Pipal og banyan – to hellige figenarter

 

 

Denne banyan (Ficus benghalensis) i den botaniske have i Kolkata i det østlige Indien er den største i verden af denne art. Omkring 1825 af luftrødderne er vokset op til træer, som i dag er ca. 25 m høje. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

I Indien og Nepal planter landsbyboere ofte to arter af figentræer ved siden af hinanden, banyan (Ficus benghalensis), også kaldt bengalsk figentræ, samt pipal (Ficus religiosa), også kaldt helligt figentræ. Efterhånden som træerne vokser sig store, opføres stenbænke, kaldt chotara, rundt om stammerne. Her i skyggen mødes beboerne og får sig en snak, og mangen en hårdtarbejdende bærer kan få sig et tiltrængt hvil. Ifølge en nepalesisk legende er de to arter fætter og kusine, ifølge en anden mand og kone.

Banyan har bredt ovale blade og lange luftrødder, som hænger ned fra grenene, og medmindre landsbyboerne kapper dem af, slår de før eller siden rod og kan med tiden danne en ‘skov’ af stammer, som alle i virkeligheden er ét og samme individ. I den botaniske have i Kolkata (førhen kaldt Calcutta) i det østlige Indien findes en 250 år gammel banyan, som er verdens største (se billedet ovenfor). Det oprindelige modertræ blev dræbt af et lyn i 1919 og er siden rådnet bort, men omkring 1825 af luftrødderne er vokset op til træer, som i dag er ca. 25 m høje og tilsammen dækker et areal på over 14.000 m2, altså næsten 1,5 ha.

Pipal har brede, hjerteformede blade, som ender i en lang spids. Denne art tilhører en gruppe af figenarter, som kaldes kvælerfigner. De starter ofte deres tilværelse som epifyt i et andet træ, hvor frøet spirer i en revne eller i en klat fuglegødning, leveret af den fugl, som åd figenfrugten. Med tiden sender det unge pipal-træ luftrødder ned til jordoverfladen, hvor det slår rod. Samtidig begynder nogle af rødderne at omklamre værtstræet, som efterhånden bliver kvalt til døde. Efter at dets stamme er rådnet bort, står figentræet som en hul cylinder af luftrødder. Pipal vokser også ofte i revner i gamle bygninger, og hvis den får lov, vil den med tiden omklamre bygningen, som bliver ødelagt af dens rødder.

De to arters små frugter er et vigtigt fødeemne for mange fugle, bl.a. blåstrubet skægfugl (Psilopogon asiaticus), rødnæbbet blåskade (Urocissa erythrorhyncha) og rosenstær (Sturnus roseus), samt for aber som rhesusabe (Macaca mulatta) og indisk hueabe (M. radiata).

 

 

Banyan-træer vokser til en anselig størrelse, og fra grenene hænger utallige luftrødder, som til slut slår rod – medmindre landsbyboerne forinden har beskåret dem, hvilket ofte hænder. Denne kæmpemæssige banyan findes i Ranthambhor Nationalpark, Rajasthan, Indien. Læg mærke til personen til venstre. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Bladene hos banyan er tykke og ovale. De to arters små frugter er et vigtigt fødeemne for mange fugle, bl.a. rosenstær (Sturnus roseus), der ses på dette billede. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Pipal vokser gerne på bygninger, som vist på dette billede fra Kathmandu, Nepal, hvor en pipals rødder er i færd med at destruere en lille hinduistisk helligdom. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Med tiden bliver det unge pipal-træs værtstræ kvalt til døde, og efter at dets stamme er rådnet bort, står figentræet som en hul cylinder af luftrødder, som denne i Ubud, Bali, Indonesien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nye blade af pipal bevæges af et vindstød, Taichung, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Pipal har brede, hjerteformede blade, som ender i en lang spids. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Det hellige Bodhi-træ
For hinduer er både banyan og pipal symbol på den magtfulde gud Vishnu, som er menneskets ven og beskytter.

For buddhister er pipal et symbol på nirvana (oplysthed). En dag, omkring 500 f.Kr., kom en ca. 35-årig mand vandrende hen ad en støvet vej nær byen Gaya i det nordlige Indien. Gennem fem år havde han travet vejene i Nordinden tynde, mens han søgte at få svar på et spørgsmål, som længe havde plaget ham: Hvad var grunden til menneskenes lidelser?

Træt satte han sig i skyggen af et stort pipal-træ, fast besluttet på ikke at flytte sig, før han havde fundet et tilfredsstillende svar på sit spørgsmål. I 49 dage sad han under træet i dyb meditation. Så rejste han sig, overbevist om, at han havde fundet svaret.

Fra denne dag vandrede han rundt og holdt forelæsninger for folk om sin nye filosofi, og efterhånden fulgtes han af en voksende skare tilhængere. Hans navn var Siddharta Gautama, men hans tilhængere kaldte ham Buddha (‘Den Oplyste’). Pipal-træet, hvorunder han havde opnået nirvana, blev kaldt Bodhi-træet (’Oplysningens Træ’), og omkring dette træ opstod med tiden en landsby, kaldt Bodhgaya, hvor man opførte mange buddhistiske templer. I dag valfarter tusinder af buddhister til denne by for at tilbede et helligt pipal-træ, som er en direkte efterkommer af det oprindelige Bodhi-træ.

Buddha og buddhismen er mere indgående beskrevet på siden Religion: Buddhisme.

 

 

En gruppe buddhistiske munke mediterer foran det hellige Bodhi-træ i Bodhgaya, Nordindien. Dette træ er en direkte efterkommer af det oprindelige pipal-træ, hvorunder Siddharta Gautama opnåede nirvana. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Munke laver bedefald omkring det hellige Bodhi-træ i Bodhgaya. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

(Oprettet februar 2016)

 

(Sidst revideret juli 2020)