Omkring Shivas hellige søer

 

 

Nepal 2000
En frodig urteli i ca. 3500 meters højde, nær Gopte, Langtang Nationalpark, i monsuntiden i august. Der ses en gul stenbræk, muligvis Saxifraga moorcroftiana, en hvid skærmplante, Selinum wallichianum, samt en pileurt, Polygonum amplexicaule. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Langtang-bjergene nord for Kathmandu rummer i alt 54 søer, der alle er hellige for hinduer. Hvert år ved fuldmåne i juli eller august foretager tusinder af pilgrimme den anstrengende vandring herop for at tage et rituelt rensende bad i det iskolde vand. Fromme hinduer ønsker at bade i alle 54 søer.

Efter legenden er skabelsen af disse søer forbundet med det episke drama ‘Piskningen af Mælkehavet’, fra Bhagavata-Purana. Guderne var blevet svage, og asura’erne (dæmonerne) havde overtaget deres magt. Guderne appellerede til den høje gud Vishnu for hjælp, og han foreslog, at de skulle prøve at genvinde deres magt ved at drikke den mirakuløse amrita, det evige livs nektar, som de kunne få fat i ved at piske det kosmiske mælkeocean og derved bringe krukken med amrita op til overfladen. Vishnu rådede dog guderne til at behandle asura’erne diplomatisk ved at foreslå dem, at de sammen skulle piske oceanet. Når krukken med amrita kom til overfladen, ville Vishnu sørge for, at guderne fik fat i den.

For at kunne udføre denne formidable handling rev guderne og asura’erne bjerget Mandara op med rode, placerede det med spidsen nedad i oceanet, og snoede derpå den gigantiske, mange-hovedede naga (slange) Vasuki rundt om bjerget. Ved at trække skiftevis i slangens hoved og hale ville bjerget agere som et kæmpemæssigt piskeris og således bringe krukken med amrita op til overfladen. Bjergets spids begyndte imidlertid at bore sig ned i havbunden, så Vishnu antog skikkelse af en gigantisk avatar (inkarnation) ved navn Kurma, halvt mand, halvt havskildpadde, hvorpå han dykkede ned til havbunden, hvor han placerede Mandara på sin ryg, hvilket gjorde piskningen mere effektiv.

Til slut lykkedes det at få krukken med amrita op til overfladen, hvorefter et mægtigt slag begyndte mellem guderne og asura’erne for at få tag i den. Det lykkedes asura’erne at gribe den og løbe af med den. Igen appellerede guderne til Vishnu, som antog skikkelse af en ny avatar, Mohini, en smuk gudinde, som forførte asura’erne og fik fat i krukken med amrita, hvorved han forhindrede ondskaben i for evigt at overtage verden, og det gode vandt.

Piskningen var imidlertid yderst pinefuld for Vasuki, som begyndte at spytte store mængder gift ud. Det blev bemærket af den høje gud Shiva, som skyndte sig at sluge giften, før den kunne skade de andre guder. Denne gift gjorde ham forfærdeligt syg og tørstig, så han drog op i Himalaya for at søge efter vand, som kunne mindske hans lidelser, men fandt intet. Han slyngede derfor sin trisul (trefork) mod klipperne, og straks vældede gigantiske kilder frem og skabte 54 søer. Shiva lagde sig ved bredden af en af søerne og slukkede sin tørst.

Under vandfladen i denne sø, som senere blev kaldt Gosain Kund (Gosain er et andet navn for Shiva), ligger en oval sten, af fromme hinduer betragtet som Shiva, der hviler på kæmpeslangen Vasuki. På denne sten ligger en mindre sten, der betragtes som værende en Shiva-lingam (et fallos-formet symbol på frugtbarhed). Floden, der afvander søen, hedder Trisuli Khola, opkaldt efter Shivas trefork. (Læs mere om Shiva, samt om hinduismen generelt, på denne hjemmeside, se Religion: Hinduisme).

 

 

Nepal 2002
Tågen lægger sig over den højalpine sø Gosain Kund – et vigtigt pilgrimsmål for shaivit’er (tilhængere af guden Shiva), der foretager den anstrengende vandring herop for at tage et rituelt rensende bad i det iskolde vand i denne og andre søer i området. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Fredning af området
I 1976 blev et område på 1710 km2 omkring disse søer og nordpå til den tibetanske grænse fredet under navnet Langtang Nationalpark. Her findes vidtstrakte skove af bl.a. eg (Quercus), løn (Acer), rhododendron-arter, himalaya-ædelgran (Abies spectabilis), himalaya-skarntydegran (Tsuga dumosa) og tårefyr (Pinus wallichiana). Området huser adskillige truede dyrearter, fx sneleopard (Uncia uncia), rød panda (Ailurus fulgens), samt en farvestrålende fasanart, satyrtragopan (Tragopan satyra). Højdeforholdene i parken varierer kolossalt, fra 792 m o.h. langs Trisuli-floden til det 7245 m høje bjerg Langtang Lirung, og fem plantezoner er repræsenteret: subtropisk, nedre tempereret, øvre tempereret, subalpin og alpin.

Det meste af området er kun tilgængeligt til fods. En vej er anlagt til byerne Dhunche og Shyabrubesi i parkens vestlige udkant. Herfra er der to dages vandring til Gosain Kund og 3-4 dages vandring op til bunden af Langtang-dalen, nær grænsen til Tibet. Fra Sundarijal i Kathmandu-dalen er der fire dages vandring til Gosain Kund via Tharepati. Mange steder er anlagt småhoteller, hvor man kan overnatte og spise, men området omkring det 5106 m høje pas Ganja La er ubeboet. Camperer man i parken, skal man medbringe udstyr til madlavning, da det er forbudt at anvende træ som brændsel.

 

 

Nepal 2000
Ganga Thapa, en ung pilgrim af Chhetri-kasten, sætter et karminrødt mærke, en tika, i panden, idet han tager farven fra en lille Shiva-helligdom ved Gosain Kund. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Urskov og højalpine søer
Sundarijal er en lille landsby ca. 15 km nordøst for Kathmandu. Herfra vandrer man i to dage gennem agerland og skov til Langtang Nationalpark, der starter ved landsbyen Kutumsang i 2450 meters højde. Her fører en sti stejlt op gennem løvskove med ege- og lønne-arter samt den op til 15 m høje Rhododendron arboreum, som er Nepals nationalplante, kaldt lali guras. Under blomstringen i marts-april farver dens tætte blomsterklynger stedvis skoven rød eller lyserød.

I større højder afløses løvskoven af nåletræer, bl.a. ædelgran, skarntydegran og tårefyr. I skovene findes hist og her åbne græsgange, kaldt kharka, som har en frodig vegetation, fx forskellige stenbræk-arter, en hvid skærmplante, Selinum wallichianum, en rød troldurt, Pedicularis megalantha, en kartebolle, Dipsacus inermis, samt den multebær-lignende Rubus nepalensis, som har syrlige, velsmagende bær.

Fra Tharepati, som ligger på en bjergkam i 3600 meters højde, er der en fantastisk udsigt mod bjergene i Tibet, domineret af det 8013 m høje Shishapangma. Den videre sti er stenet og vanskelig og fører gennem utallige vandløb i en smuk og intakt skov med bl.a. eg og løn. I skovbunden vokser bl.a. en blåblomstret frøstjerne, Thalictrum reniforme, samt adskillige balsaminer.

Dette område huser tre pragtfulde fasanarter. Glansfasanen (Lophophorus impejanus), også kaldt danfe, er Nepals nationalfugl, lokalt kaldt ’fuglen med de ni farver’ på grund af kokkens farvestrålende fjerdragt. Den mindre blodfasan (Ithaginis cruentus) har navn efter kokkens røde dråbeformede pletter på brystet. (Et billede af denne art findes andetsteds på denne hjemmeside, se På blomsterjagt i Himalaya – Rhododendron-dalen). Den tredje art er den før omtalte satyrtragopan.

Fra en gruppe tehuse ved Ayethang, i 4050 meters højde, fører en sti stejlt op gennem skov af rhododendron og dværgbambus, siden ene-krat, til passet Laurebina La (4609 m). Snart passerer man nogle af områdets hellige søer, bl.a. Surya Kund, Ganesh Kund og Bhairab Kund, hvorefter man ankommer til hotellerne ved Gosain Kund, der ligger i 4400 meters højde. I dette område findes en interessant flora med alpine arter som Potentilla peduncularis, den smukke kurvblomst Cremanthodium oblongatum, en blå lærkespore, Corydalis cashmeriana, samt Cyananthus lobatus og Codonopsis thalictrifolia, der begge tilhører klokkefamilien.

Stien fortsætter mod vest forbi endnu to søer, Nag Kund og Saraswati Kund, og derpå videre langs en kam ned gennem tætte krat af Rhododendron anthopogon, på nepalesisk kaldt sun pathi. De tørrede blomster af denne dværgbusk anvendes som té, og grenene brændes som røgelse i templer og på husaltre. Nordsiden af kammen er bevokset med smuk gammel skov af himalaya-ædelgran. Fra lamaklostret Sing Gompa fører to stier ned, den ene mod syd til Dhunche, den anden mod vest til landsbyen Thulo Shyabru, hvorfra stien fortsætter ned til den subtropiske del af Langtang-dalen.

 

 

Nepal 2008
Den høje Rhododendron arboreum er Nepals nationalplante, kaldt lali guras. Om foråret producerer dens blomster en overdådighed af pollen og besøges flittigt af forskellige fuglearter, her en stribet skadedrossel (Garrulax striatus). (Photo copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nepal 2009-1
Den multebær-lignende Rubus nepalensis har velsmagende, syrlige bær. På billedet ses også blade af en dværgulvefod (Selaginella), og den blå blomst er Cyanotis vaga, som tilhører familien Commelinaceae. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nepal 2002
Nepals nationalfugl er glansfasan (Lophophorus impejanus), på nepalesisk kaldt ’fuglen med de ni farver’ på grund af kokkens farvestrålende fjerdragt. Her holder en kok udkig fra en klippe. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nepal 2009-1
Cremanthodium er en slægt i kurvblomstfamilien med smukke gule blomster, der omfatter 13 arter i Himalaya. Dette billede viser Cremanthodium oblongatum. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nepal 2009-1
Cyananthus lobatus, der tilhører klokkefamilien, er ret almindelig i alpine enge mellem 3300 og 4500 meters højde. Denne slægt rummer 9 arter i Himalaya. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Everest 2010
Nepal 2002
Blomsterne af dværgbusken Rhododendron anthopogon anvendes i tørret tilstand som té, og bladene brændes som røgelse. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Kønne landsbyer
En smuk vandring, der fører op i bunden af Langtang-dalen, kan påbegyndes fra landsbyen Thulo Bharku, som ligger ved vejen mellem Dhunche og Shyabrubesi. Stien fører gennem skov med bl.a. egearter, tårefyr, Rhododendron arboreum samt himalaya-morbær (Morus serrata). Tårefyr leverer udmærket tømmer, hvoraf der tillige kan udvindes terpentin og tjære. Den har meget store kogler, som bliver op til 25 cm lange. Visse steder spiser folk som slik en størknet, sukkerholdig masse på nålene, som er udskilt af bladlus. I skovbunden findes tætte bevoksninger af dværgbambus, og i lysninger vokser ofte to smukke buske, Lyonia ovalifolia og Pieris formosa, der begge tilhører lyngfamilien. Blandt urterne ses bl.a. to jordlevende orkidéer, Calanthe tricarinata og C. plantaginea.

Landsbyen Thulo Shyabru ligger smukt langs en bjergkam i 2200 meters højde, omgivet af terrassemarker, hvor man dyrker hvede, boghvede og kartofler. I skoven ned mod floden Langtang Khola er himalaya-kornél (Cornus capitata) iøjnefaldende om foråret med sine gulhvide højblade omkring gulgrønne blomsterstande. Langs floden vokser frodig løvskov med bl.a. ege-arterne Quercus lanata og Cyclobalanopsis lamellosa. I sommertiden findes her et rigt fugleliv, og der er et larmende kor af cikader. I træerne fouragerer ofte en abe med hvidlig pels og sort ansigt, den lysarmede langur (Semnopithecus schistaceus), og man kan også være heldig at se den smukke gulstrubede mår (Martes flavigula).

 

 

Nepal 2013
Dawa Tamang med en kogle af tårefyr (Pinus wallichiana). Denne arts kogler kan blive op til 25 cm lange. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nepal 2013
Pieris formosa tilhører lyngfamilien og er meget almindelig i eroderede områder mellem 1500 og 3000 m. Den sætter et væld af duftende blomster i april-maj. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nepal 1987
I maj-juni føjer blomsterstandenes gullige højblade hos himalaya-kornél (Cornus capitata) farve til løvskovene mellem 1200 og 3400 meters højde. Frugten er spiselig og anvendes bl.a. til syltetøj. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Uttarakhand 2008
En lysarmet langur (Semnopithecus schistaceus) gør sig til gode med blomster og knopper af storblomstret kvalkved (Viburnum grandiflorum). – Læs om langurer og mange andre aber andetsteds på denne hjemmeside, se Dyreliv: Aber. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Jordskred og slangemajs
Der er en slående forskel på vegetationen nord og syd for floden. Nordsidens soleksponerede klippevægge er stort set kun bevokset med græs samt en træagtig vortemælk, Euphorbia royleana, der minder om visse kaktusarter. (Læs mere om denne art på denne hjemmeside, se Traditionel medicin – Euphorbia royleana). På klipperne kan man være heldig at se serow (Nemorhaedus sumatraensis) springe omkring – en gedeantilope, som er beslægtet med den europæiske gemse (Rupicapra rupicapra). Oven for hotellerne ved Landslide hænger flere steder store boer af vilde bier på de stejle klippevægge.

På sydsiden af floden vokser frodig løvskov. Jordskred forekommer jævnligt i dette område, og i sådanne skred indvandrer i løbet af få år ofte nepalesisk el (Alnus nepalensis), et typisk pionértræ, som med tiden danner lyse skove langs floden. Løvskoven afløses i omkring 2500 meters højde af blandskov med bl.a. en eg, Quercus semecarpifolia, som har kristtorn-agtige blade, samt ædelgran, skarntydegran og himalaya-gran (Picea smithiana). Sidstnævnte har sin østligste forekomst i dette område. Skarntydegran kendes nemt på de ganske små kogler, der kun er en smule større end solsorteæg. På gamle mosgroede stammer blomstrer i maj-juni mængder af Pleione hookeriana, en epifytisk orkidé.

I skovbunden vokser adskillige temmelig bizarre arter af slægten Arisaema, som tilhører arum-familien. Blomsterne, der sidder tæt sammen på en kølle, er omgivet af et hylsterblad, og såvel hylsterblad som kølle er hos nogle arter forlænget i en grotesk tråd, der til tider kan være op til en meter lang. Hylsterbladet hos flere af arterne, bl.a. A. nepenthoides, ligner en brilleslange med nakkehuden spredt ud. Omkring køllen dannes en kolbe af røde bær, der modner om efteråret, og denne kolbe minder lidt om en majskolbe. Disse to ting i forening har givet planterne deres nepalesiske folkenavn, sarpa ko makai, som betyder ’slangemajs’. I alt 17 arter af denne slægt findes i Himalaya.

 

 

Nepal 2009-1
Nepalesisk el (Alnus nepalensis) er et typisk pionértræ, som gerne vokser i jordskred og på eroderede skrænter, hvor den med tiden danner lyse skove. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nepal 1987
Den epifytiske orkidé Pleione hookeriana vokser i mængde på mosgroede træstammer i omkring 3000 meters højde. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nepal 1991
Arisaema nepenthoides, der kan minde om en brilleslange med nakkehuden spredt ud, er én blandt de 17 mærkværdige Arisaema-arter i Himalaya. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Everest 2010
Køllen hos Arisaema costatum er forlænget i en indtil 1 m lang tråd, som ofte ligger hen ad jorden. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Everest 2010
Arisaema erubescens har findelte, hjulformede blade. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Everest 2010
Den forlængede purpurfarvede fløjlsagtige kølle hos Arisaema tortuosum peger opad og kan minde om en gammel mand, der peger med sin stok. (Et billede af endnu en art, Arisaema griffithii, findes på denne hjemmeside, se På blomsterjagt i Himalaya – Rhododendron-dalen). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Buddhistisk befolkning
I ca. 3000 meters højde, omkring landsbyen Ghora Tabela (’Hestestaldene’), bliver dalen bredere. Her græsser kvæg og geder, og skoven er mange steder forsvundet til fordel for spredte krat, bestående af stikkende buske, fx berberis, den hvidblomstrede Rosa sericea, de gule ærteblomster Astragalus candolleanus og Caragana sukiensis, samt en gedeblad, Lonicera spinosa. Spredt vokser urter som en blåligt-lyserød kodriver, Primula denticulata, en gullig valmuesøster, Meconopsis dhwoji, den rødblomstrede kinesisk skrueaks (Spiranthes sinensis), samt en ridderspore, Delphinium kamaonense, som har få store, mørkeblå blomster og glat stængel.

I landsbyen Langtang er befolkningen buddhister, hvilket nemt ses af de mange bedeflag på husene samt en chorten, den tibetanske pendant til den buddhistiske stupa – en kuppelformet bygning, der ofte indeholder religiøse relikvier, fx knogler eller aske fra en hellig mand. Der ses tillige lange rækker flade mani-sten med indhuggede mantra’er. Med årene bliver mange af disse mani-sten dækket af farvestrålende laver. På klipperne omkring dalen ser man til tider småflokke af himalaya-tahr (Hemitragus jemlahicus), en art vildged med ret korte horn og rødbrun pels. Foran på brystet har hannen en flagrende lysebrun manke.

 

 

Himachal 2009
Kinesisk skrueaks (Spiranthes sinensis) er en orkidé, som let kendes på de røde blomster. Den har et kolossalt udbredelsesområde, fra det nordlige og centrale Asien gennem Sydøstasien og Indonesien til Australien og New Zealand. I Himalaya er den ret almindelig op til omkring 4500 meters højde. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nepal 2009-1
I Himalaya findes ca. 24 ridderspore-arter, hvoraf nogle er vanskelige at skelne fra hinanden. Delphinium kamaonense kendes på, at den har få store, dybblå blomster og glat stængel. Den er almindelig mellem 3000 og 4300 m. På billedet ses også en asters. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nepal 1987
Den buddhistiske befolkning i Langtang-dalen opstiller lange rækker af stenplader med indhuggede mantra’er. De kaldes mani-sten, og i løbet af nogle årtier dækkes de af forskellige farvestrålende laver. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Everest_2010_263
Hannen af himalaya-tahr (Hemitragus jemlahicus) har en flagrende lysebrun manke på brystet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Alpin flora i Langtang-dalen
Oven for Langtang snoer stien sig mellem store klippeblokke og fører over adskillige morænekamme. I gruset på disse kamme vokser spredte buske af bl.a. ene og berberis, tibetansk havtorn (Hippophae tibetana), en dværgmispel, Cotoneaster microphyllus, samt rhododendron-arterne R. lepidotum, R. nivale og R. anthopogon. Bag en morænekam i 3900 meters højde ligger en mængde hoteller omkring Kyandjin Gompa (en gompa er et buddhistisk lamakloster).

På bjergskråningerne vokser skove af himalaya-birk (Betula utilis), iblandet den sjældne nepalesiske lærk (Larix himalaica), og i skovbunden findes tætte krat af Rhododendron campanulatum. I disse skove lever den sjældne himalaya-moskushjort (Moschus chrysogaster). Dette lille hjortelignende dyr har intet gevir, men hannen har i stedet store hugtænder i overmunden, som anvendes under territoriekampe. Under bugen har han en kirtel, der udskiller moskus, som bruges til at afmærke territoriet og lokke hunner til. Denne moskus anvendes i Indien og Kina som duftstof i fx parfume og er også meget efterspurgt som potensfremmende middel. Arten er mange steder truet af krybskytteri.

I bunden af Langtang-dalen, nær den tibetanske grænse, kan man mellem juni og september opleve en storslået flora i engene langs floden, fx adskillige arter af potentil og stenbræk, en smuk svovlgul kodriver, Primula strumosa, en violet ærteblomst, Gueldenstaedtia himalaica, en rosenrod, Rhodiola bupleuroides, samt Morina polyphylla, som tilhører morinafamilien. Langs floden træffes en stor vadefugl ved navn ibisnæb (Ibidorhyncha struthersii), som kun lever i Centralasiens bjerge. Den placerer sin rede blandt sten i flodlejer eller i gletschernes endemoræner.

 

 

Nepal 1987
Den sjældne nepalesiske lærk (Larix himalaica) vokser kun i et ganske lille område i og omkring Langtang Nationalpark samt i et tilstødende område i Tibet. Den er ret almindelig i den øvre Langtang-dal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nepal 2002
Rosenrod-slægten har ca. 20 arter i Himalaya. Rhodiola bupleuroides vokser i tørre alpine dale, her i den øvre del af Langtang-dalen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Annapurna 2007
Morinafamilien, som er nært beslægtet med kartebollefamilien, rummer 4 arter i Himalaya. De er alle udstyret med stive hår eller torne som værn mod græssende dyr. Roden hos denne art, Morina polyphylla, lugter ilde. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Annapurna 2007
Ibisnæb (Ibidorhyncha struthersii) er en stor vadefugl, som placerer sin rede blandt sten i flodlejer eller i gletschernes endemoræner. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Kilder
http://sea.unep-wcmc.org/sites/pa/1056v.htm
Polunin, O. & A. Stainton, 1984: Flowers of the Himalaya. Oxford University Press
Stainton, A., 1988: Flowers of the Himalaya. A Supplement. Oxford University Press

 

 

Denne beretning er en revideret og udvidet udgave af en artikel i tidsskriftet Naturens Verden, årg. 91, 2008, nr. 5, s. 20-28. Læs mere om Langtang-Gosainkund-området på denne hjemmeside, se Rejse-episoder: Nepal 2009 – Over et snedækket pas.

 

 

(Oprettet februar 2016)

 

(Revideret marts 2018)