Lamper og lys

 

 

Gennem årene er den dominerende religion i Taiwan blevet en unik blanding af buddhisme og daoisme, med en overvældende mængde daoistiske guder, som tilbedes på lige fod med Buddha.

Daoismen såvel som buddhismen er udførligt behandlet andetsteds på denne hjemmeside, se Religion: Buddhisme, samt Daoismen i Taiwan.

 

Traditionelle papirlamper, oftest stærkt røde, udsmykker de fleste daoistiske templer i Taiwan.

 

Taiwan 2008
Taiwan 2008
Papirlamper i et tempel i Fengyuan. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

Taiwan 2006-07
Papirlamper i ’Fugletemplet’, Sansia. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Taiwan 2008
På dette billede fra Ershuei ses en drage på tempelbygningen i baggrunden. I kinesisk mytologi er dragen et symbol på kraft, styrke og held. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Taiwan 2016
Taiwan 2014c
Papirlamper i Fushing-templet, Xiluo, som er viet den daoistiske modergudinde Mazu. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

Taiwan 2016
Tempelvogter og papirlamper, Fushing-templet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Taiwan 2003-05
Elegant udførte papirlamper udsmykker et daoistisk tempel i Dajia. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Taiwan 2003-05
På disse papirlamper i Dajia er dyrene i den kinesiske kalender afbildet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Taiwan 2014d
Et tempel og talrige papirlamper spejles i frontruden på en bil, Xiluo. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Taiwan 2015
Taiwan 2015
Taiwan 2006
Under fejring af det kinesiske nytår 2015 i Xiluo males gode ønsker på papirlamper, inden de sendes op i æteren med et bundt brændende falske penge indeni. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Inden man går ind til selve guddommen i et daoistisk tempel, placerer man røgelsespinde i sand i særlige kar, der ofte vogtes af drager. Når der bliver for mange røgelsespinde i et kar, vil en tempeltjener samle dem og placere dem i midten af karret, hvor de afbrændes.

 

Taiwan 2016
Røgelsespinde afbrændes i Fushing-templet i byen Xiluo. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Afbrænding af falske pengesedler som offergave er en uhyre almindelig praksis i daoistiske templer i Taiwan. Foran templerne er opført særlige ovne til denne afbrænding. En anden meget almindelig skik er at afbrænde falske penge i særlige metalbeholdere, som er produceret til dette formål.

 

Taiwan 2008
Afbrænding af falske pengesedler i en ovn foran et daoistisk tempel. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Taiwan 2018b
Under en højtid for tigerguden i byen Xingang afbrændes falske penge i metalbeholdere. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Under daoistiske fester i Taiwan afbrændes altid en mængde fyrværkeri.

 

Taiwan 2016a
Farvestrålende fyrværkeri over et daoistisk tempel i Beimen, tilegnet sygdommenes gud Wang-yeh. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Taiwan 2018b
Taiwan 2018d
Fyrværkeri afbrændes ofte direkte under palankinerne, en slags bærestole, som indeholder en daoistisk guddom og bæres af seks eller flere mænd. Palankinen er anbragt på bambusstokke, der hviler på mændenes skuldre. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Taiwan 2015
Taiwan 2015
Taiwan 2015
Taiwan 2015
På disse billeder fejres det kinesiske nytår 2015 ved Fushing-templet i Xiluo. En mængde fyrværkeri affyres, og kort før midnat går folk i optog gennem byens gader med fakler, som består af en grøn bambusstængel, der indeholder en rulle brændende papir. Formålet er at skræmme onde ånder bort. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Fyrtårne er bygninger på kysten, hvorfra kraftige lysstråler sendes ud over havet som en advarsel til skibe om, at de nærmer sig farlige rev, sandrevler eller andre farlige steder. Nedenfor vises en samling billeder af fyrtårne.

 

Portland Head Fyrtårn, populært kaldt Cape Elizabeth Fyrtårn, ligger på et klippefremspring ved indsejlingen til havnen i Portland, Casco-bugten, Maine, USA. Denne fyrstation blev etableret i 1828, men de nuværende bygninger er dog opført 1874-86. Lyset i det 20,4 m høje tårn blev automatiseret i 1963.

 

USA 2016
USA 2016
Portland Head Fyrtårn, Maine. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Skandinaviens højeste fyrtårn er det 47 m høje Dueodde Fyr på sydspidsen af Bornholm, som blev opført 1960-62. Fundamentet på dette fyrtårn hviler på 19 betonpæle, der når ned i 14 meters dybde. Dets lampe er på 1000 watt, og lyset forstærkes 200 gange vha. en franskfabrikeret fyrlinse fra 1886 med roterende prismesystem, som stammer fra Dueoddes gamle fyr. Dette fyr, som opførtes i 1880, bestod af et 38 m højt nordligt fyr af granit, der blev opført på klippegrund inde i land ved Duegård, samt et sydligt fyr, der lå 70 m nord for det nuværende fyr. Det sydlige fyr var kun 15 m højt og blev efterhånden utidssvarende på grund af den tiltagende bevoksning af fyrretræer. I 1936 blev de sidste utilgroede klitter fredet pga. deres ”…Skønhed og Ejendommelighed”, som der står i fredningskendelsen. Herved blev flere vandreklitter bevaret, hvoraf den største vandrer 3-4 m om året.

 

Bornholm 2008a
Her ses Dueodde Fyr bag en vandreklit, bevokset med en tot sand-hjælme (Ammophila arenaria). To jetfly passerer forbi bag fyret. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Bornholm 1977-96
Skyggen fra Dueodde Fyr kastes på en opvokset fyrreskov i klitterne. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Fyrtårnet på den lille klippeø Ynys Lawd (South Stack), ud for Ynys Gybi (Holy Island), som ligger vest for Ynys Môn (Anglesey) i det nordvestlige Wales, blev opført i 1808-09 for at advare forbipasserende skibe mod de farlige skær nedenfor.

 

United Kingdom 1992-2002
Fyrtårnet på Ynys Lawd, Wales. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Med sine 35 m er Pigeon Point Fyrtårn, syd for San Francisco, Californien, det højeste på Stillehavskysten. Det blev opført i 1871.

 

Californien 2013
Morgensol oplyser Pigeon Point Fyrtårn, Californien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Det gamle fyrtårn på Hammerknuden i det nordlige Bornholm blev opført i 1872, men desværre viste det sig hurtigt at være skjult i tåge og skyer så ofte, at man måtte bygge et nyt fyr allerede i 1895.

 

Bornholm 2008
Det gamle fyrtårn på Hammerknuden. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Fyrtårnet på den lille ø Eilean Musdile (på engelsk Mansedale), nær øen Lismore i de Indre Hebrider, Skotland, blev opført i 1833 til at guide skibstrafik på Sound of Mull og Loch Linnhe. I 1910 blev de fleste lys i britiske fyrtårne ændret til dioptriske lys, men dette var ikke tilfældet på Eilean Musdile, hvis fyr har fast hvidt lys.

 

United Kingdom 1992-2002
Fyrtårnet på Eilean Musdile, Skotland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Hirsholmene er en øgruppe ca. 6 km nordøst for Frederikshavn. Det 27 m høje fyrtårn blev opført i 1886-87 af granitsten fra øen på øernes højeste punkt, det 6 m høje Ørnebjerg på hovedøen Hirsholm – den eneste af øerne, som er beboet.

 

Jylland 2017a
Jylland 2017a
Fyrtårnet på Hirsholm. Fuglene på taget er stormmåger (Larus canus). (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Coquille River Fyrtårn, nær byen Bandon, Oregon, USA, kan dateres tilbage til 1896. Dette fyr, som oprindeligt hed Bandon Lighthouse, blev opført for at lede skibe forbi farlige, skiftende sandbanker i Coquille-flodens munding til havnen i Bandon.

 

Californien 2011a
Coquille River Fyrtårn, Oregon. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Sletterhage Fyr, som ligger på spidsen af den smalle halvø Helgenæs i Østjylland, blev opført i 1894 for at lede skibe til og fra havnen i Aarhus gennem en smal sejlrende tæt på halvøen. I dag passerer 7-8000 skibe årligt forbi fyret.

 

Jylland 2000-05
Sletterhage Fyr. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

I 1859 blev et fyrtårn opført på den højeste klippe på Cape Point, nær Kap Det Gode Håb, Sydafrika, 238 m over havet. Det viste sig imidlertid, at det højeste punkt ikke var det bedste punkt, da tågen syntes at koncentreres i større højder fremfor lavere, og desuden blev lyset fra fyrtårnet ofte spottet for tidligt fra skibene, hvilket fik dem til at sejle for tæt på klipperne. I 1911 sank Lusitania, et portugisisk passagerskib, efter at have ramt Bellows Rock, en forræderisk undersøisk klippe 3 km syd for Cape Point. Denne begivenhed satte gang i opførelsen af et nyt fyrtårn, som stod færdigt i 1919, 87 m over havet.

 

Sydafrika 2003
Det nuværende fyrtårn på Cape Point, Sydafrika, stod færdigt i 1919. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Cape Arago Fyrtårn, der ligger på en lille klippeø ud for Sunset Point State Park, Oregon, blev opført i 1934. Det er ikke længere i funktion, og øen er givet tilbage til Coquille-stammefolket.

 

Californien 2011a
Denne forfaldne bro, som er lukket for publikum, fører ud til Cape Arago Fyrtårn, Oregon. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Långe Jan, 41,6 m højt, er Sveriges højeste fyrtårn, beliggende på sydspidsen af Öland. Det blev opført i 1785, sandsynligvis af russiske krigsfanger, idet der blev genbrugt sten fra et nærliggende kapel, Capella Beati Johannis, fra hvilket fyret har sit navn. Oprindeligt var fyret med åben ild, og i 1845 blev der installeret en rapsolie-lygte. Elektricitet blev installeret i 1948.

 

Skandinavien 2001-14
Sverige 2016-18
Långe Jan, Öland. På det øverste billede græsser kvæg, får og bramgæs (Branta leucopsis) på engene. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Point Reyes Fyrtårn i Californien, ligger på det mest vindblæste og tågede sted på hele Stillehavskysten. Her er det ofte tåget i ugevis, og næsten hvert eneste år oplever man storme med vindhastigheder på 120-160 km i timen. Fyret blev opført i 1870, men fik ikke elektricitet før i 1938. Det blev automatiseret i 1975.

 

Californien 2011a
Point Reyes Fyrtårn, Californien. Planten i forgrunden er gul middagsblomst (Carpobrotis edulis), en invasiv plante, der stammer fra Sydafrika. Læs om denne art andetsteds på denne hjemmeside, se Natur: Invasive arter. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Det 23 m høje Rubjerg Knude Fyr i Vendsyssel blev bygget i 1899 på det højeste sted inden for den 60 m høje klint Rubjerg Knude, ca. 200 m inde i land. Vind og havvand nedbrød gradvis klinten, og der gik ikke mange år, inden der opstod problemer med sandflugten. Fyrpasserens køkkenhave sandede til, og klitten oven på kystskrænten vok­sede i højden, så man fra skibene dårligt nok kunne se fyrets lys og slet ikke høre tågehornet. Man prøvede at holde sandflugten i ave med beplantning, men naturkræfterne var for stærke, og i 1968 blev driften opgivet. I fyret blev der indrettet et sandflugtsmuseum, men gradvis blev bygningerne opslugt af sandet, og museet måtte lukke. Fornyligt er der bygget en ny trappe indven­digt i tårnet, som giver publikum adgang til platformen øverst oppe. Samtidig er der indbygget et stort lysprisme, der kaster lyset ind i fyrtårnet i stedet for ud over havet. Det kan dog ikke vare længe, inden fyret atter må lukkes, for i dag er fyret kun få meter fra kanten, og man forventer, at det vil styrte i havet inden 2030. (Kilde: loenstrup.dk/toppenafdanmark/rubjerg-knude)

 

Jylland 2000-05
Rubjerg Knude Fyr. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Bodhnath oil lamps_resize
Gennem at tænde talrige små sennepsolie-lamper fejrer denne kvinde Buddhas fødselsdag ved den store Bodhnath-stupa i Kathmandu, Nepal. Læs om denne stupa, samt om buddhismen generelt, andetsteds på denne hjemmeside, se Religion: Buddhisme. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Under den taiwanesiske Lantern Festival (’Lampe-fest’), der afholdes i løbet af det kinesiske nytår, fremstilles tusindvis af papirlamper. Billederne nedenfor blev taget i Tainan under festen i 2005 (Hanens År), hvorunder gigantiske, smukt udførte lamper, som bl.a. gengav forskellige dyr, var udstillet.

 

Taiwan 2003-05
Papirlamper, anbragt langs en bro. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Taiwan 2003-05
Papirlamper svajer i vinden. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Taiwan 2003-05
Hane. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Taiwan 2003-05
Tiger. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Taiwan 2003-05
Vægtløftende flodhest. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Taiwan 2003-05
Disneys ‘Aristocats’. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Taiwan 2003-05
Pingviner. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Tyrkiet 2018
Tyrkiet 2018
Farvestrålende lamper til salg i Kapalıçarşı (‘Det Overdækkede Marked’), også kaldt Büyük Çarşı (‘Den Store Basar’), Istanbul, Tyrkiet. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

I visse fiskersamfund i det sydlige Taiwan afholdes stadig en såkaldt Boat Burning Festival (’bådafbrændings-fest’), en daoistisk højtid, hvorunder man bygger en komplet båd af træ, hvorpå den afbrændes som en offergave til sygdommenes gud Wang-yeh i det håb, at han vil spare folk for pesten og andre frygtelige sygdomme. Førhen blev den brændende båd sendt til søs og bar på denne måde ceremonielt sygdommene med sig, men denne praksis er ophørt, og i dag afbrændes båden på land. – Læs mere om daoismen andetsteds på denne hjemmeside, se Religion: Daoismen i Taiwan.

 

Taiwan 2006-07
Taiwan 2006-07
Boat Burning Festival i landsbyen Jiading, nær Kaoshiung. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Californien 2013b
Gammeldags gadelygter, San Diego, Californien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Taiwan 2017a
Denne lampe i et daoistisk tempel i Beigang, Taiwan, som er tilegnet modergudinden Mazu, er blevet sortsværtet af røg fra røgelsespinde gennem hundreder af år. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Taiwan 2018c
Moderne aggregat, installeret i en gammeldags lampe uden for det daoistiske tempel Tzi Gong Da Foa, Linnei, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Anvendelse af kunstlys til fiskefangst om natten er vidt udbredt i verden. Nedenfor vises tre eksempler.

 

Europa 1972-2005
Fiskekuttere med lamper, Kavala, Grækenland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Taiwan 2014b
Fiskekutter med lamper, Nanya, nordlige Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Sri Lanka 1974-75
Disse fiskeruser i Bolgoda-søen, sydvestlige Sri Lanka, består af måtter, fremstillet af tynde, ca. 1,5 m lange, flækkede bambusstængler, der flettes sammen med snor foroven, på midten og forneden. Måtterne bindes fast til pæle, som er boret ned i søbunden og danner to lange rækker, der langsomt snævrer ind til en smal passage, som har en pose for enden. Fiskene tiltrækkes om dagen med foder, om natten ved hjælp af lyset fra petroleumslamper, der hænges op på pælene. – Læs mere om Bolgoda-søen andetsteds på denne hjemmeside, se Rejse-episoder: Sri Lanka 1976 – Blandt spritbryggere. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Taiwan 2017b
Under en teaterforestilling vifter tilskuere med kulørte lysrør, Taichung, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

I gamle dage blev tørrede stængler af kongelys-arter (Verbascum) dyppet i tjære eller beg og anvendt som fakler. Navnet kongelys og det lignende kongekærte hentyder til denne brug, og forleddet konge sigter sandsynligvis til disse planters ranke og ’stolte’ holdning. De noget mere jordnære folkenavne betlerlys og stodderlys hentyder sikkert til de grå og ’støvede’ blade. Dunene på blade og stængel, når de er helt tørre, er glimrende som tønder, og før indførelsen af bomuld blev de anvendt som væger i lamper. (Kilde: Brøndegaard, V.J. (1978-80). Folk og flora. Dansk etnobotanik. Rosenkilde og Bagger)

 

Fyn 2005-09
Fyn 2005-09
Blomstrende aks af uldbladet kongelys (Verbascum densiflorum), Fyn. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

USA 2002-10
Nat over Manhattan, New York City, set fra Brooklyn Bridge. – For at mindes de to tårne på World Trade Center, som blev destrueret under et terrorangreb d. 11. september 2001, sendes et halvt år senere to blå laserstråler til vejrs på det sted, hvor tårnene i sin tid stod. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Guizhou 2009
Gadelamper i byen Weining, Guizhou-provinsen, Kina. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Irland 1987-99
Gadelampe på en bro over Liffey-floden, Dublin, Irland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Myanmar 2007
Ved den kæmpestore buddhistiske Shwedagon-pagode i Yangon, Myanmar, brændes røde lys til ære for Buddha. – Læs mere denne pagode, samt om buddhismen generelt, andetsteds på denne hjemmeside, se Religion: Buddhisme. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Chile 2011a
Chile 2011a
Katolikker brænder vokslys ved en helligdom for Jomfru Maria, Cartagena, Chile. – Læs om katolicismen, samt om kristendommen generelt, andetsteds på denne hjemmeside, se Religion: Kristendom. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Egypten 1999
Aftenbelysning på et træ, Luxor, Egypten. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Costa Rica-2
Denne ravnegrib (Coragyps atratus) hakker på en gadelampe, Limón, Costa Rica. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Disse lamper, udskåret i kalabasser, var til salg i byen Dongshih, Taiwan.

 

Taiwan 2010
Denne kunstfærdigt udskårne kalabas er blevet pyntet med klunker. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Taiwan 2010
Denne lampe indeholder en lille Buddha. Oversat lyder teksten således: ”Buddhas lys velsigner verden”. Læs om Buddha og buddhisme andetsteds på denne hjemmeside, se Religion: Buddhisme. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Malaysia 1984-85
Brændende olielamper i det daoistiske Kuan Yin Teng-tempel, Georgetown, Penang, Malaysia. – Læs om daoismen andetsteds på denne hjemmeside, se Religion: Daoismen i Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Aarthi er en hinduistisk ceremoni, som afholdes ved solopgang eller efter solnedgang, hvorunder man tilbeder den hellige Ganges-flod ved at svinge et kar med brændende røgelse. – Læs mere om hinduistiske ceremonier andetsteds på denne hjemmeside, se Religion: Hinduisme.

 

Varanasi 2008
Varanasi 2008
På disse billeder afholdes Aarthi ved solopgang (øverst) og efter solnedgang (nederst) ved bredden af Ganges-floden, Varanasi, Indien. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Et af kristenhedens mest storslåede bygningsværker er den byzantinske ’Hellige Visdoms Kirke’ i Istanbul, Tyrkiet, til dagligt kaldt Hagia Sophia (på tyrkisk Aya Sofia). Denne pragtfulde bygning blev opført 532-37 under Kejser Justinian, men blev i 1453 omdannet til en moske, og i dag er den et museum.

 

Tyrkiet 2018
Tyrkiet 2018
Tyrkiet 2018
Tyrkiet 2018
Tyrkiet 2018
Tyrkiet 2018
Denne samling af lamper pryder det indre af Hagia Sophia. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nepal 2008
På toppen af denne skulptur i Kathmandu, Nepal, som forestiller en hinduistisk gudinde, brændes olie som offergave. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Guizhou 2009
Papirlamper med afbildninger af drager, Guizhou-provinsen, Kina. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Sjælland 2012-16
Krystal-lysekrone fra 1700-tallet, Selsø Slot, Hornsherred, Nordsjælland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Alperne 2017a
Gadelampe i landsbyen Saint Rhémy, Aosta-dalen, Italien, udsmykket med en figur af en vandringsmand. Bemærk halvmånen i baggrunden. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Under den hinduistiske højtid Janai Purnima samles tusinder af pilgrimme omkring Muktinath, et meget vigtigt Vishnu-tempel i Mustang-distriktet i det centrale Nepal. – Læs mere om Muktinath, samt om hinduismen generelt, andetsteds på denne hjemmeside, se Religion: Hinduisme.

 

Nepal 2000
Denne pilgrim er i færd med at tænde sennepsolie-lamper ved Vishnu-templet i Muktinath.  (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Varanasi 2008
Varanasi 2008
Varanasi 2008
Disse kvinder i Varanasi, Indien, placerer bittesmå olielamper og tagetesblomster på små ‘flåder’, fremstillet af blade, hvorefter de sender dem ud på den hellige Ganges-flod som offergaver. – Læs mere om hinduismen andetsteds på denne hjemmeside, se Religion: Hinduisme. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Taiwan 2017b
Lysrør oplyser en rygsæk indvendigt. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

(Oprettet oktober 2017)

 

(Revideres løbende)