Kaj Halberg - Skribent & fotograf

Rejser ‐ Landskaber ‐ Dyr og planter ‐ Mennesker

Den charmerende tiwakawaka

 

 

Newzealandsk viftehale, nær Trouson Kauri Park, Nordøen. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Under et besøg i New Zealand i 2019 var en af de almindeligste observerede fugle en ganske lille art, som mange steder fistrede rundt foran mit ansigt for at fange insekter, specielt i nærheden af vandløb.

Dette charmerende bekendtskab viste sig at være newzealandsk viftehale (Rhipidura fuliginosa), der, som navnet siger, kun findes i New Zealand. Dens fjerdragt er meget variabel, fortrinsvis grå, hvid og brunlig, men den forekommer også i en mørk form, der undertiden kaldes for sort viftehale.

 

 

Newzealandsk viftehale, Wai-O-Tapu Thermal Area, Nordøen. (Fotos copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Tiwakawaka i Maoriernes mytologi
Naturligvis optræder denne fugl også i Maoriernes blomstrende mytologi, hvor den kaldes for tiwakawaka eller piwakawaka. Den er gudernes tjener, som bringer død eller budskab om død til folket.

Tiwakawaka er også navnet på en sønnesøn af halvguden og folkehelten Maui-potiki, som var en af de første Maorier, der slog sig ned i New Zealand for over tusind år siden. Da Maui bad tiwakawaka fortælle ham, hvor hans kvindelige ophav Mahuika holdt ilden skjult, nægtede fuglen at røbe det. Som hævn greb Maui fat om den og klemte den hårdt, hvilket er årsagen til dens udstående øjne. Det forklarer også, hvorfor den har så lang en hale, samt hvorfor dens flugt er så uregelmæssig.

En anden Maori-opdagelsesrejsende på den tid var Kupe. Da han udforskede det nye land, bemærkede han også viftehalen, tiwakawaka, hvis halefjer stak lige i vejret og kunne spredes ud i vifteform. Denne udfordrende adfærd gjorde Kupe opmærksom på, at han var trængt ind på skovguden Tanes domæne. (Kilde: nzbirds.com/birds/fantail1.html)

 

 

Maori-totempæl med en udskæring, som gengiver en newzealandsk viftehale, Wai-O-Tapu Thermal Area. Billeder af andre Maori-udskæringer kan ses på siden Kultur: Træsnit. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

 

Mere om viftehaler
Viftehaler, slægten Rhipidura, mere formelt kaldt viftehalefluesnappere, omfatter omkring 50 arter af små insektædende spurvefugle, som har fået navn efter deres vane med uafladeligt at sprede halefjerene ud i vifteform. Disse fugle er vidt udbredt, fra det indiske subkontinent mod øst til det sydlige Kina, Filippinerne og den vestlige del af Stillehavet, og mod syd gennem Sydøstasien og Indonesien til Australien og New Zealand.

Tidligere var viftehaler placeret i fluesnappernes familie (Muscicapidae), men i dag danner de en separat familie, Rhipiduridae, sammen med to arter af silkeryg (Lamprolia) samt dværgdrongo (Chaetorhynchus papuensis).

Genetiske undersøgelser har medført, at tre arter, som førhen var placeret i Rhipidura, er blevet overført til andre familier. Gulbuget viftehale (Chelidorhynx hypoxanthus), som er udbredt på det indiske subkontinent, i den nordlige del af Indokina og i det sydlige Kina, er blevet flyttet til familien Stenostiridae, mens skifergrå monark (Mayrornis lessoni), som er endemisk på Fiji-øerne, og sort monark (Symposiachrus axillaris), som lever i Ny Guinea, nu er placeret i familien Monarchidae.

Da jeg i 1984 besøgte Ifugao-folket på Luzon i den nordlige del af Filippinerne, blev jeg fortalt, at hvis en blåhovedet viftehale (Rhipidura cyaniceps) krydsede stien foran én, blev det betragtet som et varsel om uheld, og medlemmer af stammen opgav at drage ud den pågældende dag.

Mine oplevelser blandt Ifugao’erne er beskrevet på siden Rejse-episoder – Filippinerne 1984: Til åndemaning hos Ifugao-folket.

 

 

 

(Oprettet maj 2020)