Kodrivere

 

 

Nepal 1987
Annapurna 2007
Kodriverslægten opstod sandsynligvis i Himalaya, hvor der findes mindst 62 arter. Disse billeder viser Primula denticulata, som er meget almindelig i åbne skove og græsklædte arealer mellem 1500 og 4500 m, fra Afghanistan mod øst til Myanmar. Generelt bliver blomsterstandene hos denne særdeles variable art kraftigere og tættere med stigende højde. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nepal 2008
Uttarakhand 2008
Det latinske slægtsnavn Primula er diminutiv af prima (’den første’), hvilket hentyder til mange kodriver-arters tidlige blomstring. Øverste billede viser blomster af Primula irregularis, som er delvis dækket af nyfalden sne, fotograferet i Helambu i det centrale Nepal. På det nederste billede hænger en frossen vanddråbe ned fra en blomst af Primula sessilis. Sne, der faldt på planten den foregående aften, smeltede delvis, men frøs igen om natten. – Dodi Tal, Uttarakhand, Indien. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Bornholm 2017
Bornholm 2017
Det danske navn kodriver er afledt af dialektordet ’kodrevler’, som betyder ’kopatter’, hvilket hentyder til de hængende blomster hos hulkravet kodriver (Primula veris). To tyske folkenavne er Echte Schlüsselblume, hvilket betyder ‘ægte nøgleblomst’, samt Himmelsschlüssel, der betyder ‘nøgler til Himlen’. Ifølge legenden hørte Sankt Peter, at nogle afdøde prøvede at komme ind i Himlen ad bagvejen i stedet for ad den forreste indgang, hvor han vogtede. Han skyndte sig derfor om mod bagdøren, men undervejs tabte han sine nøgler, der slog rod og blev til kodrivere. I den nordiske mytologi var kodriveren tilegnet Freja, gudinden for kærlighed, skønhed og frugtbarhed, på engelsk kaldt ’the Key Virgin’ (’nøgle-jomfruen’). Da hedningene omvendtes til kristendommen, blev planten i stedet tilegnet Jomfru Maria, hvilket gav anledning til et andet engelsk folkenavn, ’Our Lady’s keys’ (’Jomfru Marias nøgler’). – Hulkravet kodriver, som er almindelig i tempererede egne af Europa og Asien, har været anvendt i folkemedicinen i hundreder af år. (Læs mere på denne hjemmeside, se Traditionel medicin: Primula veris). På disse billeder vokser arten på en skrænt neden for ruinen af Hammershus, Bornholm. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Himachal Pradesh 2007 
Disse mænd placerer en offergave af blomster, bestående af gule Primula stuartii, samt blå og hvide Anemone obtusiloba, på en stenvarde – en helligdom viet til en lokal hinduistisk gudinde, beliggende på toppen af bjerget Rakhundi (3622 m), Great Himalayan Nationalpark, Himachal Pradesh, Indien. Denne gudinde er sandsynligvis en form af Devi, guden Shivas shakti (kvindelige aspekt), idet treforken er et symbol på Shiva. – Ofringer til stenvarder, hellige træer og lignende er et levn fra den præ-hinduistiske animisme, i lighed med offerstenens røde farve, som sandsynligvis symboliserer blod fra okser, der førhen var en udbredt offergave blandt asiatiske animister. (Mere om hinduisme og animisme kan læses på denne hjemmeside, se under Religion). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Everest 2010
Everest 2010
Himalayas kodriver-arter varierer betragteligt i størrelse, omfattende bl.a. den diminutive Primula atrodentata (øverst), der findes i åbne områder mellem 3500 og 4900 meters højde, samt dens fuldstændige modsætning, den smukke, næsten meterhøje Sikkim-kodriver (Primula sikkimensis), der vokser i våde enge mellem det vestlige Nepal og det sydvestlige Kina. – Begge arter blev fotograferet i Khumbu-området i det østlige Nepal. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Alperne 2016a 
I Alperne findes 25 kodriver-arter. Dette billede viser dværg-kodriver (Primula minima), der let kendes på sine ret store, indskårne kronblade og diminutive blade. Denne art er ret almindelig i den østlige halvdel af Alperne, hvor den vokser mellem 2000 og 3000 meters højde. Her er den fotograferet i Grossglockner-området, Østrig. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Bornholm 2016
Bornholm 2008
Melet kodriver (Primula farinosa) har en meget vid udbredelse, fra Nordeuropa tværs over det nordlige Asien, med isolerede bestande i Sydeuropas bjergegne. Arten danner ofte store bestande, som på dette billede fra en strandeng nord for Listed, Bornholm (øverst). De blå blomster er almindelig vibefedt (Pinguicula vulgaris). (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nepal 2013
Nepal 2013
Primula strumosa har svovlgule blomster, men arten hybridiserer gerne med Primula calderiana, hvilket resulterer i gule, hvide, blå og violette blomster i den samme bestand. Den findes i det østlige Himalaya, fra Nepal mod øst til Kina, og vokser i højder mellem 3500 og 4300 m. Disse billeder er fra Ghunsa-dalen i det østlige Nepal, hvor arten er meget almindelig. På det nederste billede er blomsterstande blevet presset ned mod jorden af snefald. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Everest 2010 
Denne mørkeblå kodriver, Primula wollastonii, kendes nemt på sine åbne, klokkeformede blomster. Den har en ret begrænset udbredelse i det centrale og østlige Nepal samt det sydlige Tibet, mellem 3600 og 4900 meters højde. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Lolland-Falster-Møn 1970-86
Storblomstret kodriver (Primula vulgaris, også kaldt P. acaulis) er en af de tidligst blomstrende planter i Danmark – i milde år er den fremme allerede i begyndelsen af marts. Arten er hjemmehørende i Europa, det nordvestlige Afrika og det sydvestlige Asien, fra Tyrkiet østpå til Iran. Der findes tre underarter, hvoraf nominatformen vulgaris, som har lysegule blomster, findes i Nord-, Vest- og Sydeuropa, mens underarten balearica, der er endemisk på de Baleariske Øer, har hvide blomster, og underarten sibthorpii, som er udbredt på Balkan og i det sydvestlige Asien, har lyserøde, røde eller purpurfarvede blomster. – På dette billede fra Møns Klinteskov ses også vorterod (Ranunculus ficaria) og hvid anemone (Anemone nemorosa). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Uttarakhand 2008
Taiwan 2014b
Blomsterstandene hos nogle kodriver-arter adskiller sig fra de fleste andre arters ved, at blomsterne er arrangeret i adskillige skærme op ad stænglen. Et eksempel er den guldgule Primula floribunda (øverst), som vokser på klippevægge fra Afghanistan østpå til det vestlige Nepal. Et andet er Primula miyabeana, der findes i det centrale Taiwans bjerge. – Uttarakhand, Indien (øverst), Alishan National Recreation Area, Taiwan (nederst). (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nepal 2009-1 
Blomsterne hos Primula glomerata, der findes mellem det vestlige Nepal og det sydøstlige Tibet, sidder i et meget tæt hoved. I baggrunden blade af en potentil-art, Potentilla peduncularis, samt en lille rhododendron. – Langtang Nationalpark, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Fyn 1967-2004
Fladkravet kodriver (Primula elatior) er udbredt i hele Europa, mod nord til Danmark og Sydsverige og østpå til Altai-bjergene. I Danmark er den almindelig på øerne, men findes kun ganske få steder i Jylland. Den vokser fortrinsvis i lyse løvskove, hvor den blomstrer inden løvspring. – Den anden plante på dette billede fra Fyn er hvid anemone (Anemone nemorosa). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Everest 2010 
Den høje og ranke Primula macrophylla er udbredt i Centralasien og Himalaya, hvor den ofte vokser på enge. Bladene er helrandede og lancetformede, melede på undersiden og indtil 30 cm lange, mens blomsterne er lilla eller purpurfarvede. Billedet er fra Khumbu-området i det østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nepal 2008
Primula edgeworthii er talrig i skove mellem 2100 og 4100 meters højde, fra Himachal Pradesh, Indien, mod øst til det centrale Nepal. De violette, langstilkede blomster vokser op direkte fra bladrosetten. – Dette billede blev taget i Annapurna-området i det centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Himachal Pradesh 2007 
Den statelige Primula stuartii har en ret begrænset udbredelse, fra Himachal Pradesh i det nordlige Indien østpå til Sikkim, hvor den vokser mellem 3600 og 4500 meters højde. Den er meget almindelig i Great Himalayan Nationalpark, Himachal Pradesh. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nepal 1994-95
Som dens navn antyder, ligner bladene hos Primula geraniifolia bladene fra visse arter af storkenæb (Geranium). Denne art vokser fortrinsvis på fugtige skrænter i skove mellem 2700 og 4600 meters højde, mellem det centrale Nepal og det sydvestlige Kina. – Denne blev fotograferet nær Gorjegaon i det østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nepal 2013 
Denne kodriver-art, Primula petiolaris, vokser i skove mellem 2300 og 3900 meters højde, fra Uttarakhand i det nordlige Indien mod øst til Sikkim. – Langtang Nationalpark, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Alperne 2016a
Alperne 2016a
Klæbrig kodriver (Primula glutinosa) kendes på de stive, oprette, rundtakkede, kødfulde og klæbrige blade samt på de blåviolette blomster, hvis bæger er dækket af mørke højblade. Arten findes i de centrale og østlige Alper, hvor den ofte vokser i store højder, op til 3250 m. – Stubachtal, Hohe Tauern, Østrig. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Uttarakhand 2008 
Primula sessilis, som har en enkelt tilspidset tand på hvert kronblad, er ret almindelig i skove i Himalaya mellem 2100 og 3700 meters højde, fra Kashmir i vest til det vestlige Nepal i øst. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Everest 2010
Primula primulina er en ganske lille art, som nemt kendes på sine blomster, der har en dusk af hvide hår i svælget. Den vokser i åbne områder i store højder, mellem 3600 og 5000 m, fra Uttarakhand i det nordlige Indien mod øst til det sydøstlige Tibet. – På dette billede fra Gokyo-dalen, Khumbu, østlige Nepal, ses også en anden kodriver-art, Primula atrodentata. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Everest 2010 
En anden diminutiv art i Himalaya er rundbladet kodriver (Primula rotundifolia), som vokser på klipper mellem 3500 og 5000 meters højde. Den har en ret begrænset udbredelse, fra Nepal til det sydøstlige Tibet. – Khumbu, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

LFM 1987-2016
LFM 1987-2016
I Nordeuropa hybridiserer tre kodriver-arter ofte: Storblomstret kodriver (Primula acaulis), fladkravet kodriver (P. elatior) samt hulkravet kodriver (P. veris). Øverste billede viser en hybrid mellem P. veris og P. acaulis, nederst en hybrid mellem P. elatior og P. acaulis, begge fotograferet i Møns Klinteskov. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

(Oprettet august 2017)

 

(Revideres løbende)