Regn

 

 

Skægget klokke (Campanula barbata), som har navn efter de lange hår på kronbladene, er almindelig i Alperne samt i østeuropæiske bjerge, og den har også nogle små sårbare bestande i Norge.

 

Alperne 2016
Stille regn har efterladt talrige dråber på denne skæggede klokke (Campanula barbata), Rossfeld, nær Berchtesgaden, Sydtyskland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Jylland 1977-90
Regnbue og sort regnsky over Hjerting, Ho Bugt, sydvestlige Jylland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Taiwan 2017b
Mænd med malede ansigter, iført udsmykkede traditionelle stråhatte og regnkapper fremstillet af fibre, opfører en dans under den daoistiske festival Tzuoh Jiaw, som finder sted i landsbyen Dalinpo, nær Kaohshiung, sydlige Taiwan. Dansens formål er dels at tilbede lokale guder, dels at imødegå dårlige begivenheder i fremtiden. – Læs mere om daoismen på denne hjemmeside, se Religion: Daoismen i Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Afrika 1980-81
Sorte regnskyer dækker himlen, mens den sene eftermiddagssol oplyser afrikanske elefanter (Loxodonta africana), som krydser en vej foran en lodge i Amboseli Nationalpark, Kenya. – Elefanter er indgående behandlet andetsteds på denne hjemmeside, se Dyreliv: Elefanternes storhed og fald. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Himalaya-storkenæb (Geranium himalayense) ligner meget den eurasiske eng-storkenæb (Geranium pratense), som også vokser i Himalaya, men er som regel en større plante med kronblade på op til 3 cm, mod ca. 2 cm hos eng-storkenæb. Denne art vokser i højder mellem 2100 og 4400 m, fra Afghanistan østpå til det centrale Nepal.

 

Nepal 2009-1
Hovedparten af Himalayas planter blomstrer i monsuntiden, der varer fra midten af juni til slutningen af september. Dette billede viser undersiden af en blomst af Himalaya-storkenæb (Geranium himalayense), fyldt med regndråber fra en nylig byge, fotograferet ved Cholang Pati, Langtang Nationalpark, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Guatemala 1998 
Tunge regnskyer formørker himlen over Atitlan-søen, Guatemala. – Læs om Guatemala andetsteds på denne hjemmeside, se Rejse-episoder: Guatemala 1998 – Mayaernes land. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

På amerikansk kaldes gaffelbukken (Antilocapra americana) bl.a. for American antelope, hvilket er noget misvisende, da den ikke er en ægte antilope, men har sin egen familie, Antilocapridae – et navn, som er sammensat af de græske ord for antilope og ged. Det danske navn hentyder til de korte, lige horn, der er tvedelt som en fork. Denne art var ved europæernes ankomst til Amerika utroligt talrig i den vestlige del af kontinentet. Den blev dog jaget alt for intensivt og var nær udryddelse omkring 1900. Efter fredningstiltag er den atter blevet almindelig mange steder.

 

USA-Canada 1992
Denne gaffelbuk (Antilocapra americana) i Yellowstone Nationalpark, Wyoming, er blevet gennemblødt af en byge. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Taiwan 2018
En mand og hans børn går tur i stille regnvejr, Tunghai Universitetspark, Taichung, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Trapper (Otididae) er en lille familie med 26 arter af mellemstore til store fugle, som er udbredt i Syd- og Østeuropa, Afrika, det vestlige og centrale Asien, samt en enkelt art i Australien og Ny Guinea. Langt den største diversitet findes i Afrika, hvor 18 arter forekommer. Mange af arterne er stærkt truede af jagt samt ødelæggelse af deres levesteder. En af de mere almindelige arter er sortbuget trappe (Lissotis melanogaster), som er vidt udbredt i Afrika syd for Sahara, hvor den kun mangler i områder med regnskov eller ørken.

 

Tanzania 1989 
På trods af, at der falder en stille regn i Ngorongoro-krateret, Tanzania, opfører denne han af sortbuget trappe (Lissotis melanogaster) sit parringsspil. Den krummer den lange hals sammen, hvorpå den puster den op, mens den udstøder en brummende lyd. Derefter strækker den halsen lige i vejret og afslutter seancen med et ’pop’. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Bali-Lombok 2012
Området omkring vulkanen Rinjani, Lombok, Indonesien, er meget regnfyldt, og af denne grund har man opført overdækkede platforme, hvor vandringfolk kan søge ly. Under en kraftig regnbyge har besøgende slået deres telte op på en af disse platforme. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

I november 1998 forårsagede orkanen ’Mitch’ omfattende ødelæggelser i Guatemala og andre lande i Mellemamerika. Uofficielle rapporter hævdede, at der faldt omkring 1900 mm regn under denne orkan. Dens ankomst fandt uheldigvis sted under den katolske højtid De Dødes Dag, der fejres 1. og 2. november. Det afholdt imidlertid ikke folk fra at foretage deres sædvanlige ceremonier under denne fest, bl.a. besøg på kirkegårde til ære for afdøde slægtninge, samt det årlige hestevæddeløb i byen Todos Santos i den vestlige del af Guatemala. Læs mere om mine oplevelser under denne orkan, samt om Guatemala generelt, på denne hjemmeside, se Rejse-episoder: Guatemala 1998 – Mayaernes land. – Nedenfor bringes en række billeder, taget under denne orkan.

 

Guatemala 1998
Selv om det regnede kraftigt under ’De Dødes Fest’ i 1998, besøgte hundredevis af mennesker alligevel kirkegårdene for at udsmykke slægtninges grave samt for at brænde stearinlys eller røgelse, som på dette billede fra byen Chichicastenango. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Guatemala 1998
Denne familie søger ly under store stykker plastic, mens de krydser en gade i Chichicastenango. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Guatemala 1998
Under ’De Dødes Fest’ afholdes hvert år et hestevæddeløb i byen Todos Santos, som på dette billede oplyses af en solplet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Guatemala 1998
Guatemala 1998
Hele dagen styrtede regnen ned, men det afholdt ikke rytterne fra at foretage hestevæddeløbet i Todos Santos. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

Guatemala 1998
Under orkanen er denne hund i Todos Santos blevet grundigt smurt ind i mudder. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Comorerne 1988 
Disse piger i byen Moroni, Grande Comore, Comorerne, blev overrasket af en pludselig kraftig regnbyge og sætter nu i løb for at søge ly. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Costa Rica
Regndråber føjer stor skønhed til disse blomster af en Monochaetum-art – en slægt af familien Melastomataceae. – Cordillera de Talamanca, Costa Rica. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Rapunsel (Phyteuma) er en planteslægt på omkring 25 arter, som tilhører klokkeblomstfamilien (Campanulaceae). Disse planter er udbredt i det meste af Europa, mod øst til Ukraine og mod syd til Marokko. Blomsterne hos de fleste arter er forskellige grader af mørkeblåt. Adskillige rapunsel-arter er afbildet andetsteds på denne hjemmeside, se Bjergflora: Flora i Alperne.

 

Alperne 2016 
Stille regn har efterladt talrige dråber på denne halvkugle-rapunsel (Phyteuma hemisphaericum), Rossfeld, nær Berchtesgaden, Sydtyskland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Balsaminer (Impatiens) er er en stor planteslægt med attraktive blomster, som har en unik opbygning med 3 eller 5 bægerblade, af hvilke det nederste er stærkt forstørret og pose-agtigt med en spore, mens de andre 2 eller 4 er små og ofte grønlige. Der er 5 kronblade, af hvilke det øverste ofte er hjelm-agtigt, mens de 4 nedre er vokset sammen to og to, hvoraf det øverste par danner vingerne, det nederste par læben.

Slægtsnavnet, såvel som det folkelige navn springbalsaminer, samt et af de engelske navn på disse planter, touch-me-not (’rør-mig-ikke’), kommer af måden, hvorpå disse planter spreder deres frø. Når frugten er ved at modnes, opbygges en spænding inde i den, som får den til at ’eksplodere’ ved berøring, hvorved frøene slynges ud og ofte spredes i temmelig stor afstand fra planten.

Balsamin-arter er allestedsnærværende i Himalaya, hvor de tæller mindst 50 arter, af hvilke de fleste blomstrer i monsuntiden, mellem midten af juni og slutningen af september. Som om monsunregnen ikke er nok, foretrækker mange balsaminarter at vokse nær vandfald, hvor de kan få gavn af den fugtige luft. Mange af arterne er svære at kende fra hinanden.

 

Impatiens falcifer er en smuk gulblomstret balsamin, der nemt kendes på sit brunprikkede øvre kronblad samt de brede, seglformede vinger. Denne art har en ret begrænset udbredelse, idet den findes fra det centrale Nepal mod øst til Sikkim, hvor den vokser i skove mellem 2500 og 3600 meters højde. Den er almindelig i Nepal.

 

Nepal 2009-1
Impatiens falcifer, dækket af regndråber efter en kraftig byge, Thangshyap, Langtang Nationalpark, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En anden gulblomstret balsamin er Impatiens racemosa, hvis små blomster har en lang, slank spore. Denne art er almindelig i fugtige skove mellem 1300 og 3900 meters højde, fra Kashmir mod øst til det sydøstlige Tibet.

 

Nepal 2009
Impatiens racemosa, fotograferet efter en kraftig monsunbyge, Gul Bhanjyang, Helambu, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Impatiens sulcata, også kaldt I. gigantea, er en stor balsamin, der kan blive indtil 3 m høj. Blomsterfarven er meget variabel, lyserød, mørkerød eller purpurfarvet. Denne art er vidt udbredt og almindelig i en række habitater, bl.a. skove, krat og dyrkede områder, fra Kashmir mod øst til Bhutan i højder mellem 1800 og 4000 m.

 

Lahaul-Ladakh 2014
Under en kraftig byge klynger en gennemblødt humlebi (Bombus) sig til en blomst af Impatiens sulcata, Lahaul, Himachal Pradesh, Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Jylland 1991-95
Denne lille dreng morer sig med at pjaske i en vandpyt i Hestehaveskoven, Rønde, Østjylland, som har samlet sig efter en kraftig byge. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Frankrig-Spanien 2007
Bytorvet i Laruns, Pyrenæerne, sydlige Frankrig, glinser efter en kraftig regnbyge. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Seglbladet soldug (Drosera peltata) er udbredt i bjergegne fra det vestlige Himalaya mod øst til Sydøstasien og videre mod syd gennem Indonesien til Australien. – Læs mere om soldug og andre kødædende planter andetsteds på denne hjemmeside, se Planteliv: Kødædende planter.

 

Nepal 2009-1 
Bladene på denne seglbladede soldug (Drosera peltata) i Langtang Nationalpark i det centrale Nepal er tunge af regndråber. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Akacier tilhører den kæmpestore ærteblomstfamilie (Fabaceae), underfamilien Mimosoideae, som karakteriseres af blomster med meget små kronblade og talrige støvdragere. Førhen indeholdt slægten Acacia ikke færre end ca. 1500 arter, men ifølge den seneste opdatering af Angiosperm Phylogeny Group’s klassifikation af blomsterplanter, APG IV, er denne slægt polyfyletisk og opdeles i dag i fem slægter. – Læs mere om akacier andetsteds på denne hjemmeside, se Hyldest til farven gul.

 

Ethiopien 1996
Mens der falder regn i baggrunden, oplyser den sene eftermiddagssol en skærmakacie (Vachellia tortilis, t.v.) og feberakacier (V. xanthophloea), nær Konso, sydlige Ethiopien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Bali-Lombok 2012 
Alpinia purpurata, som tilhører ingefærfamilien (Zingiberaceae), er hjemmehørende i øriget øst for Ny Guinea, men dyrkes næsten overalt i troperne på grund af sine smukke røde højblade. Denne blev fotograferet i Ubud, Bali, Indonesien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Filippinerne 1984
Regndråber danner et smukt mønster i et edderkoppespind, Luzon, Filippinerne. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Fjeldarve-arter (Androsace) er nært beslægtede med kodrivere (Primula), men kendes fra denne slægt på deres meget korte kronrør (et rør dannet af de sammenvoksede kronblade).

 

Himachal 1 
I større højder er mange fjeldarve-arter pudeformede som et værn mod kulde og fordampning, fx Androsace muscoidea, her fotograferet i Great Himalayan Nationalpark, Himachal Pradesh, Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

En gargoyle er en skulptur af et uhyre med en forlænget tud, beregnet til at lede regnvand bort fra husmure, hvorved vandet forhindres i at borterodere mørtelen mellem stenene. Ordet gargoyle kommer af latin gar, ’at sluge’, hvilket hentyder til den gurglende lyd af strømmende vand.

Ifølge en fransk legende frelste Sankt Romanus af Rouen (død ca. 640 e.Kr.) oplandet omkring Rouen fra et dragelignende uhyre, kaldt La Gargouille, som havde vinger og en lang hals og var i stand til at spy ild ud af gabet. Ifølge en version af legenden undertvang Sankt Romanus uhyret ved hjælp af sit krucifiks, hvorpå han førte det til Rouen, hvor det blev brændt. Hovedet og halsen ville imidlertid ikke brænde, da det var hærdet af den ild, som uhyret selv frembragte, så hoved og hals blev sat op på muren af en nyopført kirke for at skræmme onde magter bort.

I det 12. århundrede talte Sankt Bernard af Clairvaux (1090-1153) imod gargoyles, idet han sagde: ”Hvad gør disse fantastiske uhyrer i klostrene foran vore brødres øjne, mens de studerer? Hvad er meningen med disse urene aber, disse mærkelige vilde løver og uhyrer? Til hvilket formål har man placeret disse væsner, halvt dyr og halvt menneske, eller disse plettede tigre? Jeg ser adskillige kroppe med ét hoved og adskillige hoveder på én krop. Her er et firbenet væsen med en slanges hoved, der er en fisk med et pattedyrs hoved, og der er et dyr, som er halvt hest, halvt ged… I sandhed, hvis vi ikke rødmer ved synet af sådanne absurditeter, skulle vi i det mindste beklage, at vi har brugt midler på dem.”

En liste over kilder findes på denne hjemmeside: en.wikipedia.org/wiki/Gargoyle.

 

Frankrig-Spanien 2007
Frankrig-Spanien 2007
Frankrig-Spanien 2007
Frankrig-Spanien 2007
Disse billeder viser forskellige gargoyles på Notre Dame i Paris. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

Taiwan 2016a
Denne gargoyle, som forestiller et mytisk væsen, halvt drage, halvt fisk, findes på det daoistiske Shueisian-tempel i Xingang, Taiwan. Dette tempel, som blev opført i 1780, er tilegnet Da Yu (‘Yu den Store’), som det under Xia-dynastiet (ca. 2700-1600 f.Kr.) lykkedes at standse de årlige voldsomme oversvømmelser af den Gule Flod ved at opføre et system af kanaler. Daoisterne betragtede ham senere som en guddom. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

United Kingdom 1992-2002
Denne løve på muren af Winchester Cathedral, Hampshire, England, kaldes stadig for en gargoyle, skønt den ikke er beregnet til at lede regnvand bort. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

USA 1998-99
USA 1998-99
Regnskyer bag eroderede klinter i Badlands Nationalpark, South Dakota, USA. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Ladakh 2000 
Klostre i områder domineret af lamaismen (den tibetanske gren af buddhismen) kaldes gompa’er. På dette billede fra Leh, Ladakh, nordlige Indien, tårner sorte regnskyer sig op bag den røde Tsemo Gompa, opført i 1430, samt ruinerne af Kong Tashi Namgyals gamle fort fra 1500-tallet (t.v.) og et hvidt Maitreya-tempel. Titlen Maitreya angiver, at dette tempel blev opført til ære for Maitreya (‘Den Fremtidige Buddha’), som i tidens fylde vil vende tilbage til Jorden for at frelse menneskeheden. – Læs mere om lamaismen andetsteds på denne hjemmeside, se Religion: Buddhisme. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Rød kornel (Cornus sanguinea) er vidt udbredt i Europa, fra England og det sydlige Skandinavien mod syd til Spanien, det sydlige Italien og Grækenland, og mod øst til Ukraine og Kaukasus. Den er almindeligt dyrket som prydplante.

 

Frankrig-Spanien 2007
Regndråber hænger som perler på efterårsløv og frugter af denne røde kornel (Cornus sanguinea), Valle Tena, Aragon, Spanien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Alpealliken (Pyrrhocorax graculus) er nært beslægtet med alpekragen (P. pyrrhocorax), men er lidt mindre og har lysende gult, kortere næb. Denne art præsenteres nærmere andetsteds på denne hjemmeside, se Hyldest til farven gul, mens alpekragen er behandlet under Hyldest til farven rød.

 

Alperne 2016 
Alpealliken (Pyrrhocorax graculus) er ofte ganske tillidsfuld, som denne fugl, der efter at være blevet gennemblødt af en kraftig regnbyge leder efter spiseligt på et bord uden for en restaurant nær Grossglockner, Østrig. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Afrikansk skovstork (Mycteria ibis) er udbredt i Afrika syd for Sahara, med den største koncentration i Østafrika, hvor arten stedvis er meget almindelig.

 

Tanzania 1989 
Regnskyer formørker himlen bag afrikanske skovstorke (Mycteria ibis), som lægger an til landing nær bredden af Manyara-søen i det nordlige Tanzania. I baggrunden ses nilgæs (Alopochen aegyptiacus). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

india-rainbow-bhaniakund_p1_resize
Efter en kraftig regnbyge står en perfekt dobbelt regnbue over en egeskov nær Bhaniakund, Uttarakhand, Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Kyst-druelyng (Eubotrys racemosa, også kaldt Leucothoe racemosa) er en indtil 4 m høj busk af lyngfamilien (Ericaceae), som er udbredt i kystnære sletter i det østlige USA, fra Massachusetts mod syd til Florida og derfra mod vest til Texas. Den vokser i forskellige habitater, fx fyrreskov, egeskov, græsland og sumpe.

 

USA 2012
Disse blomster af kyst-druelyng (Eubotrys racemosa), fyldt med regndråber, blev fotograferet i de store fyrreskove i Pine Barrens, New Jersey. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Ladakh 2000
Ladakh 2000
Et kraftigt monsunregnskyl har oversvømmet denne gade i Delhi, Indien, hvor en flok drenge nu morer sig, mens taxi’en i baggrunden har problemer. På det nederste billede skubber chaufføren og hans kunde køretøjet gennem vandet. De synes at tage deres uheld med godt humør. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Taiwan 2012
Regndråber klynger sig til blomsterstanden af denne enårige rapgræs (Poa annua), fotograferet i byen Taichung, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Irland 1987-99
Sorte regnskyer formørker himlen bag hustage med talrige skorstene, Dublin, Irland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Lotus er en kæmpestor slægt inden for ærteblomstfamilien (Fabaceae), som omfatter mindst 130 arter. På dansk kaldes disse planter for kællingetand, enten på grund af de meget spidse, rødbrune blomsterknopper, eller også fordi blomstens to nederste kronblade, den såkaldte båd, ender i en spids, der kan ligne en hjørnetand. Men hvorfor det absolut skal være en kællings tand, står hen i det uvisse.

I Danmark findes fire arter af slægten som vildtvoksende, alle præsenteret andetsteds på denne hjemmeside, se Hyldest til farven gul. Den hyppigste er almindelig kællingetand (Lotus corniculatus), som er vidt udbredt i tempererede egne af Eurasien.

 

Lahaul-Ladakh 2014
Blomsterne hos almindelig kællingetand (Lotus corniculatus) er normalt gule, men røde eller orange blomster ses undertiden, som på dette eksemplar fra Lahaul, Himachal Pradesh, Indien. I Himalaya findes denne art op til 4000 meters højde. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Jylland 1977-90
Regnskyer over Esbjerg udvisker delvis røgen fra Vestkrafts skorstene. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Kenya 1988-89
En lille regnvandspyt har samlet sig i en bladroset af Lobelia deckenii ssp. keniensis – en art af kæmpelobelie, der kun findes i den alpine zone på Mount Kenya. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Kina 1987 
Både i Li-floden nær Yangshuo, Guangxi-provinsen, Kina, oplyses af sent eftermiddagssolskin, mens regnskyer fjerner sig bag kalkstensbjergene i baggrunden. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Tanzania 1993 
Kraftig regn har dannet pytter på en landsbyvej i det sydlige Tanzania. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Snerlefamilien (Convolvulaceae) omfatter omkring 55 slægter med over 1650 arter. Læs mere om denne familie andetsteds på denne hjemmeside, se Planteliv: Snerlefamilien.

 

Indisk tragtsnerle (Ipomoea indica) er særdeles variabel, idet dens blade kan være hjerteformede eller trelappede og blomsterfarven purpurfarvet, blå eller lyserød. På trods af artsnavnet og det danske navn, som indikerer, at den kommer fra Indien, er oprindelsesstedet for denne art ukendt. I dag er den udbredt næsten overalt i troperne, og den findes også i nogle subtropiske områder.

 

Taiwan 2014b
Indisk tragtsnerle (Ipomoea indica), fotograferet i Taiwan, hvor denne art er ret almindelig. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Purpur-tragtsnerle (Ipomoea purpurea) er hjemmehørende i Mellemamerika, men dyrkes vidt og bredt og er blevet forvildet mange steder. I Nepal anvendes artens frø medicinelt mod forstoppelse samt som slimløsnende middle, og de benyttes tillige til at uddrive indvoldsparasitter.

 

 

Guatemala 1998
Regndråber klynger sig til en blomst af purpur-tragtsnerle (Ipomoea purpurea), Guatemala. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Nepal 1994
Nepal 1994
Selv inden monsunen i Himalaya sætter ind i juni, modtager Modi Khola-dalen i Annapurna-området, centrale Nepal, en mængde regn. På disse billeder, som blev taget i marts måned, samler mørke regnskyer sig over dalen (øverst), mens børnene på det nederste billede betragter et kraftigt regnvejr i landsbyen Landrung. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Malaysia 1984-85
I et gustent morgenlys står en dobbelt regnbue over Kinabalu-bjerget, Gunung Kinabalu Nationalpark, Sabah, Borneo. – Læs mere om flora og fauna på dette bjerg andetsteds på denne hjemmeside, se Rejse-episoder: Borneo 1985 – En vandring op ad Gunung Kinabalu. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Rhododendron arboreum, som kan blive op til 15 m høj, er Nepals nationalplante, kaldt lali guras. Den er meget almindelig i Himalaya, og når den blomstrer i marts-april, farves skovene stedvis røde eller lyserøde af millioner af blomster. Intensiteten af blomsternes røde farve aftager med stigende højde, og nær artens øvre grænse ses til tider helt hvide blomster. – Læs mere om rhododendron-arter andetsteds på denne hjemmeside, se Planteliv: Rhododendron.

 

Flower photos Q-Z 
Blomster af Rhododendron arboreum, dækket af regndråber efter en byge, Ghunsa-dalen, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

USA 2012a
Regndråber klynger sig til en blomst af bidende ranunkel (Ranunculus acris), Great Smoky Mountains Nationalpark, North Carolina, USA. – Læs mere om denne art andetsteds på denne hjemmeside, se Natur: Invasive arter. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Tanzania 1988
Denne hanløve (Panthera leo) slukker sin tørst i en regnvandspyt, som har samlet sig i Ngorongoro-krateret i det nordlige Tanzania. Læs mere om løver andetsteds på denne hjemmeside, se Rejse-episoder: Tanzania 1990 – Løver i lejren. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Frankrig-Spanien 2007
Denne smalle gyde i byen Berdun, Aragon, Spanien, glinser efter en kraftig regnbyge. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Lille flamingo (Phoeniconaias minor) yngler hovedsagelig i Great Rift Valley-søerne i Ethiopien, Kenya og Tanzania, med tre mindre populationer i Vestafrika, Namibia og Gujarat, Indien. Uden for yngletiden forekommer de i næsten ethvert land syd for Sahara, tværs over den Arabiske Halvø mod øst til Indien og Sri Lanka. Den totale bestand er vurderet til mellem 2,2 og 3,2 millioner. (Kilde: iucnredlist.org/details/22697369/0)

 

Kenya 1988-89
Himlen formørkes af regnskyer, mens det sidste dagslys oplyser en stor flok fødesøgende lille flamingo (Phoeniconaias minor) i Nakuru-søen, Kenya. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Ethiopien 1996
Denne flok af lille flamingo, som søger føde i Abietta-søen, Ethiopien, står i stærk kontrast til de kulsorte regnskyer i baggrunden. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Tanzania 1993
Tanzania 1993
Regnskyer føjer stor skønhed til det flade landskab i Serengeti Nationalpark i det nordlige Tanzania. På det øverste billede tegner en byge striber på himlen nær klippeformationer ved navn Simba Kopjes, og på det nederste samles regnskyer ved solnedgang. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nepal 2000
Beskyttet mod monsunregnen under en plastic-poncho vader denne bærer over et vandløb i Kali Gandaki-dalen, Annapurna, centrale Nepal, som er stærkt opsvulmet efter langvarig regn. Inden plastic holdt sit indtog i Himalaya, blev bananblade eller andre store blade anvendt til det samme formål. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Tarangire er en smuk nationalpark i det nordlige Tanzania, som rummer store bevoksninger af kæmpemæssige abebrødtræer (Adansonia digitata), samt et utrolig forskelligartet dyreliv. – Læs mere om denne park andetsteds på denne hjemmeside, se Rejse-episoder: Tanzania 1989 – Minderige nætter i Ngorongoro-krateret, samt Tanzania 1990 – Løver i lejren.

 

Tanzania 1988
Regnskyer og regnbue over kæmpemæssige abebrødtræer (Adansonia digitata) i Tarangire Nationalpark. – Læs mere om denne art andetsteds på denne hjemmeside, se Planteliv: Gamle og store træer. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Tanzania 1988
Mount Lolkisale ses som en silhouet i horisonten, mens regnskyer samles over savannen i Tarangire Nationalpark. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Gedeblad (Lonicera) er en slægt med omkring 180 arter af buske og slyngplanter i familien Caprifoliaceae, hjemmehørende på den nordlige halvkugle. Af disse findes ikke færre end ca. 100 arter i Kina. Slægtsnavnet blev givet til ære for den tyske botaniker Adam Lonicer (1528-86). Mange gedeblad-arter dufter skønt, og en del dyrkes af denne grund som prydplanter i haver. – Billeder af centralasiatiske gedeblad-arter kan ses andetsteds på denne hjemmeside, se Bjergflora: Flora i Himalaya, samt Flora i Ladakh. Læs også om den invasive japanske gedeblad (Lonicera japonica), se Natur: Invasive arter.

 

Norden 1992-98 
Dunet gedeblad (Lonicera xylosteum) er vildtvoksende i Europa, Tyrkiet samt den europæiske del af Rusland. Dette billede er fra Öland, Sverige. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Taiwan 2014b
Normalt medbringer taiwanesere altid en paraply, da man aldrig ved, hvornår det vil begynde at regne. Dette billede er fra byen Toucheng i den nordøstlige del af øen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Kvalkved (Viburnum) er en stor slægt af buske og slyngplanter, der omfatter 150-175 arter, udbredt i tempererede egne på den nordlige halvkugle, med nogle få arter i bjergegne i Nordafrika, Sydøstasien og Sydamerika. Førhen blev disse planter klassificeret som tilhørende hyldefamilien (Sambucaceae), men blev så overført til gedebladfamilien (Caprifoliaceae). Nylige DNA-analyser har imidlertid åbenbaret, at de hører hjemme i desmerurtfamilien (Adoxaceae).

Kvalkved (Viburnum opulus) er hjemmehørende i Kaukasus og dele af det vestlige Centralasien, samt i størsteparten af Europa, med undtagelse af de nordligste og sydligste dele, og den er også blevet indført til Nordamerika og andre steder. I Ukraine er denne art et nationalt symbol og betragtes tillige som et symbol på unge pigers kærlighed og blide natur. (Kilde: en.wikipedia.org/wiki/Viburnum).

 

Sjælland 2006-11 
Efterårsløv og bær hos denne kvalkved (Viburnum opulus) i Vemmetofte Skov, Stevns, er tunge af regndråber. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Sri Lanka 1974-75
Beskyttet under en paraply venter denne buddhistiske munk i Anuradhapura, Sri Lanka, på, at regnen skal høre op. – Læs mere om buddhismen andetsteds på denne hjemmeside, se Religion: Buddhisme. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Taiwan 2010
Tyrkiet 2018e
Ved mørkets frembrud dækkes himlen af skyer over byen Taichung, Taiwan. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nepal 2000
Hindu-pilgrimme, som har besøgt Vishnu-templet Muktinath i Mustang, Nepal, er nu på vej til fods ned gennem Kali Gandaki-dalen. På billedet krydser de et farligt jordskred, forårsaget af kraftig monsunregn, som har skyllet stien ned i floden. – Læs mere om Muktinath-templet, samt om hinduismen generelt, andetsteds på denne hjemmeside, se Religion: Hinduisme. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Sydindien 2008 
På vej hjem fra skole søger disse tre piger ly for regnen under en kæmpemæssig paraply, Valparai, West Ghats, Tamil Nadu, Sydindien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Tibet 2004
Denne vej øst for Lhatze, Tibet, er blevet ødelagt af et kraftigt regnskyl. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Tanzania 1988
En amboltsky tårner sig op over Det Indiske Ocean, nær Boydu, Tanzania. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Beg-fyr (Pinus rigida) er hjemmehørende i det østlige Nordamerika, hvor den findes fra det allersydligste Ontario og Quebec sydpå gennem det nordøstlige USA til Kentucky og den nordligste spids af Georgia. Navnet beg-fyr hentyder til, at der bliver udvundet harpiks af denne art.

 

USA 2012 
Vanddråber på nåle af beg-fyr (Pinus rigida) reflekteres i solskinnet. Denne art er det dominerende træ i de store skove i Pine Barrens, New Jersey, hvor dette billede blev taget. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Tibet 1987 
På den tørre tibetanske højslette falder der nogen regn i sommermånederne. Her samles regnskyer bag byen Gyantse. – Læs mere om den tibetanske højslette andetsteds på denne hjemmeside, se Rejse-episoder: Tibet 1987 – Sommer i Tibet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Tibet 2004
Vejarbejdere udbedrer en vej nær Kodari, centrale Nepal, som er blevet ødelagt af kraftig monsunregn. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Som både dens danske og latinske artsnavne fortæller, findes grønlandsk troldurt (Pedicularis groenlandica) i Grønland, og den er tillige udbredt i Arktisk Canada samt i bjergområder i den vestlige del af Nordamerika. Den vokser fortrinsvis i fugtige områder, fx langs floder. På engelsk hedder den bull elephant’s head (‘han-elefantens hoved’) – et navn, der skyldes blomstens udseende. Dens næb er langt og spidst og bøjer opad som en elefant, der løfter snablen, mens de to sideflige minder om elefant-ører.

Slægtsnavnet Pedicularis kommer af latin pediculus (‘lus’). Ifølge gammel overtro kunne troldurterne overføre lus til mennesker og kvæg, men ifølge en anden overtro var de i stand til det stik modsatte, nemlig at befri mennesker og kvæg for lus! – Læs mere om denne slægt andetsteds på denne hjemmeside, se Planteliv: Sære danske plantenavne.

 

USA-Canada 1992 
Grønlandsk troldurt (Pedicularis groenlandica), fotograferet under en kraftig byge, Olympic Nationalpark, Washington, USA. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Taiwan 2014b
Efter vedvarende regn er disse kronblade af en kinesisk hortensie (Hydrangea chinensis) dalet ned på en træbænk i Taipingshan National Forest, Taiwan. Denne art, som tilhører familien Hydrangeaceae, er udbredt i det østlige Kina, Taiwan og Japan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Bali-Lombok 2012
Bali-Lombok 2012
En kraftig regnbyge falder i byen Senggigi, Lombok, Indonesien. Selv om de bliver gennemblødte, fortsætter disse motorcyklister deres kørsel (øverst). Regn løber ned fra taget af en restaurant (nederst). (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

United Kingdom 1992-2002 
Regnskyer formørker himlen over bjerget Glyder Fawr, Snowdon Nationalpark, Gwynedd, Wales. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Den attraktive Strobilanthes wallichii er udbredt fra Pakistan mod øst til Bhutan, hvor den vokser mellem 2700 og 3600 meters højde. Artsnavnet blev givet til ære for den danske læge og botaniker Nathaniel Wallich (1786-1854), som studerede flora i Indien og Himalaya i begyndelsen af 1800-tallet. Slægten Strobilanthes behandles mere indgående andetsteds på denne hjemmeside, se Bjergflora: Flora i Himalaya.

 

Nepal 2000
Talrige vanddråber fra en nylig regnbyge klynger sig til blomster af Strobilanthes wallichii, Shyabru, Langtang Nationalpark, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Sydasien 1978-79 
Solstråler bryder gennem regnskyer over søen Nuwara Wewa, Anuradhapura, Sri Lanka. I baggrunden ses ruiner af ældgamle stupa’er. – Læs mere om stupa’er, samt om buddhismen generelt, andetsteds på denne hjemmeside, se Religion: Buddhisme. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Læderløv (Chamaedaphne calyculata) er en plante af lyngfamilien (Ericaceae), som danner store bevoksninger i sure moser. Denne art har en vid udbredelse, idet den findes i Japan og hele taiga-zonen i Sibirien, mod vest til Finland, og tillige i Alaska, Canada og den østlige del af USA, mod syd til Georgia.

 

USA 2012
Læderløv (Chamaedaphne calyculata), Pine Barrens, New Jersey, USA. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

USA 2012a 
Regn danner smukke mønstre på en klippevæg, Great Smoky Mountains Nationalpark, North Carolina, USA. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Mose-bølle (Vaccinium uliginosum), som tilhører lyngfamilien (Ericaceae), har en kolossalt stor udbredelse, idet den findes i nordlige tempererede og arktiske områder på den nordlige halvkugle, foruden isolerede bestande i bjerge, fx Pyrenæerne, Alperne og Kaukasus i Europa, Sierra Nevada og Rocky Mountains i Nordamerika, samt bjerge i Mongoliet, Kina, Korea og Japan.

 

Island 1989-91
Et nyligt regnskyl har pyntet det røde efterårsløv med talrige ’perler’ hos denne mose-bølle (Vaccinium uliginosum) på bjerget Fornastaðafjall, nær Akureyri, nordlige Island. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Vorsø 1988-99 
En sort regnsky passerer hen over naturreservatet Vorsø, Horsens Fjord. Dette reservat er indgående behandlet andetsteds på denne hjemmeside, se: Vorsø i mit hjerte. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Taiwan 2011
Regndråber på blomster af Taiwan-hibiskus (Hibiscus taiwanensis). Denne smukke art er endemisk for Taiwan, hvor den er meget almindelig i lavlandet samt på de lavere bjergskråninger. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nepal 2000 
Kraftig monsunregn har skyllet en del af dette hus bort, beliggende ved bredden af Langtang-floden i det centrale Nepal. – Læs mere om monsunens ’velsignelser’ andetsteds på denne hjemmeside, se Planteliv: På blomsterjagt i Himalaya – Regntid i Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Sydasien 1976-77
En mørk og regnfuld dag i byen Jaffna, Sri Lanka. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Yunnan 2007
Beskyttet mod regnen under paraplyer vandrer folk ned ad en våd gade i byen Lijiang, Yunnan-provinsen, Kina. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Perikon-arten Hypericum revolutum er en busk, eller til tider et lille træ, som er udbredt i bjergområder fra den sydvestlige del af den Arabiske Halvø mod syd gennem Østafrika til sydspidsen af det afrikanske kontinent, samt tillige i Cameroun og på øerne Fernando Po, Madagascar, Comorerne og Reunion.

 

Tanzania 1989
En kraftig byge har udsmykket denne Hypericum revolutum med utallige regndråber, Arusha National Park, nordlige Tanzania. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Cambodia 2010 
Under en kraftig regnbyge i byen Siem Reap, Cambodia, søger chaufføren af en tuk-tuk motorcykel-taxi ly i sit køretøj, mens en motorcyklist bliver dyngvåd. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Canadisk hønsebær (Cornus canadensis) er hjemmehørende i Canada, Grønland, det nordlige USA, det østlige Sibirien, Japan, Korea, samt det nordøstlige Kina. Denne art placeres til tider i andre slægter under navnene Chamaepericlymenum canadense eller Cornella canadensis. Den er nært beslægtet med eurasisk hønsebær (Cornus suecica), der også findes i Alaska, British Columbia, det nordøstlige Canada og Grønland. Hvor de to arter vokser sammen, danner de hybrider.

 

USA 2012a
Canadisk hønsebær (Cornus canadensis), fotograferet efter en regnbyge i Pawtuckaway State Park, New Hampshire, USA. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Zambia 1993 
Regnskyer samler sig i tusmørket over miombo-skov nær Kalasa Mukoso, nordlige Zambia. Miombo er en meget åben østafrikansk skovtype med spredte træer, domineret af arter af slægterne Julbernardia og Brachystegia. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Græsarten Miscanthus floridulus er hjemmehørende i Japan og Taiwan, samt på visse Stillehavsøer. I Taiwan er den meget almindelig i lavlandet, mens den i større højder erstattes af M. transmorrisonensis.

 

 

Taiwan 2011
Denne stængel af Miscanthus floridulus er tynget ned af kraftig regn, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Riddersporer (Delphinium), som tilhører ranunkelfamilien (Ranunculaceae), kendes nemt på deres uregelmæssige blomster med fem farvede bægerblade, hvoraf det øverste har en stor, bagudrettet spore, samt fire indre kronblade, hvoraf de to øverste har nektar-producerende sporer, som er indesluttet i den store spore.

 

Nepal 2000
Delphinium kamaonense, fyldt med regndråber efter en monsunbyge, Langtang Nationalpark, centrale Nepal. Denne art er udbredt i Himalaya, det sydøstlige Tibet og det sydvestlige Kina, hvor den vokser mellem 2500 og 4500 meters højde. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Smørblomsttræet (Cochlospermum vitifolium), også kaldt poro-poro, er hjemmehørende i Mellemamerika og den nordlige del af Sydamerika. Nogle autoriteter placerer denne art i familien Cochlospermaceae, andre i Bixaceae. Efter at træet har kastet bladene, springer de smukke blomster ud.

 

Costa Rica
Regnskyer med en regnbue dækker himlen bag et blomstrende smørblomsttræ (Cochlospermum vitifolium), Parque Nacional Santa Rosa, Guanacaste, Costa Rica. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

(Oprettet september 2016)

 

(Revideres løbende)