Mosser på Vorsø

Vi fandt flest arter på døde og levende træstammer, samt på kampesten, henholdsvis 13, 11 og 11 arter. Almindelig kortkapsel (Brachythecium rutabulum) viste sig at have den bredeste økologiske amplitude, da vi fandt den i 8 forskellige naturtyper og ofte som meget dominerende (se skemaet). Jessen benævnte arten som ’ret almindelig’ på de gamle fredmarker og som ’hist og her’ i skove og remiser. Vi vil betegne den som meget almindelig på hele øen. Om der er tale om en signifikant fremgang for arten, kan ikke afgøres med denne type undersøgelse, men vil kræve en systematisk overvågning i en række permanente prøvefelter.

Almindelig kortkapsel findes imidlertid overalt i det danske landskab, og Ejrnæs & Poulsen (2001) har påvist, at netop denne art er gået signifikant frem på danske overdrev siden 1950. Noget kunne tyde på, at den generelt er i markant fremgang i Danmark. Om det skyldes øget kvælstofnedfald eller klimatiske ændringer, eller at arten pga. sit relativt høje, helårlige vækstpotentiale er den sidste mosart, som giver op i det ikke afgræssede, tilgroede landskab, eller en kombination af disse faktorer, er umuligt at sige uden videnskabelige undersøgelser.

Sammenlignelige studier af mosser på døde bøgetræstammer i forskellige europæiske lande tyder på en sammenhæng mellem eutrofiering og almindelig kortkapsels fremgang. Det viste sig, at arten var hyppigere i lande med stor intensiv landbrugsproduktion, bl.a. Holland, Belgien og Danmark, end i lande med mindre landbrugsproduktion, bl.a. Ungarn og Slovenien (Odor et al. 2006).

En anden art, som har fået det bedre, er hårspidset furehætte (Orthotrichum diaphanum), som vi fandt i 5 forskellige naturtyper (se skemaet). Vi vurderer, at den er almindelig på øen, hvorimod Jessen omtalte den som sjælden. Artens fremgang er bemærkelsesværdig, men kan skyldes, at den har reageret positivt på det øgede antal træer på øen samt måske øget kvælstofnedfald og globale klimaændringer. Arten er ikke afhængig af et gunstigt skovklima som andre skovmosser og kan desuden vokse på både sten og eternit.

Derudover er en stor del af det nye skovareal omkring Østerskov koloniseret af ahorn, en skovtype, hvor både skovbunden og træstammerne er meget artsfattige og næsten totalt uden vegetation. Administrativt har man vedtaget, at denne mellemeuropæiske art nu er hjemmehørende i Danmark, men dette ændrer ikke det mindste ved det faktum, at den de fleste steder – og ikke mindst på Vorsø – opfører sig meget invasivt. Også i selve Østerskov er ahorn nu den mest dominerende træart, hvilket betyder, at skoven har fået et ugunstigt skovklima med en meget mørk og ensformig skovbund.

De mange rodvæltede træer har dog givet plads til en af de nye mosarter på reservatet, almindelig fløjlsmos (Dicranella heteromalla), som vi fandt ved basis af et af de nyligt væltede træer. Denne art er almindelig i skove i det østlige Danmark.

I den nationale skovovervågning har man udpeget 8 mosarter, som sammen med en række udpegede laver og svampe afslører, om skoven har et gunstigt skovklima, dvs. lang kontinuitet og høj naturkvalitet (Rune et al. 2007). Af disse 8 arter fandt Jessen 6: Krybende silkemos (Homalothecium sericeum), slank stammemos (Isothecium myosuroides), stor stammemos (I. alopecuroides), almindelig fladmos (Neckera complanata), almindelig skælryg (Porella platyphylla), samt grøn køllemos (Zygodon viridissimus). Flere af disse arter var imidlertid tilknyttet Østerskov, og for to arters vedkommende et enkelt træ i skoven. I 2008 fandt vi ingen indikatorarter i Østerskov, men til gengæld 4, krybende silkemos, slank stammemos, almindelig fladmos og tand-køllemos (Zygodon conoideus) i Vesterskov, samt på en gammel eg i Skovhegnet, dog kun på meget få stammer.