Fotografering

 

 

Gadefotograf i arbejde, Damaskus, Syrien, 1982. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

I et forstadsområde til Taichung, Taiwan, har en pensioneret soldat udsmykket et helt kvarter – mure, gader, døre – med farveglade malerier. Af denne grund er området blevet døbt Tsai Hung Tsun (‘Regnbue-landsbyen’). Mange billeder herfra er vist på siden Kultur: Kunst på mure og klipper.

 

 

Dette brudepar får deres bryllupsbilleder taget i Tsai Hung Tsun. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Mange tyrkere er meget stolte af deres land. Denne mand ville fotograferes ved siden af et kæmpestort tyrkisk flag, ophængt på Sultanahmet-pladsen i Istanbul. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Ungt par indtager forskellige stillinger, mens de fotograferes af professionelle fotografer, Jinguashi, nordlige Taiwan. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Denne professionelle kvindelige fotograf indtager en usædvanlig og ikke særlig feminin stilling, Hanoi, Vietnam. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Bølger og vind har eroderet den bløde Daliao-sandsten i Yeliou Geopark, nordlige Taiwan, til fantastiske formationer, bl.a. nogle, der minder om kæmpestore paddehatte. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Førhen var det en almindelig skik i mange lande at blive fotograferet i et atelier. Her bringes 6 af mine familiebilleder.

 

 

Min farfar Peder Christian Pedersen blev født i 1890. Han var indkaldt til hæren som trænkonstabel 1911-17, men på grund af Danmarks neutralitet kom han aldrig aktivt i krig under 1. Verdenskrig (1914-18). Her ses han (siddende) på et atelierfoto ca. 1915. Han døde af kræft i 1925, kun 35 år gammel. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Mine oldeforældre på mødrene side var Marie Nielsen (1861-1950) og Ole Sørensen (1859-1930). Her ses deres bryllupsbillede fra 1881. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Mine oldeforældre Marie og Ole havde en stor børneflok. Her er familien fotograferet i 1909. Min mormor Petra, 8 år gammel, ses forrest t.h. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Bryllupsbillede, 1944: Min far Jens Christen Pedersen og min mor Elly Margrethe Pedersen, født Halberg. Deres erindringer er bragt på siden Folk. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Familiefoto fra 1956, min far, min lillebror Leif, min storebror Per, mig selv og min mor. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Min kusine Inge-Lis Olsen hos portrætfotografen, 1946. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

I gamle dage blev den traditionelle vietnamesiske dragt, kaldt for ao dai (‘lang skjorte’), båret af begge køn, i dag dog kun af kvinder. Den består af en stramtsiddende silke-tunika, båret over bukser. Det er en umådeligt populær fritidsbeskæftigelse blandt vietnamesiske kvinder at blive fotograferet, iført ao dai.

 

 

Disse kvinder poserer under en bue nær Hoan Kiem-søen, Hanoi. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Professionel fotograf i arbejde nær Hoan Kiem-søen. Han tog nok 30 billeder, inden han var tilfreds med resultatet. Af uransalige grunde er det moderne i Fjernøsten at vise V-tegnet, når man bliver fotograferet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

På ekskursion til Thung Nham fuglepark, Ninh Binh-provinsen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Foruden ao dai bærer disse kvinder i Hanoi hovedklæder, smarte solbriller og håndvifter. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

På denne ao dai er afbildet talrige både, Hanoi. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

I januar er træarten Idesia polycarpa, som tilhører pilefamilien (Salicaceae), fyldt med en overdådighed af røde bær, som mange fuglearter holder meget af. I Dasyueshan National Forest Recreation Area i det centrale Taiwan står en gruppe af disse træer tæt på vejen, og der er gode muligheder for at fotografere fuglene, når de æder bærrene. Dette lokker en mængde fuglefotografer til fra nær og fjern. Billeder fra dette sted vises på siderne Hyldest til farverne rød og orange, samt Dyreliv – Fugle: Fugle i Taiwan.

 

 

Fuglefotografer flokkes ved Idesia polycarpa-træerne i Dasyueshan National Forest Recreation Area. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Når en fuglefotograf observerer en sjælden fugl, informerer han sine venner via en sms på mobiltelefonen, og disse venner sender beskeden videre til deres venner, etc., og i løbet af nul-komma-fem er en stor gruppe fotografer samlet på stedet, hvor fugle sidst blev set, i håb om at få billeder af den.

 

 

Fuglefotografer, forsamlet ved en gruppe træer, hvori grønsiskener (Spinus spinus) og kvækerfinker (Fringilla montifringilla) fouragerer, Taichung Metropolitan Park, Taiwan. Begge disse arter er sjældne vintergæster i Taiwan. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Denne gadefotograf kopierer et pasbillede ved hjælp af et gammeldags kamera, Bagdad, Irak, 1977. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Det var formentlig blevet bestemt, at den højt beliggende parkeringsplads på bjerget Hohuan Shan i det centrale Taiwan ville udgøre en romantisk kulisse for bryllupsbilleder. Uheldigvis viste det sig, at stedet på denne store dag var tåget og med temperaturer nær frysepunktet, så den stakkels brud må have frosset gevaldigt i sin luftige bryllupskjole, mens hun i adskillige minutter poserede foran et team af professionelle fotografer, iført dunjakker.

 

 

(Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Tag din maske af, inden jeg tager et billede!” – Hoan Kiem-søen, Hanoi. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Stenene i dette vandløb nær Jinguashi, nordlige Taiwan, er blevet farvet orange af aflejrede mineraler, som stammer fra nedlagte minegange. Stedet er blevet døbt Huangjin Pubu (‘det gyldne vandfald’). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Trods stille regn tager disse kvinder billeder af hinanden i en park ved Tran Nhan Tong Walking Street, Hanoi. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Dette danske postkort fra omkring 1920 viser en lille pige i stadstøjet, som poserer for portrætfotografen. (Offentlig ejendom)

 

 

 

Disse unge mennesker gav min ledsager Lars Skipper og mig et lift til Mugua River Gorge, østlige Taiwan. Mange mennesker i Fjernøsten viser V-tegnet, når de bliver fotograferet, guderne må vide hvorfor. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Fjolleri, mens man poserer for en ven, Hanoi. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Mobiltelefon-mani
Den mest udbredte lidelse i verden er kedsomhed, tæt fulgt af ‘selfie-syndromet’ – denne besynderlige vane med at fotografere sig selv alle mulige og umulige steder med sin mobiltelefon – til hvilket formål er mig en gåde.

Mobiltelefonen er en glimrende opfindelse til at give korte beskedder, til at søge efter hoteller og lign., samt til at tilkalde hjælp, hvis man er i knibe. Men dens misbrug har bredt sig verden rundt som en steppebrand. I by og på land, i toge, busser og fly og alle mulige andre steder sidder folk, gamle og unge, fattige og rige, med næsen eller øret i nærkontakt med deres mobiltelefon. Hvis de ikke snakker, sender de ligegyldige sms’er, kigger på emails, scroller gennem endeløse indslag på Facebook, Tik-tok eller andre såkaldte sociale medier, eller beundrer billeder af sig selv.

Engang på en bustur i Nepal bemærkede jeg en ung fyr i modsatte side, som omhyggeligt redte sit hår, hvorefter han tog en selfie. Dette gentog sig omkring otte gange, før han var tilfreds med resultatet.

I dag er en stor del af mange menneskers kontakt med andre mennesker begrænset til at ’chatte’, dvs. man sender en sms til andre, mest noget intetsigende sludder om, hvad man har lavet, laver i øjeblikket eller agter at gøre i nær fremtid.

Hvilket minder mig om historien om en englænder, som følte, at han ikke havde megen kontakt med sin teenage-søn, så han foreslog ham, at de tog en snak (chat på engelsk). “Allright,” sagde sønnen og halede sin mobiltelefon frem for at begynde at chatte.

Nedenfor ses en samling billeder, som gengiver brugere af mobiltelefoner i alle aldre fra rundt omkring i verden.

 

 

Se lige dette her!” – Hanoi, Vietnam. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Hvordan løser jeg mon dette problem?” – Istanbul, Tyrkiet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Mens de venter på deres fly, Hanoi Lufthavn. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Inde i Sultan Ahmed Camii (’Sultan Ahmed-moskéen’), populært kaldt ’Den Blå Moské’, Istanbul. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Lille pige, Hanoi. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Disse taxi-chauffører fordriver tiden med at glo på deres mobeltelefoner, mens de venter på kunder i Hanoi Lufthavn. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Mens hans far deltager i et daoistisk optog i byen Shingang, Taiwan, er hans lille søn optaget af en tegnefilm på mobiltelefonen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Mens man venter på grønt lys, Hanoi. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne kvinde tager en selfie ved hjælp af en mobiltelefon på en stang, Hanoi. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne yderst selvbevidste unge dame tager også en selfie, Aya Sofia (Hagia Sophia), Istanbul. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Selfie i tåge, Hohuan Shan, centrale Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

To selfier mere, Yeliou Geopark, Taiwan. Dette område er omtalt ovenfor. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Dette par tager en selfie, siddende på hug i et spinkelt tæppe af nedfaldne blomster af mu-olietræet (Vernicia montana), Sanyi, nordlige Taiwan. Den pragtfulde blomstring hos dette træ er beskrevet på siden Planteliv: Når mu-olietræet blomstrer. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Det er nu en meget udbredt skik blandt gadehandlere at slå ventetiden ihjel med sin mobiltelefon, når der er stilstand i salget.

 

 

Disse gadehandlere blev observeret i Hanoi. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Souvenir-sælger ved det hinduistiske tempel Janaki Mandir, Janakpur, sydlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne mand i Janakpur sælger puri‘er (brød af uhævet hvededejg, som popper op, når de frituresteges), samosa‘er (tynde pandekager, som vikles omkring en kartoffel- eller grønsags-curry og derpå frituresteges), samt pakora‘er (friturestegte grønsager eller hytteost, dyppet i en dejg af kikærter). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

(Oprettet januar 2026)