Vorsø-rydningen

 

 

Glat burre, 1. april 2009. (Tegning copyright © by Jens Gregersen)

 

 

 

Jens Gregersen

 

 

 

(April 2006)

 

 

Området midt på Vorsø har gennem tiderne været præget af de aktiviteter, som fulgte med driften af en gård, og nu – efter landbrugets nedlæggelse – omkring de tre bygninger, der stadig findes.

Skovdistriktets driftsplan for Vorsø sikrer, at et område rundt om husene og i den gamle have til stadighed ryddes for højere vækst af træer og buske. Den gamle branddam godt 100 m syd for bygningerne – i dag kaldt havedammen – holdes fri for opvækst, og græsset slåes. Man kan vel tale om en Vorsø-‘rydning’, som med den tiltagende tilgroning er blevet endnu mere tydelig.

Efter landbrugets nedlæggelse er meget forandret omkring husene. Sådan en forårsdag gør den hvide vipstjert sig bemærket – akkurat som

dengang der var stald og hektisk aktivitet. Spurvene forsvandt næsten omgående med landbrugets forsvinden, men vipstjerterne er blevet som ynglefugle. Landsvalerne forsvandt også i en periode, men er siden vendt tilbage.

Her de første dage i april er de endnu ikke ankommet, men skrubtudserne har foretaget deres forårsvandring til havedammen. De kom hertil i løbet af natten, og gennem nogle dage vil dammen boble af parring og æglægning. På nordsiden af dammen er skvalderkål langt fremme, et vidnesbyrd om beboelse langt tilbage i tiden.

Også glat burre er en typisk kulturfølger. Næsten på dato skyder de frem som kalkhvide pilespidser sidst i marts, på én gang sarte og stærke, man ser dem vokse nærmest time for time. Burrernes vækst er imponerende, men det varer længe, inden de blomstrer, tidligst midt i juli, hvor talrige sommerfugle og svirrefluer opsøger de rødviolette blomster. Nedvisningen tager fart omkring 1. september, og snart står kun vinterstanderne tilbage, til glæde for grønirisker og stillitser.

For nogle år siden bemærkedes nogle få skovtulipaner (også kaldt vild tulipan) i den gamle have, de blomstrede gult i maj og havde med sikkerhed ikke været der før. Senest er denne bevoksning tiltaget, og man må antage, at de kan have eksisteret som frø eller vegetative individer i årtier, for de må være levn fra den gamle bondehave. Også den ejendommelige løgplante vibeæg trives vel i græstæppet, senest har den bredt sig til det sumpede område ved havedammen.

Natuglerne yngler i stenladen, og mens den ene ruger, opholder magen sig i havehegnet, de gamle landevejspopler, som tidligere blev stynet. Her i begyndelsen af april har uglerne nyklækkede, sarte dununger. De forlader reden endnu som dununger, der dårligt nok kan flyve. Når de sidder i de blomstrende kirsebærtræer i havehegnet, er de næsten usynlige.

Man kan notere sig, at det er et klassisk forår, dog en anelse forandret omkring husene i forhold til landbrugets tid. Natuglen har overtaget sløruglens plads i laden, og skrubtudserne var aldrig tidligere så talrige. Der var heller ikke rådyr, som fødte lam 30 m fra husene. Nældens takvinge var førhen altid den første sommerfugl på vingerne den første martsdag med sol og lidt varmegrader. I dag drejer det sig oftere om dens nære slægtning det hvide C, men den er kommet til i de senere år.

 

 

Hvid vipstjert, 30. marts 1978. (Tegning copyright © by Jens Gregersen)

 

 

Landsvale, 7. maj 2004. (Tegning copyright © by Jens Gregersen)

 

 

 

(Oprettet april 2021)