Pipal og banyan – to hellige figenarter

 

 

Denne banyan (Ficus benghalensis) i den botaniske have i Kolkata i det østlige Indien er den største i verden af denne art. Omkring 1825 af luftrødderne er vokset op til træer, som i dag er ca. 25 m høje. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Pipal (Ficus religiosa) vokser gerne på bygninger, som vist på dette billede fra Kathmandu, Nepal, hvor en pipals rødder er i færd med at destruere en lille hinduistisk helligdom. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Banyan (Ficus benghalensis), også kaldt for bengalsk figentræ, har tykke, ovale blade og lange luftrødder, som hænger ned fra grenene. De slår efterhånden rod og kan undertiden danne en ‘skov’ af stammer, som alle i virkeligheden er ét og samme individ. I den botaniske have i Kolkata i det østlige Indien findes en 250 år gammel banyan, som er verdens største. Det oprindelige modertræ blev dræbt af et lyn i 1919 og er siden rådnet bort, men omkring 1825 af luftrødderne er vokset op til træer, som i dag er ca. 25 m høje og tilsammen dækker et areal på næsten 1,5 ha.

Pipal (Ficus religiosa), også benævnt helligt figentræ, har brede, hjerteformede blade, som ender i en lang spids. Denne art tilhører en gruppe af figenarter, som kaldes kvælerfigner. De starter ofte deres tilværelse som epifyt i et andet træ, hvor frøet spirer i en revne eller i en klat fuglegødning, leveret af den fugl, som åd figenfrugten. Med tiden sender det unge pipal-træ luftrødder ned til jordoverfladen, hvor det slår rod. Samtidig begynder nogle af rødderne at omklamre værtstræet, som efterhånden bliver kvalt til døde. Efter at dets stamme er rådnet bort, står figentræet som en hul cylinder af luftrødder. Pipal vokser også ofte i revner i gamle bygninger, og hvis den får lov, vil den med tiden omklamre bygningen, som bliver ødelagt af dens rødder.

De to arters små frugter er et vigtigt fødeemne for mange fugle, bl.a. blåstrubet skægfugl (Psilopogon asiaticus), rødnæbbet blåskade (Urocissa erythrorhyncha), rosenstær (Pastor roseus), almindelig hyrdestær (Acridotheres tristis) og almindelig træstær (Aplonis panayensis), samt for aber som rhesusabe (Macaca mulatta) og indisk hueabe (M. radiata).

 

 

Banyan-træer vokser til en anselig størrelse, og fra grenene hænger utallige luftrødder, som til slut slår rod – medmindre landsbyboerne forinden har beskåret dem, hvilket ofte hænder. Denne kæmpemæssige banyan vokser i Ranthambhor Nationalpark, Rajasthan, Indien. Læg mærke til personen til venstre. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En stor banyan i morgenlys, Pokhara, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Bladene hos banyan er tykke og ovale. De to arters små frugter er et vigtigt fødeemne for mange fugle, bl.a. rosenstær (Pastor roseus), her observeret i Karnataka, Sydindien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Ældgammel pipal, Bandipur, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En plantet række af pipal-træer oplyses af morgensolen, Taichung, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Med tiden bliver den unge pipals værtstræ kvalt til døde, og efter at dets stamme er rådnet bort, står figentræet som en hul cylinder af luftrødder, som denne i Ubud, Bali, Indonesien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Pipal har brede, hjerteformede blade, som ender i en lang spids. – Taichung, Taiwan (øverst) samt Pokhara, Nepal. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Hellige træer
For hinduer er både banyan og pipal symbol på den magtfulde gud Vishnu, som er menneskets ven og beskytter, og de plantes ofte i indiske og nepalesiske byer og landsbyer.

For buddhister er pipal et symbol på nirvana (oplysthed), og den plantes vidt og bredt i Sri Lanka, Indokina og Taiwan.

Landsbyboere i Nepal planter ofte de to arter ved siden af hinanden, og rundt om stammerne opføres stenbænke, kaldt chotara. Her i skyggen mødes beboerne og får sig en snak, og mangen en hårdtarbejdende bærer kan få sig et tiltrængt hvil. Ifølge en nepalesisk legende er de to arter fætter og kusine, ifølge en anden mand og kone.

 

 

Helligt banyan-træ, Kathmandu, Nepal. Omkring stammen er bundet tråde, og en jernramme er fastgjort til den, med påsatte olielamper. Rødt pulver og klæde er bragt til træet som offergaver. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Det hellige Bodhi-træ
En dag, omkring 500 f.Kr., kom en ca. 35-årig mand vandrende hen ad en støvet vej nær byen Gaya i det nordlige Indien. Gennem fem år havde han travet vejene i Nordinden tynde, mens han søgte at få svar på et spørgsmål, som længe havde plaget ham: Hvad var grunden til menneskenes lidelser?

Træt satte han sig i skyggen af et stort pipal-træ, fast besluttet på ikke at flytte sig, før han havde fundet et tilfredsstillende svar på sit spørgsmål. I 49 dage sad han under træet i dyb meditation. Så rejste han sig, overbevist om, at han havde fundet svaret.

Fra denne dag vandrede han rundt og holdt forelæsninger for folk om sin nye filosofi, og efterhånden fulgtes han af en voksende skare tilhængere. Hans navn var Siddharta Gautama, men hans tilhængere kaldte ham Buddha (‘Den Oplyste’). Pipal-træet, hvorunder han havde opnået nirvana, blev kaldt for Bodhi (’Oplysthedens Træ’), og omkring dette træ opstod med tiden en landsby, kaldt Bodhgaya, hvor man opførte mange buddhistiske templer.

I dag valfarter tusinder af buddhister årligt til denne by for at tilbede en hellig pipal, som ifølge overleveringen er en direkte efterkommer af det oprindelige Bodhi-træ, hvorunder Siddharta Gautama opnåede nirvana.

I Mahamewna Gardens i Anuradhapura, Sri Lanka, findes et andet stort pipal-træ, som ifølge troende buddhister er en direkte efterkommer af det oprindelige Bodhi-træ. Det fortælles, at i 236 f.Kr. sendte Kejser Asoka den buddhistiske nonne Sanghamitta Maha Theri til Sri Lanka, hvor hun forærede en gren af det oprindelige Bodhi-træ til Kong Devanampiya Tissa, som bragte buddhismen til Sri Lanka. Kongen plantede grenen i sin park i Anuradhapura. Den voksede op til et træ, som blev kaldt for Jaya Sri Maha Bodhi, der lever den dag i dag og således er det ældste plantede træ i verden.

Buddha og buddhismen er mere indgående beskrevet på siden Religion: Buddhisme.

 

 

Buddhistiske munke mediterer foran en hellig pipal i Bodhgaya, som ifølge overleveringen er en direkte efterkommer af det oprindelige Bodhi-træ (øverst). Andre munke laver bedefald foran træet. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Jaya Sri Maha Bodhi-træet, Anuradhapura. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Buddha-statue under et helligt pipal-træ ved et buddhistisk tempel i Atanagalle, vestlige Sri Lanka. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En singalesisk kvinde vander en anden hellig pipal ved et buddhistisk tempel i Kalutara, sydvestlige Sri Lanka. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

(Oprettet februar 2016)

 

(Sidst revideret maj 2023)