Tibet 1987: Sommer i Tibet

 

 

People, bringing home burdens and sheep, are silhouetted against the surrounding desert, Shigatse, Tibet. Folk, der bringer byrder og får hjem, står som silhouetter mod den omgivende ørken, Shigatse, Tibet
Folk, der bringer byrder og får hjem, ses som silhouetter mod den golde ørken i bjergene omkring Shigatse. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Fra Kathmandu, hovedstaden i Nepal, tager min ledsager Jette Wistoft og jeg en bus nordpå mod Kodari, grænsebyen mellem Nepal og Tibet. Det er sidst i juni – begyndelsen af regntiden i denne egn af Himalaya – og vejene er fyldt med mudderhuller og søle efter den sidste tids megen regn. På vores tur falder en let regn, og bjergene er skjulte i dis og skyer. Bussen bliver en del forsinket, så vi tilbringer natten i Kodari.

 

Vej skyllet bort
Næste morgen erfarer vi, at der i grænseområdet er forekommet adskillige jordskred i de seneste dage, og vejen er skyllet bort flere steder længere oppe i dalen. Altså kører der ingen busser, og vi må gå en 9 km lang omvej gennem skoven til Khasa, den første by i Tibet (kaldt Zhangmu af kineserne). I Kodari vrimler det med nepalesere, som tilbyder at vise os vej til Khasa og skaffe bærere til vores bagage. Efter at have passeret ‘Venskabsbroen’ over floden Bhote Khosi, som danner grænse mellem de to lande, går det ad plørede genveje stejlt op gennem skoven. Det regner fortsat, og vi må gå forsigtigt for ikke at fremkalde nye skred. Undervejs får vi os en hyggelig snak med vores guide, som er en venlig mand. En toppet slangeørn (Spilornis cheela) kredser skrigende over skoven.

Først på eftermiddagen når vi frem til toldstationen lige før Khasa. Tolderne er ikke det mindste interesserede i vores bagage, og vi passerer igennem uden problemer. Khasa er et deprimerende sted med grimme betonhuse, et par hoteller, en politistation og en bank. Sidstnævnte er en lidet imponerende bygning med et diminutivt skilt: Bank of China – Zhangmu. Her sidder en flok bankfunktionærer, som med en højst uvenlig attitude veksler penge for turister, mens de tæller på gammeldags kinesiske kuglerammer.

Efter turismens indførelse i Kina findes der to slags yuan. De normale dagligdags penge hedder RMB (Renminbi), kaldt ‘folkets penge’. Som turister kan vi ikke købe RMB i banken, men skal have FEC (Foreign Exchange Currency), kaldt ‘turistpenge’, som er en halv gang dyrere end RMB. På denne måde får kineserne flere penge ud af turisterne, fordi de to slags penge har samme værdi i handelen. Den eneste fordel for turisten er, at han eller hun med FEC kan handle i de såkaldte ‘udenlandske butikker’, som fører ‘luksusvarer’, der er uopnåelige for den jævne beboer i kinesiske territorier, idet RMB ikke kan anvendes i disse butikker. Derfor er der – naturligvis – en udbredt sortbørshandel med FEC, og ofte kan man få op til dobbelt så mange RMB for dem. Denne handel er selvsagt højst ulovlig, men ingen synes at tage sig af det. (I dag anvendes kun Renminbi i Kina).

 

 

Monsoon clouds and forest, Zangmu, S Tibet. Monsunskyer og skov, Zangmu, sydlige Tibet
Bjerge omkring Khasa, delvis skjult bag monsunskyer. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Men of the Tibetan Khampa tribe, Zhangmu, Tibet. Mænd af den tibetanske Khampa-stamme, Zhangmu, Tibet
Disse mænd af den tibetanske Khampa-stamme arbejder som bærere i Khasa. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Lamaismens indførelse
Gennem hundreder af år var Tibet lukket område for den hvide mand. Et barsk land, beliggende mellem 3000 og 6000 meters højde, med et ekstremt klima, hvor sommeren kan være gloende varm den ene dag og bidende kold den næste. Vinteren er meget hård, ofte med temperaturer under -30o. Et sådant klima skaber en hårdfør befolkning – og tibetanerne er hårdføre. Mange er nomader, som driver deres flokke af får, geder og yakokser rundt på de forblæste højsletter. De bor i sorte telte, fremstillet af filt. Andre er bønder, som dyrker byg, boghvede og grønsager i floddalene. I så barske omgivelser er det klart, at menneskene har et nært forhold til naturen og naturkræfterne.

Da buddhistiske munke begyndte at udbrede deres tro i Tibet i 600-tallet, blev befolkningen grebet af disse nye tanker. Den fremherskende religion inden buddhismens indførelse var bon. Dens tilhængere er animister, der er af den overbevisning, at alt i naturen – dyr, sten, træer osv. – indeholder en god eller en ond ånd, og at disse ånder styrer menneskenes gerninger. Det var helt uundgåeligt, at den nye religion, som blev kaldt lamaisme, kom til at indeholde mange elementer fra bon-troen. (Læs mere om animisme på denne hjemmeside, se Religion: Animisme).

Lamaismen lægger vægt på at forkynde, at alle ting er forbundne. Menneskets energier hænger sammen med universets, og meditation og fremsigelse af kraftord, mantra’er, kan medføre øget viden om disse energier og en ændring af éns mentale tilstand mod et højere stade. Det ultimative mål er sjælens frigørelse fra den evige række af genfødsler. Dette mål kaldes nirvana. Det er kun de få beskåret at opnå nirvana. De fleste er dømte til gang på gang at genfødes, og i hvilken form det sker afhænger af, hvor gode eller onde éns gerninger i livet har været. Hvis man har begået mange onde handlinger, kan man nemt blive genfødt som et dyr, og det er derfor kun naturligt, at tibetanerne regner det for en stor synd at slå ihjel.

De øverste munke kaldes lamaer, og de bruger det meste af deres tid på at hjælpe andre til at opnå en bedre og mere målrettet form for meditation. Dette sker i klostre, og i tidens løb blev der opført tusindvis af dem i Tibet. Det blev skik, at hver familie havde et eller flere mandlige medlemmer optaget som munk, men det foregik helt uden tvang. Enhver munk kunne nårsomhelst vælge at forlade klostret og vende tilbage til sit liv som bonde eller nomade.

Gennem tiderne opstod forskellige sekter af lamaismen, ofte med ret subtile forskelle. Den kendteste sekt er gelug-pa, ‘gulhattene’, som er opkaldt efter deres gule hovedbeklædning. Deres overhoved kaldes Dalai Lama, som betyder ‘Ocean af Visdom’ på mongolsk. Han er reinkarnationen af den elleve-hovedede Chenresig (‘Nådens Buddha’), en af Buddhas inkarnationer. Dalai Lama er samtidig den verdslige leder for alle tibetanerne. Den nuværende 14. Dalai Lama blev født i 1935 i Kham i det østlige Tibet og hed som dreng Lhamo Døndrup. I 1939 blev han ført til hovedstaden Lhasa, hvor han fik bolig i Potala (‘slottet med de 1000 værelser’). Han blev herefter kaldt Tenzing Gyatso, idet gyatso er det tibetanske ord for Dalai Lama. (Læs mere om lamaismen – samt om buddhismen generelt – på denne hjemmeside, se Religion: Buddhisme).

 

De kinesiske ‘befrielsesstyrker’
Da de kinesiske kommunist-styrker i 1949 havde fordrevet Guo-min-dangs hær, ledet af Chang Kai-shek, besluttede den kommunistiske leder Mao Tse-dung, at alle områder, som havde været underlagt Kina på et eller andet tidspunkt, skulle ‘befries’. Det faldt ham ikke ind at spørge disse befolkninger, om de overhovedet var interesserede i at komme under kinesisk styre. Kommunistiske tropper væltede ind over Sinkiang i 1949 og Tibet i 1950.

De kinesiske styrker var af formand Mao og de andre kommunistledere blevet belært om, at tibetanerne skulle befries fra deres slavetilværelse under et teokratisk vælde, som havde samlet umådelige rigdomme, mens de fleste tibetanere levede i armod. Dette munkevælde samarbejdede med de imperialistiske amerikanere og briter, der reelt styrede landet, sagde lederne. På dette tidspunkt befandt seks hvide mænd sig i Lhasa, deraf to østrigere, Heinrich Harrer og Peter Aufschnaiter, som i 1943 var flygtet til Tibet fra en britisk fangelejr i Indien. (Heinrich Harrer skrev senere en bog, Syv år i Tibet, om deres oplevelser).

Kineserne, der havde ventet at blive modtaget som befriere,  blev forbavsede over den hårdnakkede modstand fra befolkningen. De vidste ikke, at munkestyret var vældig populært i befolkningen. Dalai Lama var på det tidspunkt kun 15 år gammel, men allerede meget afholdt. Efter invasionen havde han en meget vanskelig tid med forhandlinger med kineserne om graden af selvstyre i Tibet. Tilstandene blev langsomt værre, og det endte med, at Dalai Lama, ledsaget af mange andre højtstående tibetanere, i 1959 flygtede til Indien, da der gik rygter om, at kineserne havde planer om at myrde ham.

 

Kulturrevolutionen
Kinesernes rædselsregime i Tibet begyndte omkring 1953 i de to østlige provinser Amdo og Kham. Klostrenes jorder blev konfiskeret og munkene udsat for fængslinger, tortur og drab. Tibetanske børn af velhavende familier blev bortført fra hjemmet og hjernevasket til at betragte deres forældre som kontrarevolutionære forrædere. Enhver protest blev besvaret med vold. Efter Dalai Lamas flugt bredte undertrykkelsen sig til resten af Tibet.

Da Mao Tse-dung opfandt begrebet ‘kulturrevolution’ i 1965, startede en masseødelæggelse af kulturskatte, ikke kun i Tibet, men i alle kinesiske besiddelser. Religiøse malerier og ikoner blev smadret og klostre revet ned af hærgende bander af unge rødgardister. Vold og drab florerede som aldrig før. Det meste af Tibets kornproduktion blev eksporteret til Kina, så masser af tibetanere døde af sult. Et skøn siger, at omkring 1,2 millioner tibetanere døde som direkte følge af den kinesiske okkupation.

Vendingen kom efter Maos død og den såkaldte ‘firebande’s arrestation i 1976. Kulturrevolutionen blev standset, og der kom lempelser i restriktionerne om religionsudøvelse. Jokhang, den største helligdom i Lhasa, blev genåbnet efter at have været benyttet som svinesti under Kulturrevolutionen. På mange andre klostre blev det atter tilladt for munkene at udøve deres religion, og lamaismen blomstrede op igen. Store skarer af tibetanske pilgrimme strømmede til helligdommene.

I 1980’erne begyndte kineserne at få øjnene op for turismen, som kunne skaffe fremmed valuta til landet. Hidtil havde det været så godt som umuligt at komme ind i Tibet, men fra 1982 kunne man besøge Lhasa i grupper, og fra 1984 åbnedes grænserne for individuelt rejsende. Turisterne strømmede til – endelig var det forjættede land åbent. Alt det, man havde læst om og drømt om at se, kunne pludselig realiseres. En omfattende restaurering af templerne påbegyndtes, men mange af kulturskattene var tabt for evigt.

 

Ind i det forjættede land
Vejen gennem Khasa er et håbløst pløre, og al transport videre ind i landet foregår fra vejen et godt stykke oven for byen. Desværre er det lavsæson på grund af regntiden, så der afgår kun få busser, og priserne er op til den enkelte busejer. Vi og nogle andre rejsende forhandler med føreren af en minibus, som er villig til at tage os med til Lhasa for 200 yuan (ca. 400 kr.) pr. person, hvis vi er mindst seks. Alle skal kun til Shigatse, men det ændrer ikke prisen. De frie markedskræfter er kommet til Kina! Vi går ned til hotellet og henter vores bagage.

Turen fører først gennem løvskov med mange vandfald, hvorpå vejen stiger stejlt. Snart bliver løvtræerne afløst af nåletræer, som også efterhånden forsvinder og afløses af kratvækst og enge, som er dækket af et rigt flor af bl.a. høje gule Sikkim-kodrivere (Primula sikkimensis), hvidblomstrede anemoner samt stikkende tidselkugler (Echinops cornigerus). Så forsvinder også buskene, og landskabet bliver goldt og tørt. Vi er nu oppe på den tibetanske højslette. Det er overskyet, men der falder kun et par dråber regn.

Omsider standser vi i Nyalam, en lille og temmelig grim by – faktisk nærmest bare en holdeplads for lastbiler. Langs vejen ligger en række hoteller og restauranter, og i en baraklignende restaurant får vi serveret ris, stegte grønsager og grøn jasminté. En mængde kinesere er også i færd med at spise, og de er i sandhed et nærmere studium værd. Med deres spisepinde skovler de ris ind i munden uden at bekymre sig om, at en del af den lander på bordet eller gulvet. Der smaskes og ræbes, og afgnavede kyllingeben kastes over skulderen. Når en flok har forladt et bord, ligner det og dets omgivelser en slagmark.

 

 

A species of primrose, Primula sikkimensis, Nyalam, Tibet. En art af kodriver, Primula sikkimensis, Nyalam, Tibet
I engene langs vejen mellem Khasa og Nyalam fandtes et rigt flor, bl.a. den gule Sikkim-kodriver (Primula sikkimensis), som kan blive næsten en meter høj. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Landevejskro, Nyalam, Tibet
Frokostrast i Nyalam. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Højdesyge
Højsletten er øde, men meget betagende, her og der farvet blå, hvid eller rød af et pragtfuldt blomsterdække. Mange af de lave planter er pudedannende – en tilpasning til at mindske fordampningen i den iskolde, tørre vind. Der er en storslået udsigt sydpå mod tårnhøje bjerge som Gauri Shankar (7145 m) og Shishapangma (8013 m), også kaldt Gosainthan. Vi gør holdt på et 5000 m højt pas, markeret af stenvarder, hvori man har stukket adskillige pæle. På snore mellem pælene er ophængt en mængde lamaistiske bedeflag, som blafrer i den stærke vind. Disse bedeflag har påtrykte mantra’er, som sendes ud i verdensrummet ved hvert vindstød.

Klipperne omkring os har alle tænkelige former og farver: violette, røde, grå, grønlige, brune, ofte med islæt af blåt, gult eller orange fra den sparsomme vegetation. I klipperne ses forvredne lagdelinger, der vidner om, at klipperne for æoner siden udgjorde bunden af et kæmpemæssigt ocean, Tethys-havet. For omkring 60 millioner år siden skød den indiske kontinentalplade sig ind under den asiatiske, havbunden hævedes langsomt, og Himalaya og de omkringliggende bjergkæder blev dannet af de forstenede aflejringer fra havbunden.

Landsbyernes huse er jordfarvede og synes næsten at smelte sammen med klipperne. Kun et par hvidkalkede huse stikker af mod omgivelserne. Mænd kommer kørende i heste- eller æseltrukne vogne. Skovspurve (Passer montanus) pipper mellem husene, og ravne (Corvus corax) skriger hæst. Langs vandløbene findes en frodig vegetation af græsser og buske, og her græsser tusindvis af får og mange yakokser. Lyset fra den nedgående sol kaster et fantastisk gulligt skær over landskabet.

I over 4000 meters højde gør vi holdt for natten i den lille flække Tingri – også kaldt Xegar – der fungerer som lastbilholdeplads. I en staldlignende restaurant kryber en flok frysende turister sammen omkring bordene. På dette tidspunkt er der ingen mad at få, men vore tyske ledsagere er så venlige at dele deres pulversuppe med os.

Ikke at min appetit er stor. Kvalme, dundrende hovedpine og en galoperende puls er sikre tegn på højdesyge, hvilket skyldes mangel på ilt i kroppen. I dagens løb er vi steget fra 1800 m til over 4000 m, og luften her indeholder kun omkring to tredjedele af iltmængden ved havoverfladen. Den bedste kur består i at gå ned i højde, men det er umuligt her.

Som om højdesyge ikke var nok, får jeg også diarré. Jeg nærmest kravler til ‘toilettet’, en lille bygning med lave vægge og intet tag, så man kan betragte den utroligt klare stjernehimmel under seancen. Desværre er jeg ikke i stand til at sætte pris på stjerner eller nogetsomhelst andet. Jeg sluger et par kodimagnyler og kryber ned i soveposen. Hele natten har jeg det utrolig skidt, og hjertet dunker vildt i mit bryst. Natten synes uden ende, og jeg bliver holdt vågen af snak fra andre turister med lignende symptomer, samt lastbiler der gasser op.

 

 

Evening light in a high altitude desert, near Xegar, Tibet. Aftenlys i højlandsørken, nær Xegar, Tibet
Sol og skygge danner evigt skiftende mønstre på klipperne i det barske tibetanske højland omkring Tingri, hvor nedbøren er sparsom. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Munk ved stenvarder på pashøjde, mellem Nyalam og Xegar, Tibet
Tibetansk munk, stående på toppen af et 5000 m højt pas, markeret af stenvarder, hvor en mængde farverige bedeflag blafrer i den stærke vind. Disse buddhistiske bedeflag har påtrykte mantra’er, som sendes ud i verdensrummet ved hvert vindstød. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Harsk smør og tørrede geder
Op ved daggry og afsted. Vejen vedbliver at stige til et pas på 5200 m, og jeg har det overvældende elendigt. Først da vi suser ned i Tsangpo-dalen (floden, som i Indien bliver til Brahmaputra) til den lille by Lhatze, får jeg det bedre. Den videre færd østpå fører gennem landsbyer og langs grønne marker, omkranset af lange rækker af popler.

Vort mål, byen Shigatse, domineres af det imponerende kloster Tashilhunpo, der ligger op ad en skråning, omgivet af en lang mur. Dette kloster var førhen sæde for Panchen Lama, hvis religiøse status næsten er på højde med Dalai Lamas. Rækken af Panchen Lama’er begyndte med Lobsang Chökul Gyaltsen, der var lærer for den femte Dalai Lama. I 1645 blev han beæret med titlen Panchen Bogd, som betyder ‘store hellige lærer’.

Blandt tibetanerne blev den tiende Panchen Lama, Gonpo Tseten, gennem mange år regnet for en overløber, der samarbejdede med de kinesiske magthavere. I 1982, efter at have tilbragt 19 år i husarrest i Beijing, fik han omsider tilladelse til at besøge Lhasa. Da udtalte han i Jokhang, det helligste af alle tibetanske templer: “Der findes kun ét menneske, som er værdig til at sidde på denne trone: Hans Hellighed Dalai Lama.” Efter disse ord kom han igen til ære og værdighed, og i hans hjemby Shigatse samledes tusinder af begejstrede tibetanere for at hylde ham. De kinesiske myndigheder blev rasende, og Panchen Lama blev straffet hårdt for sine ‘reaktionære’ udtalelser.

Vi rykker ind på et lille hotel med udsigt mod byens store fort, Samdup-tse Dzong, som ligger i ruiner efter rødgardisternes hærgen. På fortets mur har kineserne ophængt vældige højttalere, som dagligt plager befolkningen med larmende propaganda. Hele den centrale del af Shigatse er revet ned og erstattet af brede gader med ucharmerende betonhuse. Vi foretrækker at spadsere i den tibetanske bydel i udkanten af byen, hvor husene ganske vist er meget mere primitive, men ikke så lidt kønnere, bygget af soltørrede lermursten og træ. Selv om vi til tider plages af tiggere, er tibetanerne generelt søde og indtagende mennesker. De er utroligt nysgerrige, men på en venlig og smilende måde. Man kan slet ikke lade være med at synes om dem. Når man så betænker, hvilken skæbne de har haft, føler man stor beundring for dette seje, viljestærke, lattermilde folk.

Jeg fotograferer en ældre bebrillet mand i en døråbning. Han er ved at trimle om af grin og haler os ind over gårdspladsen, der er fyldt med drøvtyggende køer. Han byder os indenfor. En ung kone sidder og ammer sit barn, mens en ældre kone forbløffet stirrer på os, tydeligt urolig over vores ankomst, da kineserne helst ikke ser, at tibetanere fraterniserer med ‘imperialistiske’ udlændinge. Men manden griner bare, og vi bliver vist hen til en stofklædt bænk, hvor vi får serveret adskillige glas chang (lokalt øl, fremstillet af gæret byg), tilsat lidt tsampa (ristet bygmel). I hjørnet af stuen står en stor bænk med påmalede drager, samt en stor bedemølle, som drives rundt af varmen fra et stearinlys. Disse bedemøller indeholder papirruller med nedskrevne mantra’er, som ved omdrejningerne sendes ud i verdensrummet. Manden beder om et billede af Dalai Lama, så det giver vi ham selvfølgelig.

På markedet falbydes alverdens ting, bl.a. harsk smør i gedeskindssække; hele tørrede geder, stivnet i groteske stillinger; smykker fremstillet af vældige turkiser og koraller; naturmedicin med ingredienser som urter, pulveriserede horn fra næsehornsfugle, tørrede firben samt moskus fra moskushjortens (Moschus) bugkirtel. Tre skind af los (Lynx lynx) og to af leopard (Panthera pardus) har også fundet vej hertil. Det er ulovligt at sælge disse skind, da vilde kattearter er fredet i Kina, men det synes ingen at tage højtideligt.

 

 

Tibet 1987
Fortet i Shigatse, Samdup-tse Dzong, som førhen var sæde for lokalregeringen, blev næsten totalt ødelagt under Kulturrevolutionen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Chinese propaganda: This huge poster in Shigatse, Tibet, depicting happy Tibetan herders, is a striking contrast to the harsh conditions, which Tibetans had to endure during The Cultural Revolution. – The text, in Chinese and Tibetan, announces the following: “Act together! Pay attention to hygiene! Prevent illness by raising your personal health level!”. - The Chinese treatment of Tibetans is still quite racistic. Kinesisk propaganda: Denne plakat i Shigatse, Tibet, viser to særdeles veltilfredse tibetanske hyrder – en grel kontrast til de usle forhold, som tibetanerne levede under, mens Kulturrevolutionens rødgardister hærgede. – Teksten har følgende ordlyd (på kinesisk og tibetansk): “Lad os arbejde sammen! Vær opmærksom på hygiejne! Undgå sygdom gennem højnelse af den personlige helbredstilstand!”. - Kinesernes behandling af tibetanerne er den dag i dag stadig temmelig racistisk
Kinesisk propaganda. Denne plakat i Shigatse viser to særdeles veltilfredse tibetanske hyrder – en grel kontrast til de usle forhold, som tibetanerne levede under, mens Kulturrevolutionens rødgardister hærgede. – Teksten har følgende ordlyd (på kinesisk og tibetansk): “Lad os arbejde sammen! Vær opmærksom på hygiejne! Undgå sygdom gennem højnelse af den personlige helbredstilstand!” (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Dogs resting in an alley, Shigatse, Tibet. Hunde hviler i en gyde, Shigatse, Tibet
Hunde ses overalt i Shigatse. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Donkey cart, Shigatse, Tibet. Æselkærre, Shigatse, Tibet
Æselkærrer er et almindelig benyttet transportmiddel i Tibet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Jewellery, knives, bells, and other items for sale in a market, Shigatse, Tibet. Smykker, knive, klokker og andre genstande sælges på et marked, Shigatse, Tibet
På markedet i Shigatse sælger denne mand smykker, amuletter, knive, gryder og meget andet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Old woman with her granddaughter, Shigatse, Tibet. She is holding a rosary in her hand. Note the thermos to the left. Gammel kvinde med sit barnebarn, Shigatse, Tibet. Hun holder en bedekrans i hånden. Bemærk termokanden t.v.
En ældre kvinde og hendes barnebarn tager sig et hvil. Bemærk den kinesiske termokande – tibetanere medbringer altid en sådan, ligegyldigt hvor de skal hen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Boy with grimy face, Shigatse, Tibet. Note his 'scarf' of dirt! Dreng, som ikke er blevet vasket fornylig, Shigatse, Tibet. Bemærk hans 'halstørklæde' af skidt!
Tibetansk dreng med et naturligt ’halstørkløde’ – bestående af snavs! (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Sign outside a dentist's clinic, Shigatse, Tibet. Skilt uden for en tandlægeklinik, Shigatse, Tibet
Skilt uden for en tandlægeklinik, Shigatse. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Tibetan Khampa, standing at the entrance to his house, Shigatse, Tibet. Tibetansk Khampa-mand i sin døråbning, Shigatse, Tibet
Da jeg fotograferede denne ældre mand, var han ved at trimle om af grin og bød os indenfor. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Cattle in a courtyard. In many traditional Tibetan houses, you enter a courtyard, before arriving at the living quarters. - Shigatse, Tibet. Kvæg i en forgård. I mange traditionelle tibetanske huse kommer man ind i en forgård, inden man ankommer til beboelseshuset. - Shigatse, Tibet
Gårdspladsen var fyldt med drøvtyggende køer. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

På rundtur med pilgrimme
Tashilhunpo er et kolossalt kompleks af templer med utallige værelser, altaner, gange, trapper, gårdspladser og smågyder. Uden for hovedindgangen er blandt brostenene anlagt en kæmpe-svastika af lapis lazuli, turkiser, ametyster og andre halvædelstene. Fra alle rum og nicher stirrer utallige statuer ned på os: Små og store buddha’er og bodhisattva’er (munke, som afstår fra at indgå i nirvana for at hjælpe andre mod dette mål), samt forskellige af mørkets ånder og dæmoner. Foran statuerne brænder smørlamper, som udsender en karakteristisk duft af harsk smør. Rødklædte munke messer i kor, mens de slår på store trommer eller triangler. Andre blæser i store konkylier. Væggene er udsmykket med malerier og tanka’er, som er store vægtæpper med buddhistiske motiver, malet med stenfarver.

Vi følger en flok venlige pilgrimme fra rum til rum. Mange af dem er kommet langvejs fra og har rejst i dagevis for at nå frem. De er iklædt tykke uldklæder, og deres sko er fremstillet af gedefilt. Gifte kvinder bærer et tykt forklæde rundt om lænden, bestående af tre vævede og sammensyede tøjstykker. Pilgrimmene bringer små offergaver, fx bygkorn, tsampa eller penge, til hver eneste buddha-statue.

Inden en pilgrim aflægger besøg i det allerhelligste, er det fortjenstligt at foretage en flere kilometer lang vandring rundt om tempelkomplekset – den såkaldte kora. Nogle pilgrimme laver bedefald hele vejen rundt, idet de lægger sig ned og strækker armene så langt frem, som de kan nå. Her placerer de deres bedekrans, går frem til den, lægger sig ned igen osv. Særligt fromme pilgrimme prostrerer hele vejen fra deres hjemegn til det tempel, der er deres mål. De er til tider flere år undervejs og lever af almisser fra fastboende bønder eller fra andre pilgrimme.

Fra en gårdsplads hører vi stemmer, ledsaget af klappen. Det viser sig at være en gruppe munke, som øver sig i ‘intellektuel diskussion’. De står over for hinanden to og to. Den ene holder en tale, mens han understreger sine ord ved at slå den ene hånd kraftigt ned i den anden. Hans opponent betragter ham roligt og kommenterer den andens tale, når han føler trang til det.

 

 

Tibetan women and a boy visiting the Tashilhunpo Monastery, Shigatse, Tibet. Tibetanske kvinder og en dreng besøger Tashilhunpo-klostret, Shigatse, Tibet
Tibetanske pilgrimme, klædt i traditionelt tøj og filtsko, besøger Tashilhunpo-klostret. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

The pilgrim route – the so-called kora – around the Tashilhunpo Gompa, Shigatse, Tibet, is several kilometres long. Some pilgrims prostrate all the way, lying down and stretching their arms in front of them, as far as they can reach. On this spot, they place their rosary, after which they get up, walking the few steps to the rosary, and prostrate again – repeating this procedure countless times. Pilgrimsruten – den såkaldte kora – rundt om Tashilhunpo-klostret, Shigatse, Tibet, er flere kilometer lang. Nogle pilgrimme laver bedefald, kaldt prostration, dvs. de lægger sig ned og strækker armene så langt frem, som de kan nå. Her placerer de deres bedekrans, går frem til den og gentager processen utallige gange
Pilgrimsruten – den såkaldte kora – rundt om Tashilhunpo-klostret i Shigatse er flere kilometer lang. Nogle pilgrimme laver bedefald, såkaldt prostration, hele vejen rundt, dvs. de lægger sig ned og strækker armene så langt frem, som de kan nå. Her placerer de deres bedekrans, rejser sig og går frem til den, lægger sig ned osv. Denne proces gentages utallige gange. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Tibetan female pilgrim, carrying her grandchild on her back, visits the Tashilhunpo Monastery, Shigatse, Tibet. The child is adorned with a fine new Chinese hat. Tibetansk kvindelig pilgrim med sit barnebarn på ryggen besøger Tashilhunpo-klostret, Shigatse, Tibet. Barnet bærer en fin ny kinesisk hat
Denne lille pige, iført en fornem hat, er faldet i søvn på bedstemors ryg. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Himmelbegravelse
En tidlig morgen vandrer vi til Shigatses begravelsesplads et godt stykke vej uden for byen. Tibetanerne praktiserer, hvad der med et poetisk udtryk kaldes ‘himmelbegravelse’. Fra gammel tid har det været skik at lægge de døde ud til gribbene for på den måde at lade kroppene indgå i naturens store kredsløb. Da en del turister i de senere år har været ude af stand til at vise den fornødne respekt for dette ritual, har de kinesiske myndigheder besluttet, at turister ikke længere kan deltage i himmelbegravelser – kun på afstand har man lov til at iagttage dem.

Vi tager plads på en nærliggende bakke og venter. Mørke skyer kommer og går over dalen og skaber evigt skiftende mønstre af lys og skygge på bjergskråningerne. Omsider ankommer en traktor med to bylter, som bliver båret to gange rundt om en stor cirkel, i hvilken flere bål brænder. Bylterne lægges op på en skrånende klippe, som er mørk af indtørret blod. Mændene sætter sig derpå ned i cirklen, og efter en rum tid rejser de sig, tager nogle skåle med tsampa i hånden og går op til bylterne. Her stiller de sig med front mod bjergene, kaster noget af melet op i luften og råber, så genlyden runger mellem bakkerne. Fra klipperne letter et halvt hundrede himalayagribbe (Gyps himalayensis) og kredser over stedet.

De to mænd begynder nu at partere ligene. Arme og ben hugges af, og kødet skæres af i lange strimler, som hugges i mindre stykker. Således parteres hele liget, men kraniet og ribbenskassen efterlades, som de er. Herefter går mændene tilbage til cirklen. Gribbene vælter ned fra himlen og kaster sig over kødstykkerne i skarp konkurrence med ravne og Himalaya-glenter (Milvus lineatus). Indimellem slås et par af fuglene om en kødstump, og deres vingebasken får støvet til at stå til alle sider. Efterhånden som de får fyldt bugen, hopper de kluntet længere op ad klippen, hvor de sætter sig til at fordøje.

Et par japanske turister, som har vovet sig for tæt på sceneriet, bliver jaget bort af slagterne under vrede råb, hvorpå de vender tilbage til ligene med et par store mukkerter og begynder at knuse knoglerne. Kranierne bliver knust ved at kaste store sten på dem. Det er langsommeligt arbejde, da knoglestumperne skal være meget små, før fuglene kan sluge dem. Stumperne og hjernemassen blandes med tsampa og strøes ud på klippen. De fugle, som ikke har fået nok, vender tilbage, og snart er der ikke andet tilbage af de døde end et par knoglestumper og lidt indtørret blod.

 

 

Himmelbegravelse, Shigatse, Tibet. Slagterne parterer ligene
Shigatses himmelbegravelser finder sted i en dal langt fra byen. Her samles himalayagribbe (Gyps himalayensis) for at æde den afdøde, efter at ‘slagterne’ har parteret liget. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Kæmpemæssigt fort
Vi tager med en bus til byen Gyantse, hvor vi bor på et hotel med en skøn udsigt over en grøn dal, fyldt med sennepsmarker og poppelhegn. Dalen er omkranset af golde, rødgrå bjerge, som kaster fantastiske skygger, når solen står lavt morgen og aften. Byen er ganske lille og meget fredelig. To rækker huse og butikker ligger langs hovedgaden, som fører hen til det store Palcho-kloster, som er omgivet af en lang mur. På klostrets område ligger en pagodeagtig bygning, kaldt kumbum. En kumbum, hvilket kan oversættes som ’hundredetusinde hellige billeder’, er en tredimensionel mandala, som gengiver det buddhistiske kosmos. Freskomalerierne på væggene i hovedklosteret er blevet restaureret, men da vi aflægger besøg i en mindre bygning bagved, ser vi adskillige eksempler på rødgardisternes ødelæggelser under Kulturrevolutionen. Med hammer og mejsel har man hugget ansigterne på de afbildede buddha’er og bodhisattva’er bort, og nogle af værelserne er totalt ødelagte.

Gyantses kæmpemæssige fort ligger på en klippeknold oven for byen og tager sig fantastisk ud – især i fuldmånens skær. Fortet er fra 1300-tallet, men ligger nu i ruiner, delvis som følge af et bombardement med kanoner fra britiske tropper under ledelse af oberst Younghusband, som erobrede Tibet i 1904. Tibetanske soldater med antikverede geværer prøvede at holde stand mod briterne, men måtte snart overgive sig.

Uden for porten får vi af en gammel kone præsenteret en laset seddel, som på flere sprog meddeler, at det koster 2 yuan (4 kr.) pr. person at komme ind. En ældre mand, iført rødt tøj og en stor brun filthat, rabler en masse af sig, som vi ikke forstår et ord af. Så ankommer en jeep med tre kinesiske og nogle tibetanske turister. Vi køber billetter, hvorpå guiden låser den store knirkende port op. Han taler tibetansk og en smule engelsk, men er noget afmålt under rundvisningen. Kulturrevolutionens hærgen går han let hen over – givetvis på grund af de kinesiske turister.

Da rundvisningen er forbi, og de andre turister er kørt, tøer den gamle op. Han giver os nu en meget malende beskrivelse af englændernes bombninger og rødgardisternes ødelæggelser. Klostret inde i fortet har mange rum, hvor destruktionen af kulturværdierne er åbenlys. I et af rummene fandtes oprindelig fine freskomalerier af den 11-hovedede og 1000-armede Chenresig (som Dalai Lama er reinkarnationen af). Der var ligeledes tre statuer af bronze med et tyndt lag bladguld på, men de blev stjålet, og de nuværende er pauvre efterligninger.

Fra toppen af fortet er der en storslået udsigt over dalen, hvor kvinder er på vej hjem gennem markerne med hakker over skulderen. Ved foden af fortet ligger byen og klostret med den store kumbum. Den gamle udpeger forskellige andre klostre i omegnen, som kineserne har ødelagt.

 

 

Mountains in morning light, Gyantse, Tibet. Bjerge i morgenlys, Gyantse, Tibet
Lyset fra den opgående sol kaster et fantastisk gulligt skær over landskabet omkring Gyantse. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Women and a boy in a mustard field, Gyantse, Tibet. Kvinder og en dreng i en sennepsmark, Gyantse, Tibet
En lille dreng er på vej hjem gennem blomstrende sennepsmarker sammen med sin mor og søster, som bærer frisk foder til kvæget. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

The fort (which was also the local parliament), Gyantse, Tibet, illuminated by the Full Moon. The fort was partly destroyed by The Red Guards during The Cultural Revolution. Fortet (som samtidig var regeringssæde), Gyantse, Tibet, oplyst af fuldmånen. Bygningen blev delvis destrueret af rødgardister under Kulturrevolutionen
Gyantses kæmpemæssige fort ligger på en klippeknold oven for byen og tager sig fantastisk ud – især i fuldmånens skær, hvor dette billede blev taget. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

The great kumbum, Gyantse, Tibet - a pagoda-shaped chorten, the Tibetan variety of a stupa. Den store kumbum, Gyantse, Tibet - en pagodeformet chorten, den tibetanske version af en stupa
Den store kumbum i Palcho-klostret i Gyantse. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Tyveri
Vi forlader Gyantse med bus og stiger op til et højt pas, hvorfra vi har udsigt over en stor slette, domineret af en sø. På sletten græsser store hjorder af yakokser og heste, og over søen svæver en mængde måger. Her ser meget indbydende ud, så vi beslutter at tilbringe et par dage her. Der er imidlertid ingen hoteller i den lille by Nagarze, men efter nogen sprogforbistring får vi lov til at sove på et værelse på en lille militærforlægning. Vi er i 4600 meters højde og tager den lidt med ro for at undgå at få højdesyge. Om aftenen kommer en mængde unger på besøg, og dagens store oplevelse for dem er at få lov til at benytte min kikkert.

Der er dejligt ved søen. I engene hopper tibetanske lærker (Melanocorypha maxima) og Himalayasnefinker (Montifringilla adamsi) rundt, mens sortlæbede pibeharer (Ochotona curzoniae) forsigtigt stikker hovedet op af deres huller. I græsset vokser gule troldurter (Pedicularis tubiformis), røde kodrivere (Primula) og gule stenbræk (Saxifraga). Det vrimler med fugle i søen. En stor skallesluger (Mergus merganser) svømmer med sine fem ællinger langs bredden, rødben (Tringa totanus) og mongolske præstekraver (Charadrius mongolicus) skælder ud, og på vandet flokkes brunhovedede måger (Chroicocephalus brunnicephalus) og store sorthovedede måger (Ichthyaetus ichthyaetus).

Ved tilbagekomsten til værelset ser vi, at en rude er taget ud. Et af mine kameraer og alle ueksponerede filmruller er borte. Lykkeligvis har tyven ikke taget de eksponerede film. De tilstedeværende soldater kan (eller vil) ikke give os en forklaring, men en af dem tilbyder at gå med til politistationen i Nagarze for at få optaget en rapport. Den stedlige betjent er totalt uinteresseret og henviser os til politiet i Lhasa. Soldaterne tilbyder så, at vi kan få et brev med til politiet i Lhasa og komme tilbage med en betjent, men af en eller anden grund kræver de, at den ene af os bliver i lejren. Det vil vi ikke være med til, men beslutter at tage en bus til Lhasa og få optaget politirapport dér.

En del af strækningen følger vejen bredden af den kæmpemæssige saltsø Yamdrok Tso, som er meget mere gold end den lille sø ved Nagarze. Så stønner bussen op ad en stejl grusvej mod et pas, hvorefter den i vanvittig fart drøner ned gennem en række serpentinersving. Vi når frem til en asfaltvej, hvorefter de sidste 100 km til Lhasa går ret let. Allerede på lang afstand rager det kæmpemæssige Potala-palads op over byens huse. Dette palads var førhen Dalai Lamas residens.

 

 

Pallas’s Gulls, Larus ichthyaetus, in a high altitude lake, Nagarze, Tibet. Store Sorthovedede Måger, Larus ichthyaetus, i en højlandssø, Nagarze, Tibet
Højlandssøen Nagarze har et rigt fugleliv. Her ses store sorthovedede måger (Ichthyaetus ichthyaetus). (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Black-lipped Pika, Ochotona curzoniae, outside its den, Nagarze, Tibet. Sortlæbet Pibehare, Ochotona curzoniae, uden for sin hule, Nagarze, Tibet
Omkring 12 arter af pibeharer lever i Central- og Østasien, foruden nogle få arter i Sibirien og Nordamerika. Disse små dyr ligner gnavere, men er slægtninge af harer og kaniner. Sommeren igennem samler de store mængder af græs og andre planter, som bliver stuvet bort til brug om vinteren, da de ikke sover vintersøvn. – Denne sortlæbede pibehare (Ochotona curzoniae) sidder uden for sit bo ved Nagarze-søen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Potala Palace, Lhasa, Tibet, formerly the residence of the Dalai Lama (today a museum). Potala-paladset, Lhasa, Tibet, Dalai Lamas forhenværende residens (i dag museum)
Det mægtige Potala-palads i Lhasa var førhen sommerresidens for Dalai Lama, men er i dag blot et museum. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Pilgrimme i Jokhang-templet
Det er lørdag. Hos politiet i Lhasa bliver jeg vist frem og tilbage mellem to kontorer.

“De ansatte er til frokost. Kom tilbage kl. 16.”

Det gør jeg så, men får blot følgende svada: “Den betjent, der skal behandle Deres sag, sidder i møde. Kom tilbage på mandag.”

Om søndagen besøger vi det imponerende Jokhang-kloster – Tibets vigtigste helligdom. Foran indgangen står to store lerovne, som udsender en balsamisk duft af brændende enebærgrene. Templets tag domineres af et stort guldbelagt dharma-hjul med otte eger, som symboliserer den otte-foldige sti mod nirvana. Hjulet flankeres af to hjorte, som symboliserer dyrehaven ved Sarnath nær Varanasi i det nordlige Indien, hvor Buddha gav sin første forelæsning efter at have fundet vejen. (Læs mere om dharma-hjul – samt om buddhismen generelt – på denne hjemmeside, se Religion: Buddhisme).

Mængder af pilgrimme flokkes foran indgangen. De står først med samlede håndflader, hvorpå de lægger sig på knæ, derefter helt ned på maven, og til slut strækker de armene frem foran hovedet, altimens de hele tiden mumler den kraftfulde mantra: “Om! Mani padme! Hum!” (”Om! Juvel i lotusblomsten! Hum!”). Om og Hum er to kraftfyldte ord, juvelen er Buddha, og lotusblomsten symboliserer renhed. Dette ritual gentages hundredevis af gange. Nogle har taget flip-flop-sandaler på hænderne for ikke at få huden slidt af på de rå fliser, andre har medbragt måtter for at skåne knæene. Fliserne er helt blankslidte af pilgrimmenes prostrationer gennem århundreder.

Indvendigt er templet udsmykket med dusinvis af smukke freskomalerier og hundreder af Buddha-statuer, lange rækker af bedemøller, som pilgrimmene drejer rundt, samt utallige skåle med brændende yaksmør. Uden for templet sidder munke fordybet i læsning af de hellige skrifter. Der hersker en glad og positiv stemning.

 

 

Burning incence in the early morning in front of the Jokhang Temple, Lhasa, Tibet. Tidligt om morgenen brænder folk røgelse på pladsen foran Jokhang-templet, Lhasa, Tibet
Enebærgrene brændes som røgelse i store lerovne foran indgangen til Jokhang-templet i Lhasa, det vigtigste buddhist-tempel i Tibet. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Tibetan monks studying, Jokhang Temple, Lhasa, Tibet. Tibetanske munke studerer skrifter, Jokhang-templet, Lhasa, Tibet
Munke uden for Jokhang-templet, travlt optaget af at læse hellige tekster. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

“Der findes ikke tyveri i Kina!”
Mandag morgen er jeg tilbage på politistationen, hvor jeg bliver modtaget af en særdeles uvenlig kinesisk betjent. Jeg fortæller, at mit kamera er blevet stjålet i Nagarze.

“Der findes ikke tyveri i Kina!” siger han.

“Hva’beh’ar? Jeg har i hvert fald mistet mit kamera og nogle film!”

“Først siger De, at Deres kamera er stjålet, så siger De, at De har mistet det! Hvad mener De? Vi kan ikke optage rapport, når De ikke kan give en klar besked!”

“Vil De ikke optage rapport?” spørger jeg målløs.

“Nej!” siger han og vender ryggen til, hvorefter jeg bliver ignoreret totalt. Kogende af raseri forlader jeg bygningen.

Temmelig nedtrykte går Jette og jeg en tur gennem Lhasa, da vi bemærker nogle Kodak-film i en fotohandel.

“Det er sikkert dine film!” siger Jette spøgende. Vi går ind i butikken og spørger om prisen. Filmene er billige, så jeg vil gerne købe flere, end der ligger fremme. Ekspedienten går ud i bagbutikken og vender kort efter tilbage med flere film, der er pakket ind i plastik, som jeg øjeblikkeligt genkender. Det er mine egne film! Med blandede følelser køber jeg, så jeg har nok til resten af opholdet i Tibet og Kina.

 

 

Tibetan monks training in the art of discussion, Sera Buddhist monastery, Lhasa, Tibet. Tibetanske munke oplæres i kunsten at diskutere, buddhistklostret Sera, Lhasa, Tibet
I Sera-klostret nær Lhasa foretager to tibetanske munke en kappestrid på ord i en ‘intellektuel debat’. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Rock painting of a demon killing a bull that is killing a human, Sera Buddhist monastery, Lhasa, Tibet. Klippemaleri af en dæmon, som dræber en tyr, der er ved at dræbe et menneske, buddhistklostret Sera, Lhasa, Tibet
Klippemaleri af en dæmon, som dræber en tyr, der er i gang med at dræbe et menneske, nær Sera-klostret, Lhasa. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Yak meat for sale in a market, Lhasa, Tibet. Yakkød til salg på et marked, Lhasa, Tibet
Yakokse-kød til salg, Lhasa. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Kilder
Mary Craig (1992). Tears of Blood – A Cry for Tibet. HarperCollins
Heinrich Harrer (1953). Syv år i Tibet. Schønbergs Forlag

 

 

(Oprettet februar 2016)

 

(Revideret oktober 2017)