Vildnis i vækst

 

 

Vorsø 1975-87
Vorsø 1988-99
Hunderose (Rosa canina) er yderst almindelig på Vorsø, og gennem mange år dominerede den i adskillige områder på de gamle fredmarker, her på Østermark, 23. juni 1983 (øverst). Senere blev arten meget almindelig på de nye fredmarker. På det nederste billede gløder hundreder af hyben i aftensolen på Centralmark, november 1990. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Som omtalt under Vorsø i mit hjerte blev tre fjerdedele af Vorsø, i alt ca. 45 ha, straks efter Københavns Universitets overtagelse af øen i december 1928 henlagt i naturtilstand, dvs. menneskene måtte ikke blande sig i naturens gang. De velplejede skove, plantager og marker begyndte hurtigt at se mindre velplejede ud. Vindfælder fik lov til at ligge, hvor de var faldet, og drængrøfter og markveje voksede til i urter og buske.

Denne beskrivelse af vegetationsudviklingen på de opgivne marker er for størstedelen baseret på den kortlægning af øens vegetation, som professor Knud Jessen foretog i 1950’erne (se Knud Jessen, 1968: Flora og vegetation på reservatet Vorsø i Horsens Fjord. – Botanisk Tidsskrift, årg. 63, s. 1-201), foruden mine egne kortlægninger i 1991-92 og 2006. En grundigere beskrivelse af vegetationsudviklingen på øen – samt af dens geologi, historie, øvrige plante- og dyreliv m.m. – findes i bogen Vorsø – et fristed for naturen, redigeret af Kaj Halberg og Jens Gregersen og udgivet på Eigil Holms Forlag i 2010. Uddrag af denne bog er præsenteret andetsteds på denne hjemmeside, se Bøger: Vorsø – et fristed for naturen.

På luftfotografiet (fig. 1) ses øens forskellige områder.

 

 

Fig. 1
Fig. 1. Luftfoto af Naturreservatet Vorsø fra sydvest, juli 1981. Forrest rager den nordøstlige spids af Vorsø Kalv frem. Dernæst et system af gamle krumodder ved navn Kalvøerne, der er vokset til i strandeng og delvis er sammenvokset med Vorsø. Til højre ses en nyere krumodde af sand. De hvide træer i forgrunden er plantagen Vestre Remise, som siden 1960’erne har huset en koloni af skarver (Phalacrocorax carbo ssp. sinensis), hvis gødning har tilkalket træerne. Denne remise ligger på en af de marker, Vestermark, som blev fredet i 1928. På denne mark fandtes i 1981 stadig mange åbne områder, domineret af græsarter og gederams (Chamerion angustifolium) (de rødlige partier). Nord for den vestlige skov, Vesterskov (i midten af billedet), var marken bevokset med ungskov. I baggrunden ses den anden gamle skov, Østerskov, hvor skarven indvandrede i 1976. I løbet af 1990’erne blev denne skov totalt ødelagt af skarvernes påvirkning samt af elmesyge, og i dag findes her ungskov, domineret af ahorn (Acer pseudoplatanus). Nordøst for Østerskov var den gamle fredmark Østermark i 1981 allerede næsten fuldstændig dækket af ungskov af især ahorn (se også fig. 2 og 3). De marker, som blev fredet i 1978, var i 1981 dækket af et græstæppe, iblandet gederams og andre urter (de åbne partier til højre, mellem de to gamle skove samt et mindre område ved nordkysten). Den lille isolerede plantage ved sydkysten til højre hedder Tepotten – således kaldet på grund af et ganske lille vandhul midt i plantningen. Allerbagest på billedet ses tre sandede småøer, Langøerne. (Foto Flemming Christensen, copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Fra marker til uigennemtrængelige krat og ungskov
De landbrugsarealer, som blev fredet i 1928 (i dag kaldt ’de gamle fredmarker’), dækkedes i 1929 af især én- og to-årige planter, først og fremmest hvid okseøje (Leucanthemum vulgare) og lugtløs kamille (Matricaria perforata), men arter som rødknæ (Rumex acetosella), almindelig brunelle (Prunella vulgaris) og almindelig dværgløvefod (Aphanes arvensis) var også meget almindelige. Allerede i 1933 var de fleste af disse planter blevet udkonkurreret af græsser som almindelig hvene (Agrostis capillaris), almindelig hundegræs (Dactylis glomerata) og fløjlsgræs (Holcus lanatus) sammen med bl.a. agertidsel (Cirsium arvense) og hindbær (Rubus idaeus).

Nær de to gamle skove, Østerskov og Vesterskov, havde græsset selskab af unge træer, især ask (Fraxinus excelsior) og ahorn (Acer pseudoplatanus), hvis frø spredes vidt omkring med vinden. 24. november 1928 hærgedes Østjylland af en orkanagtig storm fra sydvest, og frø af især ask, ahorn og skovelm (Ulmus glabra) fra Østerskov blev spredt over hele den forladte Østermark nordøst for skoven. Frø af bøg (Fagus sylvatica) er for tunge til at vindspredes, så den kunne ikke gøre sig gældende. Ahorn blev hurtigt næsten enerådende i den opståede ungskov, som i dag dækker ca. 5 ha (fig. 2 og 3). Ask, elm, spidsløn (Acer platanoides) og almindelig ædelgran (Abies alba) forsøgte at klare sig i konkurrencen, men kun et fåtal af de tre førstnævnte nåede op i kronelaget.

Elmesyge (se under siden Elmesyge) fik i 1990’erne bugt med alle større elme i ungskoven på Østermark, men der skyder hele tiden nye elme op. På skovbunden her voksede førhen et væld af buske, fx hunderose (Rosa canina), hassel (Corylus avellana), kvalkved (Viburnum opulus), almindelig hvidtjørn (Crataegus laevigata), engriflet hvidtjørn (C. monogyna) samt almindelig hyld (Sambucus nigra). I dag er skovbunden meget mørk på grund af ahorns skyggedannelse, og der vokser kun nogle få tjørne, mens hyld stedvis danner krat.

Græsset forsvandt snart i ungskoven, og siden omkring 1980 har skovbunden stedvis været dækket af tæpper af skyggetålende planter, først og fremmest dunet steffensurt (Circaea lutetiana), stinkende storkenæb (Geranium robertianum) og feber-nellikerod (Geum urbanum). Nær den tidligere mergelgrav i det nordøstlige hjørne af marken er sanikel (Sanicula europaea) (fig. 4) og skov-stilkaks (Brachypodium sylvaticum) talrige.

Andre steder på øen foregik skovdannelsen til at begynde med kun langs skovbrynene (se fig. 1). I denne ungskov dominerer i dag ask, og i busklaget findes fx hassel, seljepil (Salix caprea) og almindelig hvidtjørn. I et lille område mellem Østerskov og vejen, kaldt Hugget, indvandrede straks efter fredningen en tæt bevoksning af rødel (Alnus glutinosa), som allerede i 1936 var over 4 m høj. Senere indvandrede ask, som i dag næsten helt har udkonkurreret rødellene.

I den øvrige del af de gamle fredmarker blev græstæppet langsomt fordrevet af plantesamfund domineret af gederams (Chamerion angustifolium) og hindbær, iblandet især agertidsel og stor nælde (Urtica dioica) (se fig. 1). Men efter 1955 begyndte gederams at brede sig langt hurtigere. Det fremgår af luftfotos, at bestandene var cirkelformede, hvilket fortæller, at arten har bredt sig vha. underjordiske udløbere. Den eksplosive spredning kan også forklares ved, at gederams er meget konkurrencedygtig. Den vokser højt, og dens visne løv indeholder kemiske stoffer, der virker væksthæmmende på andre planter. Den gode muldjord på Vorsø gavnede også arten. I 1962 var udbredelsen af græsmark og gederams-hindbær-samfund på markerne nogenlunde lige stor, nemlig 45% hver, mens krat og ungskov dækkede 10%.

I løbet af 1970’erne og 80’erne dannedes mange steder på de gamle fredmarker store tornede krat af slåen (Prunus spinosa), mirabel (Prunus cerasifera), hunderose, engriflet hvidtjørn, gråpil (Salix cinerea) og hyld, som var så tætte, at det var umuligt at trænge igennem dem (fig. 5). I denne periode opstod der også rundt om på markerne grupper af ungskov, hvor ask er mest almindelig, mens der også vokser ahorn, elm, stilkeg (Quercus robur), hassel, seljepil og vortebirk (Betula pendula).

Fra plantagen Vestre Remise (se mere i afsnittet Sump som i 1700-tallet nedenfor) spredtes gråpoppel (Populus x canescens) vha. rodskud til den omkringliggende mark, hvor den dannede en ungskov, som dog snart blev kraftigt hæmmet af ynglende skarver (Phalacrocorax carbo ssp. sinensis) (fig. 6). Under denne ungskov fandtes overordentlig tætte krat af hyld. Humle (Humulus lupulus) udvandrede fra Vestre Remise, og i dag er buskene i større områder på fredmarken nær remisen fuldstændig overgroede af denne livskraftige slyngplante (fig. 7).

På de gamle fredmarker havde ungskoven i 2006 næsten fordrevet såvel græsmark som gederams-hindbær-samfundene, og krattene var også i svag tilbagegang. Bunden i de opståede ungskove var dog stadig ret lys, og der voksede et væld af urter, især feber-nellikerod, dunet steffensurt og almindelig bingelurt (Mercurialis perennis), men også arter som almindelig mangeløv (Dryopteris filix-mas), bredbladet mangeløv (D. dilatata), ramsløg (Allium ursinum), burre-snerre (Galium aparine), stor konval (Polygonatum multiflorum), dag-pragtstjerne (Silene dioica), stinkende storkenæb og krybende læbeløs (Ajuga reptans). I ungskoven i kystnære områder ud mod den nordvestlige kystskrænt samt mod engen langs nordkysten fandtes især vild kørvel (Anthriscus sylvestris), sanikel, stor konval og løgkarse (Alliaria petiolata).

I dag (2017) findes der kun hist og her på Vestermark fortsat pletter med græsmark, gederams-hindbær-samfund og højstaude-eng. I den sydøstlige del af denne mark blev flere græsarealer gennem 1980’erne overtaget af almindelig mangeløv i selskab med enkelte fjerbregner (Athyrium filix-femina). Førstnævnte har siden bredt sig og dækker i dag store områder (fig. 8). Det eneste større areal med græsmark findes nu syd for Vestre Remise, og her er det tydeligt, at rådyr (Capreolus capreolus) har forsinket tilgroningen.

 

 

Fig. 2
Fig. 2. Planteregistrering i 1930’erne blandt mandshøje ahorn (Acer pseudoplatanus) på den forladte Østermark nordøst for Østerskov. Efter fredningen blev denne art hurtigt næsten enerådende i den opståede ungskov. I dag (2017) findes i dette område en tæt skov af næsten 90-årige træer. (Foto efter Knud Wiinstedt, 1938: Vegetationen paa Reservatet Vorsø i Horsens Fjord. Botanisk Tidsskrift, årg. 44, s. 260-306)

 

 

Vorsø 1975-87
Fig. 3. Samme ungskov som på fig. 2, 1981. Østermark er nu totalt domineret af ahorn, der på dette tidspunkt er omkring 50 år gammel. – 13. december 1981. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Vorsø 2000-15 
Fig. 4. Nær den tidligere mergelgrav i det nordøstlige hjørne af Østermark er sanikel (Sanicula europaea) fortsat almindelig. – 2. august 2015. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Vorsø 1988-99
Fig. 5. I løbet af 1970’erne og 80’erne dannedes mange steder på de gamle fredmarker store tornede krat af slåen (Prunus spinosa), mirabel (Prunus cerasifera), hunderose (Rosa canina), engriflet hvidtjørn (Crataegus monogyna) m.fl., der var så tætte, at det var umuligt at trænge igennem dem. Her ses blomstrende slåen på Vestermark. – 12. maj 1988. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Vorsø 1988-99
Fig. 6. Med den stigende grundvandstand på reservatet begyndte gråpoplerne (Populus x canescens) i centrum af Vestre Remise at dø, men inden deres død havde de vha. rodskud spredt sig til dele af den omkringliggende Vestermark, hvor de dannede en ungskov, som dog snart blev kraftigt hæmmet af ynglende skarver (Phalacrocorax carbo ssp. sinensis). – 16. maj 1988. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Vorsø 2000-15 
Fig. 7. Humle (Humulus lupulus) udvandrede fra Vestre Remise, og i dag er buskene i større områder på Vestermark nær remisen fuldstændig overgroede af denne livskraftige slyngplante, her en gammel hyld (Sambucus nigra). I baggrunden ungskov af gråpoppel (Populus x canescens). – 10. september 2013. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Vorsø 1988-99
Fig. 8. I den sydøstlige del af Vestermark blev flere græsarealer gennem 1980’erne overtaget af almindelig mangeløv (Dryopteris filix-mas), som siden har bredt sig og i dag dækker store områder. – 17. september 1992. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Fra marker til hindbærkrat og askeskov
Tre marker på øen, tilsammen ca. 14 ha, blev opdyrket til og med 1978. De kaldes i dag ’de nye fredmarker’, opdelt i Sydmark, Nordmark og Centralmark. I efteråret 1978 blev størstedelen af disse marker pløjet, men ca. 2,5 ha vest for gården blev efterladt som stubmark. På Centralmark fandtes en frugtplantage, hvor træerne blev fældet i 1981.

I lighed med, hvad der skete på de gamle fredmarker omkring 1930, var de nye fredmarker de første par år totalt domineret af én- og to-årige arter, specielt lugtløs kamille og almindelig kvik (Elytrigia repens) (fig. 9). Kvik, som havde været et almindeligt ukrudt på agerjorden, overtog snart store områder af den pløjede mark i selskab med bl.a. mælkebøtte-arter (Taraxacum). Kvik tåler udmærket pløjning, idet hver en stump af dens rhizom er i stand til at danne en ny plante.

På stubmarken kunne straks i 1979 spire frø af gederams, der i stort tal var spredt fra den tætte bevoksning på Vestermark, men på pløjemarken var kvik-dækket allerede så tæt, at spiringen af gederams blev hæmmet. De gederams-planter, som havde formået at spire her, bredte sig dog hurtigt vha. underjordiske udløbere, og allerede i 1984 havde denne art overtaget Nordmark og hele den vestlige del af Sydmark (fig. 10), i selskab med bl.a. agertidsel, hindbær og stor nælde. I den østlige del af Sydmark og på Centralmark var nedfaldet af gederams-frø langt mindre, og græsmarken, som især var bevokset med kvik, almindelig hundegræs og fløjlsgræs, holdt længe stand.

I 2006 var langt det meste af græsmarken og gederams-bestandene på Sydmark og Nordmark blevet næsten fuldstændig overtaget af kæmpemæssige bevoksninger af hindbær i selskab med bl.a. korbær (Rubus caesius), stor nælde, agertidsel og burre-snerre. Visse steder var lådden perikon (Hypericum hirsutum) og kantet perikon (H. maculatum) almindelige. Græsmarken holdt stand på nogle småpletter langs markernes rand ud mod kystzonen. Her voksede i 2006 mange planter, som er fåtallige på Vorsø, fx mark-tusindgylden (Centaurium erythraea), grøn høgeskæg (Crepis capillaris), fin kløver (Trifolium dubium), stribet kløver (T. striatum), bitter bakkestjerne (Erigeron acer), håret høgeurt (Pilosella vulgatum), eng-brandbæger (Senecio jacobaea) og skov-angelik (Angelica sylvestris). Siden er en del af disse arter forsvundet.

På en grusbanke på Sydmark, nordvest for den lille plantage Tepotten (således kaldet på grund af et ganske lille vandhul midt i plantningen), formåede gederams aldrig at gøre sig gældende, og i 1991 fandtes her et artsrigt overdrevsagtigt område, domineret af draphavre (Arrhenatherum elatius) og fløjlsgræs, men med en mængde mere sjældne urter, fx pomerans-høgeurt (Pilosella aurantiaca) (fig. 11), følfod (Tussilago farfara), vild løg (Allium oleraceum) og gul kløver (Trifolium campestre). I 2006 havde hindbær og korbær overtaget en stor del af området, og af mere fåtallige urter fandtes kun skov-jordbær (Fragaria vesca).

Krat var i 2006 endnu ikke særligt udbredte på Sydmark og Nordmark. Gråpil og seljepil dannede krat langs Vesterskovs bryn, på den centrale del af Sydmark og langs et hegn af mirabel på Nordmark. Småkrat af slåen og mirabel var etableret her og der. Hen langs Vesterskovs sydlige og nordøstlige skovbryn voksede i løbet af 1980’erne ungskov op, domineret af elm, og med islæt af ask, vortebirk, rødel og bævreasp (Populus tremula). Når elmene havde opnået en vis højde, blev de angrebet af elmesyge og døde, men lige så hurtigt voksede der nye op (se under siden Elmesyge). Urtefloret i disse ungskove er i dag (2017) domineret af stor nælde i selskab med bl.a. almindelig mangeløv, stinkende storkenæb og feber-nellikerod.

Kort efter fredningen af Sydmark i 1978 spredtes tusindvis af frø fra nogle få store ahorn i Tepotten, og på et ret stort areal af marken omkring plantagen (den føromtalte grusbanke undtaget) skød i de følgende år et væld af unge træer op. I 1993 var her udviklet en tæt ungskov, hvor de højeste træer målte 8-9 m. I 2006 havde skoven bredt sig yderligere, og de højeste af træerne var over 15 m høje (fig. 12-14). Udviklingen svarer nøje til den, der fandt sted på den gamle fredmark nordøst for Østerskov 50 år tidligere.

På Sydmark, vest for et lille område med gammel fredmark i sydøsthjørnet af øen, var i 2006 opstået en ungskov, domineret af ask og elm. I skovbunden her fandtes almindelig lungeurt (Pulmonaria officinalis) i mængde.

På Centralmark foregik vegetationsudviklingen noget anderledes. Denne mark er opdelt i to områder, som er adskilt fra hinanden af et hegn af mirabel, og andre mirabellehegn findes mellem denne mark og Nordmark, samt ud mod engen langs nordkysten. Blandt mirabelletræerne voksede ask og berlinerpoppel (Populus x berolinensis).

Det meste af Centralmark blev hurtigt dækket af græsser, domineret af kvik, som i 1991 dog i store områder var fortrængt af fløjlsgræs (fig. 15). I en lavning i den sydlige del af marken langs vejen er der meget fugtigt, og indtil midten af 1980’erne fandtes her et tæppe af lav ranunkel (Ranunculus repens), som siden blev sat stærkt tilbage af bl.a. kvik. Tidligt indvandrede her en ungskov af rødel (fig. 16), som i dag (2017) danner en tæt ungskov. Der er stadig fugtigt i bunden, hvis vegetation domineres af græsser, vand-mynte (Mentha aquatica) og nyrebladet ranunkel (Ranunculus auricomus).

Centralmark var i 1991 et af de artsrigeste områder på øen og husede et væld af fåtallige urter, fx maj-gøgeurt (Dactylorhiza majalis), hare-star (Carex ovalis), blågrøn star (C. flacca), mark-frytle (Luzula campestris), eng-brandbæger, rank evighedsblomst (Gnaphalium sylvaticum) og læge-ærenpris (Veronica officinalis). Af disse kunne kun blågrøn star og eng-brandbæger genfindes i 2006, men der var mange andre interessante urter, såsom almindelig agermåne (Agrimonia eupatorium) (fig. 17), lådden perikon, kantet perikon, bleg star (Carex pallescens) og krybende læbeløs. Under hegnene voksede sanikel i mængde, og der var også fire småbestande af skov-hullæbe (Epipactis helleborine).

Tornede buske gjorde sig hurtigt gældende på Centralmark, og i dag ser man tætte krat magen til dem på de gamle fredmarker (fig. 18). Fra det østlige bryn af Vesterskov spredtes sidst i 1970’erne utallige frø af ask ud over marken, og i løbet af 1980’erne voksede mange tusinde småtræer op. De blev gennem flere år holdt kraftigt nede af rådyr, som åd de fleste af knopperne i vintertiden. I 1991 havde en del af træerne dog formået at skyde i vejret. Resten var kun 30-40 cm høje, og de stod så tæt, at det var vanskeligt at færdes i området. Mange af disse asketræer var i 2006 op til 10 m høje, men påfaldende mange af dem havde et knæk på stammen 30-40 cm over jorden – netop hvor rådyrene tidligere havde bidt topskuddene af. Stadig stod træerne utrolig tæt, og visse steder taltes op til 25/m2. Også i det sydøstlige hjørne af Centralmark er siden 1990’erne skudt en aske-ungskov i vejret (fig. 19). På de åbne dele af marken er korbær gået stærkt frem, og i dag (2017) er der kun mindre områder tilbage med fløjlsgræs.

 

 

Fig. 10
Fig. 9. I lighed med, hvad der skete på de gamle fredmarker omkring 1930, var de nye fredmarker de første par år totalt domineret af én- og to-årige arter, specielt lugtløs kamille (Matricaria perforata) og almindelig kvik (Elytrigia repens), der her ses på den centrale del af Sydmark, juli 1979. I baggrunden ses fra venstre Vesterskov, Østerskov, gården, samt et hegn af landevejspopler (Populus x canadensis). (Foto Flemming Christensen, copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Vorsø 1988-99 
Fig. 10. I løbet af 1980’erne blev det meste af den vestlige del af Sydmark overtaget af gederams (Chamerion angustifolium). I forgrunden ses et græsklædt område med en kraftig bevoksning af eng-brandbæger (Senecio jacobaea), i baggrunden enkelte spredte buske af gråpil (Salix cinerea) og seljepil (S. caprea). – 12. juli 1988. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Vorsø 1988-99
Fig. 11. Gennem en årrække voksede pomerans-høgeurt (Pilosella aurantiaca) talrigt på en grusbanke nordvest for den lille plantage Tepotten. Den er siden forsvundet herfra. – 14. juni 1994. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Vorsø 1975-87 
Fig. 12. Kort efter fredningen af Sydmark i 1978 spredtes tusindvis af frø fra nogle få store ahorn (Acer pseudoplatanus) i Tepotten, og på et ret stort areal omkring plantagen skød i de følgende år et væld af unge træer op. I 1984 var de ældste af træerne 5 år gamle og af mandshøjde. – 19. maj 1984. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Vorsø 1988-99
Fig. 13. Tepotten fra vest, 1992. Der var nu udviklet en tæt ungskov af ahorn omkring plantagen, hvor de højeste træer målte 8-9 m. De to mørke træer i Tepotten er østrigske fyrre (Pinus nigra), som blev plantet omkring 1893. – 25. oktober 1992. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Vorsø 2000-15 
Fig. 14. I 2006 havde ahorn-ungskoven bredt sig yderligere, og de højeste af træerne, der nu var omkring 28 år gamle, var over 15 m høje. På dette billede danner træerne en kompakt ’mur’ ud mod sydkysten. Udviklingen her svarer nøje til den, der fandt sted på den gamle fredmark nordøst for Østerskov 50 år tidligere (se fig. 2 og 3). – 26. januar 2006. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Vorsø 1988-99
Fig. 15. I 1990’erne var det meste af Centralmark domineret af fløjlsgræs (Holcus lanatus) (de violette partier). På billedet ses også kærtidsel (Cirsium palustre), almindelig mangeløv (Dryopteris filix-mas), hunderose (Rosa canina) og engriflet hvidtjørn (Crataegus monogyna). Bagest Vesterskov. I dag (2017) er en stor del af denne mark dækket af ungskov af ask (Fraxinus excelsior). – 24. juni 1994. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Vorsø 1975-87 
Fig. 16. I en lavning i den sydlige del af Centralmark langs vejen er der meget fugtigt, og her voksede hurtigt en tæt ungskov af rødel (Alnus glutinosa) op. På dette billede er træerne 8 år gamle. – 7. marts 1987. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Vorsø 2000-15
Fig. 17. I dag (2017) trives fortsat en række lyskrævende arter på Centralmark langs vejen, bl.a. almindelig agermåne (Agrimonia eupatorium), der her ses sammen med fløjlsgræs (Holcus lanatus) og eng-brandbæger (Senecio jacobaea). – 12. juli 2001. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Vorsø 2000-15 
Fig. 18. I løbet af 1990’erne blev en stor del af Centralmark bevokset med tornede krat, især af engriflet hvidtjørn (Crataegus monogyna) og hunderose (Rosa canina). Blandt tjørnene rager ask (Fraxinus excelsior) og gråpil (Salix cinerea) op. Forrest ses en artsrig græsmark med bl.a. fløjlsgræs (Holcus lanatus), kærtidsel (Cirsium palustre), kantet perikon (Hypericum maculatum) og hvid snerre (Galium mollugo). – 12. juli 2001. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Vorsø 2000-15
Fig. 19. Langs Vesterskovs østlige bryn samt i det sydøstlige hjørne af Centralmark er siden 1990’erne skudt en ungskov af ask (Fraxinus excelsior) i vejret. På billedet ses også enkelte rødel (Alnus glutinosa) (de mørkere stammer). – 31. januar 2006. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Sump som i 1700-tallet
Drænene i de gamle fredmarker forgik efterhånden, og efter fredningen af den sidste agerjord i 1978 besluttede man i 1980 at ødelægge så mange dræn som muligt i disse marker for at accelerere processen hen imod naturtilstand. Det betød, at der hurtigt blev dannet nye sumpede områder på øen, og sumpvegetation bredte sig kraftigt gennem de følgende årtier.

Plantagen Vestre Remise, der i 1929 indeholdt to små vandhuller, var adskilt fra den sydlige del af Vestermark ved en vejdæmning. Syd for denne vej fandtes en lavning på omkring 0,2 ha, der endnu i 1941 var græsmark. Senere skete der en forsumpning af denne lavning, og omkring 1960 var der omkring de to damme og i lavningen opstået en blandet vegetation af rørsump, brøndsel-sump, eng samt krat af gråpil (fig. 20 øverst). I denne mosaik voksede en mængde plantearter, fx tagrør (Phragmites australis), strand-kogleaks (Bolboschoenus maritimus), grenet pindsvineknop (Sparganium erectum), almindelig skjolddrager (Scutellaria galericulata), knippe-star (Carex pseudocyperus), bittersød natskygge (Solanum dulcamara), fliget brøndsel (Bidens tripartita), tigger-ranunkel (Ranunculus sceleratus), krybhvene (Agrostis stolonifera) og ager-mynte (Mentha arvensis).

Gennem de følgende 30 år skete der en drastisk ændring af vegetationen i remisen. Efter en årrække med stigende grundvandstand blev de to oprindelige damme og lavningen efterhånden det meste af året omdannet til én stor dam, kaldt Vesterdam. De af remisens træer, som stod under vand hele året, døde, og de nøgne træer blev den perfekte yngleplads for skarver, der indvandrede fra Vesterskov. Da skarven blev totalfredet på Vorsø i 1971, steg antallet stærkt, og fuglene bredte sig efterhånden til hele remisen. Alle træerne døde med undtagelse af gråpoppel, som formåede at sprede sig vha. rodskud. I områder med mange skarver gik bundvegetationen også ud. De områder, som skarverne efterhånden forlod, blev hurtigt invaderet af hyld, og små områder med græs blev også etableret.

På grund af den kraftige guano-påvirkning ændrede sumpvegetationen karakter og domineredes i 1991 af strand-kogleaks og tagrør i selskab med bredbladet dunhammer (Typha latifolia), der var indvandret omkring 1980 (fig. 20 midten). Iøvrigt sås især fliget brøndsel, vand-pileurt (Polygonum amphibium), spyd-mælde (Atriplex prostrata) og rød gåsefod (Chenopodium rubrum). Sidstnævnte dækkede i sensommeren store områder, når dammen begyndte at tørre ud (fig. 21 og 22). Krattet af gråpil havde bredt sig kraftigt mod sydøst og dækkede nu en tidligere højstaude-eng.

I 2006 havde tagrør bredt sig til det meste af lavningen, og nord for den tidligere vej dominerede strand-kogleaks i selskab med især rørgræs (Phalaris arundinacea) og bredbladet dunhammer (fig. 20 nederst samt fig. 23). Rød gåsefod var stort set forsvundet, mens strand-skræppe (Rumex maritimus) var indvandret. Omkring dammen var en del af hyldene forsvundet, og store områder var dækket af højstaudesamfund, domineret af lådden dueurt (Epilobium hirsutum).

Sydøst for gården, ved vestbrynet af Østerskov, fandtes frem til 1979 en græsmark, der blev anvendt til kreaturgræsning. Her var tusindfryd (Bellis perennis) i 1970’erne så talrig, at den farvede store dele af marken hvid (fig. 24). I gamle dage, før marken blev drænet, fandtes her en eng, som man kaldte Kulmade – et navn, der rimeligvis hentyder til engens sorte mosejord.

Efter drænenes ødelæggelse i 1980 steg vandstanden, og marken blev atter til en fugtig eng. Gennem 1980’erne var vegetationen om foråret totalt domineret af lav ranunkel, som stadig er meget almindelig her (fig. 25). Den fik op gennem 1990’erne konkurrence fra forskellige græsser, fortrinsvis krybhvene (fig. 26) og knæbøjet rævehale (Alopecurus geniculatus), og der fandtes også store bestande af rørgræs, vand-pileurt, vand-mynte, bittersød natskygge, eng-rævehale (Alopecurus pratensis), fliget brøndsel, gåse-potentil (Potentilla anserina) og mose-bunke (Deschampsia cespitosa), foruden knippe-star, der optrådte med adskillige flotte tuer.

Da skarverne i Østerskov i 1990’erne ynglede i stort tal helt ud til skovbrynet ved engen, fandtes her gødningstålende arter som rød gåsefod, mangefrøet gåsefod (Chenopodium polyspermum), bleg pileurt (Polygonum lapathifolium ssp. pallidum) og spyd-mælde. I 2006 var der ikke nær så mange skarver, og af de nævnte arter kunne kun rød gåsefod genfindes.

I et mindre område med gammel fredmark i sydøsthjørnet af øen var der allerede i 1930’erne opstået en fugtig lavning. Før drænene i Sydmark i 1980 blev ødelagt, var denne lavning domineret af rørgræs, stor nælde og almindelig mjødurt (Filipendula ulmaria). Vandstandsstigningen på øen medførte, at der nu det meste af året stod vand i lavningen, som blev døbt Østerdam.

I første halvdel af 1980’erne var dammen næsten dækket af kæmpestore bevoksninger af storblomstret vandranunkel (Ranunculus peltatus) (fig. 27), men den blev snart udkonkurreret af rørgræs sammen med arter som grenet pindsvineknop (fig. 28), bredbladet dunhammer, strand-kogleaks, blågrøn kogleaks (Schoenoplectus tabernaemontani), fliget brøndsel og vand-pileurt. I 2006 havde dammen omtrent samme udbredelse som i 1980’erne, men vegetationens sammensætning var noget anderledes. Stadig voksede i randen af dammen et bælte af rørgræs, men inden for dette var bredbladet dunhammer og strand-kogleaks gået stærkt frem, mens grenet pindsvineknop ikke kunne genfindes. Vand-mynte, strand-skræppe og vand-ærenpris (Veronica catenata) var indvandret.

 

 

Fig. 22
Fig. 20. Vegetationstyper i plantagen Vestre Remise og lavningen syd for denne i 1960 (øverst), 1991 (i midten) samt 2006. (Efter Kaj Halberg & Jens Gregersen (red.), 2010: Vorsø – et fristed for naturen. Eigil Holms Forlag)

 

 

Vorsø 1988-99 
Fig. 21. Vesterdam i Vestre Remise med stubbe af gråpoppel (Populus x canescens), dræbt af en kombination af stigende grundvand og guano fra ynglende skarver (Phalacrocorax carbo ssp. sinensis). I forgrunden bevoksninger af rød gåsefod (Chenopodium rubrum) (de lave lysegrønne planter), strand-kogleaks (Bolboschoenus maritimus) (de mørkegrønne planter t.v.) samt tagrør (Phragmites australis) (forrest), som har erobret den sydlige del af lavningen syd for vejdæmningen. I baggrunden krat af hyld (Sambucus nigra) samt ungskov af gråpoppel på Vestermark. – 11. september 1992. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Vorsø 1988-99
Fig. 22. Bevoksningerne af rød gåsefod i Vesterdam var et populært fødeemne for rådyr (Capreolus capreolus). – 5. juli 1989. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Vorsø 2000-15 
Fig. 23. I 2009 havde tagrør bredt sig til næsten hele lavningen, mens strand-kogleaks (de rødlige planter) dannede et smalt bælte rundt langs den sydlige og vestlige kant af selve Vesterdam. Den nordlige og østlige kant af dammen var især bevokset med rørgræs (Phalaris arundinacea) i selskab med strand-kogleaks, bredbladet dunhammer (Typha latifolia) (de grønne planter yderst t.h.) samt strand-skræppe (Rumex maritimus) (de grønne planter bagest t.v.). Krattene af hyld nord for dammen var nu gamle, og deres stammer var tæt bevokset med almindelig væggelav (Xanthoria parietina). Bagest ungskov på Vestermark. Fuglene i dammen er gråænder (Anas platyrhynchos) og krikænder (A. crecca). – 15. november 2009. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Vorsø 1975-87
Fig. 24. Ved det vestlige bryn af Østerskov fandtes frem til 1979 en græsmark, Kulmade, der blev anvendt til kreaturgræsning. Her var tusindfryd (Bellis perennis) i 1970’erne så talrig, at den farvede store dele af marken hvid. På billedet ses også blomstrende lav ranunkel (Ranunculus repens) og slåen (Prunus spinosa). – 22. maj 1978. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Vorsø 1988-99
Fig. 25. Efter drænenes ødelæggelse i 1980 steg vandstanden, og Kulmade blev atter til en fugtig eng. Gennem 1980’erne og 90’erne var den om foråret et tæt tæppe af lav ranunkel (Ranunculus repens). På billedet ses også bl.a. eng-rævehale (Alopecurus pratensis) og kærtidsel (Cirsium palustre). I baggrunden Østerskov, som er delvis udgået pga. påvirkning fra ynglende skarver (Phalacrocorax carbo ssp. sinensis). – 11. juni 1997. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Vorsø 2000-15
Fig. 26. I 2001 domineredes Kulmade af forskellige græsser. Her ses krybhvene (Agrostis stolonifera) og rørgræs (Phalaris arundinacea) samt vand-mynte (Mentha aquatica). Bagest Østerskov. – 12. juli 2001. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Vorsø 1975-87 
Fig. 27. Efter vandstandsstigningen på øen opstod i sydøsthjørnet en dam, som døbtes Østerdam. I første halvdel af 1980’erne fandtes her store bevoksninger af storblomstret vandranunkel (Ranunculus peltatus). Træerne er gråpopler (Populus x canescens). – 24. maj 1984. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Vorsø 1975-87
Fig. 28. Grenet pindsvineknop (Sparganium erectum) indvandrede til Østerdam i 1980’erne, men kunne ikke genfindes under kortlægningen i 2006. – 11. august 1985. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

(Oprettet februar 2017)