Hundefamilien

 

 

Chile 2011
Sydamerikansk gråræv (Lycalopex griseus) hviler sig nær søerne Lagunas Miscanti y Miniques, Atacama, Chile. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Californien 2013
Hunden blev først tæmmet for mindst 30.000 år siden, da stenalderfolk trænede ulve til at assistere dem under jagt. Siden har hunden været menneskets vigtigste følgesvend inden for dyreriget. – Denne kvinde går tur med sin hund på stranden ved Mendocino, Californien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Tanzania 1988
En flok voksne hyænehunde (Lycaon pictus) hilser hinanden. Denne hilseceremoni styrker sammenholdet i flokken. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Jylland 1991-95
Samojedespidsen opstod blandt nomadiske Samojedefolk i Sibirien, dels til at trække slæder og dels til at hjælpe til med at drive rensdyr sammen. I dag er den en meget populær familiehund i Vesten. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Sydlige Afrika 1993
Der findes tre sjakal-arter, som er udbredt i Afrika og Eurasien. Dette billede viser en skaberaksjakal (Canis mesomelas), som gaber, Hwange Nationalpark, Zimbabwe. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Hundefamilien (Canidae), som rummer omkring 35 arter, omfatter tamhunden, ulve, sjakaler, hyænehunde, ræve og andre hundelignende dyr. For omkring 50 millioner år siden splittedes en rovdyrgruppe op i to grupper, de kattelignende Feliformia og de hundelignende Caniformia. Sidstnævnte udvikledes til talrige familier, af hvilke Canidae for omkring 12 mio. år siden splittedes op i tre grupper, Canini, som omfatter ulvelignende hunde samt de sydamerikanske hunde og ræve; Vulpini, som omfatter typiske ræve, ørehund (Otocyon megalotis) og mårhund (Nyctereutes procyonoides); samt endelig to ræve af slægten Urocyon, som synes at være splittet ud på et meget tidligt tidspunkt (Lindblad-Toh et al. 2005). Moderne taxonomer inkluderer dem hverken i Canini eller Vulpini.

 

Slægten Urocyon
Gråræven (U. cinereoargenteus) og dens nære slægtning U. littoralis synes at udgøre den ældste udviklingslinje inden for hundefamilien. Mens sidstnævnte er begrænset til 6 af de 8 Channel Islands ud for Californiens kyst, er gråræven vidt udbredt, idet den findes fra det sydlige Canada mod syd gennem Mellemamerika til Columbia og Venezuela.

 

Guatemala 1998
Gråræven (Urocyon cinereoargenteus) er almindelig blandt maya-ruinerne i Tikal, Guatemala. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

USA 1992
Sovende gråræv, Tucson Desert Zoo, Arizona. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Ulveslægten (Canis)
Ulveslægten (Canis) omfatter foruden ulven og tamhunden tillige gylden ulv (C. anthus), ethiopisk ulv (C. simensis), Himalaya-ulv (C. himalayensis), prærieulv (C. latrans), samt tre arter af sjakaler, skaberak- (C. mesomelas), guld- (C. aureus) og stribet (C. adustus).

 

 

Egypten 1999
Vægmaleri i Dronning Hatsepsuts Dødstempel, Luxor, som forestiller Anubis, den egyptiske balsameringsgud, der ofte afbildes med sjakal-hoved. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Ulv (Canis lupus)
Ulven er vidt udbredt i Europa, Arabien, Mellemøsten og de nordlige egne af Asien, såvel som i Nordamerika. Der anerkendes ca. 37 underarter, skønt nogle af dem måske bør opgraderes til selvstændige arter. Det totale antal ulve er anslået til omkring 300.000.

 

Costa Rica-2
Selv om den er hadet verden rundt, er ulven et ikonisk dyr, som ofte ses afbildet. Denne lastbil i Cariari, Costa Rica, er udsmykket med et maleri af en ulv, en sol og – en lastbil. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Ladakh 2000
I denne tidligere ulvefælde i Ladakh, nordvestlige Indien, bandt man et får eller en ged som lokkemad. Når ulven sprang ned for at dræbe dyret, ville den ikke være i stand til at hoppe ud igen, hvorpå landsbyboerne stenede den til døde. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Den mexikanske ulv (C. lupus ssp. baileyi) er den mest truede af de nordamerikanske ulveracer. Den blev udryddet i USA omkring 1950 gennem en kombination af jagt, fældefangst, forgiftning samt opgravning af hvalpe. I 1976 påbegyndte de amerikanske og mexikanske myndigheder et samarbejde med henblik på at indfange de sidste tilbageværende ulve i Mexico. Der blev fanget fire hanner og en drægtig hun, som blev anvendt til at starte et yngleprogram i fangenskab. I 1998 blev en del af dyrene sluppet løs på egnede lokaliteter i Arizona og New Mexico. Det har vist sig, at bestræbelserne bar frugt. I 2017 levede 143 mexikanske ulve i vild tilstand, mens der fandtes 240 i fangenskab (Nie 2003, Heffelfinger et al. 2017).

 

Arizona-Utah 2001
Mexikansk ulv (Canis lupus ssp. baileyi), fotograferet i Tucson Desert Zoo, Arizona. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Tamhund (Canis lupus ssp. familiaris)
Tamhunden betragtes af nogle som en underart af ulven, kaldt C. lupus ssp. familiaris, mens andre hævder, at den er en selvstændig art, C. familiaris. Tæmningen af hunden er indgående behandlet andetsteds på denne hjemmeside, se Dyreliv: Dyrearter i menneskets tjeneste. Nedenfor vises billeder af en række hunderacer, af menneskets brug af hunde, samt af artens adfærd.

 

 

Skandinavien 2001-14
De første hunde, som blev tæmmet, assisterede deres stenalder-herrer på jagttogter, samt muligvis også under krig. Denne Bronzealder-helleristning fra Fossum, Bohuslän, Sverige, viser måske mænd i kamp, ledsaget af hunde. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Malaysia 1984-85
Iban-jagthund, Sarawak, Borneo. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Sydøstasien 1975
Op til omkring 1990’erne blev Iban-jagthunde stadig anvendt af de indfødte Dayak-stammefolk i Borneo som ledsagere under jagttogter. Dette billede fra 1975 viser Punan-folk på vej op ad en flod med deres hunde. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Sydindien 1997-98
Sydindien 1997-98
Pariahunde i parring, Puri, Odisha (Orissa), Indien. Under parringen svulmer spidsen af penis op, hvilket gør det umuligt for hanhunden at trække den ud. Efter parringen kan han og hun hænge sammen i op til en halv time, hvilket forhindrer andre hanhunde i at parre sig med tæven og således forøger chancerne for, at sæden fra netop denne hanhund befrugter tævens æg. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nordindien 1991
Drægtighedsperioden hos hunde varierer mellem 58 og 68 dage, afhængigt af størrelse. Hvalpene kan afvænnes efter ca. 8 uger, men hvalpe af herreløse hunde, som denne i Jodhpur, Rajasthan, Indien, dier sandsynligvis meget længere, hvis moderen tillader det. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Sydindien 1997-98
Pariahund sover med sine hvalpe i en kurv, Bodhgaya, Bihar, Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Island 1989-91
En dreng og hans hund iagttager sammendrivning af får, Fnjóská, nær Akureyri, Island. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Tyrkiet 2018
Afslapningens kunst! – Istanbul, Tyrkiet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Labrador-retrieveren blev oprindeligt fremavlet som arbejdshund, der assisterede fiskere fra Labrador under deres arbejde i Nordatlanten med at hale net ind, hente reb samt samle fisk op fra det iskolde hav. I dag er den en populær familiehund.

 

Taiwan 2009
Taiwan 2009
Under en taiwanesisk daoistisk højtid, hvor man fejrer modergudinden Mazu, vandrer pilgrimme ofte i dagevis fra tempel til tempel. Denne Labrador, som ledsager sin herre, er veludstyret til færden. – Læs mere om daoismen andetsteds på denne hjemmeside, se Religion: Daoismen i Taiwan. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Guatemala 1998
I kølvandet på den dødbringende orkan ’Mitch’ faldt der enorme mængder regn i Mellemamerika mellem 29. oktober og 3. november 1998 – uofficielle rapporter siger omkring 1900 mm. Dette billede fra byen Todos Santos, Guatemala, taget under denne orkan, viser en gennemblødt hund, indsmurt i mudder. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Gravhunden findes i tre former: glathåret, langhåret og ruhåret. Denne lavbenede race blev udviklet til at jage ræve og grævlinger ud af deres grave, så jægerne kunne skyde dem. I Amerika er de også blevet anvendt til at jage præriehunde ud af deres grave.

 

Taiwan 2018c
Denne glathårede gravhund, som ligger på et fortov i byen Taichung, Taiwan, er så doven, at den ikke engang gider hæve hovedet, mens den gøer ad mig. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Jylland 1996-99
Ruhåret gravhund hviler blandt mælkebøtter (Taraxacum vulgare), Skanderborg. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Jylland 1996-99
Jylland 1996-99
Sovende hvalpe af ruhåret gravhund, 3 uger gamle. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

Jylland 1996-99
Hvalp af ruhåret gravhund går på opdagelse blandt mælkebøtter (Taraxacum vulgare). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Taiwan 2014b
Disse langhårede gravhunde er godt påklædte som værn mod den taiwanesiske ‘vinterkulde’. Der var omkring 20 graders varme! – Taroko Nationalpark. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Guizhou 2009
Denne hund i Guiyang, Guizhou-provinsen, Kina, har måske gener fra tibetansk spaniel og sandsynligvis også fra pekingeser på grund af det meget kraftige underbid. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Dipávali eller Tihar, populært kaldt Lampernes Fest, er en meget vigtig hinduistisk højtid, som varer fem dage. Den anden dag, Kukur Puja, er tilegnet hunden, som spiller en vigtig rolle i hinduismen, idet den fører de afdødes sjæle til doms hos dødsguden Yama. Om morgenen sætter familien et rødt tika-mærke på hundens pande og hænger en malla (en krans af flettede tagetesblomster) omkring dens hals, hvorefter man tilbeder den med røgelse. Derpå serveres der store mængder mad for den, inden familien selv spiser morgenmad.

 

Sydasien 1982-83
Denne hund i landsbyen Sauraha i det sydlige Nepal er pyntet i anledning af højtiden Dipávali. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Taiwan 2010
Hunde har kun ganske få svedkirtler, primært lokaliseret på trædepuderne. De kommer af med overskydende varme ved at gispe, som denne beagle i Chingshuian Recreation Area, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Jylland 1991-95
Det er åbenlyst, at denne golden retriever nyder at blive striglet på maven. – Laven, Midtjylland. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Bangkok 2005-07
‘Tøjhund’. – Denne grundigt påklædte hund sover på et fortov i Bangkok, Thailand. Jeg ved ikke, hvad ejeren har tænkt på, for temperaturen var omkring 30 grader! Snuden stikker netop frem under dragten til venstre. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Chihuahua’en er verdens mindste hunderace, som kun bliver op til 30 cm høj og vejer 1,5-3 kg. Denne race opstod i Mexico, efter al sandsynlighed nedstammende fra en race kaldet Techichi, som var populær blandt Toltec-folket.

 

Taiwan 2017b
Denne chihuahua, fremstillet i træ, anvendes i en dukketeaterforestilling, opført af Phuket Marionette fra Thailand. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Myanmar 2007
Disse små hunde nyder aftensolen på en bænk, Bagan, Myanmar. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

De almindelige herreløse hunde i Taiwan, kaldt Taiwan-hunde, eller somme tider Takasago-hunde, er resultatet af indfødte Formosa-jagthunde, som har blandet blod med indførte hunderacer. Taiwan-hunde er normal sorte eller brune, eller en blanding af de to.

 

Taiwan 2013
Taiwan 2013
Disse hvalpe af Taiwan-hund er ca. 4 uger gamle. Tævens farve viser, at den helt klart har en mængde gener fra Formosa-jagthunden. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

Taiwan 2014
I anledning af det kinesiske nytår er et rødt klæde bundet om halsen på denne ca. 12 uger gamle taiwanesiske hundehvalp. En rød kuvert er fastgjort til klædet, hvorpå man har skrevet ‘wang-wang’. Både den røde farve og teksten er udtryk for gode ønsker for fremtiden. Samtidig er ‘wang-wang’ en efterligning af en hunds gøen. – Taichung, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Taiwan 2008
Vægmaleri, som forestiller en jæger med sin Formosa-jagthund samt et nedlagt vildsvin (Sus scrofa) – et kunstværk fremstillet af Atayal-stammen Tian Gou (‘Himmelske hund’), Dongshih, Taiwan. – Flere billeder af indfødt taiwanesisk kunst findes andetsteds på denne hjemmeside, se Kultur: Folkekunst i Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Lahaul-Ladakh 2014
I september havde denne hyrdehund nær Tso Kar-søen i Ladakh, Indien, stadig ikke fældet pelsen fra den forrige vinter, hvilket gav den et noget laset udseende. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Bali 2009
Bali 2009
Disse piger, som er iklædt festskrud til en danseopvisning under en hinduistisk tempelfest nær Ubud, Bali, Indonesien, bliver nøje inspiceret af en hund. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

I Taiwan, sidst i april eller først i maj, stiller mu-olietræet (Vernicia montana) – til daglig kaldt tong-træet – en overdådighed af skønne hvide blomster til skue. Ved det mindste vindpust daler tong-blomster ned fra træerne i hundredevis og dækker efterhånden jorden som et spinkelt hvidt tæppe. – Læs mere om mu-olietræet andetsteds på denne hjemmeside, se Planteliv: Når tong-olietræet blomstrer.

 

Taiwan 2016
Disse hunde hviler på et tæppe af nedfaldne blomster af mu-olietræet (Vernicia montana), Sanyi, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Ladakh 2009
Denne hund nær Upshi, Ladakh, nordvestlige Indien, har fundet en fredelig plet ved siden af en stor tibetansk bedemølle. Inden i møllen er placeret papirruller med påskrevne buddhistiske mantra’er. Når møllen drejes, spreder den disse mantra’er ud i universet, til gavn for menneskeheden. – Læs mere om bedemøller, samt om buddhismen generelt, andetsteds på denne hjemmeside, se Religion: Buddhisme. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Bornholm 2016a
En Sankt Bernhardshund kigger gennem en åbning i et plankeværk nær Rutsker, Bornholm. Denne kæmpestore race stammer fra de vestlige Alper i området omkring Store og Lille St. Bernard-passene, hvor den blev fremavlet til at redde folk, som var begravet i laviner eller på anden måde var nødstedte. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Alperne 2017a
Denne husvæg i landsbyen Saint Rhémy, Aosta-dalen, Italien, er udsmykket med en udskæring, som forestiller en Sankt Bernhardshund samt en edelweiss (Leontopodium alpinum). Selv om den er ret beskeden af udseende, er denne art en af de højest værdsatte blandt planterne i Alperne og på Balkan, og den er et nationalt symbol i adskillige lande: Schweiz, Østrig, Slovenien, Rumænien og Bulgarien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Guizhou 2009
Den kinesiske moppe er kendt for at være en kærlig selskabshund. Som dens navn siger, blev den opdrættet i Kina, men kom til Europa så tidligt som i 1500-tallet. – Dette billede er fra Guiyang, Guizhou-provinsen, Kina. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Jylland 1991-95
Samojedespids betragter sin skygge, Horsens. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Taiwan 2008
Madkunst: Hund formet i klæbrig ris, Puli, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Fyn 2005-09
Hvalp af borderterrier, omgivet af nedfaldne blade fra et kirsebærtræ (Prunus avium). Denne lille terrier blev fremavlet for at ledsage jægere til hest. Den var stor nok til at holde trit med hestene og lille nok til at krybe ned i rævegange og jage rævene ud, så jægerne kunne skyde dem. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Bali 2015
Denne skulptur i Wenara Wana-templet (populært kaldt ‘Monkey Forest’) i Ubud, Bali, Indonesien, forestiller en glad hund med en hvalp. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nepal 1994
Øjenfarven hos hunde er normalt brun, mens ulven ofte har gule øjne. Til tider ses hunde med blå eller hvidlige øjne, og denne i Kathmandu, Nepal, har både et brunt og et hvidligt øje. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Bali-Lombok 2012
Disse yngre hunde nyder livet på randen af Gunung Rinjani-vulkanen, Lombok, Indonesien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Varanasi 2008
Pariahund kigger ud ad en døråbning, Varanasi, Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nepal 2009-2
Ledsaget af sin hundehvalp supplerer denne unge Gurung-pige sin indkomst ved at sælge æbler til turister, som passerer forbi hendes landsby i Marsyangdi-dalen, Annapurna, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Taiwan 2014b
Denne mand transporterer sin gamle og overvægtige golden retriever på sin scooter, Fangliao, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nepal 1985
En lille hund kigger ud fra en udskåret vinduesåbning af træ, Kathmandu, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Jylland 1996-99
Normalt er hunde og katte svorne fjender, men hvis de vokser op sammen, som denne kat og ruhårede gravhund, kan de være de bedste venner. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nepal 1998
En meget lille hund vogter dette hus i landsbyen Braga, Marsyangdi-dalen, Annapurna, centrale Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Taiwan 2014
Denne dværgpinscher i Taitung, Taiwan, er varmt påklædt som værn mod ‘vinterkulden’. Der var omkring 17 graders varme! (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Varanasi 2008
Ved daggry sover disse pariahunde stadig ved bredden af Ganges-floden, Varanasi, Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Alperne 2017
Dette skilt i Bühlertal, Schwarzwald, Sydtyskland, bærer følgende tekst: “Pas på! Fritløbende hund. Postbud 5, Indbrudstyve 3, Katte 6.” (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Under en forskningsrejse til Chukotka-halvøen i det nordøstlige Sibirien besøgte mine ledsagere og jeg et fyrtårn på spidsen af Kosa Ruskaya Koshka (‘Den Russiske Kats Sandodde’). – Læs mere om vores tur til Chukotka andetsteds på denne hjemmeside, se Rejse-episoder: Sibirien 2011 – Med bæltekøretøj gennem Chukotka.

 

Chukotka 2011a
Denne engelske springer spaniel, som tilhører mandskabet på fyrtårnet, går på opdagelse i de omkringliggende vådområder. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

USA-Canada 1992
Denne golden retriever i Reedsport, Oregon, iagttog længe en tillidsfuld Townsends chipmunk (Eutamias townsendii), og senere snusede den til den uden at gøre den noget. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Tyrkiet 2018
Adskillige hunde holdt til omkring denne bagerbutik i Sultanahmet, Istanbul, Tyrkiet. Denne ser velnæret ud, så der falder nok noget af en gang imellem! (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nordindien 1991
Pariahund sover med hovedet stikkende ud gennem et hul i en husmur, Udaipur, Rajasthan, Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Taiwan 2014b
Selv om denne hund i Wushe Fiskerihavn i det nordøstlige Taiwan gøede som en rasende, viste den en venlig attitude ved at logre med halen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Tibet 1987
Gennem leg lærer hundehvalpe mange færdigheder. – Gyantse, Tibet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nepal 2013
Mange hunde er ret intelligente og kan lære mange tricks. – Kathmandu, Nepal. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Taiwan 2018c
Denne reklame for sukkerrørsdrik i byen Taichung, Taiwan, afbilder en bulldog, som trækker en vogn, læsset med sukkerrør. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nepal 1987
Denne Bengalgrib (Gyps bengalensis) sad fredeligt ved siden af resterne af en død ko på en mark nær Pokhara, Nepal, da en hund pludselig angreb den. Gribben rullede rundt på ryggen for at forsvare sig med sine skarpe kløer. Hunden bed en smule i gribbens vingespids, men trak sig så tilbage. Gribben led ingen overlast og sad kort efter atter ved siden af kadaveret. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Tibet 1987
Omstrejfende hunde ses overalt i byen Shigatse, Tibet. Disse hviler sig i en gyde. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nordindien 1991
Venner. – En pukkelokse-kalv snuser til en pariahund, Rajasthan, Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Taiwan 2016
Denne kvinde i byen Taichung lufter sine fire små hunde på taiwanesisk vis. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nordindien 1991
Jeg kom forbi! – Hundespor på vasketøj, som ligger til tørre ved Ganges-floden, Varanasi, Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nepal 2013
En tibetansk mastiff vogter uden for en gaderestaurant i Trisuli-dalen, centrale Nepal. Denne store hunderace blev opdrættet af tibetanske hyrdefolk til at beskytte deres får og geder mod angreb fra rovdyr som sneleoparder og ulve. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Taiwan 2014b
Jeg spurgte ejeren af denne lille terrier i Taichung, Taiwan, hvorfor den bar solbriller. Hun svarede, at det var for at undgå, at den fik grå stær. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Nordindien 1982
En stor hund er garanti for, at intet ondt hænder denne ældre mand og hans barnebarn i landsbyen Lata, Uttarakhand, Indien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Taiwan 2017
Chow-Chow’en opstod i det nordlige Kina, eller måske i Centralasien, for omkring 2000 år siden. På kinesisk kaldes den 鬆獅犬, hvilket betyder ’struttende løve-hund’. Denne race er berømt for sin blå tunge. – Lugang, Taiwan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Varanasi 2008
Denne pariahund i Varanasi, Indien, er næsten hårløs efter et alvorligt angreb af skab. Denne sygdom fremkaldes af en særlig type mider af arten Sarcoptes scabiei, som borer gange i hundens hud, hvilket forårsager intens kløe. Hårtabet skyldes overvejende, at hunden kradser sig for at lindre irritationen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Sydindien 2000-01
Dobermann-pinschere, omkring et år gamle, Mysore, Karnataka, Indien. Denne race opstod i Tyskland omkring 1890. Hvis den trænes med omhu, kan den blive en kærlig familiehund, men på den anden side har der forekommet adskillige tilfælde af Dobermanns, som skambed børn. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Tibet 2004
Disse hunde håber på, at der falder noget af fra pilgrimme, som besøger den store kumbum-stupa i Gyantse, Tibet. – Læs mere om denne pragtfulde stupa andetsteds på denne hjemmeside, se Rejse-episoder: Tibet 1987 – Sommer i Tibet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Bølger og vind har eroderet den bløde Daliao-sandsten i Yeliou Geopark, nordlige Taiwan, til fantastiske former. – Flere billeder af disse formationer findes andetsteds på denne hjemmeside, se Natur: Naturens kunstværker.

 

Taiwan 2011
Denne formation i Yeliou Geopark er blevet eroderet, så den minder om en hund, der snuser til en anden hund. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Tyrkiet 2018a
En hundehvalp snuser omkring på Pamukkale-terrasserne i det vestlige Tyrkiet. Disse fantastiske terrasser er et naturligt fænomen, som består af aflejret kalcium-bikarbonat. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Fanø 2001-12
Træsnit, som forestiller en hund, der ligger på ryggen, Fanø. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Ethiopisk ulv (Canis simensis)
Den ethiopiske ulv lever kun i Ethiopiens højland i højder mellem 3000 og 4500 m. Ulig de fleste andre større hundearter, hvis føde består af et stort antal forskellige dyr, er denne rød-hvide hund yderst specialiseret, idet den næsten udelukkende lever af alpine gnavere. På grund af, at flere og flere mennesker slår sig ned i bjergene, samt konkurrence fra forvildede tamhunde, har bevirket, at den ethiopiske ulv i dag er Afrikas mest truede rovdyr. I 2011 var den begrænset til syv bjergområder med et totalt antal på omkring 400 voksne dyr, hvoraf over halvdelen fandtes i Bale Mountains Nationalpark.

 

Ethiopien 1996
Ethiopisk ulv (Canis simensis), Bale Mountains Nationalpark, Ethiopien. Dette dyr er forsynet med et radiohalsbånd, som gør det muligt at følge dets bevægelser. Planten t.h. er Lobelia rhynchopetalum. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Prærieulv (Canis latrans)
Prærieulven er almindelig og vidt udbredt i størsteparten af Nordamerika, mod syd gennem Mexico til Panama. På grund af artens tilpasningsdygtighed og dens varierede fødeemner, som består af mindre pattedyr, fugle, krybdyr, padder, invertebrater samt af og til frugt og grønt, har den været i stand til at ekspandere ind i byområder, på trods af at den forfølges mange steder. 19 underarter er blevet beskrevet.

 

Californien 2013a
Californien 2013a
Da min ledsager Lars Skipper og jeg kom kørende ad en vej i Death Valley Nationalpark, Californien, stod dette par af prærieulv (Canis latrans) midt på vejen i håb om, at en eller anden bilist ville standse og give dem mad. Denne uskik er desværre alt for almindelig i USA, da mange folk finder disse hunde søde. Da vi ikke gav dem noget, trak de sig tilbage og lagde sig i skyggen under en busk. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

Arizona-Utah 2001
Skilt i Tucson Mountain Park, Arizona, som opfordrer folk til ikke at fodre prærieulve. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Gylden ulv (Canis anthus)
Den gyldne ulv er udbredt i den nordlige del af Afrika, fra Marokko mod øst til Egypten og derfra mod syd til Senegal og det nordlige Tanzania. Den er en yderst tilpasningsdygtig art, som trives på savanner såvel som i ret tørre ørkenområder. I Atlas-bjergene er den observeret op til en højde af ca. 1800 m.

Tidligere blev denne art betragtet som tilhørende guldsjakalen (C. aureus), og en underart, lupaster, var klassificeret som en race af ulven. Nylige DNA-undersøgelser har åbenbaret, at den er ret forskellig fra såvel guldsjakalen som ulven.

 

Afrika 1980-81
Denne gyldne ulv (Canis anthus) i Ngorongoro-krateret, Tanzania, har et noget uldent udseende, da den er ved at skifte pels. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Tanzania 1990
Gylden ulv afmærker territorium ved at urinere, Serengeti Nationalpark, Tanzania. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Guldsjakal (Canis aureus)
I lighed med prærieulven er guldsjakalen et yderst tilpasningsdygtigt og succesrigt dyr, som lever i et bredt udsnit af habitater. Da den ofte tager høns og lam, bliver den stærkt forfulgt, men er ikke desto mindre alligevel i stand til at udvide sit udbredelsesområde. I dag er dens syv underater udbredt fra Sydøstasien (Myanmar og Thailand) mod vest gennem Indien, Sri Lanka, Mellemøsten, den Arabiske Halvø, Balkan og Østrig samt dele af Tyskland, og siden 2015 er adskillige guldsjakaler også blevet rapporteret fra Jylland.

 

Asien 1977-78
I det nordvestlige Indien mødes udbredelsesområderne for nominatracen af guldsjakalen (Canis aureus ssp. aureus) og den indiske sjakal (C. a. indica). – Dette billede viser et dyr af nominatracen i gyldent aftenlys, Ranthambhor Nationalpark, Rajasthan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Sydasien 1978-79
På en bagende varm april-dag nyder dette par af guldsjakal et bad i et vandhul i Sariska Nationalpark, Rajasthan. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Skaberaksjakal (Canis mesomelas)
Skaberaksjakalen er ret almindelig i to vidt adskilte områder af Afrika, nemlig fra Sudan og Uganda mod syd til det nordlige Tanzania, samt i det sydlige Afrika, fra Angola og Zimbabwe mod syd til Sydafrika. Forstavelsen skaberak kommer af det tyrkiske ord çaprag, oprindelig et dækken, ofte af lammeskind, som blev lagt over en hestesaddel eller en oppakning på hesten. Nu hentyder ordet mere til et udsmykket hestedækken til brug under opvisninger. Sjakalen fik dette navn på grund af dens mørke farve på ryggen, der kan minde om et dækken.

 

Sydlige Afrika 1993
Hvilende skaberaksjakal (Canis mesomelas), Hwange Nationalpark, Zimbabwe. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Tanzania 1990
Skaberaksjakalen har fået sit navn på grund af dens mørke farve på ryggen, der kan minde om et hestedækken. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Hyænehund (Lycaon pictus)
Hyænehundens videnskabelige navn kommer af græsk lykos (’ulv’) og latin pictus (’malet’), altså ’den malede ulv’. Arten er dog kun fjernt beslægtet med ulven, men malet er et meget beskrivende navn. Disse hunde er meget variable i farverne, men snuden er altid sort og halespidsen altid hvid. Resten af dyret er forskellige nuancer af brunt, sort, hvidt og gulligt. Nogle individer er næsten helt sorte, andre næsten sandfarvede, og der er ikke to dyr, hvis mønstre er ens.

Hyænehunde lever i flokke af meget varierende størrelse, fra 2 til ca. 25 dyr, men som regel mellem 6 og 10. Det meste af året er de nomader, som gennemstrejfer savanner og skove i søgen efter byttedyr. En floks jagtareal kan strække sig over 4000 km2.

Tæven føder som regel mellem 8 og 16 hvalpe. Hun har kun 12 eller 14 pattevorter, så hvis kuldet er stort, må nogle af hvalpene die på skift. Normalt har de øvrige dyr i flokken ikke vanskeligt ved at skaffe rigeligt med føde til moderen og hvalpene. Under sine studier bemærkede biologen Hugo van Lawick en besynderlig adfærd, idet han iagttog en dominerende hun patte hos en underlegen hun, der havde hvalpe (Lawick & Goodall 1970). Trangen til at patte er åbenbart stor.

Tidligere var hyænehunden udbredt i hele Afrika syd for Sahara, men den er forsvundet fra størstedelen af sit tidligere udbredelsesområde. Denne tilbagegang skyldes fragmentering af dens levesteder, efterstræbelse fra mennesker, samt en meget smitsom virussygdom, som har hærget blandt flokkene i Østafrika. I 2016 blev den totale bestand anslået til at være omkring 6600 voksne dyr, hvoraf kun ca. 1400 reproducerede sig, i 39 delbestande (IUCN).

Arten er stadig ret almindelig i Botswana og Zimbabwe, så det er muligt, at den herfra vil være i stand til at brede sig nordpå. Forhåbentlig vil disse fascinerende nomader også i fremtiden strejfe rundt på Afrikas savanner.

Læs mere andetsteds på denne hjemmeside, se Dyreliv: Hyænehunde – savannens nomader. – Billederne nedenfor er alle taget i Serengeti Nationalpark, Tanzania.

 

Tanzania 1990
Hyænehunden (Lycaon pictus) er en formidabel jæger, udstyret med kraftige kæber og lange ben. Den kan løbe op mod 60 km/t. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Tanzania 1989
Hyænehunde fylder bugen med kød fra en Thomsons gazelle (Eudorcas nasalis). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Tanzania 1989
Ni hvalpe af hyænehund, ca. 4 uger gamle, stolprer rundt på deres korte ben uden for graven. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Tanzania 1989
Tæve af hyænehund gylper en stor portion kød op til sine hvalpe. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Sydamerikanske hunde og ræve (Cerdocyonina)
På et tidligt tidspunkt splittedes de sydamerikanske hunde og ræve ud fra de øvrige medlemmer af Canini. De udgør en meget divers gruppe på 10 arter, hvoraf 6 meget rævelignende dyr tilhører slægten Lycalopex. De øvrige medlemmer er den langbenede mankeulv (Chrysocyon brachyurus), buskhunden (Speothos venaticus), den krabbeædende ræv (Cerdocyon thous) og den kortørede hund (Atelocynus microtis).

 

Sydamerikansk gråræv (Lycalopex griseus)
Sydamerikansk gråræv, også kaldt chilla, er vidt udbredt på stepper og i lave bjerge i Chile og Argentina, på begge sider af de højeste dele af Andes. Arten er mest almindelig i de sydlige egne af Argentina og Chile, noget sjældnere mod nord. I Peru, hvor den kun findes i et lille område, er den sjælden.

 

Chile 2011
Sydamerikansk gråræv (Lycalopex griseus) hviler sig nær søerne Lagunas Miscanti y Miniques, Atacama, Chile. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Ræve (Vulpini)
Ræve omfatter 12 arter af slægten Vulpes, samt ørehund (Otocyon megalotis) og mårhund (Nyctereutes procyonoides). Som omtalt ovenfor regnes de sydamerikanske ræve i dag for tilhørende Canini. De fleste ræve er yderst tilpasningsdygtige og succesrige dyr. Størstedelen af dem er meget mindre end de ulve-lignende hunde.

 

Rød ræv (Vulpes vulpes)
Den røde ræv er den videst udbredte af alle hundedyr, idet den findes i hele Eurasien, med undtagelse af tropiske områder, endvidere på hele den Arabiske Halvø, i Nordafrika og Nildalen, samt i Nordamerika mod syd til nær den mexikanske grænse. Den er blevet indført til Australien, hvor den betragtes som invasive, idet den er blevet yderst skadelig for den indfødte pattedyr og fuglefauna.

Røde ræve lever parvis eller i små familiegrupper, hvor unger fra forrige kuld hjælper til med at opfostre det næste kuld. Disse dyr er altædende, idet føden bl.a. omfatter gnavere, kaniner, hjortelam, fugle, krybdyr, hvirvelløse dyr, frugt samt til tider grønt. I områder med ulve, prærieulve, guldsjakaler og store kattearter er den røde ræv meget følsom over for angreb fra disse større rovdyr.

Den røde ræv er blevet efterstræbt af mennesker gennem tusinder af år, i begyndelsen på grund af dens overdådige pels. Da menneskene slog sig ned som bønder og begyndte at holde høns, begyndte rævene hurtigt at dræbe disse høns, og af denne grund blev den jaget som skadedyr. I de senere år har arten bredt sig til byområder, hvor der ikke forekommer jagt. Her trives den, idet den lever af gnavere og spiseligt affald. Mange mennesker fodrer dem også.

 

Vorsø 1975-87
Ung rød ræv (Vulpes vulpes) besøger en gårdsplads på Vorsø, Horsens Fjord. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Alperne 2017a
Rævehvalp, Valnontey, Gran Paradiso Nationalpark, Norditalien. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

LFM 1987-2020
LFM 1987-2016
Hvor mennesker fodrer unge ræve, kan de blive meget tillidsfulde. – Ulvshale, Møn. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

Vorsø 1975-87
Rævespor i sne på en frosset dam, Vorsø, Horsens Fjord. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Ørehund (Otocyon megalotis)
Ørehunden er et ganske lille medlem af hundefamilien med en kropslængde på omkring 55 cm. Den kendes nemt på sine enorme ører, der kan blive op til 13 cm lange. Både slægtsnavnet og artsnavnet hentyder til disse ører. Otocyon kommer af græsk otus (‘øre’) og cyon (‘hund’), megalotis også af græsk mega (‘stor’) og otus (‘øre’). Foruden at give en fremragende hørelse fungerer ørerne som termoregulering.

Ørehundens foretrukne biotope er kortgræs-savanner, hvor den først og fremmest jager hvirvelløse dyr. I lighed med skaberaksjakalen forekommer den I to vidt adskilte geografiske områder, fra Ethiopien og Sydsudan mod syd til Tanzania, samt fra det sydlige Zambia og Angola mod syd til Sydafrika.

 

Afrika 1980-81
En familie af ørehunde (Otocyon megalotis) hviler uden for deres hule, Serengeti Nationalpark, Tanzania. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

Tanzania 1988
Ørehundens foretrukne biotop er kortgræs-savanner, her i Ngorongoro-krateret, Tanzania. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Kilder
iucnredlist.org/details/12436/0
Heffelfinger, J. R., R.M. Nowak & D. Paetkau, 2017. Clarifying historical range to aid recovery of the Mexican wolf. The Journal of Wildlife Management, 81 (5):766.
Lawick, H. & J. Goodall, 1970. Uskyldige dræbere. Gyldendal.
Lindblad-Toh, K. et al., 2005. Genome sequence, comparative analysis and haplotype structure of the domestic dog. Nature 438 (7069): 803-819.
Nie, M.A., 2003. Beyond Wolves: The Politics of Wolf Recovery and Management. University of Minnesota Press.

 

 

(Oprettet oktober 2018)

 

(Revideres løbende)