Sri Lanka 1982-83: Elefantfortrylleren

 

 

I solnedgangen henter denne pige vand i en lerkrukke i den smukke sø Wirawila Wewa. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Den sidste dag i året tager jeg sammen med mine ledsagere Jens Holmegaard og Niels Peter Andreasen med en bus fra Colombo med kurs mod Hambantota, som ligger på sydkysten af Sri Lanka.

Turen fører gennem plantager med kokospalmer og gummitræer og langs utallige rismarker, hvor kvinder med bøjede rygge planter friskgrønne, nyspirede risplanter. Vi passerer gennem småbyer, domineret af store hvide buddhistiske stupa’er, hvorunder der ofte er begravet hellige relikvier, fx knogler af forlængst hedengangne hellige mænd. – Du kan læse mere om stupa’er og andre aspekter af buddhismen på siden Religion: Buddhisme.

 

Helligt bjerg
Terrænet stiger omkring Ratnapura, hvorfra vi har udsigt mod den spidse kegle af Adam’s Peak (2243 m), som er helligt for tilhængere af fire religioner. På toppen findes en fordybning i en klippe af form som et fodaftryk, hvilket har givet anledning til bjergets singalesiske navn, Sri Pada (‘helligt fodaftryk’). Buddhister hævder, at det stammer fra Buddha, da han ifølge overleveringen gæstede Sri Lanka.

På Tamil kaldes bjerget for Sivanolipaathamalai (‘Shivas lys-bjerg’). Hinduer hævder, at fodaftrykket blev sat af Shiva, eller måske af abeguden Hanuman.

Ifølge kristen og muslimsk tradition blev fodaftrykket sat af Adam, da han og Eva blev fordrevet fra Edens Have efter Syndefaldet. Nogle kristne hælder til den opfattelse, at det blev sat af Sankt Thomas, en af de 12 apostle.

Hver dag, adskillige timer før solopgang, vandrer hundreder af pilgrimme op ad en af de seks stejle stier, med tusinder af trappetrin, som fører op til toppen. Deres mål er at være der før solopgang, hvor bjergets karakteristiske form kaster en trekantet skygge på den omkringliggende slette.

 

Falsk nevø
Syd for bjergene er der meget mere tørt end i den vestlige del af øen. Gummiplantagerne forsvinder, landsbyerne bliver færre, og tørt kratland dominerer store områder. På busstationen i Hambantota spørger vi en ung mand, om han kan vise os vej til et billigt hotel.

“Ja-ja, min onkel lejer værelser ud billigt!” siger han og fører os gennem byen til et hus, hvor vi træffer en lille mørklødet mand, Mr. Hassiem Pusana, som er muslim. Han lejer ganske rigtigt værelser ud, og han er også villig til at lave mad til os. Han bor alene med sine to børn, da hans kone arbejder i Jordan for at tjene penge til familiens underhold.

Vores unge vejviser beder om en skilling, inden han går.

“Deres nevø var så venlig at vise os vej hertil,” siger vi.

Pusana sender os et mærkeligt blik og siger: “Han er ikke min nevø! Han er bare en ung mand fra byen, som shanghajer turister til hotellerne og bagefter skal have kommission af værten!”

Vi ærgrer os over at have givet den unge mand drikkepenge, men det er jo for sent at gøre noget ved det.

 

De store havskildpadder
Vi har erfaret, at stranden ved Hambantota er æglægningssted for olivengrønne ridley-skildpadder (Lepidochelys olivacea), og om aftenen går vi derned. En enkelt hun er at se på stranden, men den har lige overstået æglægningen og kryber nu hastigt ned mod brændingen, hvor den forsvinder ud i bølgerne. Flere steder i sandet finder vi andre reder, men æggene er alle gravet op og fjernet.

Vore tanker går til de store hunner, som svømmer rundt derude i oceanet, og som – når tiden er inde hvert andet eller tredie år – styres af ukendte faktorer til denne plet strand, hvor de måske selv er klækket for tredive eller fyrre år siden. Om natten kommer de op, graver et hul i sandet over højvandslinien og lægger 50-100 æg. Derpå dækker de æggene til og roder rundt i sandet med lufferne for at camouflere selve stedet. Denne procedure gentages med ca. to ugers mellemrum gennem hele ynglesæsonen.

Deres karakteristiske ‘traktorspor’ afslører dem dog, og om natten afpatruljerer mænd stranden med lommelygter og graver æggene op. De regnes for en stor delikatesse, og på markedet i byerne kan en portion æg indbringe et beløb svarende til 2-3 daglønninger for en arbejder. Intet under, at de unge mænd vil gå vidt for at få fat i æggene. Også de voksne dyr dræbes for det velsmagende køds skyld.

For at hindre, at havskildpadderne uddør i Sri Lanka, har man flere steder oprettet reservater til dem. Disse strande bevogtes døgnet rundt mod æggetyve, og æg graves op fra ubeskyttede strande, hvorpå de graves ned i reservaterne. De nyudklækkede unger opbevares, indtil de har en rimelig chance for at overleve. Så sættes de ud i havet ved nattetide et stykke fra land, idet man derved undgår, at hovedparten bliver ædt af havfugle og andre prædatorer, som lurer ved æglægningsstrandene.

Vi har lidt mundgodt i rygsækkene, og Niels har medbragt en flaske Gammel Dansk hjemmefra. Den deler vi denne lune nat under stjernernes myriader, mens vi ønsker hinanden – og skildpadderne – godt nytår.

 

 

Denne hun af olivengrøn ridley havde netop overstået æglægningen og nu var på vej tilbage til havet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

De karakteristiske ‘traktorspor’ afslører de æglæggende havskildpadders reder. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Dyreliv omkring Hambantota
De følgende dage strejfer vi rundt i byen og dens nabolag. I det lille gadekær findes et rigt fugleliv. Smukke fasanhalede bladhøns (Hydrophasianus chirurgus) med utroligt lange tæer vandrer rundt på lotusbladene (Nelumbo nucifera), og vi ser også en gul dværghejre (Ixobrychus sinensis) og den sjældnere sorte dværghejre (Dupetor flavicollis). Langs bredden ligger sumpskildpadder af slægten Melanochelys og soler sig.

En kvælerfigen (Ficus), som spirede i en palme, har fuldstændig kvalt sin vært ved at omklamre den med utallige luftrødder, som efterhånden er vokset sammen til en stamme omkring palmens stamme. Palmen er visnet, og når den er smuldret bort, vil figentræet stå alene tilbage som en hul cylinder, fuld af huller.

Nær stranden findes store bassiner, hvor man indvinder salt fra havvandet ved fordampning. I disse bassiner fouragerer masser af overvintrende vadefugle fra Sibirien, såsom dværgryle (Calidris minuta), damklire (Tringa stagnatilis) og stenvender (Arenaria interpres).

Inde i land findes tør kratskov med mængder af cassia-buske (Senna), fyldt med smukke gule blomsterklaser. Nogle af grenene er behængt med en klatrende liljeart, som den svenske botaniker Carl von Linné (1707-78) fandt så pragtfuld, at han navngav den Gloriosa superba.

I skoven render halvvilde vandbøfler omkring, og vi finder gødning fra vilde elefanter (Elephas maximus). En flok toppede languraber (Semnopithecus priam ssp. thersites) flygter op i træerne ved vores tilsynekomst. Stjerneskildpadder (Geochelone elegans) med smukt mønstret rygskjold kryber rundt, og vi er så heldige at se et par bengalvaraner (Varanus bengalensis) i parring.

Iblandt afløses skoven af store laguner og strandenge med lav, salttålende vegetation. I lagunerne i Bundala-reservatet ser vi to store deltakrokodiller (Crocodylus porosus). Indtil da har vi uden frygt vadet over et par vandflader, men nu begynder vi at holde skarpt udkig, da meget store eksemplarer af denne art kan finde på at angribe mennesker. I dag er der ikke mange af disse farlige krybdyr tilbage, da de er blevet skudt de fleste steder, og de får kun lov til at vokse sig store i reservater som Bundala.

I det lave vand fouragerer flamingoer (Phoenicopterus ruber) med hovedet nedad, mens de udstøder en underlig knurren. En vandrefalk (Falco peregrinus) stryger ned over lagunen og får alle de små vadefugle på vingerne, mens et mjavende skrig viser sig at komme fra et par smukke hvidbugede havørne (Haliaeetus leucogaster).

 

 

Hos landsbysmeden i Hambantota. Børnene er forsamlet omkring hans esse og blæsebælg. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Kontrast på stranden i Hambantota: Luksushotel og traditionelle både. De er såkaldte udliggerkanoer, som på den ene side har en mindre stamme fastgjort ved hjælp af to grenstivere. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Pløjning af en rismark med traktor, Bundala. Fuglene er hvidskæggede terner (Chlidonias hybridus). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Niels krydser en ‘bro’. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rigt fugleliv i Tissa Wewa
I dette område findes adskillige større kunstige søer – på engelsk kaldt tanks og på singhalesisk wewa. De blev konstrueret for mange hundrede år siden, på hedengangne singhalesiske kongers tid, hvor de anvendtes til kunstvanding af ris, en afgrøde, som ellers ikke kan gro i dette tørre område. Den dag i dag tjener søerne det samme formål.

Disse søer huser et meget rigt fugleliv. I den største, Tissa Wewa, ligger tusinder af skarver af forskellige arter, snesevis af små træænder (Dendrocygna javanica) samt enkelte pletnæbbede pelikaner (Pelecanus philippensis). Over søen svæver brahminglenter (Haliastur indus) og gråhovedede flodørne (Ichthyophaga ichthyaetus).

Vandfladen er over store områder dækket af flydeblade af lotus og nøkkeroser (Nymphaea). På bredden ligger en mellemstor sumpkrokodille (Crocodylus palustris) med vidtåbent gab, og nær den spadserer sultanhøns (Porphyrio poliocephalus) og hvidbrystede rørhøns (Amaurornis phoenicurus) uanfægtet omkring.

Langs bredden fouragerer adskillige hejrearter samt sorthovedet ibis (Threskiornis melanocephalus) og gabenæbsstork (Anastomus oscitans). Sidstnævnte har et besynderligt næb, idet overnæbbet er næsten lige, mens undernæbbet er krumt, så næbbet bogstavelig talt gaber. Det er en tilpasning til storkens foretrukne føde, snegle. Byttet holdes fast med overnæbbet, mens det knivskarpe undernæb føres ind i dyret og skærer fæstemusklen over.

I et område med højt græs er 15-20 hanner af stribet væverfugl (Ploceus manyar) under megen pippen og snurren i gang med at flette kuglerunde reder sammen af græsstrimler.

 

 

Ude i Tissa Wewa vokser kæmpestore træer. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Kvinder samler spiselige vandplanter, Tissa Wewa. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Et par smukke brahminglenter hviler i et træ. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En hvidbrystet rørhøne spadserer på lotusblade. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Det øvrige dyreliv
En bengalvaran er på vej op i et træ, hvor der hænger hundreder af indiske flyvehunde (Pteropus giganteus). Disse store frugtædende flagermus flyver i skumringen ud på jagt efter modne frugter som bananer, papaya og jackfrugt. Et rødbrunt desmerdyr (Herpestes smithii) kommer flintrende hen ad stien, standser pludseligt op, rejser sig på bagbenene og stirrer på os – og er så med ét borte.

Ungerne følger os i hælene og råber: “Hello, money! – Where you go? – What is your name?” De vil vældig gerne kigge i vore kikkerter og forundres over, så nært træer og huse på den anden side af søen pludselig synes at være.

En af drengene peger ind i græsset og siger: “Snake!” – men han må næsten røre den, før vi ser den. Det er en tynd grøn piskesnog (Ahaetulla nasuta), som er aldeles uskadelig. Den har et mærkeligt, trekantet hoved og en lang, spids snude.

 

 

Indiske flyvehunde hænger med hovedet nedad på deres dagrasteplads. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Et rødbrunt desmerdyr kom flintrende forbi. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Drengen måtte næsten røre denne piskesnog, før vi kunne se den. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Aften ved Wirawila Wewa
Vi tilbringer eftermiddagen og aftenen på bredderne af den smukke Wirawila Wewa, hvor vi studerer fuglelivet og folks gøren og laden. Solen forsvinder i et orgie af orange, mens en ung kvinde fylder sin store lerkrukke op med vand fra søen.

 

 

Rast ved Wirawila Wewa. Niels laver en skitse, mens Jens kigger på fugle. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Vandbøfler holder hvil, halvt neddykket i vand. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne kvinde vasker tøj ved at slå det mod en flad stenplade. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Wirawila Wewa ved aftenstide. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Elefantfortrylleren
Vi befinder os vældig godt hos Pusana. Han er levende interesseret i alting, og på et tidspunkt spørger vi, om der er mulighed for at få de vilde elefanter i kratlandet at se.

“Ja,” siger han, og tilføjer et øjeblik efter: “Jeg kan fortrylle elefanter med min fløjte! Vil I se det?”

Det er lige noget for os, så næste dag følger vi ham ud i kratlandet bag saltbassinerne, hvor han viser sine kvægfolde frem. Han ejer omkring 200 stykker kvæg, som det meste af tiden går frit omkring i kratskoven. Det hænder af og til, at en omstrejfende leopard (Panthera pardus) nedlægger en af hans køer.

Vi vandrer langs stranden, der visse steder er dækket af et tæppe af krybende stængler af strand-tragtsnerle (Ipomoea pes-caprae). Undervejs aflægger vi besøg hos en halv snes hummerfiskere, som bor på stranden i små palmebladshytter. De har ikke taget deres koner og børn med, da det bringer uheld i fiskeriet, påstår de. Deres eneste selskab – udover hinanden – er en kattekilling.

Pusana farer ind i kratlandet med sin fløjte. Nu skal elefanterne fortrylles, så vi kan få dem at se! Vi kan slet ikke følge med, og da vi omsider indhenter ham, ser vi kun bagdelen af en stor hanelefant, som forsvinder ind i det tætte krat.

“Jeg fandt den til jer!” udbryder han og farer efter den. Vi føler ikke den ringeste trang til at følge efter ham ind i et krat, hvor man kun kan se 2 m frem, og vi regner ikke med at se ham i live mere. Men han dukker op i bedste velgående og siger: “Elefanterne gør mig ikke noget! Jeg fortryller dem!”

Vi trasker efter ham ud til vejen, hvor det lykkes os at få et lift tilbage til byen med et gammelt vrag af en bil. Ikke mere elefantfortryllelse til os!

 

 

Stranden var visse steder dækket af et tæppe af strand-tragtsnerle. Båden er en udliggerkano. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Vi aflagde besøg hos en halv snes hummerfiskere, hvis eneste selskab – udover hinanden – var en kattekilling. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

(Oprettet februar 2016)

 

(Sidst opdateret september 2023)