Den ’levende forstening’ i Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets Have

 

 

Sjælland 2006-11
Et af de største danske tempeltræer findes i Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets Have på Frederiksberg. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Den tyske læge og botaniker Engelbert Kaempfer opholdt sig i Japan 1690-92, udsendt af det Hollandske Ostindiske Kompagni. Han bemærkede et træ med distinkte tvedelte blade, som var almindeligt plantet ved paladser og templer og langs gader og veje. Da Kaempfer vendte tilbage til Holland, medbragte han frø af dette træ. Det blev i 1771 navngivet Ginkgo biloba af Carl von Linné efter det japanske navn gin-kyo, som Kaempfer anvendte. Det sidste ’g’ må være en skrivefejl, men pga. nomenklaturreglerne må vi slæbe videre på Linnés brøler.

 

 

Jylland 2000-05
I Japan bemærkede den tyske læge og botaniker Engelbert Kaempfer omkring 1690 et træ med distinkte tvedelte blade, som var almindeligt plantet ved paladser og templer. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Speciel formering
Tempeltræet – som Ginkgo biloba hedder på dansk – vokser meget langsomt. Dets diameter kan blive over 4,5 m, og den største ginkgo i Japan, som findes i Kita Kanegasawa, har en omkreds på over 20 m. Arten når ofte en højde af 35 m, og ved Yon Mun-templet i Sydkorea står en 60 m høj ginkgo, som er omkring 1100 år gammel. Man mener, at arten kan opnå en alder af mere end 2500 år.

De største europæiske træer, som blev plantet i første halvdel af 1700-tallet, findes i Utrecht i Holland og Hasselt i Belgien. I Danmark står et stort, flot eksemplar i Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets Have (tidligere kaldt Landbohøjskolens Have) på Frederiksberg. Også Assistens Kirkegård på Nørrebro huser et stort individ, men desværre er det ikke særlig kønt, da den nederste del af træet skygges kraftigt af omgivende nåletræer. Et meget smukt og dekorativt eksemplar findes ved Skanderborg Slotskirke.

Ginkgo er en nøgenfrøet plante, der i begyndelsen blev opfattet som hørende til nåletræerne, selv om bladene er flade som hos løvtræer. På de ofte tvelappede blade breder karstrengene sig vifteformet fra stilken, og hver streng deler sig ofte i to. Bladene er endvidere meget specielle ved at have to vækstformer. De sidder dels spredt på lange grenskud, dels i knipper nær spidsen af korte grenskud. Bladene bliver smukt gule, inden de kastes sent på efteråret.

I 1895 opdagede den japanske biolog Hirase, at planten har en meget speciel befrugtning, som adskiller sig fra nåletræernes og mere ligner bestøvningen hos koglepalmerne, Cycadales. Tempeltræet er tvebo, dvs. der findes hantræer og huntræer. Bladknipperne på huntræernes kortskud indeholder åbne frøgemmer, der er omgivet af et hylster. På hantræerne sidder blandt hvert bladknippe på kortskuddene 3-6 rakler med talrige støvdragere. Pollenet spredes med vinden og opfanges af en væske, som udskilles af hunblomsterne. Pollenet opbevares i et vandfyldt rum, men hunnerne befrugtes først efter ca. 5 måneder, og udviklingen af modne frugter tager 14 måneder. Frugten ligner et stort bær, men er en nød omgivet af et saftigt lag, der dannes af hylsteret omkring frøgemmet. Dette lag lugter meget ilde, omtrent som harsk smør. Tempeltræet skal være mindst 50 år gammelt, før det kan producere frugter.

 

 

Jylland 1996-99
Ginkgo har smukt gult efterårsløv. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Sin egen række
Charles Darwin kaldte ginkgoen for en ’levende forstening’ – et ord, som han opfandt for arter, der har overlevet uændret i mange millioner år. Tempeltræet er faktisk det eneste overlevende medlem af en gruppe planter, som opstod i Perm-tiden for mere end 250 mio. år siden. Det er så specielt, at det har sin egen række, Ginkgophyta, inden for planteriget, med en enkelt klasse, Ginkgoopsida, orden Ginkgoales, familie Ginkgoaceae, slægt Ginkgo og art biloba. Dets nærmeste nulevende slægtninge er koglepalmerne.

Ginkgo-arter var vidt udbredte i Jura-tiden for omkring 100 mio. år siden, men senere gik de stærkt tilbage. For ca. 7 mio. år siden forsvandt de fra Nordamerika og for ca. 3 mio. år siden fra Europa. Indtil Kaempfers fund i Japan kendte man i Vesten faktisk kun ginkgo fra mængder af fossile aftryk, spredt over det meste af kloden. På Bornholm er fundet ca. 125 mio. år gamle ginkgo-forsteninger.

Der overlevede kun én art ginkgo – og kun i Kina. At den i det hele taget overlevede til vore dage, kan man især takke kinesiske buddhistmunke for. En overlevering vil vide, at buddhistiske missionærer fortalte kineserne, at Buddha opnåede nirvana under et ginkgotræ. Derfor blev dette træ regnet for helligt, og munkene værdsatte det tillige for de spiselige frugter, bladenes medicinske egenskaber samt for det smukke efterårsløv. Derfor blev arten gennem mere end 2000 år plantet ved kinesiske templer, en skik, som for over tusind år siden bredte sig til Japan.

Indtil slutningen af 1900-tallet kendte man kun ginkgo som dyrket, så det vakte stor opsigt, da arten blev fundet i vild tilstand på bjergskråninger i det centrale og østlige Kina, bl.a. på det hellige bjerg Emei Shan. Der arbejdes på muligheden for at øge størrelsen af de vilde populationer.

 

 

Jylland 2000-05
En flot ginkgo står dekorativt ved Skanderborg Slotskirke. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Utrolig overlevelsesevne
Efter at man har fjernet det ydre ildelugtende lag omkring nødden, er den spiselig efter kogning. Den bliver ofte serveret ved kinesiske bryllupper, og i Japan anvendes den i fx chawamushi (kogte æg og skaldyr) og fugleredesuppe samt som snack til drinks. Af nødderne kan udvindes spiseolie. Løvet anvendes i Østen som medicin, bl.a. mod svampe- og bakterieinfektioner. Ginkgolider – som den udvundne medicin kaldes – bruges i Vesten mod bl.a. Alzheimer, hukommelsestab, svimmelhed og træthed. Endvidere øger ginkgo blodcirkulationen og synes ligeledes at være en glimrende antioxidant. Der høstes hvert år mellem 1,5 og 2 mio. kg blade til medicinalindustrien.

Tempeltræet er meget modstandsdygtigt mod insekt- og svampeangreb og er ligeledes yderst forureningstolerant. Stammen af en ginkgo, der stod omkring 800 m fra epicentret af atombombe-eksplosionen i Hiroshima i 1945 brændte naturligvis op. Men rødderne levede utroligt nok videre, satte nye skud og har i dag dannet et nyt træ. Arten plantes med stor succes i storbyer og er efterhånden – igen – udbredt over store dele af kloden.

 

 

Plantenavnenes betydning

 

Tempeltræ
Ginkgo biloba

 

Det danske navn skyldes, at dette træ – inden opdagelsen af vilde bevoksninger – mest var kendt fra templer i Kina og Japan. Ginkgo kommer af japansk gin (sølv) og kyo (abrikos). Det er en direkte oversættelse af det kinesiske yin-shing (sølvabrikos). Navnet hentyder til den abrikosagtige frugt. Biloba betyder ’tvefliget’, af græsk lobos (flig), og hentyder til bladets form.

 

 

Kilder
http://mac122.icu.ac.jp/ginkgo/icho.html
http://www.wwf.org.uk/filelibrary/pdf/gbiloba.pdf
Pakenham, T., 2002: Remarkable trees of the world. Weidenfeld & Nicolson, London

 

 

(Oprettet februar 2016)

 

(Revideret maj 2017)