Armerede frø

 

 

Vorsø 2000-15
Glat burre (Arctium lappa) med frøstande, tynget ned af sne. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Den statelige glat burre (Arctium lappa) er toårig. Det første år sætter den en roset af mørkegrønne blade og gør ikke synderligt væsen af sig, men det følgende år skyder en kraftig stængel op, og parasoller af rabarberlignende blade breder sig ud til alle sider. På undersiden af bladene finder man til tider æghobe af brun bjørnespinder (Arctia caja).

Stænglen har flere sidegrene, og i spidsen af dem sidder et væld af kurve med de dejligste rødviolette blomster. De tiltrækker mængder af svirrefluer, humlebier og sommerfugle. Hver af de smukke blomsterstande er omgivet af et panser af krogede pigge. Disse er dog ikke beregnet til forsvar, men til spredning af frøene. Når de er modne, løsnes hele blomsterkurven nemt, hvis fx en rævepels eller en ulden trøje strejfer den. Selv under blomstringen er piggene fæle, og vé den lille fugl eller flagermus, hvis vinge sætter sig fast i krogene. De går en langsom død i møde, medmindre de opdages af et rovdyr.

Plantens slægtsnavn Arctium er afledt af græsk arktos (‘bjørn’), en hentydning til burrerne, der vel kan minde om en bjørnelab. En autoritet siger, at artsnavnet lappa stammer fra et ord, der betyder ‘at gribe fat om’, mens en anden kilde påstår, at det er fra det keltiske ord llap (‘hånd’), altså mere eller mindre den samme betydning. Et af artens jyske folkenavne er skorpionstidsel, hvilket naturligvis også hentyder til burrerne.

I oktober og november besøger stillitserne (Carduelis carduelis) flittigt de store vinterstandere af burre omkring gården, hvor de gør sig til gode med de store olieholdige frø. De flyvefærdige unger tigger stadig mad af forældrene, selv om de er gamle nok til selv at tage for sig af retterne. Somme tider ses op til 30 stillitser sammen i burrerne.

Om vinteren rager den tørre, raslende stængel op over sneen. Vinterstormene flår i den, hvorved de tilbageblevne frugtstande rives løs og blæser hen over snefladen. Til slut segner vinterstanderen under sneens og vædens pres, og der går en tid uden selskab af den statelige burre.

 

Læs mere om glat burre på denne hjemmeside, se Traditionel medicin: Arctium lappa.

 

 

Vorsø 1975-87
Yderranden af blomsterstandene hos glat burre er forsynet med kroge. Den ene vinge hos denne blåmejse (Cyanistes caeruleus) satte sig fast i krogene, hvilket forårsagede fuglens død. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Vorsø 2000-15 
Her har en af vingerne hos en dværgflagermus (Pipistrellus sp.) sat sig fast i krogene. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Vorsø 1975-87
Æghob af brun bjørnespinder (Arctia caja) på undersiden af et burre-blad. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Vorsø 1988-99
Stillitser (Carduelis carduelis) æder ofte burre-frø. Fuglene på dette billede besøger dog en bevoksning af horsetidsel (Cirsium vulgare), hvis frø også er en populær spise hos denne art. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

Vorsø 1988-99
Burre-frøstande med edderkoppespind og dug, fotograferet en mørk oktober-morgen. (Foto copyright © by Kaj Halberg)

 

 

(Oprettet februar 2017)