Svampe og svampedyr på Vorsø

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Siden 1980’erne har der ikke været systematiske studier af svampene på øen, men ikke mindst et halvdags besøg 18. september 1991 med engelske kolleger, bl.a. Brian Spooner, Alick Henrici, Bruce Ing og Graham Kinsey, gav ophav til en række nyfund på øen.

Også to forårsbesøg, et solobesøg 27. maj 1996 samt et besøg 30. april 1997 sammen med Jens H. Petersen, Pia Boisen Hansen og Christian Lange, gav vigtige tilføjelser til listen. Under et solobesøg 17. juli 1994 koncentreredes indsatsen om kernesvampe og diverse mikrosvampe, hvilket igen gav et boost til listen.

Fem timers indsamling 15. september 2008 gav 42 nye arter til listen ud af i alt 126 arter. Der er endnu flere nye fund i de 126, da det ikke er lykkedes at bestemme en del af kerne- og bævresvampene, hvoraf flere formodentlig er nye for landet. Dette skal ses på baggrund af de meget få svampe, der var fremme denne dag på grund af forudgående udtørrende vind.

Et besøg af undertegnede og den estiske mykolog Kadri Poldmaa i september 2017 øgede også listen.

Den komplette artsliste over Vorsøs svampe og svampedyr ses i listen nedenfor. Den er en revision af listen fra 1989, som er ført nomenklatorisk up-to-date, og der er også foretaget en revision med deraf følgende ændringer af en del af indsamlingerne. Enkelte arter er af den grund forsvundet fra listen, men flere er kommet til. Listen tæller nu i alt 766 arter (via søgning på Svampeatlas, med enkelte tilføjelser), foruden 168 arter af laver og lavparasiterende svampe (se siden Laver på Vorsø).

 

Ikke alle svampegrupper har fået lige stor opmærksomhed. Fx er der alt for få bladparasitter på den nuværende liste, og det er også slående, at der kun er registreret ganske få arter af slørhat (Cortinarius). Blot nogle få timers feltarbejde på den rigtige årstid ville kunne berige listen med en række arter.

 

Der er stort set ingen kæmpestore bøge tilbage på øen, hvilket formodentlig vil have bevirket en forsvinden af mindst 20 ektomykorrhiza-dannende svampearter (skørhatte, mælkehatte, rørhatte m.v.), men formentlig betydeligt flere. Der er dog stadig bøge-associerede arter i Østerskov og måske også andre steder. Den øgede næringstilstand vil i sig selv også have forandret ektomykorrhiza-sammensætningen.

En ny udvikling har været forekomsten af asketoptørre, forårsaget af asketoptørre-stilkskive (Hymenoscyphus fraxineus). Det er svært at sige, hvilken betydning dette vil få på fungaen, men i fasen med mange døde træer vil visse arter få en stor opblomstring.

En anden markant udvikling har været tilgroningen af det tidligere afgræssede overdrev mod nordøst, hvor der stadig først i 1980’erne var en meget veludviklet forekomst af overdrevssvampe og kratsvampe, fx var alle 5 arter af krat-vokshat at finde omkring den lille mergelgrav nær nordøstspidsen. Floraen i området har ændret sig markant, og der er nu et egentligt kronedække. Selv om der ikke foreligger nye undersøgelser, må det formodes, at de fleste af overdrevssvampene er forsvundet og erstattet af skovarter. Besøget i september 2017 synes at bekræfte tilbagegangen i ’overdrevssvampene’ i dette område. De store bevoksninger af gederams på fredmarkerne udgjorde også en markant biotop, og de tilhørende svampe er nu borte eller stærkt decimerede.

Henry Dissings studier først i 1960’erne dokumenterede forekomsten af en masse trævlhatte, fx i samliv med gråpoppel og pil i Vesterdam. Et tilsvarende element blev ikke fundet i 1980’erne, da de fleste af træerne var gået ud pga. skarvernes guano. Et nyt besøg i Vesterdam i 2008 viste dog, at der stadig findes trævlhatte på øen.

To meget karakteriske og let registerbare ektomykorrhiza-arter, kruset foldhat (Helvella crispa) og rustrød skælrørhat (Leccinum aurantiacum), blev heller ikke genfundet i 1980’erne. Konklusionen må være, at der er sket en gradvis nedgang i antallet af ektomykorrhiza-svampe – eller ihvertfald en forandring i deres forekomst. I 1980’erne blev spiselig rørhat (Karl-Johan) (Boletus edulis) fundet en enkelt gang under seljepil. Der er også set mindre rørhatte i slægten Xerocomellus, men de var så parasiterede af gulskimmel, at de ikke kunne artsbestemmes.

Den fede muldbund i skovene giver ikke megen plads til typiske morbunds-mykorrhizasvampe, og sådanne er mest fundet på digerne eller i Nørre Remise. Trævlhattene er relativt højt repræsenteret, hvilket også kan forklares i jordbundsforholdene.

Det flade aspekt er ikke befordrende for fx knoldslørhatte (Cortinarius, underslægten Phlegmacium), hvor kun purpurstokket slørhat (C. porphyropus) er fundet – på trods af en masseforekomst af arter lidt længere inde langs Horsens Fjord, syd for Stensballe.

Der er i det hele taget meget få slørhatte på listen, men dette skyldes også, at arterne i underslægten Telamonia er meget svære at bestemme. Der ligger en del ubestemte fund på museet i København. Antallet af skørhatte-arter (8) og mælkehatte-arter (8) er heller ikke imponerende, og alle fundne arter er almindelige og vidt udbredte.

 

På skovtræerne er nok især børstehåret spejlporesvamp (Inonotus hispidus) værd at nævne, og nærmere skovbunden den rødlistede mørkhat Psathyrella pannucioides. I urtesamfundet kan den sjældne urte-barkhat (Hohenbuehelia cyphelliformis) fremhæves.

På gederams er der fundet urte-savbladhat (Lentinellus herbarum), der kun er kendt fra Vorsø, samt fra Vandplasken i Vendsyssel.

Klokke-morkelskive (Scleromitrula spiraeicola) er en meget lille, men også meget særpræget svamp, med Vorsø som eneste danske findested. Den danner hvilelegemer, formodentlig på mjødurt, hvorfra den siden udvikler et meget lille morkel-agtigt frugtlegeme. Ved besøget i 2017 blev skivesvampen Tatraea dumbirensis fundet – stadig det eneste danske fund.

Kødkernesvampen Heleococcum aurantiacum blev for næsten 100 år siden beskrevet fra Botanisk Have i København og er stort set ikke set siden, heller ikke i Danmark – men den er altså også fundet på Vorsø.

Blandt svampedyrene (Mycetozoa) – tidligere kaldt slimsvampe – er der flere spændende fund af arter med meget få kendte forekomster i Danmark. Der kunne nævnes mange flere, men mange er små og uanseelige og kan ligeså godt være overset andre steder. Det skal ikke glemmes, at Vorsø har fået mere opmærksomhed end den gennemsnitlige danske lokalitet.

 

Sålænge der stadig findes hassel- og pilebuske, samt skovpartier med rødel, eg og evt. ædelgran, vil der også være et element af ektomykorrhiza-dannende svampe i jordbunden, selv om deres betydning for stofomsætningen formentlig vil mindskes. Også forekomsten af græssende rådyr vil have indflydelse på svampelivets sammensætning over tid. Svampe tilknyttet kvælstoftolerante planter, fx hyld, vil uden tvivl bevare en høj forekomst.

 

 

 

Artsliste over svampe og svampedyr på Vorsø

 

BIO: svampe med ukendt biotrofi, fx jordtunger, køllesvampe og vokshatte.

EM: Ektomykorrhiza-dannende svampe, dvs. svampe, der lever i et tæt samliv med ektomykorrhiza-dannende træer, fx bøg, eg, el, pil, gran og fyr, men fx ikke ask, ahorn, hvidtjørn og røn. Træer med EM har små fortykkede rødder, hvor det yderste lag består af svampehyfer.

FAG: Fagotrofe organismer, fx svampedyr og amøber. Føden optages på partikelform og opløses siden i en vakuole. Ægte svampe opløser deres føde enzymatisk uden for cellerne og optager stofferne gennem cellevæggen.

NEK: Nekrotrofe svampe, dvs. svampe, som dræber og siden nedbryder deres substrat. Det kan være en snyltekølle, der dræber en billelarve, eller en honningsvamp, der dræber et træ.

PAR: Parasitiske svampe, fx meldug og rustsvampe. Disse svampe er afhængige af en levende vært, som de normalt ikke slår ihjel.

SAP: Saprotrofe svampe, dvs. svampe, som udelukkende lever af dødt organisk stof.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bævresvampe m.v.