Vegetation på Langøerne

 

 

Vadegræs, som indvandrede til reservatet i 1973, er i dag invasiv. Den ses her langs sydkysten af den vestligste Langø, 9. august 2018. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Kaj Halberg

 

 

 

Disse øer består af to lidt større, en mindre og nogle meget små sandede og stenede holme, som er opstået på en diluvial ryg. Tilsammen dækker de et areal på omkring 1 ha. Den største højde over daglig højvande er mindre end 1 m, og øerne overskylles ret ofte af saltvand. Udover måske lidt græsning har de aldrig været påvirket af kultur.

Fra nordøsthjørnet af Vorsø bredte en sandodde sig i 1990’erne mod nordøst, og omkring 2010 voksede den på et smalt stykke sammen med den inderste Langø (fig. 1-2). For overskuelighedens skyld kaldes denne dog i det følgende stadig for ‘den vestligste ø’.

For at gøre teksten mere læsevenlig er planternes latinske navne udeladt. De fremgår af siden Artslister: Karplanter på Vorsø. De danske navne er skrevet med stort begyndelsesbogstav.

 

 

Fig. 1. På dette billede fra 13. september 2007 ses, at sandodden (t.v.), som er vokset ud fra nordøsthjørnet af Vorsø, næsten er blevet forbundet med den vestligste Langø. De lysegrønne partier langs øen og langs nordkysten af Vorsø er Engelsk Vadegræs. I de lidt højere partier af øen vokser bl.a. Rød Svingel, Strandasters, Strand-Malurt og Ager-Svinemælk. På odden ses Strand-Mælde. I baggrunden ungskov på Østermark, vokset op siden 1929. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Fig. 2. Dette billede viser landforbindelsen mellem nordøsthjørnet og den vestligste Langø, set fra Vorsø, 27. juli 2016. På odden (t.h.) vokser Marehalm, Strand-Kamille og Strand-Mælde, i lavningen mellem odden og øen Strand-Malurt og Vadegræs, oppe på øen især Draphavre. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

De to vestligste øer
På vaden mellem den vestligste ø og Vorsø, samt langs nordsiden af begge øer, er store arealer dækket af Strandgåsefod og i mindre grad Kveller. Hen langs nordkysten findes en smule eng, domineret af Strand-Annelgræs, og endvidere med bl.a. Kødet Hindeknæ, Vingefrøet Hindeknæ, Sandkryb og Strand-Vejbred. Langs sydkysten vokser især Almindelig Kvik, Strand-Kamille, Ager-Svinemælk, Strand-Mælde og Spyd-Mælde, iblandet Harril, Snerle-Pileurt og Vej-Pileurt her og der. Langs syd- og vestkysten af den vestligste ø vokser mange kloner af Engelsk Vadegræs (se mere herom nedenfor), og adskillige steder på begge øer findes i dag tuer af Marehalm, som er indvandret siden 1968.

Den centrale del af disse to øer har et tæt græsdække, mest bestående af Rød Svingel og Draphavre, nogle steder med dominans af Kvik eller Kryb-Hvene. Her vokser også en mængde andre urter, bl.a. Kruset Skræppe, Engelskgræs, Strand-Svingel, Blæresmelde, Skov-Hanekro, Glat Dueurt, Almindelig Hønsetarm, Horsetidsel, Tornet Salat (fig. 4-5), Finbladet Vejsennep, Aften-Pragtstjerne og Almindelig Hundegræs, de fire sidstnævnte indvandret efter 1968.

Gul Snerre og Bleggul Snerre (krydsningen mellem Hvid og Gul Snerre) har her deres eneste voksested på reservatet, og de har været tilstede ihvertfald siden 1930 (Wiinstedt 1938).

I 1988 voksede Engkarse på den vestligste ø, og i 1991 fandtes Hare-Kløver. Disse to arter er ikke genfundet siden.

Seks steder på den midterste ø findes fugtige lavninger med vegetation af saline arter, især Strandgåsefod, iblandet Harril, Kveller, Strand-Kogleaks og Strandasters.

 

 

Fig. 3. Kort over Langøerne 1991, med de vigtigste plantearter angivet. Dominerende arter er understreget. I, II og III angiver vegetationstværsnit på de to vestligste øer. Forkortelser: A = Strand-Annelgræs; Ap = Ahorn; As = Strandasters; At = Strand-Mælde; B = Blæresmelde; Cf = Almindelig Hønsetarm; Cv = Horsetidsel; D = Draphavre; E = Marehalm; Eg = Engelskgræs; G = Sandkryb; Ga = Burre-Snerre; Gv = Gul Snerre; H = Kryb-Hvene; J = Harril; K = Almindelig Kvik; Ka = Strand-Kamille; KH = Kødet Hindeknæ; M = Strand-Malurt; P = Strand-vejbred; Pa = Vej-Pileurt; Pr = Sand-Pileurt; Rc = Kruset Skræppe; S = Rød Svingel; Sa = Ager-Svinemælk; Se = Kveller; Sg = Strandgåsefod; SH = Skov-Hanekro; SK = Strand-Kogleaks; SM = Spyd-Mælde; Ss = Strand-Svingel; V = Vadegræs; VH = Vingefrøet Hindeknæ.

 

 

I: 

0 2       12 14      23   28   33 m

 

A    S     K     S      K    At
As M    Sa   M     M    A
P   Sa    At   K      Ss   Pa
Eg  K    M   Sa    Pa    P
Kh At   H   At     Ka   Sg
G  Ap                  S
     Rc                   At

 

 

II:

 

0 3    8              24     31  34                 54  57 m (salin lavning ml. 24 og 31)

 

A   K        K           SK     H           D            At
G  H       S          Sg       S           K           K
M Sa      H         At       D          Rc          Ju
Sa At     Sa         H                    Cv         SH
K  S       M                                 B           Rc
At         At                                 Gv        Ga
Sg         SM                               At
               Ga

 

 

III:

 

0    6   10    17   22             37     44 m (salin lavning ml. 10 og 17)
M    K    Sg    H        S           K
S     H    A      S        K          At
K    M   Ju     As      Cf        Ga
P    S     At     K       Rc         S
A  At    As              Ga
G          Se               H
As        H                B
J                              At

 

 

Fig. 4-5. Tornet Salat, Langøerne, 9. august 2018. Denne art indvandrede til reservatet i 1943, men blev først observeret på Langøerne 1991. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Fig. 6. Den midterste Langø, set mod vest, 27. juli 2016. Vegetation af Marehalm, Strand-Malurt, Strand-Mælde og Kruset Skræppe. Det gulligbrune parti i baggrunden midt på øen er Kryb-Hvene. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Fig. 7. Strandsø på den midterste Langø med vegetation af Strandgåsefod og en krans af Strand-Mælde, i baggrunden Draphavre, 9. august 2018. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

De østlige øer
Et stykke øst for den midterste Langø ligger en tredje, langt mindre ø, som er betydeligt mere artsfattig. I perioden 2015-18 fandtes kun seks arter her, domineret af Strand-Mælde og Strandgåsefod, samt tillige Sandkryb, Strand-Malurt, Almindelig Kvik og Strand-Vejbred.

I 1991 og 2006 var øen langt mere artsrig, og foruden de ovennævnte arter noteredes Vadegræs, Ager-Svinemælk, Strand-Annelgræs, Strandasters, Spyd-Mælde, Kødet Hindeknæ og Vingefrøet Hindeknæ. Som et kuriosum fandtes her Byg i 1991. Vadegræsset, som var almindeligt i 2006, var forsvundet i 2015.

Omkring 200 m nordøst for denne ø opstod omkring 1990 en fjerde, ganske lille ø, som i 2006 målte 10×10 m. I 1991 voksede her spredt Kveller, Strandgåsefod, Kødet Hindeknæ, Vadegræs og Udspærret Annelgræs. I 2006 sås en ganske anden vegetation, domineret af Strand-Mælde, Spyd-Mælde og Sand-Pileurt. Tykbladet Mælde havde her sin eneste daværende forekomst på reservatet. I forbindelse med noget aske, sikkert fra et bål, som besøgende havde tændt (!!), fandtes de enårige arter Bleg Pileurt, Fersken-Pileurt og Enårig Rapgræs.

I 2018 var den eneste vegetation her en smule Strandgåsefod og Strand-Mælde. Det meste af øen er formentlig fjernet af en isskruning.

 

 

Fig. 8. Sandrev på den yderste Langø med vegetation af Strand-Mælde og Strandgåsefod, 9. august 2018. I baggrunden den midterste Langø med bl.a. Strand-Malurt. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Vedplanter
Vedplanter klarer sig dårligt på Langøerne. Wiinstedt (1938) nævner Slåen og Hvidtjørn sp., og Jessen (1968) angiver Hyld. De er siden forsvundet. Både i 1991 og 2006 blev der bemærket en mindre Hunderose, men de gik begge ud. Samme skæbne overgik en lille skrantende Ask, som blev observeret i 2006. I opskylzonen ses ofte nyspirede Ahorn, bl.a. omkring 50 individer i 2016, men de forsvinder altid igen, sandsynligvis i forbindelse med det første større højvande om efteråret.

Den invasive Rynket Rose har været tilstede på den midterste ø ihvertfald siden 2015, og i 2018 havde den dannet et mindre krat (fig. 9). Denne art tåler udmærket at blive overskyllet af saltvand, så den vil givet holde stand.

 

 

Fig. 9. Krat af Rynket Rose på den midterste Langø, 9. august 2018. Endvidere ses vegetation af Rød Svingel, Almindelig Kvik, Strand-Malurt og Strand-Mælde, i baggrunden langs kysten Marehalm. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Vadegræs
I 1991 blev den invasive art Engelsk Vadegræs for første gang fundet på Langøerne. Frem til ihvertfald 2006 var den almindelig på den vestlige og den østlige ø. Fra den østlige er den imidlertid forsvundet igen, sikkert fordrevet af isskruninger. Derimod er den tiltaget stærkt på den vestlige ø. På den midterste ø er den aldrig fundet.

Arten blev første gang konstateret på reservatet i 1973, hvor en tue fandtes på Kalven (Adsersen 1974). Der er en ganske simpel forklaring på denne forekomst. I 1960’erne blev Vadegræs fra Mariager Fjord udplantet på vestsiden af Alrø 2 km øst for Vorsø. Det er derfor indlysende, at forekomsten på Kalven stammer herfra, sandsynligvis fra en ilanddreven tue.

I 1976 blev den også fundet i nordøsthjørnet af Vorsø (Adsersen 1978), men op gennem 1980’erne spredtes den stadig langsomt. I 1990’erne begyndte imidlertid en anderledes aggressiv spredning. I dag dækker arten store arealer, især langs den inderste Langø, i en strandsø i nordøsthjørnet af selve Vorsø, samt i vigen nord for Krumodden i sydvesthjørnet.

Fig. 10 viser artens spredning på reservatet mellem 1991 og 2006. Den har siden bredt sig langt mere, især langs nord- og sydkysten af selve Vorsø.

 

 

Fig. 10. De gule cirkler viser udbredelsen af Vadegræs på Vorsø i 1991 (øverst) og 2006. De røde trekanter viser den tilsvarende udbredelse af en anden invasiv art, Rynket Rose. (Efter Halberg & Gregersen 2010)

 

 

 

Teksten ovenfor er en revideret udgave af et afsnit i bogen Vorsø – et fristed for naturen (Halberg & Gregersen 2010). Denne bog er i dag udsolgt.

 

 

 

Referencer
Adsersen, H. 1974. Spartina (Vadegræs) i Horsens Fjord. Flora og Fauna, 80:37-42
Adsersen, H. 1978. Om ændringer i Vorsø’s flora. Kaskelot, nr. 35:3-12
Halberg, K. 1996. Flora og vegetation på naturreservatet Vorsø 1930-1992. Flora og Fauna 101:79-100
Halberg, K. 2006. Vegetationsudviklingen på naturreservatet Vorsø 1929-2006. Rapport til Aage V. Jensens Fonde
Halberg, K. & J. Gregersen (red.) 2010. Vorsø – et fristed for naturen. Eigil Holms Forlag
Jessen, K. 1968. Flora og vegetation på reservatet Vorsø i Horsens Fjord. Botanisk Tidsskr. 63:1-201
Wiinstedt, K. 1938. Vegetationen paa Reservatet Vorsø i Horsens Fjord. Botanisk Tidsskr. 44:260-306

 

 

 

(Oprettet april 2021)