Denne oversigt over tæger registreret på Vorsø bygger primært på to besøg for de vandlevende arters vedkommende, i februar 2004 og i august 2008. Desuden er to arter registreret af Mogens Holmen i juli 2008. Jakob Damgaard takkes for artsbestemmelser og kommentarer til vandtægerne. De landlevende arter er kun registreret på et enkelt besøg i august 2008.

Talrig i havedammen.

Fåtallig i havedammen.

Talrig i Vesterdam og havedammen.

Talrig i havedammen.

1 ex. i Vesterdam, talrig i havedammen (kun i 2004).

Meget talrig i Vesterdam, talrig i havedammen og dammen i Østerskov (ikke genfundet sidstnævnte sted i 2008).

Fåtallig i havedammen. – Udbredt over hele landet, men sjælden og fåtallig.

1 ex. i havedammen.

1 ex. i havedammen.

Fåtallig i havedammen og dammen i Østerskov.

Fåtallig i havedammen.

Fåtallig i Vesterdam.

Fåtallig i havedammen.

En stor bestand ved bredden af den næsten tilgroede Østerdam. – Denne art har tidligere været sjælden, men har tilsyneladende bredt sig markant de senere år og findes nu mange steder i landet. Den er let at finde, idet den lever på dunhammer, hvor den ofte kan ses sidde på de brune frugtstande – hyppigt med forkroppen boret dybt ind i frøulden.

Der findes en bestand på Sydmark umiddelbart sydvest for gården, men arten er sandsynligvis mere udbredt på øen, der rummer flere potentielle levesteder: tilgroede næringsrige enge med brændenælder og andre høje stauder. – Ifølge Gaun (1974) var arten førhen kun kendt fra to danske fund, hhv. på Lolland og i Vestjylland, hvoraf det jyske fund tilsyneladende beror på en fejlbestemmelse. I løbet af de sidste få år er den imidlertid truffet adskillige steder på Øerne, men fundet på Vorsø må betragtes som det første i Jylland.

Fundet på den småbladede lind ved gården. – Det første danske fund blev gjort på Fyn i 1970. I løbet af de sidste få år har den bredt sig til det meste af landet og er nu ret almindelig, nogle steder temmelig talrig. Den lever på mange forskellige arter af løvtræer, bl.a. lind, eg og hassel.

Registreret på dag-pragtstjerne ved laden. – Angivet som ret sjælden af Gaun (1974), men har tilsyneladende bredt sig i de senere år. Den er nu udbredt over hele landet og er ret almindelig de fleste steder. Lever primært på pragtstjerne-arter, især dag-pragtstjerne.

Fåtallig i havedammen.

Fåtallig i havedammen og dammen i Østerskov.

Fåtallig i havedammen og dammen i Østerskov.

Fåtallig i havedammen 2008. – Denne art er almindelig i rockpools på Bornholm, men derudover er der kun ganske få fund i Danmark. Forekomsten på Vorsø (som blot er tredje fund i Jylland) er meget interessant, da arten tilsyneladende stiller store krav til levestedet. I modsætning til de øvrige danske rygsvømmerarter, der borer deres æg ind i vandplanter, klæber vandrerygsvømmeren æggene fast på et hårdt underlag, fx store sten. Desuden er arten meget varmekrævende, da den først flyver, når temperaturen er omkring 21°, mens andre rygsvømmere allerede flyver omkring 16°.

Fåtallig i havedammen og dammen i Østerskov. – Indvandrede først til Danmark i 1994 med første fund ved Gråsten, men er i dag vidt udbredt over store dele af landet. Trods navnet er den ikke strengt bundet til brakvand, men findes af og til på indlandslokaliteter.

Et enkelt eksemplar af denne smukke tæge blev fundet ved sydsiden af Vesterdam i et krat med bl.a. stor nælde og skov-galtetand. – Arten har en sydøstlig udbredelse i Danmark, men er på fremmarch mod nordvest. En håndfuld spredte fund nord for Horsens Fjord er de nordligste for arten.

Fåtallig i havedammen.

Damgaard, J. 1997. De danske vandtægers udbredelse og status. Entomologiske Meddelelser 65 (2): 49-108.

Gaun, S. 1974. Danmarks Fauna, bd. 81. Blomstertæger. Gad. 279 s.

Savage, A.A. 1989. Adults of the British aquatic Hemiptera Heteroptera. A key with ecological notes. Freshwater Biological Association Sci. Publ. 50. 177 s.

Tolsgaard, S. 2001. Status over danske bredtæger, randtæger og ildtæger (Heteroptera: Pentatomoidea, Coreoidea & Pyrrhocoridea). Entomologiske Meddelelser 69: 3-46.

(Oprettet januar 2020)