Både

 

 

Solopgang over Ganges-floden, Varanasi, Uttar Pradesh, Indien. For hinduer er denne flod den helligste af alle. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Guizhou 2009
En båd stages ad et vandløb i udkanten af et stort sumpområde ved navn Cao Hai (’Græshavet’), Guizhou-provinsen, Kina. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En fisker vader ud til sin båd, Fjand Odde, Nissum Fjord. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Sejlbåd på Seinen, Paris. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Den anvendte hovedkilde på denne side er en.wikipedia.org/wiki/Boat, som bringer en lang liste over andre kilder.

 

Både har været i brug siden forhistorisk tid – måske så langt tilbage som for en million år siden. De første ’både’ var sikkert flydende træstammer, på hvilke tidlige mennesker var i stand til at krydse vandløb.

På et tidligt tidspunkt blev både afbildet af mennesker, bl.a. som hulemalerier eller som helleristninger – figurer hugget ind i flade, ofte skrånende klipper. Dette ord kommer af oldnordisk häll (‘klippeflade’) samt riste (‘hugge’).

 

 

Malaysia 1984-85
Dette urgamle klippemaleri, som viser mennesker og både, findes i den såkaldte Painted Cave, Niah Nationalpark, Sarawak, Borneo. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Helleristninger fra Bronzealderen er meget almindelige i Skandinavien. Billederne herunder, som viser både, er fra Bohuslän i Sverige. På det nederste billede ses to mænd i kamp. Dyret i øverste venstre hjørne er et rensdyr (Rangifer tarandus), beskrevet på siden Dyreliv – Pattedyr: Hjorte.

Andre billeder fra samme område kan ses på siden Kultur: Folkekunst verden rundt.

 

 

(Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Flåder og sivbåde
Den tidligste form for konstruerede ‘både’ var sandsynligvis flåder – fladbundede fartøjer, bestående af lette træstammer, bambusstænger eller andet, bundet sammen med lianstrimler eller reb.

 

 

Bambusflåde på Li-floden, Guangxi-provinsen, sydlige Kina. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Gennem tusinder af år har kinesiske fiskere tæmmet storskarver (Phalacrocorax carbo ssp. sinensis) og anvendt dem til at fiske. Denne art og andre skarver er beskrevet på siden Fiskeri.

 

 

Om natten stager denne mand sin bambusflåde ned ad Li-floden, mens hans skarver fanger fisk til ham. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

En særlig type flåder er de såkaldte sivbåde, som består af kogleaks (Schoenoplectus), papyrus (Cyperus papyrus) eller tagrør (Phragmites australis), bundet sammen med reb eller barkstrimler.

Denne bådtype var almindelig i Oldtidens Egypten og Mesopotamien, samt på Titicaca-søen og sandsynligvis også på Påskeøen. De anvendes den dag i dag af Uru-folket på Titicaca-søen. De ældste rester af en sivbåd, som blev udgravet i Kuwait, er ca. 7000 år gamle.

 

Billedet herunder viser et relief i Horus-templet i Edfu, Egypten, som sandsynligvis gengiver en stor sivbåd med højt svungen stævn og agterstavn, formet som figurer af Horus – en af de vigtigste egyptiske guddomme. Bemærk, at billedet af båden er gentaget i mindre størrelse.

Skønt fuglene over båden ligner gåsegribbe (Gyps fulvus), forestiller de sandsynligvis ådselgribbe (Neophron percnopterus). Denne fugl blev betragtet som en guddom ved navn Nekhbet, som beskyttede faraoerne.

 

 

(Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

På Tana-søen i Ethiopien har man fremstillet sivbåde af papyrus i hvert fald siden det 9. århundrede f.Kr. Den mest simple udgave består blot af et bundt papyrus, som er snøret sammen.

 

 

Denne pige stager en meget simpel papyrus-båd, Tana-søen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Papyrusbåde kan dog også være af betydelig størrelse og bære en stor vægt, som denne på Tana-søen, der er tungt lastet med foder. I baggrunden ses en stor bevoksning af papyrus. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Stammebåde og andre tidlige kanotyper
De første reelle både bestod af træstammer, som blev udhulet ved hjælp af økse eller ild – eller begge dele. De kaldes for stammebåde. Den ældste udgravede stammebåd er ca. 10.000 år gammel, men både havde ganske givet været i brug længe inden da. Stammebåde anvendes mange steder den dag i dag.

 

 

På dette billede stager en dreng en stammebåd ad et lille vandløb nær Gemena, Zaire. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne mand padler en stammebåd forbi klipper nær Otter Point, Malawi-søen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Billedet herunder viser fiskere og stammebåde på bredden af Lutamba-søen, sydlige Tanzania. Fuglene er hammerhovedhejrer (Scopus umbretta), som venter på, at der måske skal falde lidt småbidder af. Denne fugl er nærmere omtalt på siden Fiskeri.

 

 

(Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Dagens fangst i bunden af en stammebåd, Lochinwar Nationalpark, Zambia. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Sydlige Afrika 1996-97
Disse mænd i byen Samfya, nordlige Zambia, udhugger en stammebåd i en eukalyptus-stamme. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

På billedet nedenfor ses en stammebåd, fotograferet nær Itsoundzou, Grande Comore, Comorerne, som repareres ved at fylde den med vand, hvilket blødgør træværket, så det kan formes påny. Kokosnødderne i båden optager plads, så der skal fyldes mindre vand i den.

 

 

(Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Kanoer, bestående af et let træskelet overtrukket med birkebark eller dyrehuder, var meget tidligt i brug i Amerika og Arktis.

 

 

 

 

Udliggerkano
Denne bådtype består af en kano eller en anden mindre bådtype, samt en slank træstamme, der placeres parallelt med skroget og fastgøres til det ved hjælp af to buede grene. Denne konstruktion gør båden langt mere stabil i stærk vind. Hvis der placeres en stamme på begge sider, øges stabiliteten naturligvis.

 

 

Udliggerbåde, malet i glade farver, Senggigi, Lombok, Indonesien. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Fiskere slæber deres udliggerbåd op på stranden, Colva Beach, Goa, Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Fiskere sætter garn, nær Batangas, Luzon, Filippinerne. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Udliggerkano med sejl, Sumbawa, Indonesien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Handelsbåde
Forskellige typer af handelsbåde blev tidligt benyttet rundt om i verden, bl.a. i Europa (vikingeskib), Arabien (dhow), Egypten (felukka), Irak (belem), Indien (uru) og Kina (djunke).

 

Osebergskibet er et yderst velbevaret vikingeskib, som blev udgravet i 1904 fra en stor gravhøj nær gården Oseberg i Vestfold, Norge. Det kan dateres tilbage til omkring år 800.

 

 

I dag er Osebergskibet udstillet i Vikingskipshuset i Oslo. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Billedet nedenfor viser en udskæring nær Osebergskibets stævn, som forestiller Midgårdsormen, en jætte, som tog skikkelse af et gigantisk uhyre. Guderne forsøgte at drukne det ved at kaste det i verdenshavet, men det slyngede sig omkring hele Midgård (menneskenes bolig) og bed sig selv i halen. En vølve (spåkvinde) forudsagde, at når Ragnarok indtræffer, vil Thor udkæmpe en kamp med Midgårdsormen, som det vil lykkes ham at dræbe, men han omkommer selv på grund af uhyrets gift.

 

 

(Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Gennem tusinder af år foretog araberne handelstogter til Østafrika ombord på deres typiske dhow’er – en ældgammel arabisk bådtype. Afrikanerne har adopteret denne bådtype, og i dag ses stadig mange langs den østafrikanske kyst.

 

 

Dhow’er, fotograferet langs Tanzanias kyst. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

I Oldtidens Egypten blev sivbåde afløst af en lille sejlbådstype ved navn felukka.

 

 

Den dag i dag er felukka’er et almindeligt syn på Nilen. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

I det sydlige Irak anvendes en stor bådtype, kaldt belem, til transport af større gods.

 

 

Et kæmpemæssigt bundt af måtter, fremstillet af tagrør, transporteres på en belem, sydlige Irak. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne mand er i færd med at tætne en belem. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Den kinesiske djunke er en sejlskibstype, som førhen var meget benyttet af kinesiske handelsmænd overalt i Sydøstasien. Denne bådtype blev udviklet under Song-dynastiet (960-1279). Den benyttes i nogen grad den dag i dag.

 

 

En kinesisk djunke sejler op ad Xi-floden, Guangdong-provinsen, sydlige Kina. I det fjerne tårner regnskyer sig op. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Husbåde
Tidligt i historien begyndte folk rundt om i verden at bo hele deres liv ombord på både, hvorfor de blev kaldt husbåde. Andre billeder af husbåde kan ses på siden Kultur: Et sted at bo.

 

 

Husbåde ved daggry, Li-floden, Guangxi-provinsen, sydlige Kina. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Da englænderne regerede i Indien, undslap de den kvælende sommerhede på de nordindiske sletter ved at trække sig tilbage til bjergegne længere nordpå. Et af deres yndlingsområder var Kashmir, hvor de lokale fik en indtjening ved at udleje husbåde til englænderne. Denne praksis fortsatte efter Indiens uafhængighed, idet velhavende indere – og senere vestlige turister – kopierede englændernes skik.

Billedet herunder viser en elegant husbåd på Nagin-søen. Træet til venstre er en orientalsk platan (Platanus orientalis), som står med farvestrålende efterårsløv. – Dette pragtfulde træ og andre platan-arter er omtalt på siden Planteliv: Gamle og store træer.

 

 

(Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne mand prøver lykken med fiskestang fra sin husbåd på Dal-søen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Muslimsk familie i deres husbåd i Srinagar, hovedbyen i Kashmir. Bemærk hookah’en (vandpiben) i forgrunden. På den hænger en lille tang, med hvilken man tager et stykke glødende trækul til at tænde piben med. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Fiskefartøjer

 

Nær byen Puri i Odisha (tidligere kaldt Orissa) i det østlige Indien kan man stadig se fiskere arbejde på traditionel vis. Deres fladbundede både består af planker, som er ’syet’ sammen ved hjælp af tykke reb, fremstillet af græs.

I daggryet skubber fiskerne deres både ud gennem brændingen, hvorefter de sætter et stort garn ud fra kysten, så det danner et omvendt ’U’. Herefter bruger de – ofte med hjælp af deres koner – timer på at hale det i land. Fangsten er normalt ikke stor, og i de senere år er den dalet kraftigt på grund af overfiskeri af trawlere fra Kolkata (Calcutta).

Fangsten anbringes i kurve eller skildpaddeskjolde, som kvinderne placerer på hovedet og bærer op til husene, der ligger lige oven for strandbredden.

 

 

Sydindien 1997-98
Traditionel Puri-fiskerbåd, hvis planker er ’syet’ sammen ved hjælp af tykke reb, fremstillet af græs. Durga – også kaldt Parvati, Devi, Uma eller Kali – er den vigtigste gudinde i hinduismen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Ved daggry skubber Puri-fiskere deres båd ud gennem brændingen. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Farvestrålende fiskerbåde, Wushe Fiskerihavn, nordøstlige Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Fiskerbåd på vej tilbage til Senggigi, Lombok, Indonesien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

I dag er det sjældent at se danske fiskekuttere, som er halet op på land, men det finder dog stadig sted på Torup Strand i Vendsyssel. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Billedet nedenfor viser en diminutiv fiskerbåd i byen Mordogan, Karaburun-halvøen nær Izmir, Tyrkiet. Bemærk det blegnede billede af Mustafa Kemal Atatürk, fødenavn Ali Rıza oğlu Mustafa (1881-1938), som var grundlægger af Republikken Tyrkiet og landets første præsident 1923-38.

 

 

Tyrkiet 2018a
(Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Fiskekutteren herunder blev opankret i Lambert’s Bay, Sydafrika, og var ude af brug et stykke tid. Den blev siden overtaget af kapskarver (Phalacrocorax capensis), som byggede rede forskellige steder på fartøjet.

Denne art og andre skarver er beskrevet på siden Fiskeri.

 

 

(Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Fiskekutter spejles i havnens vand, Nexø, Bornholm. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Disse fiskefartøjer i Wushe Fiskerihavn, nordøstlige Taiwan, er konstrueret af metalrør, som er bøjet opad i stævn og agterstavn. Fenderen er et gammelt bildæk. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Færgebåde

 

 

Skolebørn tager med færgen over Chao Phraya-floden, Bangkok, Thailand. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Sydøstasien 1975
Denne færgebåd, kaldt en sampan, padles over en flod i byen Kuching, Sarawak, Borneo. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne diminutive færge bringer passagerer over Ganges-floden, Varanasi, Nordindien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En kombineret passager- og fragtbåd på vej tværs over Atitlan-søen, Guatemala. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne færge på Li-floden, Guangxi-provinsen, sydlige Kina, er fyldt til bristepunktet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Diverse

 

I Kashmir-dalen i det nordlige Indien udgør søer og kanaler vigtige transportveje.

 

 

Tidligt om morgenen padler denne mand sin båd over Dal-søen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Flytbare købmandsbutikker. – Disse handelsmænd padler deres både, læsset med varer, fra husbåd til husbåd på Nagin-søen. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Både på en af hovedkanalerne gennem Srinagar. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Kvinder indsamler nøkkeroser (Nymphaea) til foder, Dal-søen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Lille dreng – stor kano, Nagin-søen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Gennem tusinder af år levede et folk, Madanerne, i et stort sumpområde mellem floderne Eufrat og Tigris i det sydlige Irak. Deres levevis var fuldstændig tilpasset det våde element, og det almindeligste transportmiddel var en slank kanotype, kaldt meshof. Deres huse blev opført af tagrør på øer i sumpene, og de fik deres udkomme gennem risavl, bøffelhold, fiskeri og jagt.

Saddam Hussein Abd al-Majid al-Tikriti’s regime (1979-2003) gjorde en ende på denne livsform ved at lade sumplandet dræne – en hævnaktion, fordi Madanerne var på amerikanernes side under den Første Gulfkrig (1990-91).

Dette interessante vådområde er nærmere præsenteret på siderne Rejse-episoder – Irak 1973: Den gæstfrie mudir, samt Irak 1973: Støvstorm og fårehoved.

 

 

Dette billede viser et typisk Madan-hjem, hvor husene er fremstillet af tagrør. I forgrunden ses kanoer, meshof’er, i baggrunden daddelpalmer (Phoenix dactylifera). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Madan-børn lærte at padle en kano i en meget ung alder. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne Madan-pige benytter en håndsegl til at høste tagrør, der anvendes som foder. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Varanasi ved bredden af den hellige Ganges-flod i det nordlige Indien er den helligste af Indiens syv hellige byer. Det anslås, at der i denne by til stadighed opholder sig en halv mio. pilgrimme.

Et bad her anses for særligt rensende, og hver dag bader tusinder af pilgrimme i visheden om, at flodens hellige vande renser deres synder bort og sikrer dem et bedre liv.

Mange gamle og syge kommer til Varanasi for at dø og blive brændt på bredden af Ganges, hvorefter asken strøs i den hellige flod.

 

 

Både på Ganges ved daggry. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Flodpram og robåd i morgendis, Ganges. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne mand får sit udkomme ved at ro turister op og ned ad Ganges. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Udtrykket flydende marked angiver et marked, hvor handelsfolk sælger grønsager, frugt, færdiglavede retter, og mange andre varer fra deres både, som de padler rundt. Et af de mest berømte flydende markeder findes i byen Damnoensaduak, nær Bangkok, Thailand.

 

 

(Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

I visse fiskersamfund i det sydlige Taiwan afholdes stadig den såkaldte Boat Burning Festival (‘bådafbrændings-festival’), en daoistisk højtid, hvorunder man bygger en komplet båd af træ, hvorpå den afbrændes som en offergave til sygdommenes gud Wang-yeh i det håb, at han vil spare folkene for pesten og andre frygtelige sygdomme.

Førhen blev den brændende båd sendt til søs og bar på denne måde ceremonielt sygdommene med sig, men denne praksis er ophørt, og i dag brændes båden på land.

Daoismen er indgående beskrevet på siden Religion: Daoismen i Taiwan.

 

 

Boat Burning Festival fejres i landsbyen Jiading nær Kaoshiung. Inden afbrændingen ofrer folk falske pengesedler til Wang-yeh, idet de kaster bundter af dem ombord på båden (nederste billede). (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Båden afbrændes. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

På øen Siao Liouchou i det sydlige Taiwan er praksis med bådafbrænding under Boat Burning Festival ophørt, og fiskerne nøjes i dag med at sejle rundt om øen med en figur af Wang-yeh eller en anden lokal guddom ombord, idet de håber, at han finder dette offer tilstrækkeligt.

 

 

Jeg blev inviteret om bord på denne fiskekutter, der sejlede rundt om Siao Liouchou. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Inden afsejlimgen blev masser af fyrværkeri affyret. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Senere på dagen bar folk på Siao Liouchou talrige palankiner, indeholdende statuer af lokale guddomme, til stranden for at foretage en rituel renselse af palankin og guddom i havvandet, mens mænd blæste i lange, lurlignende instrumenter.

 

 

(Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Van Long Nature Reserve er et stort vådområde i det nordlige Vietnam. Dette reservat er især kendt for at huse en bestand af Delacours langur (Trachypithecus delacouri). Denne abe er udryddelsestruet, hovedsagelig på grund af indsamling til traditionel medicin, men også på grund af tab af levesteder. I 2010 blev det anslået, at der var færre end 250 individer tilbage i naturen. Van Long er det område i Vietnam, som har den sundeste bestand af arten.

Billeder af denne art kan ses på siden Dyreliv – Pattedyr: Aber.

 

 

Denne lange stribe af bambusbåde anvendes til at ro turister ud i Van Long Nature Reserve. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne kvinde roede mig rundt i reservatet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

I den sydindiske delstat Kerala strækker et stort vådområde sig parallelt med kysten, mellem byerne Kochi i nord og Kollam i syd. Nær disse byer er vandet brakt, da saltvand fra havet ofte skyller ind, mens området nord og syd for Alappuzha er ferskvand, da tilstrømningen her kommer fra West Ghat-bjergene.

Lokalt kaldes dette vådområde for kuttanad, mens det blandt turister er kendt som backwaters. I 1800-tallet dækkede det omkring 1000 km2, men gennem inddigning er det skrumpet ind til de nuværende ca. 350 km2.

Der går færger og turistbåde mellem flere af områdets byer, og en sejlads på disse vande giver et indblik i, hvordan landbefolkningen i Kerala lever. Områdets søer er forbundet af lavvandede floder og kanaler, omgivet af lave diger med lange rækker af vajende kokospalmer (Cocos nucifera) og et mylder af boliger, lige fra pragtvillaer til palmebladshytter. Folk vasker tøj eller børn, passer rismarker, padler kanoer læsset med foder til kvæg eller går ad stierne langs kanalerne med bylter på hovedet.

Store langbåde, kaldt kettu vallam, som er lastet med varer eller foder, drives frem af sejl eller af mænd med bambusstager.

Kokospalmen er en meget vigtig plante i denne del af Indien. Olie og kopra (tørret kokos) bruges til madlavning og i lamper, bladene sammenflettes til boligers tage og vægge, fibrene fra nøddens yderlag væves sammen til reb eller måtter, skallerne laves til trækul, og stammen bruges til tømmer og brænde.

I de større søer og lavvandede sumpe står lange rækker af fiskenet, som også anvendes om natten med ophængte lamper til at lokke fisk nær. På garnpælene sidder fugle som storskarver (Phalacrocorax carbo ssp. sinensis), hvidhovedede brahminglenter (Haliastur indus), samt forskellige hejrer og isfugle.

Vandfladen er stedvis dækket af flydeblade af nøkkeroser (Nymphaea) i selskab med to indførte planter, vandhyacint (Eichhornia crassipes), som har smukke blå blomster, samt den lille bregne Salvinia. Disse to breder sig uhæmmet og kan blokere for gennemstrømningen i kanalerne. Samtidig spærrer de for lyset, så dyrelivet i vandet forsvinder.

Andre trusler mod områdets flora og fauna er overfiskeri, forurening med gødning og sprøjtemidler fra landbruget, samt afvanding. Tidligere fandtes kæmpestore mangrovesumpe, men de fleste er nu forsvundet.

Storskarven er omtalt på siden Fiskeri, mens vandhyacinten beskrives nærmere på siden Natur: Invasive arter, og nøkkeroser under Planteliv: Planter i folketro og digtning. Et billede af brahminglenten kan ses på siden Rejse-episoder – Sri Lanka 1982-83: Elefantfortrylleren.

 

 

Denne kettu vallam er lastet med foder. Træerne i baggrunden er kokospalmer. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nogle kettu vallam’er bygges om til luksusbåde, som transporterer turister rundt i sumplandet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Ayeyarwadi-floden, som englænderne kaldte Irrawaddy, er den største flod i Myanmar.

 

 

Myanmar 2007
Båd på Ayeyarwadi-floden nær Bagan. I baggrunden den buddhistiske Lawkananda-pagode. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Myanmar 2007
Solnedgang over Ayeyarwadi-floden, Bagan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Et andet vigtigt vådområde i Myanmar findes omkring Inle-søen. Hovedfærdselsåren gennem byen Nyaung Shwe er en bred kanal, der fører ud til denne sø.

 

 

Myanmar 2007
Myanmar 2007
Transport af passagerer og gods foregår mest i langbåde med påhængsmotorer, de såkaldte ’piskeris’. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Myanmar 2007
En godt tillæsset passagerbåd på hovedkanalen gennem Nyaung Shwe. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne Inthe-mand fra landsbyen Nanthe, nær Inle-søen, bringer en stor ladning græs hjem i sin kano, som han padler med foden – en stilart, der er typisk for dette område. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Punan-folket er ét blandt adskillige malajiske stammefolk på Borneo, som også omfatter bl.a. Iban, Kayan, Kelabit og Penan. Med en fælles betegnelse kaldes disse folk for dayak’er. Mine oplevelser hos Punan-folket er beskrevet på siden Rejse-episoder – Borneo 1975: På kanotur med punan-stammefolk.

 

 

Punan-mænd stager deres kanoer, kaldt perahu, op ad Ba-floden, en sideflod til den mægtige Rajang-flod, Sarawak, Borneo. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Ungaerne er et Bantu-folk, som lever på øer i de store Bangweulu-sumpe i det nordlige Zambia. Deres vigtigste erhverv er fiskeri, men de dyrker tillige maniok (Manihot esculenta), også kaldt kassava, og de indsamler en mængde vilde planter, bl.a. jordstængler fra nøkkeroser (Nymphaea) og rødder af papyrus (Cyperus papyrus). De jager også fugle og antiloper.

Dette interessante sumpland er indgående beskrevet under Bøger: Hvor vandet møder himlen.

 

 

Den eneste transportform for Unga-folket er at sejle. Denne dreng stager en kano ad en kanal gennem en papyrus-sump. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Unga-fiskere haler deres net op. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Unga-mænd bringer en last tørrede fisk til et marked nær sumplandet. Deres båd er en såkaldt bananbåd, opkaldt efter dens form. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Unga-drenge har formet denne legetøjsbåd i ler. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Siddende i en udliggerkano fisker manden herunder med stang nær en ruse, som er fremstillet af flækkede bambusstængler, Bolgoda-søen, Sri Lanka. Denne sø er nærmere omtalt på siden Rejse-episoder – Sri Lanka 1976: Blandt spritbryggere.

 

 

(Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Tonle Sap i Cambodia er den største sø i Sydøstasien. Denne sø huser en ret stor befolkningsgruppe af vietnamesere, som bor i såkaldte ’flydende landsbyer’ – huse bygget på ponton’er eller flåder, som er fastgjort til søbunden. Andre billeder fra en sådan landsby kan ses på siden Kultur: Et sted at bo.

 

 

Både i en vietnamesisk ’flydende landsby’, Tonle Sap. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Kvinder padler både ned ad en flod nær Tonle Sap. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Batak er en gruppe af nært beslægtede austronesiske folkeslag, bl.a. Karo, Pakpak, Simalungun, Toba, Angkola og Mandailing, som lever i et stort område i den nordlige del af Sumatra, Indonesien. Mit kendskab til dette folk stammer fra et besøg omkring Toba-søen i 1975.

Andre billeder af Batak-folk kan studeres adskillige steder på denne hjemmeside, bl.a. under Folk: Børn verden rundt, Kultur: Musikere, samt Portrætter.

 

 

Sydøstasien 1975
En dreng af Batak-folket padler sin kano, Pangururan, Samosir, Toba-søen, Sumatra. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Naturligvis blev både også tidligt anvendt i krig. Herodot (ca. 484-425 f.Kr.) er den tidligste historiker, som nævner anvendelsen af både til militære formål.

 

 

Dette relief i Angkor Thom, Cambodia, viser Khmer-krigere, som padler deres kano i kamp. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Et rekonstrueret vikingekrigsskib ved navn Havhingsten roes af frivillige nær Vikingeskibsmuseet i Roskilde. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

En lokal legende fortæller, at da det vietnamesiske folk netop var begyndt at danne en nation, blev deres unge land invaderet af et fjendtligt folkeslag. For at hjælpe vietnameserne med at forsvare deres land sendte guderne en dragefamilie som beskyttere.

Disse drager begyndte at udspy smykker og jade, der forandredes til tusinder af øer i en bugt i den nordlige del af landet, hvilket dannede en formidabel forsvarslinje mod fjenden. Gennem magi dukkede der pludselig klippeøer op i havet lige foran de invaderende troppers skibe, som ramte klipperne, og skibene, som sejlede bag dem, havde ikke tid til at standse og ramte de kuldsejlede skibe foran dem.

Således frelste dragerne den unge vietnamesiske nation, og af denne grund blev bugten navngivet Ha Long, som betyder ’dragerne, der kom ned fra oven’.

 

 

Fragtpram, Halong Bay. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Halong Bay er et meget populært turistmål. På ture af to eller flere dages varighed tilbringer turisterne natten ombord på mere eller mindre luksuriøse både. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Syning af et sejl, Kuwait. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Kvinder fisker vandplanter op, der anvendes som foder til deres kvæg, Fewa-søen, Pokhara, Nepal. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Denne kano padles op gennem strømhvirvler på Oubangui-floden, Centralafrikanske Republik. I baggrunden Zaire. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Fisker haler sin båd ind gennem brændingen, Hambantota, Sri Lanka. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Ved daggry passerer denne båd Kap Det Gode Håb i Sydafrika, idet den bringer fuglekiggere ud for at se på havfugle. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Denne fisker i Jaffna, Sri Lanka, tømmer sin båd for vand ved hjælp af en halveret bøje. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Drengen på billedet herunder har padlet sin kano med nogle få mangofrugter ud til en færge på Malawi-søen, og nu starter en rasende prutten med passagerer om prisen.

Min færgetur på Malawi-søen er beskrevet på siden Rejse-episoder – Malawi 1997: Tre dage med færge på Malawi-søen.

 

 

(Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Bådebygger tilhugger en planke, Phuket, Thailand. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Opankrede fritidsbåde på en stille dag, Christianshavns Kanal, København. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Turister på kanotur ned ad Rapti-floden på udkig efter krokodiller, Chitwan Nationalpark, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Små passagerbåde sejler op og ned ad Rio Suerte, Costa Rica. Den alt for tungt lastede fragtbåd t.h. kæntrede kort efter, at den havde forladt kajen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Fungie var navnet på et tillidsfuldt øresvin (Tursiops truncatus), som søgte menneskers selskab i og nær havnen i Dingle, Irland, mellem 1983 og 2020. Den blev sidst observeret i oktober 2020 og er enten død eller har søgt et andet sted hen.

 

 

På dette billede fra 1999 svømmer Fungie langs en båd nær Dingle. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

En fisker renser garn ombord på sit fartøj, Wushe Fiskerihavn, nordøstlige Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Et kig op fra kabyssen i en sejlbåd, Julsø. Leif Halberg er ved roret, t.v. Lis Vingum. Billedet er taget med et meget vidvinklet objektiv. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Båd lastet med brænde, Fewa-søen, Pokhara, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

(Oprettet september 2017)

 

(Sidst opdateret august 2021)