Den hundredårige platan på Gråbrødre Torv

 

 

Sjælland_1969-2005_362
Denne smukke række af plataner findes ved Gjorslev Gods på Stevns. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Almindelig platan (Platanus x hispanica), som plantes i byer overalt i Nordeuropa, er en krydsning mellem østlig platan (P. orientalis), der vokser naturligt i Grækenland og Mellemøsten mod øst til Kashmir, samt vestlig platan (P. occidentalis), der stammer fra det østlige Nordamerika.

Nogle kilder angiver, at denne krydsning opstod i 1600-tallet i Spanien, hvor man havde plantet de to arter side om side. Andre peger på det kongelige Tradescant-arboret i det sydlige London, hvor John Tradescant den Yngre (1608-62) var ansat som gartner. Både P. occidentalis og P. orientalis nævnes som voksende i dette arboret, så muligvis opstod hybriden først her. På engelsk kaldes den da også London Plane.

 

Omkreds på 12 m
Almindelig platan er et stort, løvfældende træ, der normalt bliver mellem 20 og 35 m højt, men i det sydlige England kendes 300-årige eksemplarer, som er næsten 45 m høje. Fritstående individer får en mægtig krone og tykke, krogede grene. Stammens diameter kan blive over 3 m, og på den græske ø Kos står en østlig platan med en omkreds på 12 m.

Barken hos unge træer er først grønlig og besat med hvidlige hår, men efter nogle år bliver den glat. Hos lidt ældre individer er barken grå eller rødbrun med karakteristiske grønlige eller gullige felter, som opstår, fordi yderbarken skaller af i store, uregelmæssige flager. Nederst på gamle træer er barken gråbrun og furet. En velvoksen platan står på Gråbrødre Torv i København, hvor den blev plantet i 1907. I dag er den et stort, smukt træ med en vældig krone, hvorunder man har indrettet en udendørs restaurant.

De modsatte blade er tykke, håndformede og 3-5-lappede og minder en del om ahorn-blade. De er mørkegrønne på oversiden og lysegrønne på undersiden og har en karakteristisk opsvulmet bladfod. Som unge er bladene dækket af et tæt hårlag, der forsvinder, efterhånden som de bliver ældre. De gule hanblomster og de røde hunblomster sidder på samme træ, men hver for sig. Blomsterstandene sidder i tætte hoveder, og frugterne er karakteristisk kugleformede med 1-4 kugler spredt på lange, hængende stilke. Frugterne består af en mængde små nødder, omgivet af stive hår, som hjælper frøene til at blive spredt med vinden. Frugterne bliver ofte siddende på træet vinteren over. Hybriden kan normalt ikke danne modne frø i Danmark, men formeres ved stiklinger.

Platanen foretrækker solrige voksesteder og tåler ikke hård frost. Til gengæld er den vindfast, tåler luftforurening og får kun sjældent sygdomme. Den er derfor meget populær som bytræ og plantes i stigende omfang. Endnu en fordel ved træet er, at selv store individer op til 5 m høje kan flyttes uden at lide overlast.

 

Sjælland 2006-11
Den store platan på Gråbrødre Torv i København blev plantet i 1907. Den er et stort, smukt træ med en vældig krone, hvorunder man har indrettet en udendørs restaurant. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Sjælland 2006-11
Barken på den gamle platan på Gråbrødre Torv er knortet og furet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Tyrkiet 2006
Barken hos yngre plataner skaller af i store, uregelmæssige flager. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Gavntræ og allergifremkalder
Platan-blade og -bark har førhen været anvendt mod forskellige sygdomme og til sårbehandling. Diarré og dysenteri blev behandlet med té kogt på bladene, og et pres af friske, knuste blade blev brugt mod øjeninfektioner og til sårbehandling. Bark kogt i eddike anvendtes mod brok og tandpine. Saften fra P. occidentalis bliver i USA brugt som substitut for den berømte ahornsirup. Visse steder anvendes platan som producent af træ til flis. Yngre træer kan skæres ned år efter år uden at gå til.

De små hår på unge blade og på frugterne kan irritere øjne og ører. Den græske læge, farmakolog og botaniker Pedanius Dioscorides (død 90 e.Kr.), forfatter til De Materia Medica (fem bind om urtemedicin), siger, at disse hår ”skader hørelsen og synet”. De kan ligeledes fremkalde høfeber og allergi. Nogle mennesker har fået eksem ved at save platanstammer op.

 

Tyrkiet 2006
Platan-frugter er kuglerunde og består af en mængde små, tætsiddende nødder. Her ses de hos østlig platan (Platanus orientalis), fotograferet i Efesos, Tyrkiet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Plantenavnenes betydning

 

Almindelig platan
Platanus x hispanica = P. x acerifolia = P. orientalis x P. occidentalis

 

Navnet platan kommer af græsk platanos og latin platanus, som var navnet på lønnetræer. Det hentyder – ligesom det nu ugyldige navn acerifolia – til de lønne-lignende blade. Hispanica betyder ’fra Spanien’ og hentyder til det – måske – første findested for hybriden. Orientalis er latin og betyder ’fra Østen’, mens occidentalis betyder ’fra Vesten’.

 

 

Kilder
http://www.the-tree.org.uk/BritishTrees/plane.htm
Corneliuson, J., 1997: Växternas namn. Vetenskapliga växtnamns etymologi. Språkligt ursprung och kulturell bakgrund. 2. rev. oplag 1999. Wahlström & Widstrand

 

 

Denne beretning er tidligere offentliggjort i tidsskriftet Naturens Verden, årg. 91, 2008, nr. 7/8, s. 62-64. Den er her bragt med nogle få ændringer.

 

 

(Oprettet februar 2016)

 

(Revideret september 2018)