Den tørre tibetanske højslette

 

 

Ladakh 2000
Den tibetanske højslettes planteliv er tilpasset et meget tørt klima. På dette billede ses golde bjerge omkring saltsøen Tso Kar, Ladakh. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Transhimalaya! – Et ord, der fremmaner billeder af vindomsuste bjergpas med stenvarder, tæt behængte med blafrende lamaistiske bedeflag; af græssende tibetanske vildæsler (Equus kiang) omkring et vandløb med utallige røde kodrivere og gule troldurter; eller måske af den svenske opdagelsesrejsende Sven Hedin (1865-1952), den første europæer, der udforskede det vestlige Tibet omkring det hellige bjerg Kailas – den fysiske manifestation af det mytiske urbjerg Meru og et vigtigt pilgrimsmål for tilhængerne af tre religioner: hinduisme, buddhisme og jainisme.

Transhimalaya (som ordret betyder ’på den anden side af Himalaya’), er egentlig navnet på to bjergkæder, Gangdise og Nyenchen Tanglha, som strækker sig ca. 1600 km over den sydligste del af den vidtstrakte tibetanske højslette, parellelt med Himalaya. I daglig tale omfatter ordet dog hele højsletten.

Himalayas høje tinder virker som en bremsende mur på monsunens regn, og når vinden passerer den tibetanske højslette, er det meste af nedbøren allerede faldet. I Ladakh, fx, er den årlige nedbør under 100 mm. Det meste af denne tørre, ørkenagtige landskabstype findes i Tibet, men optræder også i det nordligste Pakistan, det nordligste Bhutan, i Nepal i landområderne Humla, Dolpo, Mustang og Manang, og i Indien i Ladakh, den nordlige halvdel af Himachal Pradesh samt det nordligste Sikkim og Arunachal Pradesh.

De fleste planteslægter på den tibetanske højslette vokser også i Himalaya, men der findes tillige en del unikke slægter, som er tilpasset det tørre klima. Mange af de nævnte plantearter på denne side er nærmere behandlet andetsteds på hjemmesiden, se Bjergflora: Tibetansk flora, samt Traditionel medicin.

 

Kultur præget af lamaisme
Siden 1982 har jeg besøgt området mellem Himalaya og Transhimalaya på adskillige rejser: to til Tibet, fire til Ladakh i det nordvestlige Indien, samt fire til den øvre del af Marsyangdi-dalen i det centrale Nepal.

I Ladakh kan man inden for et ret begrænset område opleve det tibetanske landskabs mange facetter samt et karakteristisk udsnit af højslettens vegetation, kombineret med en fascinerende og forholdsvis intakt buddhistisk kultur. I dette område kan man i juli – hvor blomstringen er på sit højeste – foretage en række interessante vandringer, bl.a. en to-ugers vandretur, der starter i landsbyen Lamayuru ca. 125 km vest for Ladakhs hovedstad Leh. På denne rute skal man først bestige to høje pas, Konze La (4905 m) og Dundunchen La (4800 m), hvorpå man krydser Zanskar-floden til den forholdsvis frodige Markha-dal. Den sidste hindring er det meget høje pas Kongmaru La (5274 m), hvorfra man følger Sumdo-floden ned til Hemis Gompa sydøst for Leh. (En gompa er et tibetansk buddhist-kloster).

Lamayuru har en spektakulær beliggenhed neden for stærkt eroderede klipper, og oven for disse klipper er opført en kæmpestor gompa. Landskabet er overstrøet med chorten’er, den tibetanske pendant til den indiske stupa – en kuppelformet bygning, som ofte indeholder en religiøs relikvie, fx knogler fra en munk eller en anden hellig person.

Chorten’er er uløseligt forbundet med lamaismen, den tibetanske gren af buddhismen. I tilknytning til chorten’er ses ofte langstrakte bunker af flade stentavler, hvori er indhugget mantra’er. Disse tavler kaldes mani-sten, opkaldt efter den almindeligste af inskriptionerne på dem, Om Mani Padme Hum. Mani Padme betyder omtrent ’juvel i lotusblomsten’ – et billede på Buddha – mens Om og Hum er forstærkende mantra-ord. Du kan læse mere om chorten’er, mani-sten og lamaisme andetsteds på denne hjemmeside, se Religion: Buddhisme.

Omkring chorten’er og på mani-stenrækkerne ligger ofte rødmalede horn fra okser samt fra vilde geder og får. De er et udtryk for, at lamaismen stadig indeholder elementer af den urgamle præ-buddhistiske bon-religion, hvor oksen var genstand for tilbedelse. Læs mere om bon andetsteds på denne hjemmeside, se Religion: Animisme.

 

 

Ladakh 2000
Denne lamaistiske chorten udgør et markant element i det golde landskab omkring søen Tso Kar i Ladakh. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Tibet 1987
Rygende ovne foran Jokhang-templet i Lhasa, hvorfra en dejlig duft af brændende enekviste breder sig. De anvendes i vid udstrækning som røgelse i Himalaya og Tibet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nordindien 1982
En ældre mand fra Ladakh med sit barnebarn på ryggen. Ladakhierne er et tibetansk folk, men politisk er deres land en del af Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Tørketålende vegetation
Den tibetanske højslette udgøres hovedsageligt af seks naturtyper: tørre sletter; lavereliggende floddale med naturlig vegetation; floddale med agerbrug; enge omkring søer og flodbredder; højalpine dale; samt bjergskråninger og -pas.

Højlandet er gennemkrydset af floder, men mellem floddalene findes store områder uden permanent vand. På disse sletter og på bjergskråningerne er vegetationen tilpasset de vandfattige vilkår. Krat af stikkende buske er vidt udbredte, fx ærteblomster som en astragel, Astragalus strictus, et ærtetræ, Caragana versicolor, en tornet gedeblad Lonicera spinosa, samt den smukke Rosa webbiana. Andre buske omfatter kapers (Capparis spinosa), arter af ene (Juniperus) og ledris (Ephedra), to små rhododendron-arter, R. nivale og R. cephalanthus, samt tibetansk buskpotentil (Potentilla fruticosa var. ochreata).

Urter i disse tørre områder omfatter bl.a. en spidsbælg, Oxytropis microphylla, en galtetand, Stachys tibetica, en stenurt, Rosularia alpestris, en gul aracé, Arisaema flavum, samt Lindelofia stylosa af rubladfamilien. Stellera chamaejasme er en lav plante af dafnefamilien med smukke hvide blomsterstande, som ofte vokser i mængde, da græssende dyr undgår den. Af dens rødder kan fremstilles papir.

Som beskyttelse mod de stærke vinde, der ofte blæser heroppe, trykker visse plantearters blade sig tæt ned til jorden, fx hos den blå læbeblomst Lamiophlomis rotata samt den gule Oreosolen wattii, der tilhører maskeblomstfamilien. Andre arter beskytter sig mod vind og fordampning ved at danne puder, bl.a. Acantholimon lycopodioides, som tilhører hindebægerfamilien, og Thylacospermum caespitosum, af nellikefamilien.

Hvor klipperne er blevet eroderet til grusflader, vokser ofte en katteurt, Nepeta floccosa, og en tidselkugle, Echinops cornigerus, og i klippesprækker ses bl.a. en lærkespore, Corydalis moorcroftiana, samt to bignoniacéer, Incarvillea mairei og I. younghusbandii.

 

 

Ladakh 2000
Spidsbælg-slægten (Oxytropis) rummer adskillige arter på den tibetanske højslette. Her ses Oxytropis microphylla, som er almindelig i Ladakh. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Ladakh 2009
Som et værn mod græssende dyr er denne art af gedeblad, Lonicera spinosa, forsynet med lange torne. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Ladakh 2000
Den smukke Rosa webbiana er vidt udbredt i det tibetanske højland, op til 4100 meters højde. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Ladakh 2009
Kapers er meget almindelig i Ladakh. I baggrunden ses buddhist-klostret Tsemo Gompa i Leh. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Ladakh 2009
På højsletten vokser talrige arter af ledris (Ephedra), som ofte gnaves ned af græssende geder. Her ses de kødfulde bærkogler af Ephedra intermedia. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Annapurna 2007
Stellera chamaejasme er meget almindelig på højsletten. Denne art anvendes i folkemedicinen mod astma, hudsygdomme og indvoldsparasitter. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Ladakh 2009
Acantholimon lycopodioides er én blandt adskillige plantearter på den tibetanske højslette, som beskytter sig mod vind, kulde og fordampning ved at danne tætte puder. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Everest 2010
Som beskyttelse mod højslettens stærke vinde trykker visse plantearters blade sig tæt ned til jorden, fx hos den blå læbeblomst Lamiophlomis rotata. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Ladakh 2009
Den violette katteurt-art Nepeta floccosa er ganske almindelig, især hvor bjergsiderne er eroderet til grusflader. Denne slægt tæller mindst 35 arter i Tibet og Himalaya. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Dyreliv på højsletten
Førhen strejfede flokke på hundredevis af tibetanske vildæsler (Equus kiang) og tibetanske gazeller (Procapra picticaudata) rundt på højsletten, men bestandene er decimeret betydeligt pga. ukontrolleret jagt samt konkurrence fra utallige fåre- og gedeflokke, der overgræsser steppen. Det er stadig muligt at se småflokke af vildæsler i omegnen af søen Tso Kar i Ladakh, og begge arter er ret almindelige i Shishapangma Naturreservat i Tibet.

Højlandet huser adskillige arter af pibeharer (Ochotona), der mest minder om store markmus, men faktisk er beslægtet med harer og kaniner. I pibeharernes forladte huller yngler ofte den lille sandfarvede tibetmejse (Pseudopodoces humilis). Den blev førhen regnet for at være en kragefugl, men DNA-undersøgelser har vist, at den er nært beslægtet med musvit (Parus major), og nogle autoriteter kalder den ovenikøbet for Parus humilis.

Tudseagamerne har navn efter deres tudselignende hoved. Med lidt held ser man Theobalds tudseagame (Phrynocephalus theobaldi), som ved at trykke sig fladt ned mod jorden falder i ét med omgivelserne. Derimod sidder rødplettet agame (Laudakia himalayana) og en skink, Scincella ladacensis, ofte frit fremme på klipperne og soler sig.

 

 

Tibet 1987
På den tibetanske højslette lever adskillige arter af pibehare, som er beslægtet med harer og kaniner, men mere minder om store markmus. Denne sortlæbede pibehare (Ochotona curzoniae) sidder uden for sit bo nær søen Nagarze, sydlige Tibet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Ladakh 2009
Theobalds tudseagame træffes i stenede områder, hvor den yngler i forladte huller af andre dyrearter, fx pibeharer. Denne blev observeret ved saltsøen Tso Kar, Ladakh. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Ladakh 2009
Rødplettede agamer sidder ofte frit fremme på klipperne og soler sig. Denne blev truffet nær leh, Ladakh. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Floddale og søbredder
Størstedelen af floddalene er opdyrket eller henligger som tæt græssede enge. I agerlandet vokser bl.a. to store gule skærmplanter, Ferula jaeschkeana og Prangos pabularia, en bjørneklo, Heracleum pinnatum, en skovranke, Clematis tibetana, samt Lancea tibetica, der tidligere regnedes for en maskeblomst, men nu henføres til den nyoprettede familie Mazaceae. Man finder også en del velkendte europæiske ukrudtsarter, fx agertidsel (Cirsium arvense) og mælkebøtte (Taraxacum officinale). Mange sommerfuglearter flagrer omkring over markerne, bl.a. europæisk svalehale (Papilio machaon) og forskellige arter af høsommerfugle (Colias).

I engene langs flod- og søbredder dominerer græsser samt arter af star (Carex) og andre halvgræsser, fx af slægten Kobresia. Den lyserøde kodriver Primula tibetica, de gulblomstrede troldurter Pedicularis longiflora ssp. tubiformis og P. bicornuta, samt forskellige arter af edelweiss (Leontopodium) og pileurt (Polygonum) er ligeledes almindelige.

Hvor dalene ikke er opdyrket, skjules flodbredderne stedvis under tætte krat af bl.a. pilearter (Salix), tibetansk tamarisk (Myricaria elegans) og tibetansk havtorn (Hippophaë tibetana). Langs floderne danner kæmpebalsamin (Impatiens glandulifera) ofte store bevoksninger. Den er forvildet mange steder i Europa og betragtes som en invasiv art, der fordriver naturligt forekommende planter. Andre almindelige arter langs vandløbene er den hvide Anemone rivularis, den lyseblå akeleje Aquilegia moorcroftiana, den gule lærkespore Corydalis flabellata, samt Codonopsis clematidea, som tilhører klokkefamilien.

Tibetanske søer er yngleplads for en række fugle, deriblandt mongolsk præstekrave (Charadrius mongolicus), rustand (Tadorna ferruginea) og indisk gås (Anser indicus). Der træffes også velkendte europæiske arter som rødben (Tringa totanus) og toppet lappedykker (Podiceps cristatus). Fuglerige søer omfatter bl.a. Tso Moriri og Tso Kar i Ladakh.

Højalpine søer og moser er også yngleområde for den smukke sorthalsede trane (Grus nigricollis), som er begrænset til det tibetanske højland. I 1950’erne begyndte denne art at gå stærkt tilbage på grund af afvandinger af vådområder samt overgræsning af geder, får og kvæg. Siden har bestræbelser på at bevare fuglen resulteret i, at bestanden nu vokser langsomt og i dag tæller omkring 10.000 fugle.

I omegnen af Tso Moriri foretog medlemmer af den Tredje Danske Centralasiatiske Ekspedition i 1950 en mængde naturvidenskabelige undersøgelser. Geologen Asger Berthelsen kortlagde bjergenes foldestrukturer og kunne konkludere, at Alfred Wegeners teori fra 1912 om kontinentaldrift efter al sandsynlighed var korrekt – noget som senere undersøgelser har bekræftet.

 

 

Ladakh 2009
Skovranke-arten Clematis tibetana har guldgule, hårede blomster. Den vokser ofte på stendiger omkring markerne. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Everest 2010
Lancea tibetica er almindelig i græsklædte områder. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Ladakh 2009
Den gule troldurt Pedicularis longiflora ssp. tubiformis træffes overalt i fugtige enge i det tibetanske højland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Ladakh 2000
Blomsten hos denne akeleje-art, Aquilegia moorcroftiana, har fire lange sporer, som er let krummede i spidsen. Den vokser især i nærheden af vandløb. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Himachal Pradesh 2007
Ladakh 2009
Den statelige Codonopsis clematidea har lyseblå blomster med et smukt mønster indvendigt. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Guizhou 2009
Den smukke sorthalsede trane yngler kun i vådområder i det tibetanske højland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Alpin vegetation
Vegetationen i højtliggende dale og på toppen af bjergpas er overraskende artsrig, hvilket skyldes, at der ligger sne langt hen på foråret. To vilde rabarber-arter, Rheum webbianum og R. spiciforme, danner ofte store bevoksninger, og andre almindelige arter omfatter den gule, stærkt duftende Biebersteinia odora, dragehoved-arten Dracocephalum heterophyllum, en katteurt, Nepeta longibracteata, korsblomsten Parrya nudicaulis, arter af stormhat (Aconitum) og ridderspore (Delphinium), samt forskellige kurvblomster, bl.a. Allardia stoliczkae, Cremanthodium ellisii og adskillige arter af asters (Aster).

I lighed med den før omtalte Acantholimon lycopodioides danner også adskillige alpine arter hårde puder af tætsiddende blade, hvorfra de små blomster stikker frem, fx Thylacospermum caespitosum og en sandvåner, Arenaria bryophylla, begge af nellikefamilien, samt en fjeldarve, Androsace tapete, som tilhører kodriverfamilien.

I den nedfaldne ur ved foden af bjergene lever mange steder et stort jordegern, himalaya-murmeldyr (Marmota himalayana), som ofte sidder på bagbenene uden for sit bo. Kommer man for tæt på, udstøder det høje advarselspift. På bjergskråningerne holder flokke af halvfår (Pseudois nayaur) og sibiriske stenbukke (Capra sibirica) til. Deres eneste fjender (udover mennesket) er sneleopard (Uncia uncia) og Himalaya-ulv (Canis himalayensis). Småfugle som rødbrystet jernspurv (Prunella rubeculoides) og Himalaya-snefinke (Montifringilla adamsi) er ofte meget tillidsfulde. Adskillige arter af apollo-sommerfugle (Parnassius) kan også træffes i disse højder.

 

 

Ladakh 2000
Rig vegetation nær toppen af passet Kongmaru La (5274 m) i Ladakh. Der ses grønne puder af Thylacospermum caespitosum, den gule Biebersteinia odora, en blå ridderspore-art, Delphinium cashmerianum, samt en asters. Bagest blade af rabarber-arten Rheum spiciforme. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Ladakh 2000
I juli blomstrer en anden vild rabarber, Rheum webbianum, overdådigt på de golde skrænter nær passet Konze La (4905 m), Ladakh. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Ladakh 2000
Allardia stoliczkae er en smuk plante af kurvblomstfamilien, som vokser i store højder, mellem 3000 og 4500 m. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Ladakh 2000
Hos adskillige alpine plantearter danner de tætsiddende blade hårde puder, hvorfra de små blomster stikker frem. Her ses sandvåneren Arenaria bryophylla. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Ladakh 2000
I den nedfaldne ur ved foden af bjergene lever mange steder himalaya-murmeldyr, her i Markha-dalen, Ladakh. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Ladakh 2009
Denne Himalaya-snefinke slukker sin tørst ved en kilde, Puga-sumpene, Ladakh. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Kilder
worldwildlife.org/wildworld/profiles/terrestrial_pa.html (nr. 1020)
Berthelsen, A. 1998. Rejsen til den blå sø. Gads Forlag
Polunin, O. & A. Stainton 1984. Flowers of the Himalaya. Oxford University Press
Stainton, A. 1988. Flowers of the Himalaya. A Supplement. Oxford University Press

 

 

(Oprettet februar 2016)

 

(Senest revideret januar 2019)