Hyldest til farven gul

Opret prærie-solhat (Ratibida columnifera) er udbredt i store dele af Nordamerika, specielt i græsklædte områder. Blomsternes form har givet arten det populære navn ’mexikansk hat’. – Badlands Nationalpark, South Dakota, USA. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Taiwan-pragttimalie (Liocichla steerii) er en endemisk spurvefugl i det centrale Taiwans bjerge. På afstand syner den ensfarvet grøn, men på tæt hold bemærkes forskellige nuancer af blåt og brunt, samt en klar gul plet foran øjet. – Dasyueshan National Forest Recreation Area. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Mexikansk squawrod (Conopholis alpina var. mexicana), som tilhører gyvelkvælerfamilien, vokser i det nordlige Mexico og det sydvestlige USA. Den mangler klorofyl og får sin næring ved at snylte på rødderne af egetræer. – Lake Powell, Arizona. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Alpealliken (Pyrrhocorax graculus) er nært beslægtet med alpekragen (P. pyrrhocorax), men er mindre og har lysende gult, kortere næb. Den bliver ofte ganske tillidsfuld, som denne fugl, der, gennemblødt af en kraftig regnbyge, leder efter spiseligt på et bord uden for en restaurant nær Grossglockner, Østrig. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Orientalsk takkeklap (Bunias orientalis), som tilhører korsblomstfamilien, er opkaldt efter sine vortede (’takkede’) skulper. Den er sandsynligvis hjemmehørende i Kaukasus, det centrale og sydlige Rusland, det vestlige Sibirien, samt det sydøstlige Europa, mod nord til Slovakiet og Ungarn. I dag er den dog vidt udbredt i Asien, Europa og Nordamerika, hvor den nogle steder opfører sig invasivt. – På disse billeder danner den store bestande på havnearealet ved Nørresand, Gudhjem, Bornholm. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

Araguaney (Tabebuia chrysantha) – også kaldt ipê-amarelo (‘gul ipê’ på portugisisk) – er hjemmehørende i Mellemamerika og det nordvestlige Sydamerika, men dyrkes vidt og bredt på grund af dets overdådighed af varmt gule blomster, der springer ud før bladene. Arten er Venezuelas nationaltræ, valgt på grund af blomsternes gule farve, der minder om en af farverne på det venezuelanske flag. – Dette træ blev fotograferet i Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Gul barleria (Barleria oenotheroides) tilhører akantusfamilien (Acanthaceae). Blandt de næsten 300 Barleria-arter er det den eneste, som findes vildtvoksende i Den Nye Verden (Mexico, Mellemamerika og Colombia). Denne blev observeret i Parque Nacional Palo Verde, Costa Rica. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Almindelig gulskive (Bisporella citrina) – også kaldt citrongul risbæger – er en sæksvamp, som tilhører familien Helotiaceae. Den er udbredt i det meste af verden og er meget almindelig på døde træstammer, i Europa specielt om efteråret. – Vorsø, Horsens Fjord. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Soløje-alant (Inula britannica) tilhører kurvblomstfamilien. Den er hjemmehørende i dele af Europa og det nordlige Asien, og er også forvildet enkelte steder i Nordamerika. Sommerfuglen, som søger føde i blomsterne, er en dagpåfugleøje (Aglais io). – Öland, Sverige. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Ørken-tornleguanen (Sceloporus magister) er hjemmehørende i Chihuahua- og Sonora-ørkenerne i Nordamerika. Den kendes nemt på de grove skæl samt de gule pletter på siderne. – Grand Canyon, Arizona, USA. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Den gulnæbbede kitta (Urocissa flavirostris) er en pragtfuld kragefugl, der fortrinsvis lever af store insekter og andre invertebrater, men den er tillige en notorisk plyndrer af fuglereder, hvor den æder såvel æg som unger. – Khumbu, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Natlys-slægten (Oenothera) er amerikanske planter. I området omkring Elbens udløb i Nordtyskland skete der sidst i 1800-tallet en kraftig mutation af en indslæbt art. Den blev beskrevet som en ny art i 1905 under navnet Oenothera ammophila (’den sandelskende’) – siden omdøbt til O. oakesiana. Den nye art spredte sig hurtigt mod nord til Danmark, hvor den i dag vokser langs vestkysten helt op til Skagen. – Billedet her er fra Fanø. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Om efteråret føjer amerikansk bævreasp (Populus tremuloides) pragtfulde gule partier til talrige områder i Nordamerika. Dette billede er fra Sierra Nevada-bjergene, Californien, USA. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Tre medlemmer af tyranfluesnapperfamilien (Tyrannidae), hvoraf de to er stærkt gule, kiskadie (Pitangus sulphuratus) (nederst i billedet) og tropisk kongetyran (Tyrannus melancholicus) (øverst t.h.). Fuglene med lang hale er sakshalet kongetyran (T. forficatus). – Monterico, Guatemala. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Stenurter (Sedum) er krybende planter, som opbevarer vand og næringssalte i deres tykke blade. De er således tilpasset et liv i tørre områder, fx på klipper eller i sand. Billedet viser bidende stenurt (S. acre), voksende på kystklipper nær Gudhjem, Bornholm. Denne art har fået sit navn på grund af bladenes bitre, peberagtige smag, der skyldes deres indhold af let giftige alkaloider. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Valmuesøster (Meconopsis) er en slægt af pragtfulde valmuer, der omfatter omkring 43 arter, næsten alle hjemmehørende i Kina og Himalaya. Nogle få arter vokser længere mod vest, og en enkelt art, M. cambrica, findes i Europa, hvor den er udbredt så langt mod vest som til Irland. Mange andre arter dyrkes som prydplanter i Vesten. Slægtsnavnet kommer af græsk mekon = måne, samt opsis = ligner; mange af arterne har runde, gullige kronblade. Der finder megen hybridisering sted i denne slægt. Det står ikke klart, hvorvidt M. dhwojii (vist her) skal betragtes som en hybrid eller som sin egen art. – Langtang Nationalpark, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Gul form af Kennedy’s sommerfugletulipan (Calochortus kennedyi), Colossal Cave Mountain Park, Arizona, USA. – Et billede af den røde form af denne art kan også ses på denne hjemmeside, se: Hyldest til farven rød. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

I 1600-tallet bragte sømænd de første kanariefugle (Serinus canaria) til Europa, hvor de hurtigt blev populære som burfugle på grund af deres smukke sang. Gennem mutationer opstod et antal farvevarianter, fx gule, hvide, røde, brune og bronzefarvede. Den vilde form (vist her) er gullig-grøn med grå partier på siderne og vingerne. Arten er hjemmehørende på de Kanariske Øer, Madeira og Azorerne. – Dette billede er fra Tenerife. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Gul sand-verbena (Abronia latifolia), som tilhører familien Nyctaginaceae, vokser langs USA’s vestkyst. Dens rødder er spiselige og blev førhen anvendt som føde af folk fra Chinook-stammen. På engelsk hedder familien ’four o’clock family’ – et navn, som skyldes, at blomsterne hos et medlem af familien, vidunderplante (Mirabilis jalapa), først åbner sent på eftermiddagen. – Californien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Som dens navn antyder, har pragtperleskægfugl (Trachyphonus erythrocephalus) en farvestrålende fjerdragt, fortrinsvis i rødt og gult. Dens fjer anvendes ornamentalt af Masaai-folket. – Shaba Nationalpark, Kenya. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

På græsk betyder rhododendron ‘rosentræ’. Disse træer og buske er overhovedet ikke beslægtet med roser, men tilhører lyngfamilien (Ericaceae). På afstand kan blomsterklyngerne hos visse af arterne dog minde om roser. Rhododendron er en meget stor slægt, som omfatter ca. 1025 arter på verdensplan, med flest arter udbredt i Kina, Himalaya, Malaysia, Borneo og Ny Guinea. Dette billede viser R. campylocarpum, som er meget almindelig i det østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

De fleste violer (Viola) har blålige eller hvide blomster, men hos nogle få arter er de kraftigt gule, fx hos fjeldviol (V. biflora), her fotograferet i Dolomiterne, Norditalien. Denne art har en meget vid udbredelse, idet den er hjemmehørende i Europa, Sibirien, Centralasien, Himalaya, Kina, Korea, Japan samt det vestlige Nordamerika. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Kandebærere er kødædende planter fra tre forskellige slægter, som har én karakter tilfælles: deres blade er yderst modificerede og danner tragtformede, væskefyldte fælder, kaldt ’kander’. Disse planter udskiller duftstoffer, som lokker insekter og andre smådyr ned i kanden. Hvis dyrene ikke drukner i væsken, forhindres de i at undslippe ved hjælp af forskellige metoder. Planterne udskiller enzymer fra kirtler, som kan udvinde næringsstoffer fra byttet. En af slægterne er trompetblad (Sarracenia), som omfatter 11 arter. Denne slægt er udbredt i det østlige Nordamerika, fra Newfoundland og Labrador i nord til Florida i syd, og mod vest til De Store Søer. – Billedet viser gul trompetblad (Sarracenia flava), fotograferet i Carolina Beach State Park, North Carolina. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Shwedagon-pagoden er en kæmpestor buddhistisk pagode i Myanmars hovedstad Yangon. Især om aftenen besøges denne helligdom af mange lokale buddhister, som kommer for at bede, giver offergaver eller deltage i rengøring af pagoden. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Gul ensian (Gentiana lutea) er udbredt i bjergegne i det centrale, sydlige og østlige Europa. Dens rod indeholder et af klodens mest bitre stoffer, og nogle få dråber mikstur af ensianrod stimulerer funktionen af lever og bugspytkirtel, og appetitten øges. – Säntis, Sankt Gallen, Schweiz. – Læs mere om denne art på denne hjemmeside, se Traditionel medicin – Gentiana lutea. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Høsommerfugle (Colias) er farvestrålende medlemmer af familien hvidsværmere (Pieridae). Orange høsommerfugl (C. croceus) (øverst) har en vid udbredelse, fra Sydeuropa og Nordafrika gennem Mellemøsten til det nordligste Indien. Dette individ søger føde på en stjerneknopurt (Centaurea calcitrapa), Navarra, Spanien. Det nederste billede viser østlige gule høsommerfugle (C. erate ssp. lativitta) i parring, Langtang Nationalpark, centrale Nepal. Denne art er udbredt fra det sydøstlige Europa gennem Asien til Japan og Taiwan, samt i Afrika mod syd til Somalia. Den nævnte underart findes i Himalaya. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

En af Shwedagon-pagoderne i Yangon, Myanmar, er under renovering, og et bambusstillads er blevet opført omkring den. Dette billede af den oplyste pagode blev taget om aftenen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Chrysothamnus viscidiflorus er en busk af kurvblomstfamilien, som har en vid udbredelse i det vestlige Nordamerika. Denne blev set i Sequoia National Forest, Sierra Nevada, Californien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Strand-hornskulpe (Glaucium flavum), der især vokser kystnært, er hjemmehørende i Europa, Nordafrika, det vestlige Asien, samt Kaukasus. Som navnet siger, har den hornformede skulper. – Fanø. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Stor gulbenet klire (Tringa melanoleuca) er almindelig i Nordamerika. Den minder meget om hvidklire (T. nebularia), som erstatter den i Den Gamle Verden. Denne blev fotograferet ved Salt River, nær Phoenix, Arizona. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Gulspurven (Emberiza citrinella) er en farvestrålende værling, som er udbredt i det nordlige Eurasien. Hannen (billedet) er kraftigere gul end hunnen. – Stevns Klint, Sjælland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Gul trælupin (Lupinus arboreus) er endemisk i Californien, men dyrkes mange steder og forvildes ofte. Nogle steder betragtes den som en uønsket invasiv art. – Andrew Molera State Park, Californien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Det attraktive gule trompettræ (Tecoma stans) er de Amerikanske Jomfruøers nationalblomst og er tillige Bahama-øernes blomster-emblem. Arten dyrkes vidt og bredt som prydplante, her fotograferet i Bagan, Myanmar. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Gul evighedsblomst (Helichrysum arenarium) er hjemmehørende i Europa og det vestlige Asien. I gamle dage i Rusland blev arten kaldt ’udødelighedsurten’ på grund af dens medicinske egenskaber. Bladene blev også anvendt som smagsstof i kødretter. – Vitamölla, Skåne, Sverige. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Kaffertoko (Tockus leucomelas) tilhører en gruppe af fugle ved navn næsehornsfugle – et navn de har fået på grund af en mærkelig gevækst på næbbet hos de større arter (men ikke på tokoerne). De større næsehornsfugle er meget støjende, og gevæksten på næbbet er sandsynligvis beregnet til at øge styrken af deres kald. – Etosha Nationalpark, Namibia. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Gul iris (Iris pseudacorus) er hjemmehørende i Europa, det vestlige Asien samt det nordvestlige Afrika. Artsnavnet pseudacorus betyder ‘den falske acorus’, hvilket hentyder til bladenes lighed med bladene af kalmus (Acorus calamus). – Svaneke, Bornholm. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Mark med sarepta-sennep (Brassica juncea), sydlige Nepal. Fra vagttårnet skræmmer man om natten ved hjælp af fakler vildsvin (Sus scrofa), næsehorn (Rhinoceros unicornis) og andre græssende dyr bort fra marken. T.v. et indisk kapoktræ (Bombax ceiba), hvis grene er blevet hugget af og anvendt som foder. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Denne Middelhavssølvmåge (Larus cachinnans ssp. michahellis) har dræbt en tamdue og er nu i færd med at æde den på et hustag. Denne art minder meget om den vidt udbredte sølvmåge (L. argentatus), men kendes bl.a. på sine gule ben. – Istanbul, Tyrkiet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Pilebladet balsamrod (Balsamorhiza sagittata) er vidt udbredt i det vestlige Nordamerika, fra British Columbia og Alberta mod syd til Californien og Wyoming. Den blev først indsamlet på Lewis & Clark-ekspeditionen af Kaptajn Meriwether Lewis ved udmundingen af White Salmon River, Washington, i april 1806. Mange indfødte folk, bl.a. Nez Perce, Kootenai, Cheyenne og Salish, anvendte denne plante som føde og medicin. – Denne blev fotograferet i Yellowstone Nationalpark, Wyoming. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Mark, fyldt med blomstrende mælkebøtter (Taraxacum officinale), Vorsø, Horsens Fjord. – Læs mere om denne art på denne hjemmeside, se Traditionel medicin – Taraxacum officinale. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

Kaj Halberg - Skribent & fotograf

Rejser ‐ Landskaber ‐ Dyr og planter ‐ Mennesker

Hyldest til farven gul