Hyldest til farven rød

 

 

Busktornskader er en afrikansk gruppe af spurvefugle, som lever i skove og kratland. De var førhen placeret sammen med tornskaderne i familien Laniidae, men er nu overført til en særskilt familie, Malaconotidae. Denne familie indeholder busktornskader (Malaconotus, Telophorus, Chlorophoneus og Rhodophoneus), kratskader (Tchagra og Bocagia), bubu’er og gonolek’er (Laniarius), kvastrygge (Dryoscopus), samt brubru (Nilaus afer).

 

Firefarvet busktornskade, der førhen hed Telophorus quadricolor, betragtes nu som en underart, nigricauda, af den vidt udbredte grøn busktornskade (T. viridis). Underarten nigricauda er begrænset til kystskove i Kenya og Tanzania.

 

 

Tanzania 1993
En pragtfuld firefarvet busktornskade basker med vingerne, Rondo-skoven, sydlige Tanzania. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Skarlagen-gonolek (Laniarius erythrogaster) er udbredt tværs over Sahel-zonen, fra Cameroun mod øst til Ethiopien, og derfra mod syd til Kenya og det nordlige Tanzania, med en isoleret forekomst i Rwanda og Burundi. Artsnavnet er afledt af græsk erythros (‘rød’) og gaster (‘bug’).

 

 

Skarlagen-gonolek, Queen Elizabeth Nationalpark, Uganda. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Cordyline fruticosa er en stedsegrøn palmelignende plante af aspargesfamilien (Asparagaceae), på engelsk kendt under et antal navne, deriblandt ti plant, palm lily, cabbage palm og good luck plant. Denne art, som bliver indtil 4 m høj, har en viftelignende klynge af blade for enden af den slanke stamme. Den dyrkes utallige steder som prydplante, og et stort antal former med farvede blade er blevet fremelsket, varierende fra rubinrød over mørkerød til grøn, eller en blanding af disse.

Under navnet ti er denne plante af stor betydning for visse animistiske religioner i Indonesien, Papua New Guinea, samt på mange Stillehavsøer. Læs mere om dette emne på følgende hjemmeside: en.wikipedia.org/wiki/Cordyline_fruticosa.

 

 

Pragtfulde rubinrøde blade hos Cordyline fruticosa, fotograferet i Taiwan. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Farvestrålende røde og gule laver på en klippeblok, Pinnacles Nationalpark, Californien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Californien 2011a
I det vidunderlige Monterey Akvarium i Californien er kæmpemæssige akvarier med forskellige gopler kraftigt oplyste på en blå baggrund. Dette billede viser Stillehavs-brandmand (Chrysaora fuscescens). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Sarcoscyphaceae er en familie af bægersvampe, hvoraf mange er kraftigt farvede. Skarlagen-pragtbæger (Sarcoscypha coccinea) er vidt udbredt kloden rundt, mens krølhåret pragtbæger (S. austriaca) er udbredt i Europa og det nordøstlige Nordamerika. De to arter er næsten identiske. Krølhåret kan somme tider kendes på, at hårene langs kanten er snoede, mens de er rette hos den anden art. I Nordeuropa kommer begge arter frem sidst på vinteren eller tidligt om foråret. Skarlagen-pragtbæger vokser hist og her i ret tørre skove og krat, mens krølhåret pragtbæger mest ses i fugtige områder, gerne langs skovbække.

Et andet pragtfuldt medlem af denne familie er Cookeina tricholoma, der nemt kendes på de lange hvide hår. Denne art er vidt udbredt i tropiske områder verden rundt.

 

 

Skarlagen-pragtbæger, Østengaard Skov nær Vejle. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Krølhåret pragtbæger, Æbleskov syd for Nyborg. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Cookeina tricholoma, observeret i Bicol Nationalpark, Luzon, Filippinerne. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Kveller (Salicornia europaea), også kaldt salturt, er én blandt 15 arter af denne slægt i amarantfamilien (Amaranthaceae), som er vidt udbredt i Europa, Asien, Afrika og Nordamerika. De findes hovedsaglig i kystnære egne, hvor de vokser på slikflader (finkornet dynd) på lavt vand, der er blottet ved ebbe, samt i saltsumpe og mangrove. Inde i land træffes de også i saltsumpe.

Slægtsnavnet Salicornia kommer formentlig af latin sal (‘salt’) og cornu (‘horn’), hvilket sigter til deres habitat, samt til spidsen af skuddene, der kan minde om et horn. Kveller er spiselig, rå eller tilberedt. Den dampes ofte, hvorefter der gnides smør eller olivenolie på den. På grund af dens høje saltindhold skal den koges i masser af vand, som ikke tilsættes salt. I Nordamerika sælges Salicornia virginica i visse forretninger under navnene sea beans (’havbønner’), samphire greens (’St Pierres grønt’), samt sea asparagus (’havasparges’).

 

 

Jylland 2017-18
Kveller antager ofte forskellige røde farvenuancer om efteråret, som disse, der blev fotograferet i strandsøer på øen Langli i Ho bugt, samt på Strandshoved, Mols. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Tæger af ordenen Hemiptera er en meget stor gruppe af insekter, der tæller omkring 75.000 arter på verdensplan. De er ofte meget forskelligartede, men har det tilfælles, at de har stikkende munddele, hvormed de suger plantesaft eller i nogle tilfælde bløddele af andre dyr. Deres munddele er indeholdt i et næb, kaldt rostrum, der normalt holdes under kroppen, når det ikke er i brug. Tæger er ofte forsamlet i store, tætte flokke på sten, mure og andre steder.

Mange tægearter er forskellige afskygninger af rødt, ofte med sorte aftegninger. Fire af disse vises nedenfor.

 

 

Sydindien 2008
Tægepar i parring, muligvis af slægten Dindymus, Brahmagiri-bjergene, Karnataka, Indien. De tilhører familien Pyrrhocoridae (ildtæger), som rummer over 300 arter. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nepal 2009
Tæger, sandsynligvis tilhørende familien Pyrrhocoridae, forsamlet på et blad, Helambu, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Taiwan 2018c
Nymfer og enkelte voksne af tægearten Arocatus nanus klumper sig sammen på en gravsten, Taiwan. Denne art tilhører Lygaeidae, en stor familie med omkring 60 slægter. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Sjælland 2006-11
Rød kanttæge (Corizus hyoscyami) tilhører familien Rhopalidae (kanttæger), der omfatter 18 slægter med over 200 arter. Rød kanttæge findes i det meste af Europa samt i det nordvestlige Afrika. Dette eksemplar, der sidder på en kurv af agertidsel (Cirsium arvense), blev fotograferet i Højstrup Skov nær Rødvig, Sjælland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Som dens navn antyder, er Natal-græs (Melinis repens) hjemmehørende i Sydafrika, men er blevet indført eller indslæbt til mange andre egne af kloden. Ved modenhed er dens aks dækket af hvide, silkeagtige hår.

 

 

Taiwan 2018c
Taiwan 2012a
Disse billeder er fra Taiwan, hvor Natal-græs er meget almindelig, ofte voksende langs veje eller på ryddepladser, i dette tilfælde på en forladt parkeringsplads i byen Taichung. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Den største diversitet inden for valmuefamilien (Papaveraceae), der omfatter 42 slægter med i alt omkring 775 arter, findes i tempererede og subtropiske egne på den nordlige halvkugle, og der er meget få arter i troperne. De fleste medlemmer af denne familie er urter, men nogle få er dog buske og mindre træer.

To plantegrupper, der førhen blev betragtet som selvstændige familier, er nu indlemmet i valmuefamilien, nemlig Fumariaceae, der omfattede bl.a. lærkespore, jordrøg og løjtnantshjerte, samt Pteridophyllaceae, der kun rummede en enkelt slægt med en enkelt art, Pteridophyllum racemosum, der findes i Japan. – Læs om jordrøg på siden Planteliv: Planter i folketro og digtning.

Mange slægter i valmuefamilien har pragtfulde blomster, fx egentlige valmuer (Papaver), valmuesøstre (Meconopsis) og hornskulper (Glaucium). Valmuesøstre er nøjere omtalt på siden Hyldest til farven gul.

Et stort antal arter, specielt inden for typeslægten Papaver, har røde blomster.

 

Som dens navn fortæller, vokser korn-valmue (Papaver rhoeas) oftest i kornmarker. Denne art var førhen meget almindelig, men er aftaget drastisk i de senere år på grund af et mere effektivt landbrug med udbredt brug af kemiske sprøjtemidler.

I sin Flora Danica fra 1648 skriver den danske læge og botaniker Simon Paulli (1603-80) om denne art: ”Den Sirup, som aff denne Urt blifuer beredt, er den gemeene Mand her i disse Lande icke ubekiendt. Thi den end oc en lang Tid aff mange Medicis [læger] megit er brugt (…) imod Pløriss [betændelse, der ytrer sig som sidesting] oc Side-Bulde, oc det besynderligen, naarsomhelst at Blodet for de slemme Vedskers haftig oc ofvermaade strenge Rørelse oc Bevegelse, som falder én an, oc angriber Siden oc den tynde Hinde, der sidder inden Side-Beenene; Oc til denne fornæfnde Siugdom er det Vand, som aff denne samme Urt blifuer brændt oc destillerit, endocsaa saare vel tienlig.”

 

 

Skandinavien 2001-14
Dette billede er fra Öland, Sverige, hvor jeg i 2005 passerede denne mark, fyldt med korn-valmuer og gærde-valmuer (Papaver dubium). Måske blev marken dyrket økologisk. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Fyn 2005-09
Korn-valmue kan identificeres gennem sine mørkerøde blomster og de sort-hvide pletter ved grunden af kronbladene. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Gærde-valmue (Papaver dubium), som er mere blegrød end korn-valmue, er vidt udbredt i tempererede egne af Europa og Asien, hvor den ofte findes i stort antal på nyopgivne marker og langs nyanlagte veje.

 

 

Bornholm 2016a
Disse gærde-valmuer har slået rod langs en husmur i Sandvig, Bornholm. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Fyn 2010-17
Denne gærde-valmue er spiret i et muldvarpeskud i en græsplæne, Fyn. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Kølle-valmue (Papaver argemone) er hjemmehørende i tempererede egne af Europa og Asien, mod øst til Ukraine og Kaukasus-bjergene, samt i Nordafrika. I lighed med korn-valmue har denne art sorte pletter ved grunden af kronbladene, men den er en meget mere spinkel plante, hvis stængel og frugt er stivhårede.

 

 

Sverige 2016-18
Jylland 2013-15
Kølle-valmue, Kåseberga, Skåne (øverst), samt nær Ry, Midtjylland. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Papaver apulum er udbredt i det sydøstlige Europa og Mellemøsten. Den er meget almindelig i det vestlige Tyrkiet, hvor den ofte danner store bevoksninger.

 

 

Tyrkiet 2006
Tyrkiet 2006
På disse billeder vokser Papaver apulum blandt de antikke græske ruiner i Troja. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Hornskulper (Glaucium) har navn efter deres hornformede frugter. Blomsterfarven hos rød hornskulpe (G. corniculatum), der er udbredt fra Sydeuropa mod øst til Centralasien, varierer fra mørkerød til orangerød.

 

 

Tyrkiet 2006
Orangerød variant af rød hornskulpe, fotograferet i det vestlige Tyrkiet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Tyrkiet 2006
En buste af Mustafa Kemal Atatürk, fødenavn Ali Rıza oğlu Mustafa (1881-1938), som var grundlægger af Republikken Tyrkiet og landets første præsident 1923-38, kan lige netop skimtes bag en samling af tyrkiske flag, som er spændt over en gade i Istanbul. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Tidligere blev rødstjerter anset for at være små drosselfugle af familien Turdidae, men DNA-analyser har åbenbaret, at de faktisk er fluesnappere af familien Muscicapidae.

Amurrødstjert (Phoenicurus auroreus) yngler i det sydøstlige Sibirien, fra Baikal-søen mod øst til Amurland, Ussuriland og Sakhalin, i Mongoliet, Tibet, størsteparten af Kina, samt i det nordlige Korea, mens vinteren tilbringes i det sydlige Kina, Japan, Taiwan, det nordøstlige Indien samt i Sydøstasien.

I lighed med de fleste af de 14 arter i slægten Phoenicurus har han og hun af Amurrødstjert meget forskellig fjerdragt, idet hannen har rødt bryst, bug og hale, sort ansigt, strube og ryg, grålig isse og nakke, samt en iøjnefaldende hvid plet på vingen, mens hunnen er blegbrun med orangerød hale, samt, i lighed med hannen, en tydelig hvid plet på vingen.

 

 

Taiwan 2018
Taiwan 2017b
Amurrødstjert er en almindelig vintergæst i Taiwan. Her ses en han og en hun, fotograferet i Tunghai Universitetspark, Taichung. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Terminalia orbicularis er et lille træ af familien Combretaceae, op til 8 m højt, som er udbredt i et ret lille område i Østafrika, fra Ethiopien mod syd til Kenya. Denne art er let genkendelig på sine vinrøde frugter, som er omgivet af en bred membran hele vejen rundt.

 

 

Kenya 1988-89
Frugt af Terminalia orbicularis, Shaba Nationalpark, Kenya. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Edderkoppeaber (Ateles) er en slægt på 7 arter af familien Atelidae, som er udbredt fra det sydlige Mexico mod syd til Brasilien, hvor de lever i det øverste stratum af tropiske skove. Disse aber er karakteriseret af deres usædvanligt lange arme og ben, som har givet dem deres navn, samt deres lange gribehale, der anvendes som et femte lem.

Seks underarter af Geoffroys edderkoppeabe (Ateles geoffroyi), også kaldt sorthåndet eller centralamerikansk edderkoppeabe, er udbredt fra det sydøstlige Mexico mod øst til Panama.

Edderkoppeaber og mange andre aber er beskrevet på siden Dyreliv: Aber.

 

 

Costa Rica-2
En rødbuget edderkoppeabe (Ateles geoffroyi ssp. frontatus), også kaldt sortbrynet edderkoppeabe, æder kaffe-lignende frugter, Tortuguero Nationalpark, Limón, Costa Rica. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Den svenske botaniker Carl von Linné (1707-78) fandt en klatrende liljeart så pragtfuld, at han navngav den Gloriosa superba. Denne art, som er udbredt i store områder af Tropisk Afrika og Asien, var førhen placeret i den store liljefamilie (Liliaceae), men er nu blevet flyttet til tidløsfamilien (Colchicaceae). Den er særdeles giftig og har været anvendt til at begå mord og selvmord, samt til at slå dyr ihjel.

 

 

Sydlige Afrika 1996-97
Gloriosa superba, fotograferet i Zimbabwe. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Holi er en hinduistisk forårsfest for hinduguden Krishna, hvor man fejrer det godes sejr over det onde – en løssluppen folkefest, hvor man, uanset kaste, overdænger hinanden med rødt, gult, violet eller grønt pulver, eller med vand, som man har opløst dette pulver i. Af denne grund kaldes Holi i folkemunde for Farvernes Fest.

Læs mere om Holi på siden Rejse-episoder – Indien 1991: Til hindu-højtider i Rajasthan.

 

 

Nordindien 1991
I Charbhuja, Rajasthan, nordvestlige Indien, hvor dette billede blev taget, varer Holi ikke mindre end 15 dage. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Den pragtfulde julestjerne (Euphorbia pulcherrima) er en art af vortemælk, som er hjemmehørende i Mexico, men er blevet indført som have- og stueplante over hele verden. På engelsk kaldes planten poinsettia, et navn, den blev givet til ære for Joel Roberts Poinsett (1779-1851), som var USA’s første minister i Mexico. Han introducerede denne art til USA i 1825.

I Mexico og Guatemala kaldes julestjernen for Flor de Noche Buena, hvilket betyder ‘Den Gode Nats blomst’ (= Juleaften). I Spanien kaldes den for Flor de Pascua (‘Påskeblomst’), mens den i Chile og Peru er kendt som La Corona de los Andes (‘Andes-bjergenes Krone’).

Fra 1600-tallet indbefattede franciskanermunke i Mexico planten i deres julefestligheder. Bladets stjernelignende mønster sagdes at symbolisere Stjernen over Bethlehem, mens den røde farve repræsenterede blodet fra den korsfæstede Jesus. (Kilde: en.wikipedia.org/wiki/Poinsettia)

 

 

Taiwan 2013
Stærkt røde højblade hos julestjerne, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Sydlige Afrika 1996-97
Forskellige nuancer af rødt farver aftenhimlen over Zambias hovedstad Lusaka. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Mange plantearter har røde blade på et eller andet tidspunkt i deres livscyklus. Nyudfoldede blade af mange arter er stærkt røde, hvilket signalerer, at de indeholder flere toksiner end grønne blade. De er således temmelig uspiselige og undgås af denne grund ofte af insekter.

I arktiske og tempererede egne kaster de fleste løvtræer deres løv om efteråret, og inden bladene falder, skifter de farve, i mange tilfælde til rødt. I subtropiske områder får en del træarter også rødt løv, hovedsagelig om vinteren.

En mængde billeder af plantearter med rødt løv kan studeres på siden Natur: Efterår.

 

Unge blade af Campbells løn (Acer campbellii) er stærkt røde. Dette store træ vokser i skove og krat i Himalaya mellem 2100 og 3600 meters højde, fra det vestlige Nepal mod øst til Myanmar, og derfra videre mod nord til de kinesiske provinser Yunnan og Sichuan.

 

 

Annapurna 2007
Unge blade af Campbells løn, fotograferet i Annapurna-området, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Perleskarven (Phalacrocorax gaimardi) forekommer langs sydamerikanske kyster, fra Peru mod syd til Chile, samt i Santa Cruz-provinsen i Argentina. Artsnavnet blev givet til ære for Joseph Paul Gaimard (1793-1858), en fransk naturhistoriker og skibslæge, mens slægtsnavnet kommer af græsk phalakros (‘skaldet’) og korax (‘ravn’), hvor skaldet hentyder til den hvide isse hos en beslægtet art, storskarv (Phalacrocorax carbo), i yngletiden.

Storskarven og andre skarvearter er præsenteret på siden Fiskeri.

 

 

Chile 2011
Dette par af perleskarv blev fotograferet ved Chanaral, Chile. Fuglene er i yngledragt, som bl.a. omfatter et knaldrødt parti mellem næbbet og øjnene. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

USA 1992
Den pragtfulde Utah-penstemon (Penstemon utahensis) er hjemmehørende i USA’s sydvestlige stater, hvor den vokser i kratland og ørken. Denne lyser op i det golde ørkensand i Monument Valley, Arizona. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Taiwan 2012a
Skulpturer af løver ses ofte uden for daoistiske templer, som de beskytter mod onde kræfter. Disse løver, pyntet med røde bånd, blev fotograferet uden for Donglong-templet i Donggang, Taiwan. – Daoismen er indgående beskrevet på siden Religion: Daoismen i Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Nogle autoriteter betragter Jerdons minivet (Pericrocotus jerdoni), der findes i Myanmar, som en race af broget minivet (P. erythropygius), som har en pletvis udbredelse i Indien. Hannen kan kendes fra hunnen på sin røde brystplet.

 

 

Myanmar 2007
Han af Jerdons minivet, Bagan, Myanmar. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Sloanea ampla er et tropisk træ af familien Elaeocarpaceae, som bliver op til 30 m højt. Denne art er udbredt i bjergskove fra Mexico mod øst til det vestlige Panama. På spansk kaldes arten for peine de mico (’abekam’), hvilket hentyder til dens piggede frugter.

 

 

Costa Rica-2 
En nedfalden frugt af Sloanea ampla viser dens stærkt røde indre, Santa Elena-tågeskoven, Cordillera de Tilarán, Costa Rica. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Chile 2011a
Rhodophiala advena, et pragtfuldt medlem af amaryllisfamilien (Amaryllidaceae), er endemisk på lavere skråninger i Andes-bjergene i det centrale Chile. Denne blev fotograferet i Reserva Nacional Altos de Lircay. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Taiwan_2017a_268
Rødligt aftenlys på skyskrabere, Taichung, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Costa Rica-2
Unge planter af en art Tillandsia, som tilhører ananasfamilien (Bromeliaceae), Cordillera de Tilarán, Costa Rica. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Mennesket har anvendt rød jernoxid som farvepigment i tusinder af år, bl.a. kendt fra hulemalerierne i det sydlige Frankrig og nordlige Spanien. Gammel er også kendskabet til, at metalsalte findes i gruber med svovlholdigt malm. Den kendte røde farve på svenske træhuse har sin oprindelse i kobberbrydningen i Falun, Dalarna. Efter tørring giver slammet herfra en gul farve, som efter opvarmning bliver rød.

I et brev til byggelederen på Stockholm Slot skriver Kong Johann d. 3. (1537-92), at han skulle bestille ’rustbly’ eller ’grubeklid’, da kongen ville have alle slottets tage farvet røde. I 1600-tallet var det fortsat usædvanligt at male sit hus, og man blandede farvepigmentet med tjære for at beskytte træværket.

Først i løbet af 1700-tallet kom det for alvor på tale at tilvirke den røde farve industrielt. Fra 1764 fremstilledes den på Falu Gruva i Falun, og i løbet af 1800-tallet blev det stedse mere almindeligt for menigmand at benytte farven til husene. I 1861 fremstilledes 900 tons, og op gennem 1900-tallet varierede produktionen mellem 1000 og 2000 tons.

I 1992 blev Falu Gruva lukket efter mere end tusind års malmbrydning – kun produktionen af den røde farve fortsattes. I 2012 fremstilledes omkring 500 tons pigment, som blev til 1.900.000 liter ’svenskrød’ maling. (Kilde: falurodfarg.com/om-foretaget/det-finns-bara-en-falu-rodfarg)

Nedenfor præsenteres 5 billeder af ’svenskrøde’ bygninger.

 

 

Sverige 2015
Gård, Gillsätra, Öland, Sverige. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

USA 2012
Forfalden lade, Washington, New Jersey, USA. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Sverige 2016-18
Stensjö By, nord for Oscarshamn, Småland, Sverige. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Chile 2011a
Hus i Valparaiso, Chile. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Sverige 2015
Gård nordvest for Kalmar, sydøstlige Sverige. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

USA 2016
Morgenrøde, Long Island, USA. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Idesia polycarpa er et træ af pilefamilien (Salicaceae), som er udbredt i bjergområder i Kina, Korea, Japan og Taiwan. I det centrale Taiwans bjerge viser denne art mellem december og februar en overdådighed af røde bær, der tiltrækker fugle som en magnet, bl.a. rødbuget niltava (Niltava vivida), Taiwan-skægfugl (Psilopogon nuchalis) og Taiwan-drossel (Turdus niveiceps), der førhen blev betragtet som en underart af den vidt udbredte ødrossel (T. poliocephalus).

 

 

_DSC1908
Idesia polycarpa, Dasyueshan National Forest, centrale Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

_DSC2198
Rød salvie (Salvia coccinea), som stammer fra Mellemamerika, dyrkes vidt og bredt på grund af sine smukke blomster. Den træffes ofte forvildet, som dette eksemplar, fotograferet i Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Slægten stenbræk (Saxifraga) omfatter omkring 450 arter, udbredt i Asien, Europa og Nordamerika, samt i Andesbjergene i Sydamerika. De fleste vokser i alpine områder. S. brunonis er en meget karakteristisk art, let kendelig på de talrige røde udløbere. Den er vidt udbredt i Himalaya, idet den findes fra Kashmir mod øst til det sydvestlige Kina, mellem 2400 og 5600 meters højde.

Billeder af andre stenbræk-arter findes på siden Planteliv – Bjergflora: Flora i Himalaya.

 

 

Rolwaling 2004 
Saxifraga brunonis, fotograferet efter en kraftig monsunbyge i den øvre del af Rolwaling-dalen, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Planter af slægten Calochortus kan opdeles i tre markante grupper: sommerfugletulipaner, som har udbredte kronblade med kileformet grund; globusliljer med mere eller mindre kugleformede blomster; samt katteører og stjernetulipaner, som har oprette, spidse kronblade. Disse pragtfulde liljer vokser næsten udelukkende i det vestlige USA. Slægtsnavnet Calochortus kommer af græsk kalos (’smuk’), samt chortos (’græs’).

Flere billeder af disse liljer kan studeres på siden Natur-citater.

 

 

Arizona-Utah 2001
Denne stærkt røde Kennedy’s sommerfugletulipan (Calochortus kennedyi) står i skarp kontrast til den grålige jordbund i Saguaro West Nationalpark, Arizona, USA. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Som dens navn antyder, har pragtperleskægfugl (Trachyphonus erythrocephalus) en farvestrålende fjerdragt, fortrinsvis i rødt og gult. Denne art er udbredt i Østafrika, fra Sydsudan, Ethiopien og Somalia mod syd til det nordlige Tanzania. Dens fjer anvendes ornamentalt af adskillige stammefolk, bl.a. Masaai.

 

 

Kenya 1988-89
Pragtperleskægfugl, Shaba Nationalpark, Kenya. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

En meget sund marmelade, som indeholder masser af antocyaniner, kan fremstilles af de stærkt purpurrøde, kødfulde bægerblade af roselle (Hibiscus sabdariffa). Læs om denne art på siden Traditionel medicin.

 

 

Taiwan 2013
Disse friskplukkede roselle-frugter viser de kødfulde bægerblade hos denne art. I Taiwan, hvor dette billede blev taget, er den almindeligt dyrket. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Costa Rica-2
Sparegrise til salg i en butik i den gamle bydel, San José, Costa Rica. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

I Himalaya findes ikke færre end ca. 45 arter af slægten Rubus, der officielt hedder klynger, men i daglig tale kaldes for hindbær eller brombær. Frugten er meget karakteristisk, idet den består af opsvulmede, saftige blærer, der sidder tæt sammen omkring den kegleformede blomsterbund, med små, hårde stenfrugter mellem blærerne.

De fleste arter i Himalaya er buskagtige med lange, tornede stængler, som ofte klatrer hen over andre planter. Nogle få er dog krybende dværgbuske uden torne. Til sidstnævnte gruppe hører nepalesisk hindbær (Rubus nepalensis), som er meget almindelig i højder mellem 2100 and 3200 m, fra Uttarakhand mod øst til Sikkim. Dens stængler kryber hen langs jorden i åbne skove og langs stier, og i både vækstform og udseende minder den en hel del om den cirkumpolare multebær (R. chamaemorus), men dens velsmagende bær er stærkt røde og let syrlige.

 

 

Nepal 2009-1
Nepalesisk hindbær, fotograferet nær landsbyen Gul Bhanjyang, Helambu, centrale Nepal, sammen med en dværgulvefod (Selaginella), samt en blå blomst, Cyanotis vaga, der tilhører familien Commelinaceae. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Den store rød ara (Ara macao), der kan blive op til 80 cm lang, inklusive den lange hale, er en pragtfuld papegøjeart, som lever i skovområder i Latinamerika, fra det sydlige Mexico mod syd til Peru og Brasilien.

 

 

Costa Rica
Denne røde ara æder frugter af et træ, nær Capo Matapalo, Osa-halvøen, Costa Rica. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Hede-melbærris (Arctostaphylos uva-ursi) har en nordlig udbredelse i arktiske og nordlige tempererede egne i Europa, Asien og Nordamerika. Nær artens sydgrænse er den begrænset til bjergegne. Både det græske slægtsnavn Arctostaphylos og det latinske artsnavn uva-ursi betyder ’bjørne-drue’, hvilket naturligvis hentyder til de stærkt røde bær. Det danske navn melbærris hentyder til bærrenes melede smag. Traditionelt har denne art været benyttet i folkemedicinen, bl.a. hos amerikanske indfødte folk, der anvendte bladene som antiseptisk middel ved sygdomme i urinvejene.

 

 

Californien 2011a
Hede-melbærris, voksende i en mostue, Oregon Dunes National Recreation Area, Oregon, USA. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Skinnende storkenæb (Geranium lucidum) er hjemmehørende i Europa, Nordafrika og det vestlige Asien, og den er også blevet indført til Nordamerika som prydplante. Den er forvildet mange steder, især langs Stillehavskysten, hvor den betragtes som invasiv.

 

 

Bornholm 2016a
Efter afblomstringen bliver skinnende storkenæb ofte magentarød. Denne voksede i en revne på klippen Stevelen nord for Gudhjem, Bornholm. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Førhen rummede den østlige halvdel af Nordamerika omkring 13.000 overdækkede træbroer, hvoraf hovedparten blev opført i 1800-tallet. Overdækningen blev lavet med henblik på at forlænge broens levetid, som, uden dække, ofte var bare 10-15 år.

Mange af de overdækkede broer er såkaldte gitterdrager-broer (på engelsk truss bridges), der består af sammensatte elementer, som normalt danner trekanter. En fletværkbro (på engelsk lattice bridge) er en type gitterdrager-bro, hvor et stort antal lister placeres diagonalt, så de danner et fletværk.

Omkring 1500 overdækkede broer er blevet bevaret i USA. Flere billeder vises på siden Kultur: Broer.

 

Hart Bridge er en gitterdrager-fletværk-bro fra omkring 1864, 52 m lang og 4,6 m bred, som fører over Housatonic-floden, West Cornwall, Connecticut. Broen blev fremstillet af tømmer fra amerikansk rødgran (Picea rubens), som blev samlet med træpløkke.

 

 

Hart Bridge, a wooden lattice truss bridge, from c. 1864, 52 m long, 4.6 m broad, spanning the Housatonic River, West Cornwall, Connecticut, United States. The bridge was made from timber of Red Spruce, Picea rubens, and wooden pegs, or trunnels, were used for joining the timbers. Hart Bridge, en overdækket bro fra ca. 1864, førende over Housatonic-floden, West Cornwall, Connecticut, USA. Broen blev fremstillet af tømmer fra Red Spruce, Picea rubens, og samlet med træpløkke
Hart Bridge fører over Housatonic-floden, Connecticut. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Alpekragen (Pyrrhocorax pyrrhocorax) og alpealliken (P. graculus) er knaldsorte medlemmer af kragefamilien (Corvidae), som nemt kendes på deres farvestrålende næb og fødder, samt på deres kald, der indeholder lidet krageagtige lyde, noget i retning af piuuu eller pif. Alpekragen er lidt større end alpealliken og har længere, rødt næb. Begge arter er vidt udbredt i Europa, Nordafrika og Asien, alpekragen i Marokko, Spanien, Irland, Wales, Frankrig, Alperne, Italien, på Balkan, i Mellemøsten samt i store dele af Centralasien, med en isoleret forekomst i Ethiopiens højland.

Alpealliken er præsenteret på siden Hyldest til farven gul.

 

 

Everest 2010
Everest 2010
Disse billeder er fra Nepal, hvor alpekragen er meget almindelig og ofte ses fouragere på marker. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Zimbabwe-Kenya 1994 
Den pragtfulde blodlilje (Scadoxus multiflorus) er vidt udbredt i det østlige og sydlige Afrika, her fotograferet i Matobo Nationalpark, Zimbabwe. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Zimbabwe-Kenya 1994
Ligeledes i Matobo Nationalpark søger denne sorte bille med hvide ben føde i en blodlilje. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

I visse fiskersamfund i det sydlige Taiwan afholdes stadig den såkaldte Boat Burning Festival (bådafbrændings-festival), en daoistisk højtid, hvorunder man bygger en komplet båd af træ, hvorpå den afbrændes som en offergave til sygdommenes gud Wang-yeh i det håb, at han vil spare folkene for pesten og andre frygtelige sygdomme. Førhen blev den brændende båd sendt til søs og bar på denne måde ceremonielt sygdommene med sig, men denne praksis er ophørt, og i dag brændes båden på land.

Læs mere om daoismen på siden Religion: Daoismen i Taiwan.

 

 

Taiwan 2006-07
Under en Boat Burning Festival, som finder sted i landsbyen Jiading nær Kaohsiung, bærer denne pilgrim falske sværd over ryggen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Blød hejre (Bromus hordeaceus) er en græsart, som oprindeligt var vildtvoksende i Europa og det nordlige Asien, men er blevet indslæbt til mange andre egne af verden, heriblandt Nordamerika, hvor den bl.a. kaldes bull grass (’tyregræs’).

 

 

Sjælland 2006-11
Frøstande af blød hejre kaster lange skygger på et fiskeskur ved Roskilde Fjord. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Mohave-pindsvinekaktus (Echinocereus triglochidatus) er udbredt i Mohave og Great Basin-ørkenerne i det vestlige USA. – Denne og mange andre kaktusarter er beskrevet nøjere på siden Planteliv: Kakti.

 

 

USA 1992
USA 1992
De dybrøde blomster hos Mohave-pindsvinekaktus synes næsten for sarte til at trives i det barske miljø i Mohave-ørkenen, her fotograferet i Joshua Tree Nationalpark, Californien. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Young woman, Seventri, Rajasthan, India. Ung kvinde, Seventri, Rajasthan, Indien
Slank pige i rød sari, Seventri, Rajasthan, Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Annapurna 2007 
De yngste dele af dette bregneblad, som hænger ned over en skrænt i Annapurna-området, centrale Nepal, er røde, men bliver senere grønne. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Asien 1977-78
Hvad indiske landsbykvinder end laver, medbringer de altid deres lille barn. Denne kvinde har været ude i kratskoven i Keoladeo Nationalpark, Rajasthan, Indien, for at samle brænde. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Californisk jordbærtræ (Arbutus menziesii) findes langs Nordamerikas vestkyst, fra British Columbia mod syd til Californien. Artsnavnet blev givet til ære for den skotske naturhistoriker Archibald Menzies (1754-1842), der deltog som læge og botaniker på en ekspedition verden rundt ombord på HMS Discovery, under ledelse af Kaptajn George Vancouver (1757-98). På denne tur indsamlede Menzies mange plantearter, deriblandt californisk jordbærtræ.

 

 

Californien 2013 
Nedfaldet blad af californisk jordbærtræ med ‘efterårsfarver’, Salt Point State Park, Californien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Bali 2009
Denne skulptur uden for et hinduistisk tempel nær Ubud, Bali, Indonesien, viser en tempelvogter, som af en from hindu er blevet udsmykket med hawaiiblomster (Hibiscus rosa-sinensis) i ørerne, formodentlig som offergave, eller måske blot som udsmykning. – Hinduismen er indgående behandlet på siden Religion: Hinduisme. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Afrikansk tulipantræ (Spathodea campanulata) er hjemmehørende i Afrika syd for Sahara, fra Sierra Leone mod øst til Ethiopien, og videre mod syd til Angola og Zambia. På grund af de smukke blomster plantes arten som prydtræ i næsten alle varmere lande. Blomsterne besøges af mange forskellige fuglearter, som æder pollen og støvdragere, deriblandt asiatisk sort bulbul (Hypsipetes leucocephalus), se nedenfor.

 

 

Afrikansk tulipantræ, Tunghai Universitetspark, Taichung, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Førhen blev de sorte bulbuler på det asiatiske fastland anset for at være underarter af Madagascar-bulbul (Hypsipetes madagascariensis), men de fleste autoriteter anerkender nu to særskilte asiatiske arter, asiatisk sort bulbul (H. leucocephalus), som er vidt udbredt, idet den findes fra det nordøstlige Afghanistan gennem Himalaya til Indokina, Kina og Taiwan, samt sydindisk sort bulbul (H. ganeesa), der er begrænset til bjergegne i Sydindien og Sri Lanka.

Asiatisk sort bulbul er overvejende sort eller skiferfarvet, næb og gab er knaldrøde, og fødderne er orange. Til tider ses hvidhovedede former. Det videnskabelige artsnavn leucocephalus kommer af græsk leukos (’hvid’) og kephalos (’hoved’), så arten må være beskrevet ud fra et hvidhovedet eksemplar.

 

 

Taiwan 2018
Asiatisk sort bulbul af den taiwanesiske underart nigerrimus, Tunghai Universitetspark, Taichung. Artens næb og gab er knaldrøde, og fødderne er orange. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Taiwan_2018a_062
Sorte bulbuler drikker af et vandløb i Tunghai Universitetspark. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Taiwan 2018a
Denne sorte bulbul æder pollen af en blomst i et afrikansk tulipantræ (Spathodea campanulata), ligeledes i Tunghai Universitetspark. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nepal 1994-95
Himalaya-underarten af asiatisk sort bulbul, psaroides, adskiller sig fra andre racer gennem sin lysegrå fjerdragt, samt en grå plet på kinden. Denne fugl blev fotograferet i Kabeli-dalen i det østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Ourisia ruelloides, også kaldt O. poeppigii, tilhører vejbredfamilien (Plantaginaceae). Den er hjemmehørende i Andesbjergene i Chile og Argentina, hvor den findes op til omkring 1600 meters højde. På spansk hedder denne farvestrålende plante passende La flor de las cascadas (‘vandfaldenes blomst’), da den vokser langs vandløb med stærk strøm.

 

 

Chile 2011a
Ourisia ruelloides, fotograferet i Parque Nacional Conguillio, Chile. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Traditionelle papirlamper, oftest stærkt røde, udsmykker næsten alle daoistiske templer i Taiwan. Adskillige billeder af sådanne lamper præsenteres på siden Kultur: Lamper og lys. Om daoismen, se Religion: Daoismen i Taiwan.

 

 

Taiwan 2010
Papirlamper i et daoistisk tempel i byen Taichung. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Taiwan 2008
Taiwan 2008
Song Bo Chin, et daoistisk tempel i byen Ershuei. I kinesisk mytologi er dragen et symbol på kraft, styrke og held, og i daoistiske templer vrimler det med figurer af disse fabeldyr. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Tristerix aphylla er en stærkt rød, snyltende misteltén, som udelukkende vokser på stammerne af to kaktus-arter i det centrale Chile, copao (Eulychnia acida) og quisco (Echinopsis chiloensis). Frøene af denne parasit spredes af chilensk spottedrossel (Mimus thenca), som ofte deponerer frøene på tornene, hvor de spirer. Den nyspirede plante kan vokse op mod 10 cm for at komme i kontakt med kaktus-stammen. (Kilde: llifle.com/Encyclopedia/CACTI/Family/Cactaceae/7067/Eulychnia_acida)

Læs mere om misteltén-arter på siden Planteliv: Snylteplanter, mens talrige kaktusarter er præsenteret på siden Planteliv: Kakti.

 

 

Chile 2011
Chile 2011
Tristerix aphylla, voksende på copao, Valle del Encanto, Ovalle (øverst), samt på quisco, syd for Vallenar. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Nordindien 1991
Nordindien 1991
Nordindien 1991
Iført farvestrålende sarier er disse landsbykvinder på vej for at deltage i den hinduistiske nytårsfest i et tempel i Charbhuja, Rajasthan, Indien, tilegnet abeguden Hanuman. – Læs om hinduistiske højtider på siderne Religion: Hinduisme, samt Rejse-episoder – Indien 1991: Til hindu-højtider i Rajasthan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Højbladene hos rød ingefær (Alpinia purpurata) er knaldrøde, mens blomsterne er hvide. Denne art er hjemmehørende i Indonesien, Ny Guinea og Polynesien, men er blevet indført som prydplante til de fleste varme lande i verden.

 

 

Costa Rica 
Rød ingefær, Osa-halvøen, Costa Rica. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Slægten Castilleja omfatter omkring 200 arter, hvoraf de fleste har pragtfulde røde blomster og højblade, mens de hos nogle få arter er orange, gule eller violette. Denne slægt er hjemmehørende i de vestlige egne af Nord- og Sydamerika, fra Alaska mod syd til Andes-bjergene, og en enkelt art, C. pallida, findes tværs over Sibirien, mod syd til Altai-bjergene og mod vest til Kola-halvøen.

Disse parasitiske planter, som tilhører gyvelkvælerfamilien (Orobanchaceae), opnår en del af deres næring gennem at snylte på rødderne af andre planter. Castilleja-blomster er spiselige og blev førhen konsumeret af adskillige indfødte stammefolk. De har imidlertid en tendens til at optage og ophobe selen i deres væv, så rod og grønne dele kan være meget giftige. (Kilde: en.wikipedia.org/wiki/Castilleja)

Nedenfor viser billeder af fem arter fra det vestlige USA.

 

Ørken-castilleja (Castilleja chromosa, også kaldt C. angustifolia) er ret almindelig i golde egne, fra Stillehavsstaterne mod øst til Wyoming og Colorado, og fra det nordlige Idaho mod syd til den mexikanske grænse. Læs mere om Colorado-plateauets plante- og dyreliv på siden Lande og steder: Erosionens land.

 

 

Arizona-Utah 2001
På dette billede føjer ørken-castilleja farve til de golde ørkenomgivelser i Monument Valley, Arizona. Klippeformationen i baggrunden kaldes for Elephant Butte. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Kyst-castilleja (Castilleja affinis) er hjemmehørende i Stillehavsstaterne, fra Washington mod syd til Baja California, hvor den vokser på bjergskråninger langs kysten og et stykke ind i land.

 

 

Californien 2013b
Kyst-castilleja, Ronald W. Caspers Wilderness Park, Santa Ana-bjergene, Californien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Monterey-castilleja (Castilleja latifolia) er endemisk i et meget lille område langs Californiens kyst, fra San Francisco-bugten mod syd til Monterey. Dens voksesteder er kystnære krat og klitter.

 

 

Californien 2013
Monterey-castilleja, fotograferet i Garrapata State Park syd for Monterey. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Lådden castilleja (Castilleja lanata) er vidt udbredt, fra Californien mod øst gennem Arizona og New Mexico til Texas.

 

 

Californien 2013
Lådden castilleja, Pinnacles Nationalpark, Californien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Højbladene hos Texas-castilleja (Castilleja indivisa) varierer fra kraftigt røde til rødligt-violette, mens blomsterne er hvide eller grønne. Denne art er endemisk for Texas, Louisiana og Oklahoma.

 

 

USA 1992
Texas-castilleja, Gilchrist, Texas. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Slægten Rhododendron er meget stor, idet den omfatter ca. 1025 arter på verdensplan. På græsk betyder rhododendron ‘rosentræ’. For Oldtidens grækere mindede blomsterklaserne hos visse af arterne åbenbart om roser, men de er ikke engang fjernt beslægtede, idet rhododendron-arter tilhører lyngfamilien (Ericaceae).

Nedenfor vises billeder af 6 arter med højrøde blomster. Mange andre arter af disse smukke planter er præsenteret på siden Planteliv: Rhododendron.

 

Rhododendron arboreum er den største blandt omkring 100 rhododendron-arter i Himalaya, idet det kan blive op til 15 m høj. Denne art er meget almindelig i Himalaya, og når den blomstrer i marts-april, farves skovene stedvis røde eller lyserøde af millioner af blomster. Intensiteten af blomsternes røde farve aftager med stigende højde, og nær artens øvre grænse ses til tider helt hvide blomster. Denne art er Nepals nationalplante, kaldt lali guras.

 

 

Flower photos Q-Z
Blomster af Rhododendron arboreum, dækket af regndråber efter en byge, Ghunsa-dalen, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

På afstand minder Rhododendron barbatum om R. arboreum, men på nærmere hold afsløres dens distinkte kirtelhår på bladstilkene. Stammen er lyserød, og barken skaller af i tynde, kanelfarvede strimler. Denne art er vidt udbredt i Himalaya, fra det nordvestlige Indien mod øst til Bhutan. Den danner ofte rene bestande i højder mellem 2400 og 3600 m.

 

 

Nepal 2013
Rhododendron barbatum, fotograferet nær Tharepati, Langtang Nationalpark, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Flamme-azalea (Rhododendron calendulaceum) er hjemmehørende i Appalachian Mountains i det østlige USA, fra Pennsylvania og Ohio mod syd til Georgia og Alabama. På grund af dens smukke blomster dyrkes den dog mange andre steder.

 

 

USA 2012a
Denne flamme-azalea, fotograferet i Maudsley State Park, Massachusetts, er forvildet fra tidligere dyrkning. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Rhododendron delavayi er en pragtfuld art, som er udbredt i det sydvestlige Kina, det sydøstlige Tibet, Bhutan, Arunachal Pradesh, samt bjergområder i den nordlige del af Myanmar, Thailand og Vietnam.

 

 

Guizhou 2009
Rhododendron delavayi, fotograferet i Wumeng Shan-bjergene i Guizhou-provinsen, Kina. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Rhododendron thomsonii er en mindre busk, som vokser i åbne områder, især nær vandløb. Denne art kendes nemt på det røde bæger og de voksagtige blomster. Den er udbredt fra det østlige Nepal til det sydøstlige Tibet.

 

 

Nepal 2013 
Rhododendron thomsonii, Ghunsa-dalen, østlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

De fleste af Taiwans 30 rhododendron-arter har hvidlige, lyserøde eller violette blomster, men hos Rhododendron oldhamii er de varmt røde. Denne art findes næsten ned til havniveau, mens størsteparten af de øvrige arter vokser i ret store højder i bjergene i øens centrale del.

 

 

Taiwan 2010
Rhododendron oldhamii, fotograferet på bjerget Wuwowei Shan, nær Guguan, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Næsten alle tranearter har nøgne røde partier på hovedet eller i ansigtet, i enkelte tilfælde også på halsen. Kun jomfrutrane (Anthropoides virgo) og paradistrane (A. paradisea) har helt fjerklædte hoveder.

Vores hjemlige trane (Grus grus), også kaldt eurasisk trane, er udbredt som ynglefugl fra Skandinavien og de baltiske stater mod øst gennem hele Sibiriens taiga-zone, med en mere pletvis forekomst i det øvrige Europa, samt i Tyrkiet, Kaukasus og Tibet.

Læs mere om traner på siderne Dyreliv: Traner – fascinerende og sårbare, samt Rejse-episoder – Kina 2009: Blandt sorthalsede traner.

 

 

Hornborgasjön 2006 
Denne trane blev fotograferet ved Hornborgasjön, Sverige, hvor der hvert år i marts-april raster op mod 10.000 traner på vej mod deres ynglepladser. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

I Indien forbindes sarustranen (Grus antigone) med den hinduistiske gudinde Baglamukhi, som har tranehoved. Denne gudinde er mester i sort magi og allehånde former for aflivning ved hjælp af gift. Selv om inderne har ladet de store fugle i fred af religiøse grunde, har arten i de senere år været i rivende tilbagegang på grund af afvandinger, opdyrkning, byudvikling, industriforurening, samt øget brug af pesticider.

 

 

Asien 1977-78
Sarustrane, Keoladeo Nationalpark, Rajasthan, Indien.(Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

 

Guatemala 1998
Frøstandene af denne græsart farves rødlige af den nedgående sol foran vulkanen San Pedro (3020 m), Atitlan-søen, Guatemala. – Læs om Guatemala på siden Rejse-episoder – Guatemala 1998: Mayaernes land. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Den pragtfulde hvide nøkkerose (Nymphaea alba) er vidt udbredt, idet den findes overalt i Europa, samt i Nordafrika, Mellemøsten og dele af tempererede egne af Asien, mod øst til Kashmir i Nordindien. I Nordamerika erstattes den af den næsten identiske amerikansk hvid nøkkerose (Nymphaea odorata) som ligeledes har en meget stor udbredelse, fra det nordlige Canada gennem USA, Mexico og Mellemamerika til det nordlige Sydamerika.

Mere om nøkkeroser kan læses på siden Planteliv: Planter i folketro og digtning, hvor der også findes billeder af andre nøkkerose-arter.

 

 

Fanø 2001-12
Normalt er bladene af hvid nøkkerose forskellige nuancer af grønt, men dette blad i en klitsø på Fanø er af en eller anden grund blevet gullig-rødt. De grønne stængler i forgrunden er almindelig sumpstrå (Eleocharis palustris). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Indien 2003 
Disse Mewar-folk har spredt tusinder af chilifrugter (Capsicum frutescens) i sandet i Thar-ørkenen, Rajasthan, nordvestlige Indien, så de kan tørre i solen. Herved føjer de en pragtfuld karmoisinrød farve til de uanselige omgivelser. – Chili er indgående behandlet på siden Traditionel medicin. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Der findes omkring 110 arter af Fuchsia-buske, hvoraf langt størstedelen er udbredt i Sydamerika, nogle få i Mellemamerika og Mexico, samt nogle på Stillehavsøerne, så langt mod vest som New Zealand. Blomsterne hos de fleste arter er forskellige nuancer af rødt, orange eller purpurfarvet, mens nogle har hvide eller gullige blomster. Hos mange arter er bægerbladene røde og kronbladene purpurfarvede – farver, som tiltrækker de kolibrier, der bestøver blomsterne.

Den første Fuchsia-art blev beskrevet fra øen Hispaniola af den franske munk og botaniker Charles Plumier (1646-1704) på hans tredje ekspedition til de Store Antiller 1696-97. Han opkaldte den nye slægt efter den tyske botaniker Leonhard Fuchs (1501-66), der skrev en bog om helbredende urter, offentliggjort på latin i 1542. (Kilde: en.wikipedia.org/wiki/Fuchsia)

 

 

Irland 1987-99
I dag dyrkes Fuchsia-arter over næsten hele verden som prydplanter. Denne blev set i byen Dingle i det sydvestlige Irland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Chile 2011a 
Rustne bølgebliksplader på en mur, Valparaiso, Chile. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Østlig miombosolfugl (Cinnyris manoensis), som er udbredt i det sydøstlige Afrika, fra det sydlige Tanzania mod syd til det centrale Moçambique, blev førhen betragtet som værende samme art som vestlig miombosolfugl (C. gertrudi), under navnet miombo tobåndet solfugl.

 

 

Zimbabwe-Kenya 1994 
En han af østlig miombosolfugl hænger med hovedet nedad i et træ i Chimanimani Nationalpark, Zimbabwe. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Fanø 2001-12
Knaldrøde frugtlegemer af lakrød bægerlav (Cladonia floerkeana) lyser op på Sønderho Hede, Fanø. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Riden (Rissa tridactyla) er en lille mågeart med en vid udbredelse som ynglefugl i Nordatlanten. Hvert par bygger en rede af planter og tang på en smal klippehylde på en stejl klippeside.

 

 

Island-Færøerne 1999 
Koloni af rider på Rauðanupur (‘Røde Klint’) i det nordlige Island. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Fjeldarve (Androsace) er nært beslægtet med kodrivere (Primula), men kan kendes fra disse på deres meget korte kronrør (et rør dannet af kronbladene). Denne slægt rummer omkring 100 arter, som er udbredt i køligere egne på den nordlige halvkugle, og ikke færre end 73 af disse forekommer i Kina.

 

 

Himachal 1
Fjeldarve er allestedsnærværende i Himalaya med ca. 23 arter, hvoraf de fleste vokser i større højder. Nogle arter er pudedannende, som denne Androsace muscoidea, fotograferet i Great Himalayan Nationalpark, Himachal Pradesh. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Oprindeligt fandtes den røde skovsnegl (Arion rufus) kun i det sydlige Europa. Den blev indført af munke til Danmark i løbet af Middelalderen, og i dag træffes den mange steder spredt rundt i landet.

 

 

Jylland 1966-76 
En rød skovsnegl kryber ned ad en træstamme, Lillering Skov, Østjylland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Druehyld (Sambucus racemosa) kendes nemt på sine højrøde bær. Denne art er vidt udbredt, idet den findes i Europa, tempererede egne af Asien, samt tværs over det nordlige Nordamerika. Den vokser i mange forskellige biotoper, bl.a. i lyse skove, langs vandløb og i andre åbne områder, gerne hvor der er fugtigt.

 

 

Frankrig-Spanien 2007
Knaldrøde frugtstande af druehyld, Gavarnie, Pyrenæerne, Frankrig. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Taiwan 2009
Dette blad af en pileurt-art (Polygonum), voksende på bjerget Ammashan, Taiwan, er angrebet af en svamp, som har dannet farverige pletter. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Myanmar 2007
Denne rødgumpede bulbul, som sidder i en træagtig vortemælk af arten Euphorbia antiquorum foran ruinen af en pagode i Bagan, Myanmar, viser tydeligt, hvorfor arten har fået dette navn. Den præsenteres mere indgående på siden Natur: Invasive arter. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Den smukke rød passionsblomst (Passiflora vitifolia) er udbredt i Mellemamerika og det nordvestlige Sydamerika, fra Nicaragua mod syd til Peru. Den dyrkes også i Caribien på grund af sin duftende frugt. Blomsternes røde farve bevirker, at de ofte bestøves af kolibrier.

Artsnavnet vitifolia hentyder til bladenes form, idet de minder om vinblade, mens passionsblomst er forbundet med Jesu lidelseshistorie i de sidste dage af hans liv, på engelsk kaldt The Passion. Efter legenden slyngede en passionsplante sig op ad det kors, som han var blevet korsfæstet på, og bladene gav herved skygge og kølighed til den døen­de Jesus.

Ifølge en anden legende var det spanske missionærer, som i 1400-tallet først tolkede passionsblomstens unikke opbygning som symboler, der knytter sig til korsfæstelsen. De ti bæger- og kronbla­de betragtes som symboler på ti af apostlene – kun mangler Peter, som fornægtede Jesus tre gange efter hans arrestation, samt Judas, der forrådte ham. Bikronens mange tråde ses som symbol som tornekronen, mens støvve­jen er tolket som enten korset eller den Hellige Gral. De tre støvfang symboliserer de tre nagler, og de fem støv­dragere under dem Jesu fem sår (fire fra naglerne og et fra lansen, der gennemborede hans side). De spidse blade ses som symbol på den Hellige Lanse, mens slyngtrådene repræsenterer de piske, som Jesus blev flagelleret med. De tre bibæ­gerblade symboliserer de tre Maria’­er, som var til stede, da Jesus døde, og den blålige blomsterfarve hos mange af passionsarterne betragtes som Jomfru Marias blå klæde­dragt.

 

 

Costa Rica 
Rød passionsblomst, Reserva Nacional Hacienda Baru, Costa Rica. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Myanmar 2007 
Farvestrålende klædestoffer til salg på et marked i den gamle bydel, Bagan, Myanmar. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

En chaitya er en skulptur, på hvilken fire dhyani-buddha’er (mediterende buddha’er) er afbildet ryg mod ryg, med ansigterne vendt mod de fire verdenshjørner. Læs mere om dhyani-buddha’er og chaitya’er på siden Religion: Buddhisme.

 

 

Nepal 2000
Fromme buddhister har udsmykket denne chaitya nær Swayambhunath-stupa’en, Kathmandu, Nepal, med rødt farvepulver og en hawaiiblomst (Hibiscus rosa-sinensis). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Arizona-Utah 2001
Den røde kardinal (Cardinalis cardinalis) er meget almindelig i Nordamerika. Denne han hviler på toppen af en tornet saguaro-kaktus (Carnegiea gigantea), Arizona. – Saguaro og mange andre kaktusarter er beskrevet på siden Planteliv: Kakti. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Nordindien 1991 
Denne lille hindu-pige i byen Jaisalmer, Rajasthan, Indien, klædt i sin fineste kjole, er pyntet med et rødt bånd i håret. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Columnea consanguinea, som tilhører gloxiniefamilien (Gesneriaceae), er en buskagtig urt, som bliver op til 1 m høj. Artsnavnet betyder ‘med blod’, hvilket hentyder til de røde pletter på bladenes underside. Denne art har en ret begrænset udbredelse, idet den kun findes i Costa Rica og Panama.

 

 

Costa Rica-2
Columnea consanguinea, fotograferet i Cordillera de Tilarán, Costa Rica. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Taiwan 2008 
Unge blade hos bregnearten Woodwardia unigemmata, som tilhører kambregnefamilien (Blechnaceae), er røde. – Mingtsih, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Myanmar 2007
Buddhistiske munke på deres morgentur rundt i byen, hvor folk forsyner dem med mad, Bagan, Myanmar. – Buddhismen er indgående beskrevet på siden Religion: Buddhisme. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Nepal 2009-2 
Dette blad nær byen Pokhara, Nepal, viser en mangfoldighed af farver. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Tanzania 1989
Rødbenede tusindben i parring, Rondo Forest, sydlige Tanzania. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Vand-skræppe (Rumex hydrolapathum), som kan blive op til 2 m høj, er den største blandt skræpperne. Den vokser i vådområder overalt i Europa og det vestlige Asien, mod øst til den vestlige del af Himalaya.

 

 

Sjælland 2006-11
Dette visnende blad af vand-skræppe viser pragtfulde farver. Denne plante voksede ved bredden af Gundsømagle Sø, nær Roskilde. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Sydspanien 2005 
Tyrefægtning, Sevilla, Andalusien, Spanien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Sydafrika-Namibia 1993
Græshoppe i grus, Taffelbjerget, Cape Town, Sydafrika. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Sydindien 1997-98 
Denne mand, som tilhører et stammefolk nær Sabari-floden, Odisha (Orissa), østlige Indien, sælger kokosnødder og forskellige blomster, fx hawaiiblomster (Hibiscus rosa-sinensis) og tagetes, der anvendes som offergaver i et hinduistisk tempel. – Flere billeder af indiske stammefolk kan ses i Galleriet under Folk: Stammefolk i Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 
 
Den almindeligste frugtflagermus i Afrika er den gule flyvehund (Eidolon helvum), vidt udbredt i savanner og skov syd for Sahara mod syd til Sydafrika, og også i den sydvestlige del af den Arabiske Halvø. Læs mere om dette fascinerende dyr på siden Dyreliv: Kæmperasteplads af gul frugtflagermus i Zambia.

 

 

Sydlige Afrika 1996-97
I solnedgangen forlader tusinder af gule flyvehunde deres dagsiddeplads i Kasanka Nationalpark, Zambia, for at lede efter modne frugter. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Sydøstasien 1975
En kæmpesæk med æbler, pyntet med røde plastic-blomster, bringes på æselryg til et marked i Kabul, Afghanistan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Nepal 2008 
Den indiske brilleslange (Naja naja) er hellig for hinduer og tilbedes som en guddom, Naga. Offergaver i form af riskorn og rødt pulver er blevet anbragt på denne Naga-skulptur i Kathmandu, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Myanmar 2007
Røde stearinlys er tændt til ære for Buddha foran den pragtfulde Shwedagon-pagode i Yangon, Myanmar. Denne pagode er nøjere omtalt på siden Religion: Buddhisme. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Nepal 1998 
Denne farvestrålende landsbykvinde spreder gødning på en mark nær Sauraha, sydlige Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Hobarts takvinge (Cymothoe hobarti) er en centralafrikansk sommerfugl af takvingefamilien (Nymphalidae), som er udbredt i lavlandsskove fra den Centralafrikanske Republik og Zaire mod øst til Kenya og Tanzania.

 

 

Zimbabwe-Kenya 1994
En pragtfuld han af Hobarts takvinge solbader på et blad i Kakamega-skoven, Kenya. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Pitahaya (ikke at forveksle med ordet pitaya, som dækker spiselige frugter af adskillige mexikanske kaktusarter) er søde og velsmagende frugter af forskellige arter inden for kaktus-slægten Hylocereus, hvoraf adskillige arter på dansk kaldes for hundehalekaktus, hvilket hentyder til disse arters lange hængende grene, som er uden torne. Der dyrkes især tre arter: hvid hundehalekaktus (H. undatus) har røde frugter med hvidt frugtkød, rød hundehalekaktus (H. costaricensis, også kaldt H. polyrhizus) har røde frugter med rødt frugtkød, og gul hundehalekaktus (H. megalanthus) har gule frugter med hvidt frugtkød.

På kinesisk kaldes frugterne for 火龙果 (‘rød dragefrugt’). Nogle af arternes engelske navne er ret fantasifulde, bl.a. Jesus-in-the-cradle (‘Jesus i vuggen’).

Mange andre kaktusarter er præsenteret på siden Planteliv: Kakti.

 

 

Taiwan 2011 
Et fad med frugter af hvid hundehalekaktus, fotograferet i Taiwan, hvor denne art er almindeligt dyrket. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Nordindien 1997
Salg af farvestoffer på et marked, Sonpur, Bihar, Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Uttarakhand 2008
Smukt arrangerede rosenblade og margeritter (Chrysanthemum) til salg, Haridwar, Uttarakhand, Indien. De købes af hinduistiske pilgrimme, der anvender dem som offergaver i templer. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Rød admiral (Vanessa atalanta) er udbredt over et kolossalt stort område, idet den findes i Eurasien, Nordafrika, Nord- og Mellemamerika, de Caribiske Øer, Hawaii samt New Zealand. I de senere år er dens yngleområde blevet udvidet mod nord i Europa. Førhen var den blot en almindelig sensommergæst i Danmark og det sydlige Sverige, som kom trækkende sydfra. Men i dag yngler den her, idet den er blevet i stand til at overvintre.

 

 

Vorsø 1975-87 
En nyklækket rød admiral fouragerer på et nedfaldsæble, Vorsø, Horsens Fjord. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Taiwan 2010
Gummisko tørrer uden for en dør, Lugang, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

(Oprettet juni 2016)

 

(Senest opdateret marts 2019)