Næsebjørne – charmerende banditter

 

 

Guatemala 1998
Næsebjørnes videnskabelige navn Nasua, som betyder ‘næse’, hentyder til deres lange, yderst bevægelige snude. – Hvide næsebjørne (Nasua narica) ses ofte blandt Maya-ruinerne i Tikal, Guatemala. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Næsebjørne er beslægtede med de mere velkendte vaskebjørne (Procyon lotor). Deres videnskabelige navn Nasua, som betyder ‘næse’, hentyder til deres lange, yderst bevægelige snude. Den brune næsebjørn (Nasua nasua) er udbredt i regnskove over store dele af Sydamerika, mens den hvide næsebjørn (Nasua narica) lever i varierede habitater, fra ørken til regnskov, mellem Arizona i nord og Ecuador i syd. Cozumel-næsebjørnen (Nasua nelsoni) findes kun på øen Cozumel i det sydlige Mexico, mens en fjerde art, bjerg-næsebjørnen (Nasuella olivacea) er begrænset til bjergegne i Venezuela, Columbia og Ecuador. De to sidstnævnte er mindre end de øvrige to arter.

 

Lever i store flokke
For år tilbage var biologerne overbeviste om, at der fandtes endnu en art af næsebjørn, som kaldtes coatimundi, et ord fra en lokal folkestamme, som betyder ’den enlige næsebjørn’. De fleste næsebjørn er meget sociale og lever i grupper, der kan tælle op til 30 dyr. Men voksne hanner lever ofte alene, og det var denne adfærd, som var årsag til forvirringen omkring en femte art.

En næsebjørne-flok består af hunner med afkom. Førhen antog biologerne, at alle hunner i en gruppe var beslægtet med hinanden, da en hun ofte vil passe en anden huns unger, mens hun er ude at søge føde. Studier har imidlertid vist, at ikke alle hunner i en flok er slægtninge. Nogle hunner, som ikke er i slægt med hinanden, danner simpelthen venskaber, og venskabet er så stærkt, at en hun ofte lader en ven passe sine unger, mens hun er ude at søge føde. Denne adfærd bevirker også, at en hun kan bringe sine nyfødte unger ind i flokken langt hurtigere, end hun ellers ville kunne, fordi andre hunner beskytter hendes unger.

En kort periode hvert år opsøger en han-næsebjørn en flok for at parre sig med så mange hunner som muligt. Men da hunnerne er klare over, at hannerne ofte vil dræbe og æde små unger, bliver de hurtigt aggressive over for hannen og jager ham bort fra flokken. Når en moder bringer sine nyfødte ind i flokken, vil hannen en ganske kort periode igen opsøge flokken, hvor han snuser til de unger, som han er fader til, idet han derved bliver i stand til senere at genkende dem og således undgå at æde sine egne unger!

Når næsebjørne går eller løber, holder de deres meget lange, båndede hale lodret. De er glimrende til at klatre, og den lange hale vikles omkring grene og kviste for at holde balancen. Næsebjørne kan endog løbe ned ad træstammer med hovedet forrest. Deres føde består af mange forskellige emner, fx frugt, æg fra skildpadder, firben og fugle, samt smådyr som insekter, orme, skorpioner, krabber m.m.

 

 

Guatemala 1998
Næsebjørne er meget sociale og lever i grupper, der kan tælle op til 30 dyr. Flokkene består af hunner med afkom, mens hannerne lever alene. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Costa Rica
Hvid næsebjørn renser pels, Parque Nacional Corcovado, Costa Rica. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Costa Rica
Næsebjørnes fødevalg er meget alsidigt, og de kan også ses søge føde på strande, som her i Parque Nacional Corcovado, Costa Rica. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Næsebjørne og turister
I populære turistområder bliver næsebjørne meget tillidsfulde og tigger ofte mad fra turister – eller stjæler det ud af deres tasker, hvis de ikke passer på. Engang sad jeg sammen med andre rejsende på en af de høje Maya-pyramider i Tikal, Guatemala, hvor vi ventede på, at solen skulle gå ned. En hvid næsebjørn snusede rundt iblandt os, på udkig efter godbidder. En af turisterne havde placeret sin lille rygsæk på jorden ved siden af sig, og den må have haft en interessant lugt, for pludselig greb næsebjørnen den i munden og sprintede ned ad skråningen, så hurtigt den kunne. Turisten råbte op og spurtede efter den, og heldigvis lykkedes det ham at generobre sin rygsæk. Næsebjørne er også kendt for at stjæle frugt fra plantager, og af denne grund kalder mexikanerne dem for chulos (’banditter’).

 

 

Guatemala 1998
Guatemala 1998
I Tikal, Guatemala, er de hvide næsebjørne blevet meget tamme og tigger ofte føde fra turister – eller stjæler det ud af deres tasker. Tredive sekunder efter, at det nederste billede blev taget, spurtede næsebjørnen ned ad skråningen med en lille taske i flaben. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

(Oprettet februar 2016)

 

(Revideret april 2017)