Malaysia 1985: Thaipusam – en hinduistisk højtid

 

 

Malaysia 1984-85
Adskillige mandlige pilgrimme har fastgjort talrige kæder med kroge i ryggen eller brystet, og for enden af kæderne hænger appelsiner eller limefrugter og dingler. De forøger vægten og dermed smerterne og lidelserne hos pilgrimmen. Denne pilgrim har desuden stukket et spyd gennem kinderne. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Strømmen synes uden ende. Hen ad den interimistiske bazargade drager det ene optog af pilgrimme efter det andet, råbende og syngende til akkompagnement af trommehvirvler. De har kurs mod trappen op til de hellige Batu-huler. I midten af hver gruppe pilgrimme går dén, der har givet Subramanya løfte om at pine sig selv. På skuldrene bærer han et tungt kavadi-stativ af metal, pyntet med blomster, påfuglefjer, billeder af hinduguder samt alskens flitterstads. Fra stativet hænger snesevis af lænker med kroge i enderne, og disse kroge er stukket ind under huden på pilgrimmens nøgne ryg og bryst.

Andre mandlige pilgrimme har fastgjort talrige kæder med kroge i ryggen eller brystet, og for enden af kæderne hænger appelsiner eller limefrugter og dingler. De skal forøge vægten og dermed smerterne og lidelserne hos pilgrimmen. Atter andre har stukket nåle gennem tungen eller indtil to meter lange spyd gennem kinderne. Da deres mund ikke kan lukkes, driver spyttet ned ad hagen og halsen. Størknet blod på tunge og kinder suppleres med rødt farvestof for at forstærke virkningen.

Kvindelige pilgrimme nøjes oftest med at bære et stativ med gudebilleder over skuldrene, og der er ikke kroge på dem. Andre kvinder bærer blomsterkranse eller skåle med kokosmælk i hænderne.

Indimellem opfører pilgrimmene en vild dans til trommernes crescendo, opildnet af de skrigende ledsagere. De tunge appelsiner og limefrugter dasker op og ned og truer med at rive huden itu. Mænd med spyd gennem kinderne holder godt fast i det med begge hænder under dansen for ikke at få revet kinderne op.

Dette er angerens, tilgivelsens og håbets dag – det er Thaipusam.

 

 

Malaysia 1984-85
Pladsen neden for de hellige Batu-huler er tæt pakket med mennesker, så langt øjet rækker. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Malaysia 1984-85 
I midten af hver gruppe pilgrimme går dén, der har givet Subramanya løfte om at pine sig selv. På skuldrene bærer han det tunge kavadi-metalstativ. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

‘Den Pletfrie’
En betydelig del af Malaysias befolkning er indere – efterkommere af især tamiler fra det sydlige Indien, der blev bragt til landet som arbejdskraft af briterne i 1800-tallet. De har bibeholdt deres hinduistiske religion, som er kendetegnet ved et panteon med tusinder af guddomme, som fejres under talrige højtider.

I Malaysia er Thaipusam hinduernes vigtigste religiøse højtid. Hvert år i februar valfarter tusinder af rettroende hinduer fra hele landet til de hellige Batu-kalkstenshuler nær Kuala Lumpur for at fejre Subramanyas fødselsdag. Subramanya (‘Den Pletfrie’) er et andet navn for Skanda, søn af Shiva og hans shakti (kvindelige aspekt) Devi, også kaldt Uma, Parvati, Durga eller Kali. Shiva er en af de tre øverste guddomme i hinduismen – en meget kompleks guddom, der på én gang tillægges egenskaber som bevaring, destruktion og genskabelse. I sin ødelæggende form danser han i en cirkel af ild, mens han smadrer verden – men hans afsindige rytme genskaber den. I den skabende form tilbedes han især i form af en lingam, et cylinderformet fallos-symbol i sten. Under Thaipusam kan man anmode Subramanya om at få aflad for begåede synder, blive en sygdom kvit eller skænkes lykke i fremtiden. Gennem at udholde smerterne under Thaipusam viser man guden sin vilje til at bringe store ofre for at opnå hans gunst.

 

 

Malaysia 1984-85
Denne pilgrim har fastgjort talrige kroge i ryggen og brystet, hvori appelsiner eller limefrugter hænger og dingler. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

De hellige Batu-huler
På helligdagen er der dagen lang indsat ekstratog fra Kuala Lumpur til at transportere de mange pilgrimme og tilskuere til Batu-hulerne. Da min ledsager Jette Wistoft og jeg ankommer ved 8-tiden, er der allerede sort af mennesker. Det flade areal foran kalkstensklipperne, der rummer de hellige huler, er omdannet til en markedsplads med talrige små handelsboder, restauranter og meget andet. Højttalere udsender indisk popmusik, og den infernalske støj herfra blandes med sælgernes råben, når de falbyder deres varer. Det flyder med papir, bananskræller og andet affald.

Art Gallery står der på et skilt uden for to mindre kalkstenshuler, der er omgivet af et hegn. Alle, som går ind her, afkræves en malaysisk dollar som ’donation’. Hele vejen rundt langs klippevæggene er opstillet gipsfigurer i livlige farver, som forestiller hinduguder. De oplyses af røde, gule, grønne og blå pærer. På os virker figurerne skrækkeligt bombastiske, men indere, iført deres fineste klæder, samler hænderne i tilbedelse foran figurerne og kaster mønter ind ved foden af dem. Engang imellem dukker en hindupræst frem og skovler disse mønter op.

Mange af pilgrimmene er ankommet længe før daggry, og deres første handling var at tage et rensende bad i den hellige flod nær hulerne. De har fastet i dagevis, og i løbet af morgenen hidser de sig op til en religiøs trance, opildnet af deres ledsagere. De smører aske i ansigtet og på den nøgne overkrop, hvorpå deres ledsagere løfter de tunge kavadi-stativer op på deres skuldre, og kroge stikkes gennem deres hud eller nåle gennem tungen. Da de allerede er i trance, føles smerten sikkert knapt så slem.

 

 

Malaysia 1984-85
Adskillige nåle er blevet stukket gennem tungen og kinderne på denne pilgrim. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Ekstasens klimaks
Mellem floden og trappen op til hulerne passerer pilgrimmene gennem en sand malstrøm af tilskuere. Titusinder er kommet for at overvære denne angerens og håbets højtid. Pilgrimmene, der nu er i dyb trance, ænser dem ikke. Fråden står dem om munden, og de opfører forrygende danse, akkompagneret af vilde trommehvirvler. Unge mænd springer op på æggen af store, skarpe knive, som deres ledsagere holder fast på jorden.

Før de stiger op ad trappen, standser de lidende pilgrimme og får sig et kort hvil, mens deres ledsagere hælder vand over deres ansigt og i munden. Trappen er opdelt i tre sektioner. Den midterste, som er afskærmet med tov, er forbeholdt pilgrimmene. Venstre side er for opadgående tilskuere, højre side for nedadgående. Vi står som sild i tønde og må viljeløst følge strømmen op ad alle 272 trin. Taber man sin hat eller en sandal, er den borte. Et par gange hænder det, at en flok pilgrimme med et kavadi-stativ kommer masende op ad tilskuernes del af trappen. Så må vi kaste os til siden for at undgå at blive trampet ned. Folk råber og skriger, og det store opbud af politibetjente, som er udkommanderet, forsøger at holde en vis orden i dette inferno.

Fra toppen af trappen har vi en glimrende udsigt over pilgrimsoptogene. Hele pladsen nedenfor er tæt pakket med mennesker, så langt øjet rækker. Der må være mindst 50.000. Hulen er oplyst af mange lamper, og dagslys siver ned gennem en naturlig åbning i loftet. Herinde når pilgrimmenes ekstase sit klimaks. En sidste vild dans opføres, før man ofrer kokosnødder ved at knuse dem mod gulvet. Små kamferstykker antændes på to kæmpemæssige ildfade midt på hulens gulv. Luften er kvalm, fyldt med en gennemtrængende stank af røg, sved, kamfer og sødlig-vammel kokosmælk.

I rummets anden ende er opført små afsatser, hvor man kan tage plads. Pilgrimmene – der nu er så udmattede, at de næppe kan stå på benene – føres herhen, støttet af deres ledsagere, hvorpå de befries for stativer og kroge. Nåle og spyd trækkes ud med et rask tag, og aske duppes i sårene. Så ledes pilgrimmene hen til en lille sideniche, hvor præster velsigner dem og til gengæld modtager offergaver i form af blomsterkranse eller kokosmælk.

Ledsagerne fører dem nu mod udgangen og ned ad trapperne, hvor de hele vejen må løbe spidsrod mellem to rækker af pilgrimme. At dømme efter det bjerg af mønter, der ligger foran hver af tiggerne, har de kronede dage. Ved foden af trappen bænkes de udmattede pilgrimme og får en forfriskning – en besvimelse nær, men lykkelige. De har indfriet deres løfte, de har udstået Thaipusams lidelser. Subramanya vil sikkert høre deres bøn eller tilgive deres synder.

De kan tage hjem med fred i sindet.

 

 

Malaysia 1984-85
Trappen op til de hellige huler er opdelt i tre afsnit. Den midterste del, som er afskærmet med tov, er forbeholdt pilgrimmene. Venstre side er for opadgående tilskuere, højre side for nedadgående. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Malaysia 1984-85 
Der brændes røgelse og ofres kokosnødder foran indgangen til hulerne. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Denne beretning er en omarbejdet udgave af en artikel i tidsskriftet Videnskab for Alle, nr. 12, 1986, s. 30-32.

 

 

(Oprettet februar 2016)

 

(Revideret oktober 2017)