Nepal 2009: Over et snedækket pas

 

 

Everest 2010
Nær Tharepati observerede vi mange fuglearter, bl.a. den smukke blodfasan (Ithaginis cruentus), der har navn efter hannens røde, dråbelignende pletter på brystet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

I slutningen af august, hvor monsunen er på sit højeste, sætter min guide Tanka Bahadur Pantha og jeg ud til fods fra landsbyen Sundarijal i Kathmandu-dalen. Det er min agt at vandre via de alpine Gosainkund-søer til Langtang-dalen, hvorfra vi vil krydse over det høje pas Ganja La (5106 m) til Helambu. Turens vigtigste formål er at fotografere så mange plantearter som muligt, hvilket er grunden til, at jeg har valgt dette ellers håbløse tidspunkt at vandre på, med idel regn, jordskred, myg, blodigler og andre af regntidens plager.

 

Frodig vegetation og regnvejr
Fra Sundarijal følger vi en rørledning, som leverer drikkevand til Kathmandu. Snart ankommer vi til Shivapuri-Nagarjun Nationalpark, som dækker 144 km2. Vi fortsætter op gennem terrassemarker til de okkerfarvede huse i landsbyen Mulkharka, hvor der bor mange Tamang-folk. Oven for denne landsby findes fin løvskov med bevoksning af bl.a. eg og løn, samt den store Rhododendron arboreum, som er Nepals nationalplante, kaldt lali guras. Vi passerer flere lysninger i skoven, som er resterne af marker, der blev sløjfet efter oprettelsen af nationalparken, så skoven kan regenerere.

Et par timer senere når vi frem til passet Burlung Bhanjyang (2438 m), hvorefter det går nedad gennem skov og krat med et frodigt flor af bl.a. den smukke busk Osbeckia nutans, som tilhører familien Melastomataceae, den ligeledes smukke urt Chirita urticifolia, af familien Gesneriaceae, samt to begonier, Begonia picta og B. rubella. Vi passerer også gennem krat af Rubus hoffmeisterianus, som har røde bær, der minder om hindbær, men smager mere syrligt. Efter landsbyen Pati Bhanjyang i 1750 meters højde går det atter opad gennem agerland til Chipling, der ligger på en bjergkam, hvorfra vi har en fin udsigt over dalen.

På vores vej støder vi ofte på blodigler, som er en plage i regntiden. Når en igle mærker kultveilten, som udåndes af et varmblodet dyr, strækker den sig ud og prøver at fastgøre sig på dyrets hud. Hvis den forbliver ubemærket, suger iglen blod i flere timer og vokser til adskillige gange sin oprindelige størrelse. Derpå lader den sig falde til jorden og kryber ind i skoven for at lægge æg. Såret fra en igles bid bløder voldsomt i nogen tid, men bortset fra en irriterende kløe er biddet harmløst for mennesker.

Hidtil har vi kun været plaget af regn indimellem, men nu begynder det at øse ned, så vi søger ly i det første lille hotel, vi støder på, i den lille bebyggelse Thodung Betini. Det viser sig, at husejerne er ude at arbejde i marken, men deres tre søde små døtre laver té til os, og snart kommer deres forældre hjem. Da regnen fortsætter resten af dagen, overnatter vi hos den sympatiske familie.

 

Nepal 2009
Dette skilt ved en lille restaurant nær Sundarijal oplyser, at man kan købe ’tør og våd mad’. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Nepal 2009
Den smukke Chirita urticifolia tilhører familien Gesneriaceae. Denne blev observeret neden for passet Burlung Bhanjyang, Shivapuri-Nagarjun Nationalpark. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Nepal 2009
Vi fandt to begonie-arter i Helambu. Dette billede viser Begonia rubella, voksende på en skrænt langs en jordvej. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Nepal 2009
Denne klynger-art, Rubus hoffmeisterianus, har velsmagende, let syrlige bær. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Nepal 2009
Bærere nær Pati Bhanjyang transporterer bærekurve til et marked i Kathmandu-dalen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Nepal 2009
Blodigler er en plage i regntiden. Denne strækker sig ud efter min guide Tanka Bahadur Panthas finger. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Nepal 2009
Mens vi ventede på, at deres forældre skulle komme hjem fra arbejde i marken, lavede disse tre søde småpiger té til os. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Fugleliv i skoven
Næste dags vandring byder på regn, med nogle ophold indimellem. Snart ankommer vi til Gul Bhanjyang, en stor landsby, som ligger på en sadel, der adskiller to større dale. Et par timer senere når vi frem til landsbyen Kutumsang, som er beboet af Yolmu’er. Dette folk er af tibetansk oprindelse og kaldes ofte Lama, fordi der var mange munke blandt indvandrerne.

Lidt oven for Kutumsang passerer vi indgangen til Langtang Nationalpark, hvorefter det går stejlt op gennem ege- og rhododendronskov til det lille bosted Sanu Gopte, gennem kharka’er (græsgange i skoven), over et par mindre pas og ned til landsbyen Magingoth, der ligger i 3200 meters højde, omgivet af smuk skov af Himalaya-ædelgran (Abies spectabilis).

Undervejs mod Tharepati passerer vi gennem en dejlig skov med et rigt fugleliv, bl.a. hvidskægget skadedrossel (Garrulax affinis), den diminutive, gærdesmutte-lignende skæltimalie (Pnoepyga albiventer), samt den lille irgrønne ildhaletimalie (Myzornis pyrrhoura), som førhen var placeret i larmdrosselfamilien (Timaliidae). Nylig DNA-forskning har imidlertid påvist, at den er nærmere beslægtet med sangere (Sylviidae) – en stor familie, som fornyligt er blevet opsplittet i mange familier, hvoraf nogle iøvrigt er temmelig fjernt beslægtede.

Vi møder også en lille flok af den smukke blodfasan (Ithaginis cruentus), der har navn efter hannens røde, dråbelignende pletter på brystet. Fra hotellerne i Tharepati, der ligger på en bjergkam i 3600 meters højde, har vi en mageløs udsigt mod bjerge i Tibet, bl.a. Shishapangma, også kaldt Gosainthan (8013 m) – det højeste bjerg, som udelukkende befinder sig på kinesisk territorium.

 

Nepal 2009
Skønt der findes mindst 50 slange-arter i Himalaya, observeres de sjældent. Denne art, Rhabdophis himalayanus, som tilhører snogene, er ganske harmløs, men blandt Himalayas slanger findes adskillige giftige hugorme. – Gul Bhanjyang. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Nepal 2009
Godt camoufleret natsværmer på et nedfaldet blad af lønnearten Acer caudatum, Tharepati. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Nepal 1987
Annapurna 2007
Nær Tharepati observerede vi en række fuglearter, bl.a. hvidskægget skadedrossel (Garrulax affinis) (øverst) og den diminutive skæltimalie (Pnoepyga albiventer). (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Hellige søer
Fra Tharepati går turen først ned gennem krat af Rhododendron campanulatum, senere skov med bl.a. ædelgran, hængende ene (Juniperus recurva) og Himalaya-birk (Betula utilis), hvor skovbunden er dækket af tætte krat af dværgbambus. Efter en gruppe hoteller ved navn Gopte fører stien op og ned gennem et særdeles stenet område til endnu en gruppe hoteller, kaldt Ayethang (4050 m), hvorfra det går særdeles stejlt op mod passet Laurebina La (4609 m). I ly af en klippe finder jeg en lille bevoksning af en særdeles håret læbeblomst, Eriophyton wallichii. Hårbeklædningen er en tilpasning, som beskytter planten mod kulde og fordampning.

Undervejs mod passet overraskes vi af et pludseligt snefald, der efterlader et lag sjappet tøsne, som det er alt andet end morsomt at traske igennem. Vi passerer tre søer, Surya Kund, Ganesh Kund og Bhairab Kund, alle opkaldt efter hinduistiske guder. I Gosainkund-området findes i alt 54 søer, der alle er hellige for hinduer, og hver fuldmåne i juli eller august drager tusinder af pilgrimme herop for at tage et rituelt bad i søerne. Ekstra fromme hinduer skal helst bade i alle 54 søer. Der findes en interessant legende omkring disse søers opståen, som man kan læse andetsteds på denne hjemmeside, se Lande og steder: Shivas hellige søer.

Fra passet går det nedad til Gosain Kund (4400 m) – den sø, som har givet navn til hele området, opkaldt efter guden Shiva (der også kaldes Gosain). Nær denne sø ligger en lille gruppe hoteller, hvoraf kun et enkelt er åbent på denne årstid. Bestyreren er en sympatisk tibetansk kvinde, som kun har selskab af en enkelt kok. Hun har lige haft besøg af en gruppe israelere, som har snydt hende for penge, hvilket ikke overrasker mig, idet israelske rygsækrejsende er berygtede for deres gerrighed. ”Israeli people no good!” siger kvinden.

Næste morgen drager jeg på en botanisk opdagelsestur rundt langs søens bred. Her vokser mange smukke blomster, bl.a. Cyananthus lobatus og Codonopsis thalictrifolia, som begge tilhører klokkeblomstfamilien (Campanulaceae), en ensian, Gentiana ornata, en edelweiss, Leontopodium jacotianum, samt en frodig pileurt, Polygonum vacciniifolium.

Fra Gosain Kund fører en ret jævn sti gennem klippefyldt terræn forbi endnu to søer, Nag Kund og Saraswati Kund, og siden gennem lave, tætte krat af sun pathi – det nepalesiske navn for dværgbusken Rhododendron anthopogon. Bladene af denne art tørres og anvendes som té, og grenene brændes som røgelse på husaltre. Ved Laurebinayak passerer vi et par hoteller (Binayak er endnu et navn for Shiva), og omkring Cholang Pati (3600 m), der ligger på en bjergkam, bemærker vi to vidt forskellige vegetationstyper. Den tørre sydside er mest bevokset med ene-buske, mens der på den lævendte nordside findes smuk gammel skov af Himalaya-ædelgran.

I landsbyen Sing Gompa fremstilles ost af mælk fra nak’er (yakokse-hunner), der græsser her om sommeren. (Læs mere om yakoksen på denne hjemmeside, se Dyreliv: Dyrearter i menneskets tjeneste – Kvæg, banteng og yakokse). Omkring landsbyen ses mange sorte stubbe efter en skovbrand, der hærgede for en del år siden.

 

Nepal 2009
Cremanthodium er en attraktiv slægt af kurvblomstfamilien, som rummer 13 arter i Himalaya. Dette billede viser C. oblongatum, fotograferet ved Gopte. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Nepal 2009
Denne frodige pileurt, Polygonum vacciniifolium, vokser på en klippe foran et vandfald nær Ayethang. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Nepal 2009
På vej op mod passet Laurebina La fandt jeg denne gruppe af Eriophyton wallichii, en ekstremt håret plante af læbeblomstfamilien (Lamiaceae), som vokser i store højder. Hårbeklædningen er en tilpasning, som beskytter planten mod kulde og fordampning. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Nepal 2009
Under et ophold i en snestorm holder min guide Tanka en kort pause nær Surya Kund – en af de 54 hellige søer for hinduer i Gosainkund-området. Surya er hinduernes solgud. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Nepal 2009
Cyananthus lobatus, som tilhører klokkeblomstfamilien (Campanulaceae), baner sig vej op gennem grene af dværgbusken Rhododendron setosum, Gosainkund. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Nepal 2009
Pragtfuld skov af Himalaya-ædelgran (Abies spectabilis), hvis stammer er dækket af epifyter, især bregner og mosser, Cholang Pati. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Ned i Langtang-dalen
Thulo Shyabru er en landsby i omkring 2200 meters højde med en flot beliggenhed på en bjergkam, hvorfra vi har en fin udsigt over Langtang-dalen. Stadig findes nogle få huse i landsbyen, som er opført i træ med smukt udskårne vinduesrammer, men dette urgamle håndværk forsvinder hastigt, og de fleste huse i dag opføres i mursten eller beton, med præfabrikerede vinduer.

Stien ned til dalen fører gennem terrassemarker og skov, og efter et stenskred ankommer vi til et par hoteller ved Pairo, der populært kaldes ’Landslide’, da et jordskred fandt sted her for en del år siden. Vi befinder os nu i bare 1650 meters højde, og her er dampende varmt. Fuglelivet omfatter subtropiske arter som sort bulbul (Hypsipetes leucocephalus) og blåstrubet skægfugl (Psilopogon asiaticus). Kort efter hotellerne hænger sorte boer af vilde bier på klippevæggen, og jeg er så heldig at se to gulstrubede mårer (Martes flavigula), som løber hen langs foden af klippen. I modsætning til den frodige skov på sydsiden af floden er nordsiden solvendt og tør. Bjergsiden er dækket af græs, og der vokser en mængde kaktusagtige vortemælk af arten Euphorbia royleana.

Et par timer senere ankommer vi til Bamboo Lodge, hvor to hoteller blev skyllet bort under et sten- og mudderskred i 2000. De er senere blevet genopført og falder på en charmerende måde ind i det barske stenskred. I skreddet har man plantet nepalesisk el (Alnus nepalensis), som er et ægte pionértræ, der gerne vokser i jordskred og andre eroderde områder.

 

Nepal 1998
Stadig findes nogle få huse i landsbyen Thulo Shyabru, som er opført i træ med smukt udskårne vinduesrammer. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nepal 2009
Koraltræer af slægten Erythrina har vidunderlige blomster. Dette billede viser E. arborescens, observeret nær Thulo Shyabru. I baggrunden ses en stang med tibetanske bedeflag. (Læs mere om bedeflag – og om buddhismen generelt – andetsteds på denne hjemmeside, se Religion: Buddhisme). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Nepal 2009
Nær Bamboo Lodge fandt jeg denne Balanophora dioica, der umiddelbart minder om en svamp, men faktisk er en frøplante. Den indeholder ingen klorofyl og er en parasit, der får sin næring fra trærødder. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Nepal 2009
Herpetospermum pedunculosum er en meget frodig slyngplante af græskarfamilien (Cucurbitaceae), som vokser mellem 1800 og 3600 meters højde. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Fugleliv langs floden
Snart kommer vi frem til en hængebro over Langtang Khola (khola betyder ’mindre flod’). I vandløbet holder forskellige fugle til. Den mest almindelige er vandrødstjert (Phoenicurus fuliginosus) – også kaldt blyfarvet rødstjert – hvor hannen er skifergrå med rød hale, mens hunnen er lysegrå med hvide felter i halen. Flodrødstjert (Chaimarrornis leucocephalus), en rød og sort fugl med hvid hætte, er også almindelig. Som dens navn siger, er den brune vandstær (Cinclus pallasii) ensfarvet brun, i modsætning til den eurasiske vandstær (C. cinclus), som har hvidt bryst. Vandstære lever især af vårfluelarver, som de fanger under vandet og bringer op til bredden, hvor de haler larven ud af dens ’hus’. Den blå fløjtedrossel (Myophonus caeruleus), som er lidt større end en solsort, er opkaldt efter sin smukke sang, der indeholder klare fløjtetoner.

Fra floden går det stejlt op gennem gamle stenskred, og efter landsbyerne Rimche og Changdam (Lama Hotel) passerer vi gennem en smuk skov af Himalaya-skarntydegran (Tsuga dumosa), hvis enorme stammer er dækket af mosser. Ved Ghora Tabela (’Hestestalden’) i 2950 meters højde vider dalen sig ud, og skoven bliver afløst af krat af berberis, roser og andre stikkende vækster, hvilket vidner om, at der græsser mange geder og yakokser her.

 

Sydasien 1980
Syngende han af vandrødstjert (Phoenicurus fuliginosus). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Everest 2010a
Langs Langtang Khola hørte vi ofte det skarpe, gennemtrængende kald af flodrødstjert (Chaimarrornis leucocephalus). Denne fugls slægtsnavn kommer af græsk kheimarrhos (’strømmende vand’) og ornis (’fugl’), hvilket hentyder til dens levested langs floder med rivende strøm. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Nepal 2009
Denne orkidé, Satyrium nepalense, er meget almindelig i Himalaya. Den har en stor højdemæssig udbredelse, idet den findes mellem 1500 og 4000 m. På billedet ses også en art af perlekurv (Anaphalis). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Nepal 2009
I denne flotte butik nær Thangshyap kan man købe bl.a. ‘soovenirs’, fremstillet af yak-knogler, samt uldne varer (på engelsk ’goods’). Der står dog ‘godis’, så en svensker kunne forledes til at tro, at de sælger slik! (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Nepal 2009
Seglbladet soldug (Drosera peltata), dækket af regndråber. – Læs mere om soldug og andre kødædende planter andetsteds på denne hjemmeside, se Planteliv: Kødædende planter). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Den øvre Langtang-dal
Den største landsby i dalen er Langtang, der ligger i 3500 meters højde. Her er hovedparten af indbyggerne buddhister, hvilket fremgår af de mange bedeflag, chorten’er (stupa’er i tibetansk stilart), samt lange rækker af mani-sten – flade stentavler med buddhistiske inskriptioner. (Læs mere om chorten’er, mani-sten og bedeflag – samt om buddhismen generelt – andetsteds på denne hjemmeside, se Religion: Buddhisme).

Mens vi nyder den storslåede udsigt mod bjergene, suser en kæmpestor lammegrib (Gypaetus barbatus) forbi under sin søgen efter kadavere. Efter at have passeret et par små landsbyer fører stien over adskillige morænekamme, hvor stien snoer sig ud og ind mellem store klippeblokke. Bag den sidste kam ligger Kyanjin Gompa i 3900 meters højde (en gompa er et tibetansk buddhist-kloster), omgivet af en mængde hoteller. Herfra er der en fantastisk udsigt mod det højeste bjerg i nationalparken, Langtang Lirung (7245 m), samt mod gletscherne Lirung og Kyimshung.

I Kyanjin Gompa afventer Tanka og jeg ankomsten af to bærere, Raju og Tanka – sidstnævnte en stor mand, som jeg kalder ’Store Tanka’ for at undgå navneforvirring. Da de er ankommet, fortsætter vi op i bunden af dalen mod Langshisa, hvor vi camperer nogle dage nær adskillige store klipper, behængt med utallige tibetanske bedeflag.

I denne dal studerer jeg den rige flora, der bl.a. omfatter tibetansk havtorn (Hippophae tibetana), en furekapsel, Lomatogonium carinthiacum, en stjerneensian, Swertia racemosa, en ridderspore, Delphinium glaciale, samt Sinopodophyllum hexandrum, som står med attraktive røde bær på denne årstid. Sidstnævnte tilhører berberisfamilien og er meget anvendt i traditionel ayurvedisk medicin (se andetsteds på denne hjemmeside: Traditionel medicinSinopodophyllum hexandrum). Den er stærkt truet af overdreven indsamling.

 

Nepal 2009
Morgenlys på bjerge omkring Kyanjin Gompa. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Nepal 2009
Tidligt om morgenen er denne asters, Aster himalaicus, dækket af rim, som er smeltet i morgensolen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Nepal 2009
Tanka og Raju hjælper den tungt belæssede Store Tanka over en flod oven for Kyanjin Gompa. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Nepal 2009
Tibetanske bedeflag ved Langshisa, med bjerget Pemthang Karpo Ri (6865 m) i baggrunden. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Nepal 2009
Der findes ikke færre end ca. 28 arter af stjerneensian (Swertia) i Himalaya. Her ses S. racemosa, fotograferet ved Langshisa. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Nepal 2009
Sinopodophyllum hexandrum har attraktive røde frugter i sensommeren. Denne art er meget anvendt i traditionel ayurvedisk medicin. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Nepal 2009
Man træffer ofte græssende yakokser i store højder i Langtang-dalen, især nak’er (hunner), som yder glimrende mælk. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Uheld på Ganja La
Da vi skal medbringe ekstra forsyninger til vores færd over passet Ganja La, vil det blive for meget at bære for Raju og Store Tanka, så ved tilbagekomsten til Kyanjin Gompa hyrer vi endnu en bærer. Vi træffer en ung italiener, Sasha, som også agter at vandre over passet, så vi beslutter at følges ad. Vi vandrer en smule ned langs floden, hvor en bro fører til den modsatte bred. Herfra fører en sti gennem tæt skov af Himalaya-birk, og da vi kommer ud i åbent terræn, påbegynder vi den stejle opstigning mod Ganja La.

Snart kommer vi ud i et åbent, græsdækket område ved navn Ngegang Kharka, som rummer en rig flora, bl.a. en troldurt, Pedicularis scullyana, en stormhat, Aconitum gammiei, samt endnu en stjerneensian, Swertia cuneata. I omkring 4700 meters højde finder jeg en særdeles håret fjeldskær-art, Saussurea gossypiphora. Hårbeklædningen beskytter planten mod kulde og fordampning. Selv om det er tidligt på dagen, slår vi lejr her, da det er klogest at krydse det sneklædte Ganja La tidligt om morgenen, hvor sneen er hård og fast at vandre i.

Næste morgen starter vi ud klokken fem, og til at begynde med er opstigningen nem nok. Men så starter vanskelighederne. Morgensolen begynder at smelte sneen, som vi synker ned i for hvert skridt. Desuden har et stenskred fjernet den gamle sti, og den nye viser sig at være temmelig halsbrækkende, idet den sidste del af den, lige under passets top, er en ganske smal hylde, hvor man skal klamre sig til den lodrette klippe. Det lykkes dog for alle at nå frem til toppen uden uheld. Vejret er fint, sol og vandrende skyer, så udsigten over de omkringliggende bjerge er strålende.

Nedstigningen er også alt andet end nem. Solen bager ned, og da Raju, Store Tanka og den lokale bærer ikke har medbragt solbriller, begynder de at lide af sneblindhed. Jeg er sakket noget bagud, da jeg til min rædsel ser den lokale bærer falde og begynde at glide ned ad en stejl snefane, hvor klipper rager op hist og her. Da han har bundet sin bagage fast til skuldrene med reb, kan han ikke frigøre sig, men rutscher hjælpeløst nedad. Undervejs rammer han en klippe, men heldigvis med kroppen, hvorefter hans fart aftager, og hans rutschetur slutter. Sasha, der er foran vi andre, løber hen for at hjælpe bæreren, der til min store lettelse kun har bøjet et par ribben og fået nogle småskrammer.

Nu kommer turen til Raju. Han snubler, hvorved hans bærekurv falder af og forsvinder ned i en spalte, omgivet af en kæmpemæssig snedrive. Det er umuligt at få fat i kurven igen, som uheldigvis indeholder det meste af vores mad. Da den lokale bærer ikke kan bære noget på grund af sine bøjede ribben, overtager Raju en del af hans byrde, men noget må vi efterlade i sneen.

 

Nepal 2009
Denne gule troldurt, Pedicularis scullyana, voksede på græsgangen Ngegang Kharka. På billedet ses også en pileurt (Polygonum). I baggrunden Langtang Lirung-gletscheren. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Nepal 2009
Fjeldskær-slægten Saussurea, som tilhører kurvblomsterne, omfatter mindst 31 arter i Himalaya. I omkring 4700 meters højde fandt jeg denne stærkt hårede S. gossypiphora. Hårbeklædningen beskytter planten mod kulde og fordampning. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Nepal 2009
Campering neden for Ganja La, fra venstre Store Tanka, Raju, Tanka samt en lokal bærer i køkkenteltet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Nepal 2009
Gruppebillede neden for Ganja La, fra venstre Tanka, Raju, Store Tanka, den lokale bærer samt en ung italiener, Sasha, som slog følge med os. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Vi finder ly hos lokale folk
Modløse trasker vi videre gennem sneen, idet vi håber på at støde på nogle lokale hyrder, som vi måske kan købe noget mad fra. I sommermånederne drager mange hyrder op til midlertidige stenhytter, kaldt goth, i kharka’erne – de højt beliggende græsgange for yakokser. Her malker de dagligt deres nak’er og fremstiller smør og ost af mælken. En times tid senere kommer vi ned i snefrit område, men timerne går, og alle de stenhytter, vi passerer, står forladte – hyrderne er allerede draget ned i dalen med deres dyr.

Sidst på eftermiddagen er vi ved at miste modet. Vi er skrupsultne, og Raju, Store Tanka og den lokale bærer kan næsten intet se på grund af sneblindhed. Da ser vi til vores store lettelse røg stige op fra en goth, som viser sig at huse en smuk Tamang-kvinde og hendes lille søn. (Hendes mand er midlertidigt nede i dalen for at købe forsyninger). Hun tager venligt imod os, og vi får lov til at slå vores telte op nær hytten. Vi kan også købe ris og sennepsblade af hende, så vi har mulighed for at lave et simpelt måltid. Kvinden laver også té til os med dejlig frisk yak-mælk – en himmerigsdrik i vores miserable tilstand!

Den følgende morgen, efter endnu en dejlig kop té, går det videre nedad. Vore tre sneblinde bærere har tilbragt en søvnløs nat i teltene, men er dog en smule i bedring. Vi kommer hurtigt frem, og hen på eftermiddagen støder vi på endnu en hyrde, som er blevet oppe i højderne. Det er betydeligt varmere her, og området er dækket af krat af rhododendron og andre buske. Urtefloret er også anderledes, med arter som Anemone obtusiloba, finbladet brandbæger (Senecio graciliflorus) og en kryddermynte, Elsholtzia ciliata.

Vi får tilladelse til at slå teltene op nær hyrdens store telt, hvor vi tilbringer aftenen. Han er tydeligvis glad for at få selskab, da det ofte er meget ensomt at være hyrde. Om morgenen iagttager vi ham malke sine dzopkio’er – en krydsning mellem kvæg og yakokse, der kan trives i lavere højde end yakoksen og desuden giver mere mælk. Efter at have nydt en kop té sætter vi kursen mod landsbyen Tharke Ghyang, som vi når frem til i løbet af eftermiddagen.

 

Nepal 2009
Denne Tamang-kvinde og hendes søn sidder ved køkkenilden i deres sommer-goth (stenhytte) i en kharka (sommergræsgang) ved Dukpu. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Nepal 2009
Pragtfulde røde efterårsblade af en art af vortemælk, sandsynligvis Euphorbia sikkimensis, Dukpu. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Nepal 2009
Vi fandt ly hos denne kvæghyrde (i midten) i græsgangen Darjaling Kharka, oven for Helambu. Store Tanka (t.v.), Raju og den lokale bærer (begge t.h.) lider af sneblindhed, hvorfor røgen fra bålet er ekstra generende for dem. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Nepal 2009
Sasha hilser på en af hyrdens dzopkio’er. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Nepal 2009
Morgenudsigten fra Darjaling Kharka. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Nepal 2009
Anemone obtusiloba er meget almindelig i Nepal. Den findes i tre farvevarianter, blå, hvid og gul. Den gule form vokser dog kun i Kashmir. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Læs mere om floraen i Langtang-Gosainkund-området på denne hjemmeside, se På blomsterjagt i Himalaya – Omkring Shivas hellige søer.

 

 

(Oprettet november 2017)

 

(Revideret september 2018)