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Malawi
De fleste grave på den klippefyldte ø Likoma i Malawi-søen er overjordiske på grund af klippegrunden, og gravene er dækket af talrige små klippeblokke. – Mit besøg på Likoma er omtalt på siden Rejse-episoder – Malawi 1997: Tre dage med færge på Malawi-søen.
(Foto copyright © by Kaj Halberg)
Malaysia
Dayak er et fællesnavn for en række malajiske stammefolk på Borneo. Mine oplevelser hos Punan-folket er beskrevet på siden Rejse-episoder – Borneo 1975: På kanotur med Punan-stammefolk.
Begravelsespæle for Dayak-høvdinge, Sarawak. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Nepal
Efter deres død bliver de fleste hinduer brændt, hvilket helst skal foregå ved bredden af en hellig flod, så asken kan blive strøet i dens vand. I Kathmandu finder de fleste ligbrændinger sted ved den hellige Bagmati-flod, en biflod til den store Moder Ganga (Ganges).
Andre hinduistiske ritualer er omtalt under Religion: Hinduisme.
Før kremationen finder sted, gennemgår den afdødes familie mange ritualer, fx at kaste ris og farvepulver på den afdøde. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Den afdøde placeres på ligbrændet på en platform ved flodbredden og dækkes til med strå, som antændes. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
New Zealand
Billederne nedenfor viser gravstene på en kæmpemæssig kirkegård nær Whanganui-floden på Nordøen.
(Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Rusland
Mindesmærke for en trafikdræbt bilist, nær Anadyr Lufthavn, Chukotka, østlige Sibirien. Bemærk bilrattet, pyntet med plastic-blomster. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Skotland
Gamle lavbevoksede gravstene i morgenlys, Drymen, Loch Lomond. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Taiwan
Daoistiske gravsteder i Taiwan er ofte ret overdådige, opført for at afspejle status og rigdom hos den afdøde. Gravene er i de fleste tilfælde udsmykket med figurer af daoistiske guder, dyr eller mytologiske væsener, bl.a. dragen samt feng-huang (ofte fejlagtigt kaldt for ‘den kinesiske Fugl Føniks’), der regerer over alle fugle. Dragen er symbol på kraft, styrke og held, mens feng-huang er symbol på dyder, pligt, medlidenhed og ynde. Dyderne supplerer således hinanden.
Guder, drager, feng-huang og forskellige andre aspekter af daoismen er nærmere beskrevet på siden Religion: Daoismen i Taiwan.
Billederne nedenfor viser daoistiske grave i byen Taichung.
Gravstene i morgensol på rad og række. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Dette gravsted vogtes af daoismens gud for jord og landbrug, Tu-di-Gong. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Teksten på denne figur siger ‘Drageguden’, men den forestiller sandsynligvis Tu-di-Gong. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
En venlig drage på en gravsten. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Denne grav er udsmykket med figurer af feng-huang. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Skulpturer af løver placeres ofte som vogtere ved gravsteder. Løvens rolle i den kinesiske mytologi er beskrevet på siden Dyreliv – Pattedyr: Løven – savannens konge. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Denne grav vogtes af en elefant, og skulpturen i baggrunden forestiller en adelsdame, som bærer en urne med aske fra en afdød. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Grav med offergaver af mad og drikke, samt falske papirpenge, der bliver holdt på plads af en sten for at forhindre dem i at blæse bort. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Når et daoistisk gravsted ikke længere plejes, bliver det hurtigt overvokset af vilde planter, i dette tilfælde den tornede Mimosa diplotricha. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Under Qing-ming-højtiden, også kaldt for Tomb-sweeping Day, besøger folk deres pårørendes grave, som rengøres, hvorefter forfædrene tilbedes, og offergaver placeres på gravene.
På Tomb-sweeping Day afbrændes vilde planter, som har invaderet gravstederne, hvorpå gravene rengøres. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Afbrændt gravplads. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Når et daoistisk gravsted ikke længere benyttes, smadrer de pårørende ofte gravstedet og flækker gravstenen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Smadret urnekrukke på en nedlagt daoistisk gravplads, som nu invaderes af græs og buske. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Begravelsestårn til opbevaring af afdødes aske, Taichung. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Hakka-folket er en stor minoritetsgruppe i Taiwan, som tæller ca. 4,6 mio. De fleste nedstammer fra Hakkaer, som udvandrede fra det sydlige Kina omkring 1640.
Hakka-grave, Miaoli. Hakkaerne er også daoister, hvilket afspejles af dragerne på en af gravene. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Tyrkiet
Gravplads i den græske oldtidsby Hierapolis, nær Pamukkale. Mange vilde planter vokser blandt gravene, bl.a. valmuer (Papaver) og oleander (Nerium oleander). (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Enkel muslimsk gravsten, Istanbul. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Lykiske gravkamre fra det 4. århundrede e.Kr., hugget ind i en klippevæg nær byen Fethiye i det sydvestlige Tyrkiet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Tyskland
Gravstene for katolske nonner i byen Dorfen, Bayern. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
USA
Disse billeder er fra Cabrillo Memorial, en gravplads for krigsveteraner i San Diego, Californien. Gravstenene er identiske, bortset fra de indgraverede navne på de afdøde.
(Fotos copyright © by Kaj Halberg)
En okkerfibii (Sayornis sayi) letter fra en gravsten, Cabrillo Memorial. Denne art er beskrevet på siden Dyreliv – Fugle: Fugle i USA og Canada. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Gravsten, bevokset med laver, Pemaquid Harbor, Maine. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Gravstene nær byen New Lebanon, New York State. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Grave på en indiansk kirkegård, Cahuilla, Anza, Californien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Pyntet gravsten, St. Patrick’s Cemetery, Huntington, Long Island. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Cades Cove Primitive Baptistkirke i Great Smoky Mountains Nationalpark, Tennessee, blev indstiftet i 1827. Indtil 1832 var der ingen kirkebygning, og medlemmerne mødtes til gudstjeneste i private hjem. Den oprindelige bygning blev bygget af rå bjælker og er ikke den bygning, man ser i dag, der blev opført i 1887.
Gravstene foran Cades Cove Primitive Baptistkirke. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Cottage Grove Cemetery i Kern Valley, Californien, er en farverig kirkegård, hvor mange grave er pyntet med diverse ting og sager.
(Foto copyright © by Kaj Halberg)
Småbørns grave, pyntet med legetøj, Cottage Grove Cemetery. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)
Dette gravsted er udsmykket med plasticblomster og det amerikanske nationalflag, ‘Stars and Stripes’. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Grav, udsmykket med en ‘sommerfugl’. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Fugl og ‘fisk’. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Den amerikanske politiker og filantrop Percival Proctor Baxter (1876-1969) var guvernør i staten Maine 1921-25. Han skænkede adskillige jorder til staten, bl.a. Mackworth Island, som i dag er statspark.
Gravsten, sat som mindesmærke for Guvernør Baxters yndlingshest, Mackworth Island, Portland, Maine. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Vietnam
Ho Chi Minh (1890-1969), født Nguyen Sinh Cung, var en nordvietnamesisk revolutionær og politiker, der fungerede som landets premierminister 1945-1955 og som præsident 1945-1969.
Ho Chi Minh er den store helt i Vietnam. Hver dag står tusinder af mennesker i kø for at aflægge besøg i hans mausolæum i Hanoi. Dette billede viser marcherende soldater ved indgangen til mausolæet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
Zimbabwe
Cecil John Rhodes (1853-1902) var en britisk forretningsmand, der fungerede som premierminister i den britiske Cape Colony 1890-96. I 1895 grundlagde Rhodes sammen med sit firma British South Africa Company territoriet Rhodesia (i dag Zimbabwe og Zambia), som hans firma opkaldte efter ham.
Gravstedet for Cecil John Rhodes på toppen af en eroderet klippeformation i Matobo Nationalpark. (Foto copyright © by Kaj Halberg)
(Oprettet oktober 2016)
(Senest opdateret december 2024)