Ethiopien 1996: Timkat – en kristen højtid

 

 

Optog af præster under højtiden Timkat. Mange af dem bærer parasoller som værn mod den stærke sol. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Disse nonner deltager i fejringen af Timkat. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

De er et fattigt folk med miserable klæder, og de går i vandet udækkede, et sort højt folkefærd med tykke filtrede lokker, som de fra fødslen hverken klipper eller reder, så de bærer deres hår som en klump uld, og de bærer spidse olierede stokke, hvormed de kradser utøjet, som vrimler i det, fordi de ikke kan nå deres hovedbund med fingrene, og at klø deres hoveder er deres eneste beskæftigelse.”

 

Ovenstående blev nedfældet under en portugisisk mission til Ethiopien i 1520, hvis formål det var at eftersøge den legendariske Kongernes Konge, Prester John (Presbyter Johannes).

 

 

 

Ledsaget af tre venner, Uffe Gjøl Sørensen, Jørgen Bech og Erling Krabbe, flyver jeg fra Addis Ababa til den lille by Lalibela i Ethiopiens nordlige højland. Vi har tilrettelagt vores rejse således, at vores ankomst finder sted på den første dag af en vigtig religiøs højtid, Timkat, som fejres i Ethiopien under stor festivitas hvert år i januar.

 

Den ortodokse Tewahedo-kirke
Den fremherskende religion i Ethiopien er en ældgammel ortodoks udgave af kristendommen, den Ethiopiske Tewahedo-kirke, som er den største af de orientalske ortodokse kirker, med 40-45 millioner tilhængere.

De orientalske ortodokse kirker omfatter tillige den Eritreanske Tewahedo-kirke, den Koptiske Kirke i Alexandria, den Armenske Apostoliske Kirke, den Syriske Ortodokse Kirke, samt Malankara-kirken i Indien. Indtil 1959 var den Ethiopiske Tewahedo-kirke administreret af den Koptiske Kirke i Alexandria, men fik så tildelt sin egen patriark af Cyril d. 6., som foruden at være koptisk pave i Alexandria også var patriark for hele Afrika.

Tewahedo betyder ‘samlet til én’. Modsat den romersk-katolske kirke, den græske og den russiske ortodokse kirke, den anglikanske kirke samt de fleste protestantiske kirker, som hævder, at Kristus rummer en guddommelig og en menneskelig natur, som er adskilte, tror tilhængere af Tewahedo-kirken og de øvrige orientalske ortodokse kirker på den samlede natur af Kristus, hvilket vil sige, at foreningen af den guddommelige og den menneskelige natur er en nødvendighed for at opnå den guddommelige frelse af menneskeheden. (Kilde: en.wikipedia.org/wiki/Ethiopian_Orthodox_Tewahedo_Church)

 

Kristi dåb fejres
Timkat er den ethiopiske Hellig Tre Kongers Dag, som normalt fejres d. 19. januar (i skudår 20. januar). Denne højtid er bedst kendt for sin rituelle genopførelse af dåben, hvorved man mindes Jesu dåb i Jordan-floden.

Tabot’en er en model af Pagtens Ark – det skrin, som ifølge 2. Mosebog indeholdt de to tavler, på hvilke De Ti Bud var nedskrevet.

Under en af Timkat-ceremonierne svøbes denne Tabot i et fornemt klæde og bæres derpå i optog af præster. Den repræsenterer manifestationen af Jesus som Messias, da han opsøgte Johannes Døberen for at blive døbt. Omkring kl. 2 om morgenen bæres den til et nærliggende vandløb eller en dam, hvor der foretages en rituel tvætning af den. Senere sprinkles vand på optogets deltagere. Nogle sænker sig ned i vandet, idet de på denne måde symbolsk fornyer deres dåbsløfte.

 

 

Ethiopiske Tewahedo-præster i Lalibela fejrer Timkat. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Højtiden begynder
I Lalibela forsøger vi at finde ledige hotelværelser, men under højtiden er alt optaget. Personalet på et af hotellerne giver os dog tilladelse til at slå vore telte op i deres have.

Derpå vandrer vi skyndsomt ned mod byen, idet vi derfra har hørt trommehvirvler samt en gennemtrængende hylen, ”ly-ly-ly-ly”, der viser sig at hidrøre fra en stor gruppe kvinder.

En mængde præster er forsamlet, alle iført fodside dragter i silke og bomuld. Mange af dem bærer farverige parasoller som værn mod den stærke sol. En gang imellem høres fantastiske trommehvirvler fra midten af præsteflokken, mens andre præster blæser i messinghorn.

På skrænterne langs hovedstien sidder tusinder af landsbyboere og hvidklædte pilgrimme, nogle af dem med et gult kors vævet eller syet på ryggen.

Et langt optog af præster defilerer nu langsomt forbi, opdelt i mindre grupper, én fra hver af kirkerne i Lalibela og omegn. Bagtroppen i hver gruppe udgøres af de yngste præster, som synger og danser, akkompagneret af trommehvirvler og gjaldende fanfarer af messinghorn. Præsteoptoget følges af hundreder af pilgrimme og tilskuere.

Optoget gør holdt på en stor plads, hvor en af præsterne holder en højtidelig tale på en halv times tid. Vi hører gentagne gange navnet Johannis nævnt, hvilket givetvis hentyder til Johannes Døberen, der naturligvis spiller en afgørende rolle under Timkat.

Blandt de hvidklædte ethiopiske præster bemærker vi enkelte sortklædte europæiske præster, nogle af dem iført høje ’hatteæske’-hatte, en enkelt af dem en bowlerhat. Efter talen opløses forsamlingen.

 

 

På skrænterne var forsamlet tusinder af landsbyboere og hvidklædte pilgrimme. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Tilskuere under Timkat. En af pigerne har en særpræget frisure. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne unge kvindelige pilgrim er delvis kronraget. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En præst vandrer rundt blandt pilgrimme og tilskuere og indsamler penge i en opadvendt paraply. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Hvad vil han?” synes dette barn på moders ryg at tænke. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Fuglelivet i Lalibela
Under ceremonien er himlen blevet overtrukket med sorte skyer, og snart begynder det at lyne og tordne, mens regnen øser ned.

Vi søger ly i hotellets forhal, hvorfra vi kan studere nogle af de fuglearter, der holder til heromkring, fx guineadue (Columba guinea), den endemiske ethiopiske tandskægfugl (Lybius undatus), den mærkelige brune musefugl (Colius striatus), som på akrobatvis klatrer rundt i buskene, samt en ethiopisk jorddrossel (Psophocichla simensis), der ormer på plænen, nøjagtigt som vores hjemlige solsort (Turdus merula).

En gulnæbbet glente (Milvus aegyptius) sidder på et pigtrådshegn nær hotellet. Denne art blev tidligere regnet som en underart af den vidt udbredte sorte glente (M. migrans). Andre fugle i omegnen omfatter bl.a. korthalet ravn (Corvus rhipidurus), ethiopisk spurv (Passer swainsonii) og finnæbbet sisken (Crithagra citrinelloides).

Højtiden fortsætter natten igennem med taler og messen, som præsterne åbenbart mener, at alle skal have gavn af, thi de spredes over hele byen gennem talrige højttalere. Hele natten er der et leben af folk, som kommer og går i mørket.

 

 

En ethiopisk jorddrossel ormede på plænen foran hotellet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Guineaduen er meget almindelig i Ethiopien. Denne sidder i en vinduesåbning i en af klippekirkerne. Arten er vidt udbredt i Afrika syd for Sahara, men undgår regnskov. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne gulnæbbede glente er en ungfugl med sorte aftegninger på næbbet. Voksne fugle har helt gult næb. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Som dens navn fortæller, har korthalet ravn en meget kort hale. Denne fugl er vidt udbredt, idet den findes i Israel og Jordan, på hele den Arabiske Halvø, samt i størsteparten af det nordøstlige Afrika. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Ethiopisk spurv findes i det nordøstlige Afrika, hovedsagelig i det ethiopiske højland. Nogle autoriteter betragter den som en underart af gråhovedet spurv (Passer griseus). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Finnæbbet sisken lever i højlandet i Eritrea og Ethiopien, med en disjunkt bestand i det sydvestlige Kenya. Den var førhen placeret i slægten Serinus og blev regnet som en underart af gråkindet sisken (C. hyposticta). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Tolv klippekirker
Lalibela rummer en samling af unikke kirker og klostre, som kan dateres tilbage til 11. og 12. århundrede – Beit Maryam, Selassies Kapel, Mashal-kapellet og Adams Gravkammer, for blot at nævne nogle få.

Mange af disse bygninger er udhugget i klippegrunden, der består af ret blød, rød vulkansk tuf. Den mest usædvanlige af kirkerne er Beit Giyorgis (‘Sankt Georgs Kirke’), der er af form som et kors, hugget ned i klippegrunden. Adgang til denne kirke kan kun ske gennem en underjordisk gang eller ad stejle stiger, som står lænet op ad den lodrette klippevæg.

I selskab med en ung guide tager vi på en rundtur til nogle af kirkerne. Det er en egen fornemmelse at vandre gennem de smalle gyder og mørke nicher, dybt nede mellem de ældgamle, høje stenkirker.

Livet her forekommer uforandret, siden kirkerne blev udhugget. Nogle af præsterne bor stadig i små huler, som er foret med lammeskind, så de kan holde varmen i de kolde nætter. I solskinnet uden for en af hulerne sidder en præst på et lammeskind, fordybet i læsning af de hellige skrifter.

Vi aflægger besøg inde i nogle af kirkerne, hvor vi modtages venligt af præsterne. Kirkernes vægge prydes af udhuggede mønstre eller vægmalerier. I kirkerne opbevares en mængde arkaiske genstande, deriblandt prægtigt udformede guld- og sølvkors.

Et af vægmalerierne forestiller Sankt Georg (på dansk ofte kaldt Sankt Jørgen). Han var en romersk soldat, som omkring år 303 blev henrettet for sin kristne tro og sidenhen blev bønders, ridderes og rytteres skytshelgen. Navnet Georg kommer af græsk georgos (’bonde’). En berømt legende beretter, at Sankt Georg dræbte en drage, der holdt en prinsesse som fange.

 

 

Lalibela er berømt for sine 12 klippekirker, hvoraf mange er udhugget i klippegrunden. Her ses Mashal-kapellet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Beit Giyorgis er den mest usædvanlige af stenkirkerne, formet som et kors. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nogle af præsterne bor i små klippehuler, som er foret med lammeskind, så de kan holde varmen i de kolde nætter. Læg mærke til belægningen af alger på klippevæggen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En præsts spartanske værelse i en af kirkerne. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Vægge og loft i kirkerne, her Beit Mariam, prydes af malerier og udhuggede mønstre. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Kirkerne indeholder en mængde arkaiske genstande, bl.a. prægtigt udformede sølvkors. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne præst viser et guldkors foran et maleri af Sankt Georg, der bekæmper dragen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

God, stærk kaffe
Denne dag, ganske tidligt om morgenen, har den vigtigste begivenhed under Timkat fundet sted, da et optog af præster, fulgt af tusinder af pilgrimme, bar Tabot’en ned til et lille vandløb for at foretage en rituel afvaskning af arken i dets vande.

Optogene af præster fortsættes i dag, og vi sætter os på en bakke, hvorfra vi har en glimrende udsigt over menneskehavet. Processionerne passerer forbi lige neden for bakken, ledsaget af masser af trommehvirvler, hornmusik, dans og sang. Folk er glade og smiler: Pagtens Ark har fået sin årlige tvætning!

Sidst på eftermiddagen aflægger vi besøg i guidens hjem, en beskeden hytte, der ligesom de fleste andre boliger i byen er cirkelrund, med lerklinede vægge og bølgeblikstag. To af hans yngre brødre kommer os i møde og ledsager os det sidste stykke vej.

På gårdspladsen serverer hans mor nyristet, nykværnet og friskbrygget kaffe for os – god, stærk kaffe! Mens vi nyder denne udsøgte drik, samles hans seks mindre søskende omkring os, mens de snakker og smiler over hele hovedet og peger på de mærkelige fremmede. Vi føler, at vi er velkomne!

En dejlig afslutning på et dejligt ophold i Lalibela.

 

 

To af guidens yngre brødre ledsagede os det sidste stykke vej til hans hjem. (Foto Uffe Gjøl Sørensen, copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Vores guide (forrest t.v.) med sin familie foran deres hus. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Han og hans mor rister kaffebønner over bål, hvorefter hans søster støder dem. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

(Oprettet juni 2016)

 

(Senest revideret september 2023)